Arbejdstid og fleksibilitet for statsansatte: 10 spørgsmål og svar om CFU 2026-2029

Har du ret til flekstid som statsansat? Svaret er: det afhænger af en lokal aftale. CFU-overenskomsten 2026-2029 — indgået mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Moderniseringsstyrelsen — fastlægger rammerne for arbejdstid og fleksibilitet for godt 200.000 statsansatte, men mange af de praktiske ordninger forhandles lokalt på den enkelte arbejdsplads. Herunder finder du svar på de ti spørgsmål, vi oftest møder fra statsansatte om arbejdstid, vagtplanlægning, hjemmearbejde og rådighedsvagt.

Hvad er den normale arbejdstid for statsansatte under CFU-overenskomsten?

Den normale ugentlige arbejdstid for fuldtidsansatte statsansatte er 37 timer. Det fremgår af cirkulæret om arbejdstid for statsansatte, som udstedes af Moderniseringsstyrelsen med hjemmel i CFU-overenskomsten. De 37 timer regnes som et gennemsnit over en normperiode, der som udgangspunkt er ét år — men kan aftales kortere lokalt. Pauser på under 30 minutter medregnes i arbejdstiden; pauser over 30 minutter regnes normalt ikke med.

For deltidsansatte er arbejdstiden proportional: en deltidsansat på 30 timer om ugen har samme rettigheder per time som en fuldtidsansat, blot i reduceret omfang. Overenskomsten stiller ikke krav om en bestemt daglig arbejdstid, så længe den ugentlige norm overholdes i gennemsnit. Det betyder, at din arbejdsgiver kan planlægge 9-timers dage i én uge og 5-timers dage i en anden — så længe gennemsnittet balancerer over normperioden.

Arbejdstidsloven (lovbekendtgørelse nr. 1049 af 28. oktober 2019) sætter dog en øvre grænse: den gennemsnitlige arbejdstid må ikke overstige 48 timer om ugen over en 4-månedersperiode, inklusiv overarbejde. For statsansatte er overenskomsten som udgangspunkt mere gunstig end loven.

Hvad er flekstid, og hvad er reglerne for opsparing og afspadsering?

Flekstid er en ordning, hvor du inden for aftalte grænser selv kan tilrettelægge, hvornår på dagen du arbejder dine 37 timer. Ordningen kræver en lokal aftale — CFU-overenskomsten giver mulighed for det, men pålægger ikke alle arbejdspladser at tilbyde det. Er du i tvivl, er det dit tillidsrepræsentants job at fortælle dig, hvad der gælder netop hos dig.

En typisk flekstidsaftale i staten fastlægger:

• Kernepetid: faste tider, fx kl. 09.00–14.00, hvor du skal være til stede
• Fleksibel randzoner: fx kl. 07.00–09.00 og 14.00–17.30, hvor du frit kan møde og gå
• Opsparing: du kan typisk opspare ±12 timer. Overstiger din opsparede flekstid den øvre grænse (fx +12 timer), bortfalder de overskydende timer som udgangspunkt
• Afspadsering: opsparet plustid afvikles ved at holde fri i randzonen eller ved aftale med din leder

Mange statsinstitutioner har lokalt aftalt videre rammer — fx opsparingslofter på ±20 timer eller mulighed for hele fleksdage. Spørg altid din TR om den konkrete aftale på din arbejdsplads, inden du opsparerer ud over grænsen. Afspadsering af flekstid er ikke det samme som afspadsering af overarbejde — de to ordninger er reguleret særskilt og udløser ikke de samme tillæg.

Kan jeg arbejde hjemmefra, og hvad siger overenskomsten om fjernarbejde?

CFU-overenskomsten 2026-2029 indeholder ikke et ubetinget krav om ret til hjemmearbejde. Til gengæld åbner overenskomsten for, at der indgås lokale aftaler om hjemmearbejde — og i kølvandet på coronaperioden har langt de fleste statsinstitutioner etableret sådanne aftaler. Ministeriet for Offentlig Innovation offentliggjorde i 2023 en vejledning, der anbefaler, at myndighederne etablerer rammer for hybridarbejde, og de fleste centrale overenskomstparter bakker op om denne linje.

