- april 2026 trådte CFU OK26 i kraft for knap 200.000 statsansatte i Danmark. Overenskomsten — forhandlet mellem Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) og Moderniseringsstyrelsen — fastlægger løn og lønforhøjelse for tjenestemænd og overenskomstansatte frem til 31. marts 2029. Aftalen rummer generelle lønstigninger fordelt i trancher, en automatisk reguleringsordning og rammer for lokal løndannelse. Her er din komplette lønoversigt over de næste tre år.
Den samlede lønramme under CFU OK26 2026-2029
CFU OK26 hviler på en centralt aftalt økonomi bestående af generelle lønstigninger og reguleringsordning. Lønrammen er bindende for alle statsansatte under aftalen og udgør minimumsgarantien — uanset faglig baggrund, ansættelsessted eller stilling.
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) er den primære forhandlingspart på lønmodtagersiden og samler en bred vifte af fagorganisationer — heriblandt Akademikerne, HK Stat, CO10 Centralorganisation af 2010 og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Disse repræsenterer ansatte i centraladministrationen, statslige uddannelsesinstitutioner, politiet og en lang række øvrige statslige institutioner. Løntabellerne og de konkrete procentsatser for hvert løntrin er offentliggjort af Moderniseringsstyrelsen og tilgængelige via din fagforening.
Hvem er dækket af CFU OK26?
CFU OK26 gælder for statsansatte overenskomstansatte og tjenestemænd direkte ansat under staten — det vil sige i ministerier, styrelser, statslige uddannelsesinstitutioner, politiet og en række statsejede virksomheder med statslig overenskomststatus. Kommunalt og regionalt ansatte hører under egne overenskomster — KL-overenskomsterne og RLTN-overenskomsterne — og er ikke berørt af CFU OK26. Sondringen er afgørende: samme uddannelsesbaggrund og jobtitel kan være dækket af helt andre lønvilkår afhængigt af, om ansættelsen er statlig, kommunal eller regional.
1. april 2026 – Første generelle lønstigning

Med virkning fra 1. april 2026 modtog alle statsansatte under CFU OK26 den første generelle lønstigning. Stigningen er procentvis og gælder for alle løntrin og lønkategorier — fra studentermedhjælpere og kontorassistenter til fuldmægtige, specialkonsulenter og overordnede chefer [CFU og Moderniseringsstyrelsen, 2026].
Sara, fuldmægtig i Beskæftigelsesministeriet med ni års anciennitet, modtog sin april-lønseddel og konstaterede en stigning på grundskalaen. For hende betød den første tranche ikke blot en umiddelbar forbedring af månedslønnen — den dannede samtidig grundlaget for beregningen af alle efterfølgende procentvise reguleringer frem til marts 2029. Lønnen pr. 1. april 2026 er med andre ord nulpunktet for lønudviklingen i hele overenskomstperioden.
En central egenskab ved procentvise lønstigninger er, at de i absolutte kroner favoriserer dem med de højeste grundlønninger. En akademisk ansat i de øverste lønklasser opnår en større absolut månedlig stigning end en kontorassistent i de laveste trin, selv om begge modtager den samme procentvise forhøjelse. For tjenestemænd — der adskiller sig fra overenskomstansatte på en række punkter, herunder at de ikke er juridisk berettiget til at strejke — gælder de samme generelle lønstigninger.
Lønforhøjelsernes tidslinje: tre trancher fra 2026 til 2028
De generelle lønstigninger under CFU OK26 er fordelt i tre trancher over perioden, ikke udbetalt som ét samlet beløb fra starten. Denne etapevise model er standardpraksis i den danske overenskomsttradition og muliggør løbende justering via reguleringsordningen, der beregnes for hvert kalenderår.
| Ikrafttræden | Lønregulering | Type |
|---|---|---|
| 1. april 2026 | Første generelle lønstigning | Central aftale |
| 1. april 2027 | Anden generelle lønstigning | Central aftale |
| 1. april 2028 | Tredje generelle lønstigning | Central aftale |
| Løbende (kvartalsvis) | Reguleringsordning-justering | Afhænger af privatsektor |
Tidslinjen gælder for alle statsansatte under CFU-paraplyen. Det konkrete procentvise indhold for hver tranche er fastsat i OK26-aftalen og offentliggjort af Moderniseringsstyrelsen og CFU [CFU OK26, aftaleperiode 2026-2029]. Beregningsgrundlaget — den såkaldte begyndelsesløn — er lønnen pr. 1. april 2026, og alle efterfølgende stigninger beregnes oven på dette grundlag, hvilket giver en kumulativ effekt over de tre år.
