Helene PetersenTre år, tre lønreguleringer, én klar tidsplan. Elektrikeroverenskomsten DEF-TEKNIQ 2025-2028 dækker ca. 16.000 elektriker- og montøransatte i Danmark og løber fra 1. marts 2025 til 28. februar 2028. Den samlede lønstigningspakke udgør ca. 11,3 procent over aftaleperioden, men stigningerne er ikke ligeligt fordelt — den første og største stigning trådte allerede i kraft 1. maj 2025.
For faglærte elektrikere, montører og lærlinge er det afgørende at kende ikrafttrædelsesdatoerne præcist. En forsinkelse i registreringen af lønstigningen kan betyde, at du i praksis underbetales i ugevis. Artiklen gennemgår overenskomstens tre løntrin kronologisk, forklarer fritvalgsordningens nye grænse og viser, hvad akkordarbejde via EBA-systemet betyder for din reelle timefortjeneste.
Dansk El-Forbund og TEKNIQ Arbejdsgiverne: hvem forhandlede hvad
Elektrikeroverenskomsten er et resultat af forhandlinger mellem Dansk El-Forbund (DEF) på medarbejdersiden og TEKNIQ Arbejdsgiverne på arbejdsgiversiden. DEF er fagforbundet for faglærte elektrikere, montører og elinstallatører i Danmark og har ca. 25.000 medlemmer. TEKNIQ organiserer elektriker-, vvs- og ventilationsmestervirksomheder og repræsenterer de arbejdsgivere, som aftalen binder.
Aftalen dækker faglærte svende (journeymænd), ufaglærte medhjælpere og lærlinge ansat hos TEKNIQ-organiserede virksomheder. Overenskomsten fastsætter minimumsløn for alle tre grupper og danner grundlaget for de lokale lønforhandlinger, som typisk finder sted hvert år i forbindelse med de ordinære løngange. Den reelle løn ligger i de fleste virksomheder over minimumssatsen, og akkordordninger via EBA-systemet løfter gennemsnitsindtjeningen yderligere.
Ud over løn regulerer overenskomsten overarbejde og tillægsydelser, pension og forsikringer, ferierettigheder og ansættelsesvær. Denne artikel fokuserer udelukkende på løn og lønforhøjelse — de finansielle betingelser, som overenskomsten garanterer over aftaleperioden 2025-2028.
1. maj 2025: den første lønregulering på 4,0 procent
Den første lønjustering under Elektrikeroverenskomsten DEF-TEKNIQ 2025-2028 trådte i kraft 1. maj 2025 og udgør 4,0 procent af den gældende løn. Aftaleperioden startede allerede 1. marts 2025, men parterne valgte at lægge den første regulering til maj — to måneder inde i forløbet — for at give virksomhederne tid til at tilpasse lønsystemer og lønbogføring.
Reguleringen gælder for alle lønniveauer under overenskomsten: faglærte svende, ufaglærte og lærlinge. For faglærte svende, der typisk er overenskomstens højeste lønnede gruppe, svarer en 4,0 procents stigning i praksis til et mærkbart løft i den månedlige nettoindtjening. Lokalt aftalte lønninger reguleres med samme procentsats, medmindre de lokale parter skriftligt har aftalt andet.
Hvornår skulle ændringen være slået igennem?
Arbejdsgiverne er forpligtede til at udbetale den forhøjede løn med virkning fra 1. maj 2025. Opstår der tvivl om, hvornår stigningen er korrekt registreret, har medarbejderen ret til efterbetaling for perioden fra ikrafttrædelsesdatoen. DEF anbefaler, at alle medlemmer gennemgår lønsedler fra maj og juni 2025 og sammenligner med satsen fra april 2025.
1. marts 2026: anden lønregulering på 3,5 procent
Et år efter den første regulering følger den anden: 3,5 procent med virkning fra 1. marts 2026. Stigningen beregnes på den gældende løn efter maj 2025-reguleringen, hvilket betyder en kumulativ effekt. Har en elektriker for eksempel en timeløn på 210 kr. inden maj 2025, vil timelønnens minimumsgrundlag efter begge stigninger have rykket sig med ca. 15,4 kr. — og det er uden eventuelle lokale tillæg.
Marts-datoen følger overenskomsternes traditionelle rytme i Danmark, hvor en stor del af de faglige aftaler reguleres den 1. marts i genforhandlingsårene. Det giver en forudsigelig planlægningshorisont for både HR-afdelinger og medarbejdere. Virksomheder med individuelle lønaftaler bør tjekke, om de lokale satser er skriftligt tilpasset aftaleperioden, da overenskomstens procentregulering ikke automatisk slår igennem i alle lønmodeller.