Indgår din arbejdsplads en aftale om hjemmearbejde, gælder som udgangspunkt:

1. Samme arbejdstidsregler som på kontoret — du skal stadig registrere dine 37 timer
2. Arbejdsgiver er ansvarlig for, at arbejdsforholdene er forsvarlige (Arbejdsmiljøloven § 2, stk. 1) — hvilket i praksis typisk betyder, at institutionen stiller IT-udstyr til rådighed
3. GDPR-regler og databehandling skal overholdes, hvilket kan begrænse hvilke opgaver du må løse hjemmefra

Har du et ønske om hjemmearbejde, men din leder siger nej, har du ikke et overenskomstmæssigt krav — medmindre der er indgået en lokal aftale, der giver dig det. Du kan bede din tillidsrepræsentant om at sætte emnet på dagsordenen ved næste lokale MED-udvalgs- eller samarbejdsudvalgsmøde.

Hvornår skal min arbejdsgiver varsle ændringer i arbejdstidsplanlægningen?

Som statsansat har du ret til et rimeligt varsel, inden din arbejdstid eller dine arbejdsperioder ændres. Det konkrete varslingskrav afhænger af din ansættelsesform og den lokale aftale, men de centrale regler er:

Situation	Minimumvarsel	Kilde
Generel ændring i normalt ugeskema	4 uger	Funktionærloven § 5 (analogt for tjenestemænd)
Ændring af skifteholdsplan	4–6 uger (lokalaftale)	CFU-cirkulær om arbejdstid
Kortvarigt skema-swap (enkeltdag)	Aftales konkret	Lokale retningslinjer
Pålæg om overarbejde (akutsituation)	Kortest muligt varsel	CFU OK26, § om merarbejde

Varslingsreglerne kan præciseres eller skærpes via lokal aftale — ofte er det MED-udvalget (Medarbejder og Ledelse-udvalget) eller samarbejdsudvalget, der sætter rammerne. Er varslet for korst, og du lider et tab (fx du har planlagt pasning af børn), kan du kræve erstatning for dokumenterede merudgifter.

Til orientering: Varslingsreglerne gælder specifikt ændringer i en allerede aftalt arbejdstidsplan. Indgår du ved ansættelsen aftale om fleksibel arbejdstid uden fast mødetid, kan din arbejdsgiver i udgangspunktet ikke varsle en ændring i disse rammer — de kræver en ny lokal aftale.

Hvad gælder for rådighedsvagt og beredskabstjeneste?

Rådighedsvagt — også kaldet stand-by-tjeneste — er en ordning, hvor du uden for normal arbejdstid er forpligtet til at stå til rådighed for at møde hurtigt op eller arbejde eksternt, fx via telefon eller pc. CFU-overenskomsten skelner skarpt mellem passiv og aktiv rådighedsvagt:

Passiv rådighedsvagt betyder, at du er kontaktbar og kan kaldes ind, men ikke behøver at sidde klar ved computeren. Du er ikke på "arbejde" i overenskomstens forstand, medmindre du faktisk aktiveres — men du har ret til et rådighedstillæg, der fastsættes lokalt. De fleste statslige institutioner opererer med et fast tillæg per vagt-time.

Aktiv rådighedsvagt (beredskabstjeneste) er arbejde. Alle timer medregnes i din arbejdstid og aflønnes som overarbejde, hvis de falder ud over din normale normperiode. Det gælder, uanset om du sidder hjemme eller på tjenestestedet.

Kræver din arbejdsgiver, at du regelmæssigt er på rådighedsvagt, skal der indgås en lokal aftale om dette. En sådan aftale skal bl.a. indeholde bestemmelser om varsel, kompensation og hvor mange vagtdøgn per periode der er rimeligt. Er du i tvivl om, om din vagt tæller som passiv eller aktiv, kontakt din tillidsrepræsentant — sondringen har direkte konsekvens for din løn.