En statsansat, der i april 2026 modtog en månedlig grundløn på 42.000 kr., vil ved udgangen af perioden i marts 2029 have oplevet en samlet lønfremgang bestående af de tre generelle trancher plus eventuelle reguleringer — uden at have gjort andet end at fortsætte sit ansættelsesforhold.
Reguleringsordningen: statsansattes automatiske lønsikring
Reguleringsordningen er det centrale instrument i den statslige lønmodel, der sikrer, at statsansattes løn ikke permanent falder bagud i forhold til den private sektor. Mekanismen fungerer ved at sammenligne lønudviklingen for statsansatte med lønudviklingen målt via Danmarks Statistiks kvartalsvise lønindeks for den private sektor (ILON) [Danmarks Statistik, Lønindeks for den private sektor, 2025].
Ordningen beregnes for hvert år i overenskomstperioden. Har statsansatte haft en lavere samlet lønstigning end den private sektor, udbetales en reguleringsordning-godtgørelse oven i de aftalte trancher. Har statsansatte omvendt haft en højere lønstigning, fratrækkes det — delvist — i efterfølgende regulering [Finansministeriet, Reguleringsordningen for statens ansatte, 2024].
Til din tidslinje: Reguleringsordningen er hverken garanteret positiv eller garanteret nul. Den er en matematisk mekanisme, der afspejler faktiske løndata fra det foregående år. For OK26-perioden forventes reguleringsordningen at give moderate justeringer, da lønudviklingen i den private sektor de seneste år har bevæget sig i nærheden af det offentlige niveau. Den endelige effekt kendes dog først, når Danmarks Statistik offentliggør de officielle løndata.
Et praktisk eksempel: Stiger lønningerne i den private sektor med 3,2 % i et givet år, mens de statslige generelle lønstigninger udgjorde 3,0 %, vil reguleringsordningen tilføje 0,2 procentpoint oven i den næste tranche — en beskeden men reel forbedring af købekraften.
Lokal løndannelse: din mulighed for at forhandle individuelt

CFU OK26's centrale lønaftale er minimumsgarantien — ikke loftet. Herudover åbner overenskomsten for lokal løndannelse på den enkelte arbejdsplads, hvor tillidsrepræsentant og ledelse forhandler om individuelle tillæg tilpasset den konkrete medarbejder og funktion.
Via lokal løndannelse kan du opnå tre typer individuelle tillæg:
- Funktionstillæg — for opgaver og ansvar, der rækker ud over stillingsbeskrivelsen (fx projektledelse, budgetansvar, specialistfunktioner)
- Kvalifikationstillæg — for dokumenterede kompetencer og uddannelse ud over grundkravet
- Resultatløn — baseret på opfyldelse af forudaftalte, målbare mål i en aftalt resultatkontrakt
Forhandlingerne foregår typisk én gang om året — som oftest i foråret — og initieres enten af medarbejderen selv eller af ledelsen. For at stå stærkest i en lokal forhandling bør du dokumentere dine bidrag konkret: hvilke projekter har du ledet, hvilke resultater har du leveret, og hvad er markedsværdien for din profil?
For statsansatte, der oplever uenigheder om løn og ansættelsesvilkår — herunder opsigelse eller ændrede arbejdsvilkår som led i en lønforhandling — er det afgørende at kende sine rettigheder. Du kan læse om opsigelse og ansættelsesværn for statsansatte under OK26 i det tilhørende artikel i dette dossier.
Lønforhøjelsernes effekt på pension og opsparingskraft
En undervurderet effekt af de generelle lønstigninger under CFU OK26 er virkningen på pensionsindbetalingerne. For statsansatte overenskomstansatte beregnes pensionsbidraget som en procentdel af den pensionsgivende løn — og stiger lønnen, stiger de absolutte pensionsindbetalinger automatisk, uden at satsen ændres.
For tjenestemænd gælder en anderledes pensionsmodel via Statens Administration: tjenestemandspensionen beregnes ud fra slutløn og tjenestetid, hvilket betyder, at lønstigningerne i OK26-perioden direkte forbedrer den fremtidige pensionsudregning for ansatte, der nærmer sig pensionsalderen. En tjenestemand, der i 2028 opnår sin højeste løn som følge af de tre generelle trancher, vil have et forbedret beregningsgrundlag for sin tjenestemandspension [Statens Administration, Tjenestemandspension, 2025].
