Helene PetersenCFU-overenskomsten (Central FællesOrganisation) og Ferieloven — to regelsæt der begge styrer statsansattes ret til ferie og fridage, men med meget forskelligt indhold. Ferieloven fastsætter et lovpligtigt minimum på 25 feriedage om året. CFU-overenskomsten 2026-2029, indgået mellem CFU og Moderniseringsstyrelsen og dækkende ca. 200.000 statsansatte, går markant videre: 5 ekstra særlige feriedage, omsorgsdage til forældre og seniorfridage til ansatte over 60 år. Afgørende spørgsmål er ikke blot hvad overenskomsten giver — men præcis hvordan den adskiller sig fra loven, og hvad det betyder for planlægning af ferie og fri. Denne artikel sammenligner de to regelsæt punkt for punkt.
Ferieloven som baseline — hvad alle lønmodtagere har ret til
Ferieloven (lov nr. 60 af 30. januar 2018, senest ændret 2022) er udgangspunktet for alle ansattes ferierettigheder i Danmark. Loven, der trådte fuldt i kraft med den samtidige feriemodel i september 2020, giver alle lønmodtagere ret til 25 betalte feriedage pr. ferieår (1. september – 31. august). For statsansatte med fast månedsløn — langt størstedelen under CFU — udbetales løn under ferie frem for den 12,5 %-feriegodtgørelse, der gælder for timelønnede.
Ferieloven regulerer tre centrale rettigheder. For det første er der ret til en sammenhængende hovedferie på mindst 15 dage, der som udgangspunkt skal afholdes i perioden 1. maj – 30. september. For det andet har arbejdsgiver pligt til at varsle hovedferien med mindst tre måneder og restferien med mindst en måneds varsel. For det tredje giver loven ret til at overføre op til fem feriedage til det følgende ferieår, hvis det aftales med arbejdsgiver.
Sygdom under ferien giver under Ferieloven ret til erstatningsferie, men først efter fem sygedage i sammenhæng (jf. § 34). Loven indeholder ingen regler om særlige feriedage, omsorgsdage eller seniorfridage — disse ekstrarettigheder er alene overenskomstbaserede.
CFU-overenskomsten 2026-2029 — fem ekstra særlige feriedage
CFU-overenskomsten for perioden 1. april 2026 til 31. marts 2029 tilfører statsansatte fem særlige feriedage (populært kaldet feriefridage) oven på de 25 lovpligtige feriedage. Disse optjenes i ferieåret svarende til 0,42 dage pr. måneds ansættelse — dvs. at en fuldtidsansat, der arbejder hele optjeningsåret, opnår 5 dage. Betaling for særlige feriedage svarer til sædvanlig løn, ikke feriegodtgørelse.
Afholdelse og udbetaling af særlige feriedage
Særlige feriedage er fleksible: de kan placeres efter aftale med nærmeste leder og behøver ikke ligge i sommerperioden. De kan afholdes enkeltvis — eksempelvis som "broedag" — i modsætning til lovferiens krav om sammenhæng for hovedferie. Uafholdte særlige feriedage kan ifølge overenskomsten overføres til næste ferieår eller udbetales kontant, hvis overflytning ikke er aftalt senest 30. september. Udbetalingen beregnes som 1/260 af den årlige løn pr. dag [CFU-overenskomsten 2026, § 14].
Direkte sammenligning: Ferieloven vs. CFU-overenskomsten 2026-2029
| Aspekt | Ferieloven (minimum) | CFU-overenskomsten 2026-2029 |
|---|---|---|
| Antal feriedage | 25 dage (5 uger) | 25 dage + 5 særlige feriedage = 30 dage |
| Betaling under ferie | Løn (funktionærer) / 12,5 % (timeløn) | Sædvanlig løn under alle feriedage |
| Varsling af hovedferie | Min. 3 måneder | Min. 3 måneder (samme) |
| Placering af særlige feriedage | Ikke reguleret | Aftales individuelt med leder |
| Overførsel af ferie | Max 5 lovferiedage | Max 5 lovferiedage + aftale om særlige dage |
| Sygdom under ferie | Erstatningsferie fra dag 6 | Erstatningsferie fra dag 1 (overenskomst) |
| Omsorgsdage | Ingen | 2 dage pr. år (børn under 14 år) |
| Seniorfridage | Ingen | Op til 4 dage/år (ansatte over 60 år) |
| Fridage: 1. maj + Grundlovsdag | Ikke reguleret | Betalte fridage |
| Julefridage (24. december) | Ikke reguleret | Betalt fridag fra middag |
Tabellen viser, at CFU-overenskomsten tilbyder en markant forbedring på seks ud af ti sammenlignede punkter, mens varsling og løn under ferie er ens — fordi Ferieloven allerede sikrer det gode niveau for fastansatte.