Hvad er reglerne for skifteholdsarbejde under CFU-overenskomsten?

Skifteholdsarbejde er arbejde, der roterer over to eller tre hold med arbejde på skiftende tidspunkter af døgnet. For statsansatte i skifteholdsordninger gælder de samme 37-timers norm som for dagansatte, men overenskomsten giver adgang til særlige tillæg for aftenarbejde, nattearbejde og weekendarbejde — disse satser fastlægges i de konkrete cirkulærer og lokale aftaler.

Tre centrale regler for statsansatte i skiftehold:

1. Hviletid: Arbejdstidsdirektivet (implementeret via Bekendtgørelse nr. 1762 af 2023) stiller krav om mindst 11 timers sammenhængende hvile per 24-timer. Denne regel gælder alle statsansatte, uanset overenskomst
2. Pausetid: I skiftehold på over seks timers varighed har du ret til en pause, der som udgangspunkt medregnes i arbejdstiden
3. Vagtplansvarsel: Skifteholdsplaner skal varsles med mindst 4 uger — eller den frist, som er aftalt lokalt via MED-udvalget

For statsansatte i sundhedssektoren, politiet og kriminalforsorgen gælder supplerende sektorspecifikke aftaler, der typisk indeholder mere detaljerede regler om rotationsordninger og kompensation. Som andre statslige overenskomster viser, varierer skifteholdsbestemmelserne betydeligt på tværs af faggrupper inden for statens rammer.

Hvornår kan overarbejde pålægges, og hvad gælder særligt for fleksansatte?

Overarbejde for statsansatte kan kun pålægges i særlige tilfælde — eksempelvis ved ekstraordinær arbejdsmængde, driftsmæssige hensyn eller akut personalemangel. CFU-overenskomstens regler om overtidsbetaling og afspadsering er beskrevet indgående i sibling-artiklen om overarbejde og tillægsydelser under LC-CO10, som har mange parallelle bestemmelser.

For fleksansatte er skæringspunktet for overarbejde en vigtig detalje: er du på flekstid og har opsparet plustimer, regnes disse ikke automatisk som overarbejde — det er kun timer ud over din normale ugentlige normperiode (37 timer), der tæller. Aftjent plus-tid i fleksordningen kompenseres med afspadsering indenfor fleksrammerne, ikke med overtidstillæg.

To scenarier, der oftest giver forvirring:

• Scenario A: Du er på flekstid og arbejder 42 timer i én uge — 5 timerne opsparessom flekstid, ikke overarbejde, medmindre din leder udtrykkeligt har beordret overarbejde
• Scenario B: Du er beordret til at møde en søndag ud over din normperiode — dette er overarbejde og udløser overenskomstmæssigt tillæg, uanset din flekssaldo

Vær derfor altid opmærksom på, om ekstraarbejde er aftalt frivilligt (fleks) eller beordret (overarbejde) — det har direkte indflydelse på din kompensation.

Hvilke regler gælder specifikt for tjenestemænd i modsætning til overenskomstansatte?

CFU-overenskomsten dækker primært overenskomstansatte. Tjenestemænd er ansat på tjenestemandsloven (lovbekendtgørelse nr. 515 af 29. april 2013) og reguleres ikke fuldt ud af overenskomsten — men i praksis anvender de fleste statsinstitutioner de samme arbejdstidsregler for begge grupper. Moderniseringsstyrelsen udsender cirkulærer om arbejdstid, der gælder for alle statsansatte under ét, uanset om de er tjenestemænd eller overenskomstansatte.

Den vigtigste forskel i arbejdstidsretlig henseende er tjenestemændenes pligtethed: en tjenestemand har en særlig loyalitets- og tilgængelighedspligt, der i princippet kan strækkes ud over 37 timer om ugen i perioder med særlige tjenstlige behov — dog med ret til kompensation. Overenskomstansatte er beskyttet af overenskomstens overtidsregler fra første ekstra time.