Nominel lønstigning vs. realløn: det vigtige skel
En nominel lønstigning er ikke det samme som en reallønsforøgelse. Reallønnen — din faktiske købekraft — beregnes som den nominelle lønstigning fratrukket inflationsraten for samme periode. Er inflationen 3,0 % og din løn stiger 2,5 %, er din realløn faktisk faldet med 0,5 procentpoint.
For OK26-perioden er inflationsudviklingen central for, om statsansatte reelt kommer frem. Inflationen i Danmark lå over 5 % i 2022 og henover 3 % i 2023, men faldt markant frem mod 2025-2026 og forventes de kommende år at ligge tættere på Nationalbanken og Den Europæiske Centralbanks (ECB) målsætning på 2 % [Danmarks Nationalbank, Pengepolitisk redegørelse, 2025].
For statsansatte under CFU OK26 er forventningen — baseret på de aftalte lønrammer og de aktuelle inflationsprognoser — at de generelle lønstigninger kombineret med reguleringsordningen samlet set vil give en positiv reallønsfremgang over perioden. Men den fulde effekt afhænger af den faktiske inflation og lønudviklingen i den private sektor, og den kendes først endeligt, når perioden er afsluttet i marts 2029.
For et samlet overblik over, hvad OK26 betyder for statsansattes rettigheder og løn, kan du læse mere i Expert Zoom's nyhedsartikel om OK26 og din nye løn.
CFU OK26 i sammenhæng med andre statslige overenskomster
CFU OK26 forhandles ikke isoleret. Aftalen indgår i en koordineret overenskomstrunde, der i 2026 omfattede statslige, kommunale og regionale forhandlinger parallelt. Det, der i overenskomstterminologien kaldes "forligsmodellen", indebærer, at resultater i ét forhandlingsspor typisk sætter standarden for de øvrige — og omvendt.
For statsansatte akademikere under den statslige akademikeroverenskomst — der er et separat forhandlingsspor under AC og Akademikernes faglige fællesforening, men indgår i den samme statslige lønramme — er der tilsvarende lønforbedringer i OK26-perioden. De to aftaler deler mange strukturelle elementer, herunder reguleringsordning og lokal løndannelse. Se det komplette dossier for overenskomst for akademikere i staten 2026-2029 for en detaljeret gennemgang af de akademiske lønvilkår.
Det fælles fundament i de statslige overenskomster — CFU, akademikere, tjenestemænd — er Moderniseringsstyrelsen som statens centrale forhandlingspart. Moderniseringsstyrelsen har ansvaret for at sikre sammenhæng og finansiel bæredygtighed på tværs af alle statslige overenskomster i OK26-runden.
Ofte stillede spørgsmål om løn under CFU OK26
Gælder CFU OK26 for kommunalt ansatte? Nej. CFU OK26 dækker udelukkende statsansatte tjenestemænd og overenskomstansatte direkte under staten. Kommunalt ansatte er dækket af KL-overenskomsterne, forhandlet af Kommunernes Landsforening (KL) og de relevante fagforbund. Det er din ansættelsesinstitution — ikke din uddannelse eller fagforening — der afgør, hvilken overenskomst du er under.
Kan jeg se præcist, hvad min lønstigning er i kroner? Ja. Din lønstigning fremgår af lønsedlen fra 1. april 2026. Det specifikke beløb afhænger af dit løntrin og din lønkategori i henhold til CFU OK26-aftalens løntabeller, som er offentliggjort af Moderniseringsstyrelsen og tilgængelige via din fagforenings hjemmeside eller direkte på moderniseringsstyrelsen.dk.
Hvad sker der, hvis reguleringsordningen er negativ? Hvis statsansattes løn i en given periode er steget mere end lønnen i den private sektor, vil reguleringsordningen medføre en delvis tilbageholdenhed i den næste tranche. Ordningen fungerer i begge retninger og er ikke en garanti for ekstra løn — den er en mekanisme til at sikre balance med den private sektor over tid.
Juridisk forbehold: De oplysninger, der fremgår af denne artikel, er alene vejledende og udgør ikke individuel juridisk eller lønmæssig rådgivning. For rådgivning om din konkrete ansættelsessituation — herunder beregning af personlige løntillæg, tjenestemandspension eller resultatlønforhandlinger — bedes du kontakte din fagforening eller en arbejdsretlig rådgiver.