Omsorgsdage og seniorfridage — ekstrarettigheder uden sidestykke i loven
To af CFU-overenskomstens mest håndgribelige fordele eksisterer slet ikke i Ferieloven: omsorgsdage og seniorfridage. Disse rettigheder er unikke for overenskomsten og kan gøre en reel forskel i hverdagen.
Omsorgsdage giver ansatte med børn under 14 år ret til 2 betalte fridage pr. ferieår. Dagene placeres efter aftale med nærmeste leder og kan bruges til eksempelvis et sygt barns speciallægebesøg, forældrearrangement i skoletiden eller andre omsorgssituationer. Omsorgsdagene er ikke overførselsberettigede — bruges de ikke inden ferieårets udgang, bortfalder de. De optjenes fuldt ud fra første ansættelsesdag.
Seniorfridage er forbeholdt ansatte, der er fyldt 60 år. Under CFU-overenskomsten 2026-2029 har seniorer ret til op til 32 arbejdstimer (svarende til ca. 4 fulde arbejdsdage) i ekstra frihed om året. Disse dage er betalt af arbejdsgiver og kan afholdes i sammenhæng eller enkeltvis. Seniorfridage optjenes ikke — de er en ret fra det kalenderår, den ansatte fylder 60.
Kombineret med de 5 særlige feriedage betyder det, at en statsansat over 60 år med mindst et barn under 14 teoretisk set kan have op til 36 ekstra fridage om året sammenlignet med Ferielovens baseline — et eksempel på, hvor langt overenskomsten rækker ud over lovens minimumskrav.
Sygdom under ferien — CFU giver bedre beskyttelse end loven
Ferieloven § 34 giver ret til erstatningsferie ved sygdom under ferien, men med en vigtig begrænsning: retten indtræder først efter fem sammenhængende sygedage. De første fire sygedage tæller som brugt ferie — et princip, der kan koste den ansatte op til fire feriedage ved kortere sygdomsperioder.
CFU-overenskomsten forbedrer dette væsentligt. Under overenskomsten gælder retten til erstatningsferie allerede fra første sygedag under ferien. Det kræver blot, at den ansatte:
- Melder sig syg til arbejdsgiver senest første sygedag (samme regler som ved sygdom generelt)
- Fremlægger lægeerklæring, hvis arbejdsgiver anmoder om det
- Anmoder om placering af erstatningsferien inden for rimelig tid efter raskmelding
Denne forbedring svarer til den model, der gælder i ferie- og fridagsreglerne for LC/CO10-fællesoverenskomsten 2026-2029, da begge overenskomster forhandles inden for samme offentlige overenskomstramme (OK26).
À retenir: En statsansat, der bliver syg første feriedag, mister 0 feriedage under CFU-overenskomsten — mod op til 4 feriedage under Ferielovens minimumsregel. Over en ansættelse på 30 år kan det svare til uger af ekstra ferie.
Ferie under barsel, sygefravær og orlov
Optjening af ferie fortsætter under barselsorlov og forældreorlov, eftersom disse perioder tæller som beskæftigelsesperioder i ferielovens forstand (jf. Ferieloven § 6, stk. 2). For statsansatte under CFU-overenskomsten gælder det samme for særlige feriedage: de optjenes i takt med ansættelsestiden, uanset om den ansatte er på barsel.
Sygefravær stiller sig anderledes. Under sygdom optjener den ansatte fortsat ret til lovferie (25 dage), men retten til særlige feriedage er betinget af faktisk arbejde. Hvis en statsansat er langtidssygemeldt, kan optjeningen af de 5 særlige feriedage dermed blive reduceret forholdsmæssigt — afhængigt af aftalens konkrete bestemmelser og ansættelsesform.
Ferie ved opsigelse
Ved fratræden udbetales ikke-afholdt ferie som feriegodtgørelse fra Feriekonto eller via arbejdsgiver, afhængigt af ansættelsesformen. Særlige feriedage afholdt forud for optjeningen modregnes i slutopgøret. Den ansatte kan dog ikke pålægges at afholde ferie i en opsigelsesperiode kortere end tre måneder, medmindre ferien allerede er varslet rettidigt. Denne beskyttelse følger af både Ferieloven og CFU-overenskomstens regler om ferieplacering — uddybet i dossierets søsterartikel om opsigelse og ansættelsesbeskyttelse under CFU OK26.