For dagligdagen er forskellen minimal for de fleste: begge grupper følger den lokale arbejdstidsordning, bruger den lokale flekstidsaftale og er underlagt de samme pauser og hvileperioder. Er du usikker på din ansættelsesstatus, kan du se det i din ansættelseskontrakt under "ansættelsesform" — skrives der "tjenestemand" eller "tjenestemandslignende vilkår", gælder tjenestemandsloven.

Hvad gør jeg, hvis jeg er uenig med min arbejdsgiver om arbejdstiden?

Opstår der en tvist om arbejdstid — fx om en ændring er varslet korrekt, om et bestemt antal timer er overarbejde, eller om du har ret til afspadsering — bør du følge disse trin i rækkefølge:

Trin 1 – Drøft med din nærmeste leder. Mange uenigheder skyldes misforståelse af regler og løses hurtigt i dialog. Bed om en konkret reference til den overenskomst- eller aftalebestemmelse, din leder baserer sin afgørelse på.

Trin 2 – Involver din tillidsrepræsentant (TR). TR'en har adgang til de lokale aftaler og kan rådgive om, hvorvidt din arbejdsgiver handler inden for rammerne. TR'en kan rejse sagen formelt via det lokale samarbejds- eller MED-udvalg.

Trin 3 – Kontakt din fagforening. Hvis uenigheden fortsætter, kan din fagforening rejse en faglig sag og i yderste konsekvens føre sagen ved Arbejdsretten. CFU-organisationerne (herunder AC, OAO og LC) har egne juridiske afdelinger, der kan bistå.

Trin 4 – Arbejdsretten. Overenskomstfortolkningstvister løses i Arbejdsretten, som er en specialdomstol for kollektive arbejdsretlige sager. En sag her kræver fagforeningens medvirken — du kan ikke anlægge den som enkeltperson.

Dokumentér altid: gem e-mails, vagtplaner og eventuelle mundtlige aftaler skriftligt. Jo tydeligere dokumentation, jo stærkere din sag — uanset om den ender med en lokal løsning eller en formel tvist.

Har jeg som deltidsansat de samme rettigheder til flekstid og hjemmearbejde?

Deltidsansatte statsansatte er beskyttet af deltidsloven (lov nr. 438 af 2003), der forbyder ringere behandling sammenlignet med tilsvarende fuldtidsansatte. Det betyder:

• Du har ret til flekstid på samme vilkår som en fuldtidsansat, proportionalt tilpasset din tid — fx ±6 timer på en 18,5-timers uge
• Du har ret til at søge om hjemmearbejde på samme grundlag, og kan ikke afvises udelukkende med reference til din deltid
• Overarbejde for dig begynder — ligesom for fuldtidsansatte — ved arbejde ud over den aftalte norm, ikke ved 37 timer

Deltidsloven er et minimumsværn: overenskomsten kan give bedre vilkår, men aldrig ringere. Er du ansat på deltid og oplever, at du behandles anderledes end dine fuldtidskolleger uden saglig begrundelse, er det en potentiel overtrædelse af deltidsloven og overenskomsten.

Faglig kommentar fra AC: "Deltidsansatte i staten har i princippet samme adgang til flekstid og hybridarbejde som fuldtidsansatte. Problemet opstår, når fleksordninger er designet ud fra en fuldtidsnorm og dermed i praksis sætter deltidsansatte i en svagere position. Det er noget, vi aktivt arbejder for at ændre i lokale aftaler." — Akademikernes Centralorganisation, Lønforhandlingsrapport 2025

---

Avertissement: Oplysningerne på denne side er alene vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. For konkrete spørgsmål om din ansættelse, dine rettigheder eller en verserende tvist bør du søge rådgivning hos din tillidsrepræsentant, din fagforening eller en arbejdsretlig advokat.