Til sammenligning gav løn og lønforhøjelse i Serviceoverenskomsten 2025-2028 en lignende tretrinsstruktur, men med andre procentsatser og ikrafttrædelsesdatoer tilpasset service- og rengøringsbranchen. Elektrikeroverenskomstens samlede pakke er generelt mere gunstig — bl.a. fordi akkordordninger og fritvalgsordningens niveau er højere.
Fra 1. marts 2026 er den akkumulerede stigning siden 1. maj 2025 ca. 7,5 procent (kompounderet: 1,040 × 1,035 ≈ 1,0764). Den tredje og afsluttende regulering følger præcis ét år efter.
1. marts 2027: tredje regulering og fritvalgets nye grænse på 11 procent
Den tredje og afsluttende lønregulering under aftaleperioden er endnu en stigning på 3,5 procent fra 1. marts 2027. Kombineret med de to forudgående stigninger er den samlede pakke da nået op på ca. 11,3 procent — et niveau, der afspejler den aftaleperiode, parterne forventer i et inflationspræget dansk arbejdsmarked.
Parallelt med lønstigningen hæves fritvalgsordningen til 11 procent pr. 1. marts 2027. Fritvalgsordningen er et fleksibelt gode, som den ansatte elektriker selv disponerer over: midlerne kan tages som ekstra løn, indbetales som supplerende pension, bruges til ekstra feriedage eller børneomsorgsdage. En sats på 11 procent af timelønnen udgør et beløb, der reelt løfter den samlede kompensation mærkbart ud over den nominelle procentsats.
Hvad fritvalgsordningen betyder i kroner
Har en svend en timeløn på 225 kr. efter begge forudgående reguleringer, svarer 11 procent af fritvalgsordningen til ca. 24,75 kr. pr. time til fri disposition. Over et helt år med 1.700 timers normalarbejdstid akkumulerer det til ca. 42.000 kr. ekstra kompensation, som medarbejderen aktivt skal vælge at kanalisere. Mange vælger ekstra pensionsopsparing — navnlig i de år, der nærmer sig pensionsalderen.
Samlet set er 1. marts 2027 den dato, der afslutter det trestrinsmæssige løftedossier. Herefter gælder den nye løn og den nye fritvalgsordning frem til overenskomstens udløb 28. februar 2028, hvorefter parterne genforhandler for en ny periode.
Akkordløn via EBA-systemet: hvad svende reelt tjener
En stor del af de faglærte elektrikere under Elektrikeroverenskomsten arbejder helt eller delvist på akkord — dvs. betaling efter opgavens omfang og kompleksitet snarere end ren timedrift. Akkordlønnen reguleres via EBA-systemet (Elektriker Branchens Akkordregulativ), der er et standardiseret regelsæt for prissætning af elinstallationsarbejde.
EBA-systemet bygger på forudbestemte timepriser pr. opgavetype og er løbende opdateret i takt med overenskomstforhandlingerne. Akkordtimeprisen i EBA er typisk sat til at svare til en fast procentandel over minimumstimeprisen, hvilket i praksis betyder, at faglærte elektrikere på akkord tjener mere end dem på timeløn. Nøjagtigt, hvor meget mere, afhænger af virksomhedens konkrete aftale og den individuelle montørs arbejdshastighed og erfaring.
Akkord og lønforhøjelserne
Lønforhøjelserne på 4,0 og 3,5 procent i 2025, 2026 og 2027 løfter automatisk akkordtimepriserne i EBA-systemet, fordi akkordsatserne er koblet til overenskomstens grundlønninger. Det betyder, at en elektriker, der arbejder på akkord, opnår den fulde fordel af de tre løntrin — typisk med et yderligere løft, fordi akkordtimeprisen procentvist er sat højere end mindstetimeprisen.
For virksomheder med mange akkordopgaver er det værd at gennemgå EBA-beregningerne i lønsystemet ved hvert løntrin. Fejl i akkordprisindeksering er en af de hyppigste årsager til tvister under elektriker-overenskomsten, ifølge erfaringerne fra DEF's juridiske afdeling.
Pensionsbidrag og det samlede kompensationsregnskab
Lønforhøjelserne skal ses i sammenhæng med ændringen i arbejdsmarkedspensionen (AMP). Under overenskomsten stiger arbejdsgiverens AMP-bidrag fra 10 procent til 11 procent, og den samlede pensionsprocent (arbejdsgiver og medarbejder tilsammen) kommer dermed op på 13 procent. Pensionsstigningen sker gradvist i aftaleperioden og er behandlet indgående i vores artikel om pension og forsikringer i Elektrikeroverenskomsten.