Betalte fridage — 1. maj, Grundlovsdag og juleaftensdag
Et område, som Ferieloven slet ikke regulerer, er de særlige betalte fridage knyttet til nationale mærkedage. Under CFU-overenskomsten 2026-2029 har statsansatte ret til:
- 1. maj (Internationale Arbejderdag) som hel betalt fridag
- Grundlovsdag (5. juni) som hel betalt fridag
- Juleaftensdag (24. december) som betalt fridag fra kl. 12.00
Disse dage er betalt af arbejdsgiver og tæller ikke som feriedage fra puljen på 25 + 5. Grundlovsdag og 1. maj er traditionelt stærkt forankrede i den offentlige sektor og har historisk indgået i samtlige CFU-forhandlingsrunder siden 1969. For ansatte i virksomheder, der ikke er dækket af overenskomst, er disse fridage ikke garanterede — endnu en konkret fordel ved CFU-overenskomsten.
For AC-akademikere i staten gælder de samme mærkedage, som beskrevet i ferie og fridage for akademikere i staten OK26-2026-2029, da begge grupper er dækket af den statslige overenskomststruktur.
Ferievarsling og konflikter om ferieplacering
Reglerne om varsling af ferie er ens i lovens og overenskomstens udgangspunkt: tre måneder for hovedferien og en måned for restferien. Men CFU-overenskomsten tilføjer én vigtig mekanisme: hvis arbejdsgiver aflyser eller ændrer allerede varslet ferie, har den ansatte ret til erstatning for dokumenterede udgifter — eksempelvis forudbetalt rejse eller hotel. Denne ret er ikke garanteret under Ferieloven alene, men følger af overenskomstens tillid til, at ferie, der er planlagt, skal holdes.
Opstår der uenighed om ferieplacering, er den primære vej et lokalt forsøg på forligsmægling — typisk via tillidsrepræsentanten og HR-afdelingen. Kan en løsning ikke nås lokalt, kan sagen indbringes for Moderniseringsstyrelsen som voldgiftsinstans i henhold til CFU-overenskomstens § 29 om faglig strid. Fristen for at rejse en sag er tre måneder fra det tidspunkt, den ansatte burde have kendskab til forholdet.
Tjekliste: Kend dine ferierettigheder som statsansat
- Tjek, om du er dækket af CFU (spørg din tillidsrepræsentant eller HR)
- Overblik over dit ferieregnskab i lønsystemet (typisk SLS – Statens Lønsystem)
- Planlæg afvikling af særlige feriedage inden 30. september
- Registrer sygdom straks, hvis du bliver syg under ferien
- Notér barnets alder løbende — omsorgsdage bortfalder, når barnet fylder 14
- Kontakt din fagforening ved tvister om ferieplacering eller aflyste rejser
Scenarie: Sofies ferieregnskab som statsansat fuldtidsmedarbejder
Sofie, 42 år, er sagsbehandler i Skattestyrelsen og har arbejdet der i otte år. I ferieåret 2026-2027 opnår hun:
- 25 lovpligtige feriedage (løn under ferie)
- 5 særlige feriedage (optjent fuldt ud)
- 2 omsorgsdage (hendes søn er 11 år)
- Betalte fridage: 1. maj, Grundlovsdag og halv juleaften = 2,5 ekstra dage
I alt råder Sofie over 34,5 dage betalt fri ud over weekender og ordinære helligdage. Til sammenligning ville en kollega i en tilsvarende privat stilling uden overenskomst typisk have 25 dage + eventuelle feriefridage aftalt i ansættelseskontrakten — og ingen garanterede omsorgsdage.
À retenir: CFU-overenskomsten 2026-2029 giver statsansatte op til 9,5 dage mere i betalt fri end Ferielovens minimumskrav, forudsat fuld optjening og to børn under 14 år. Selv uden omsorgsdage og seniorfridage er forskellen 7,5 dage — en forskel der mærkes i feriesaldoen.
Juridisk information: Denne artikel er alene vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Reglerne kan variere afhængigt af den konkrete ansættelsesform, lønseddel og lokale aftaler. Kontakt din fagforening, din tillidsrepræsentant eller Moderniseringsstyrelsen for rådgivning om din specifikke situation.