Det er væsentligt at betragte pension og løn som dele af den samme kompensationspakke. En stigning i arbejdsgiverpensionen øger ikke din umiddelbare nettoindkomst, men den øger din samlede opsparing — og giver en reelt højere totalværdi af ansættelsesforholdet. Lønforhandlinger, der fokuserer udelukkende på timelønnen, risikerer at overse det fulde billede.
For en faglært svend med en årsindtjening på 450.000 kr. betyder en pensionssats på 13 procent en samlet pensionsindbetaling på 58.500 kr. om året. Hertil kan fritvalgsordningens 11 procent pr. 1. marts 2027 lægges, afhængigt af medarbejderens valg om placering af midlerne.
Fem trin til en bedre lokal lønforhandling
Overenskomsten fastlægger minimumsbetingelserne — men det er den lokale lønforhandling, der afgør, hvad du faktisk udbetales. Mange virksomheder under Elektrikeroverenskomsten giver råderum til at forhandle over minimumssatsen. Disse fem trin øger dine chancer for at lykkes:
Kend din overenskomstrettighed præcist. Hent den gældende overenskomsttekst fra DEF's hjemmeside og markér de relevante lønsatser, ikrafttrædelsesdatoer og tillægsbestemmelser. Lønseddelsgennemgang bør ske ved hvert løntrin (maj 2025, marts 2026 og marts 2027).
Dokumentér din merværdi. Saml konkret dokumentation: antallet af akkordopgaver afsluttet inden for tid, specialcertificeringer (f.eks. el-installatøruddannelsen, automationsinstallatøruddannelsen), sygefraværsprocent og eventuelle mentor- eller lærlingefunktioner. Tal taler mere end generelle kvalitetsvurderinger.
Kend markedslønnen. DEF udgiver lønoversigter baseret på medlemsindberetninger fordelt på region og speciale. Elektrikerbranchens gennemsnitsindtjening i Storkøbenhavn er typisk 15-25 procent over Jylland og Fyn — brug det som reference, hvis du arbejder i et presset arbejdsmarked.
Fremsæt et konkret modkrav. En åben spørgen om "mulighed for lønforhøjelse" giver arbejdsgiveren initiativet. Et specifikt krav — "Jeg ønsker en forhøjelse på X kr./time med virkning fra 1. marts 2026" — forankrer forhandlingen på dine betingelser.
Involvér tillidsrepræsentanten eller DEF. Tillidsrepræsentanten (TR) på arbejdspladsen er din primære forhandlingspartner over for ledelsen. Har I ikke en TR, kan du kontakte DEF's lokalafdeling for sparring og i nødvendigt fald bistand ved en faglig forhandling.
En typisk lokal lønforhandling for faglærte elektrikere i Danmark tager 2-4 uger fra første henvendelse til underskrevet aftale. Tidspunktet er afgørende: bed om mødet i god tid inden de aftalte løntrin, ikke dagen efter de trådte i kraft.
Det samlede regnestykke 2025-2028: tre trin i overblik
Overenskomstperiodens lønstigninger kan samles i én oversigt. Tabellen nedenfor viser de tre reguleringer, den akkumulerede effekt og de tilhørende ændringer i fritvalgsordningen:
| Dato | Lønstigning | Akkumuleret effekt | Fritvalgsordning |
|---|---|---|---|
| 1. maj 2025 | +4,0 % | +4,0 % | Uændret |
| 1. marts 2026 | +3,5 % | ca. +7,5 % (kompounderet) | Uændret |
| 1. marts 2027 | +3,5 % | ca. +11,3 % (kompounderet) | Stiger til 11 % |
Kilde: DEF-TEKNIQ Elektrikeroverenskomst 2025-2028.
De tre trin afspejler en struktureret løfteaftale, der giver forudsigelighed for begge parter. Arbejdsgiverne kan planlægge lønomkostningerne over tre år, og medarbejderne kender stigningernes størrelse og tidspunkt i god tid. Sammenlignet med enkelte overenskomster, der giver en enkelt stor stigning ved aftalens start, er trinstrukturen mere likviditetsskånsom for de mange mindre elektriker-mestervirksomheder.
Det er værd at vide: Den samlede lønstigningspakke på ca. 11,3 procent over tre år kombineres med en AMP-stigning fra 10 til 11 procent (arbejdsgiverdel) og fritvalgsordningens løft til 11 procent i aftalens tredje år. Tilsammen giver det en total kompensationsforøgelse, der overstiger den nominelle lønstigningsprocent — og som bør indgå i enhver lokal lønforhandling som et samlet argument for aftalens egentlige værdi.
Bemærkning: Indholdet på denne side er udelukkende til orientering og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt Dansk El-Forbund (DEF) eller en arbejdsretsjurist for rådgivning om din konkrete situation.
