Helene PetersenTL;DR: Elektrikeroverenskomsten 2025-2028 giver elektrikere tre lønforhøjelser over tre år: 4,0 % fra 1. maj 2025, 3,5 % fra 1. marts 2026 og 3,5 % fra 1. marts 2027 — en samlet nominell stigning på ca. 11,3 %. Derudover stiger fritvalgsbidraget til 11 % fra marts 2027, og pensionsbidraget (AMP) hæves fra 10 % til 11 %. Lønnen kan være enten personlig timeløn eller akkordløn via EBA-systemet (El Branchens Akkordsystem). Lokal lønforhandling er mulig oven på overenskomstens minimumssatser.
Lønstrukturen for elektrikere: timeløn, akkordløn og personlig løn
Elektrikeroverenskomsten skelner mellem tre overordnede lønformer, der kan forekomme alene eller i kombination afhængigt af virksomhedens og opgavens karakter.
Personlig timeløn er den garanterede timebetaling, der som minimum skal svare til overenskomstens mindstelønsats (kaldet mindstelønnen eller grundlønnen). Alle lønforhøjelserne i perioden 2025-2028 tillægges den personlige timeløn — det vil sige, at stiger grundlønnen med 4,0 % fra 1. maj 2025, skal din faktiske timeløn som minimum hæves med samme procentdel.
Akkordløn via EBA-systemet er den dominerende aflønningsform på mange installationsopgaver. Her beregnes en samlet akkordpris for opgaven på baggrund af normtider fra El Branchens Akkordsystem (EBA), og de ansatte deler akkordoverskuddet proportionalt. Lønforhøjelserne implementeres i EBA-satserne ved løbende revision af normtidskataloget.
Kombinationsløn — en personlig grundtimeløn plus akkordandel — forekommer i virksomheder, der ønsker at sikre elektrikernes basisindtægt uanset opgavetypen, men som stadig ønsker produktivitetsincitamentet fra akkordformen.
Lokal lønforhandling oven på overenskomsten
Overenskomstens mindsteløn er et gulv, ikke et loft. I virksomheder med et lokalt samarbejde (tillidsrepræsentant og ledelse) er det muligt at forhandle lokale løntillæg, der overstiger overenskomstens minimumssatser. Faktorer, der typisk spiller ind i lokale lønforhandlinger, er:
- Individuel anciennitet og erfaring
- Specialiserede kompetencer (fx solar, EV-charging, smart home)
- Markedsvilkår i det lokale geografiske område
- Virksomhedens overskud og vækst
Mindstelønnens niveau i praksis
Overenskomstens konkrete mindstelønsatser for perioden 2025-2028 er tilgængelige i den officielle tekst på ok.def.dk. For sammenligning: Butiksoverenskomsten 2025-2028 — som dækker HK Handel/Dansk Erhverv — opererer med en anderledes lønstruktur tilpasset handelssektoren, men anvender de samme generelle forhandlingsprincipper.
De tre lønforhøjelsesrunder 2025-2028
Elektrikeroverenskomsten 2025-2028 indeholder tre separate lønforhøjelsestrin, der tilsammen udgør en nominel lønstigningspakke på ca. 11,3 %:
| Dato | Forhøjelse | Kommentar |
|---|---|---|
| 1. maj 2025 | 4,0 % | Første trin — gælder den personlige timeløn |
| 1. marts 2026 | 3,5 % | Andet trin — tillægges den allerede hævede løn |
| 1. marts 2027 | 3,5 % | Tredje trin — samme principper som trin 2 |
Vigtigt om ikrafttrædelsesdatoerne: Det første trin (4,0 %) gælder fra 1. maj 2025, ikke overenskomstens startdato 1. marts 2025. For perioden 1. marts–30. april 2025 gælder de hidtidige lønvilkår fra OK22. Arbejdsgivere bør sikre, at lønsystemet implementerer forhøjelsen per den korrekte dato.
Procentforhøjelsernes sammensatte effekt
Når forhøjelserne beregnes sammensatisk (dvs. den anden forhøjelse beregnes af den allerede forhøjede løn), er den effektive samlede stigning over tre år:
(1,040 × 1,035 × 1,035) - 1 ≈ 11,35 %
Den nominelle angivelse på "ca. 11,3 %" er dermed korrekt som tilnærmelse. For en elektriker med en timeløn på 200 kr. i april 2025 vil timelønnen efter alle tre trin udgøre ca. 222,70 kr. — en stigning på 22,70 kr./time.
Retroaktiv betaling
Overenskomsten er trådt i kraft pr. 1. marts 2025. Hvis forhandlingsresultatet ikke var implementeret i lønsystemet fra denne dato, skal arbejdsgiveren udbetale differencen retroaktivt. For tidslønnede elektrikere beregnes den retroaktive betaling som det manglende beløb per time for de berørte måneder inkl. feriepenge.
Hvad med svendeprøveløn og lærlingeløn?
Elektrikeroverenskomsten indeholder særskilte lønbestemmelser for lærlinge og elever under elektrikeruddannelsen. Disse satser reguleres separat og er ikke identiske med faglærtlønnen. Lærlingeløn beregnes typisk som en procentdel af den gældende faglærtminimumssats og reguleres i overensstemmelse med de overordnede stigninger.
EBA-systemet: akkordafregning i elbranchen
El Branchens Akkordsystem (EBA) er branchespecifikt akkordafregningssystem, der er udviklet og vedligeholdes af elbranchen — arbejdsgivere og fagforening i fællesskab. EBA er ikke et generelt dansk akkordssystem, men et specifikt redskab for elektrikeroverenskomstens område.
Normtidskatalog og akkordprisberegning
EBA-systemet er baseret på et normtidskatalog, der angiver, hvor lang tid en given arbejdsopgave (fx montering af en gruppe, installation af en fordelingstavle, fremføring af kabelstik) normalt tager. Akkordprisen for en opgave beregnes ved at:
- Identificere de relevante normtidsposter for opgavens delelementer
- Summere normtiderne til en samlet normtid for opgaven
- Gange normtiden med den gældende EBA-sats (der indeholder lønforhøjelsernes procentuelle justering)
- Fordele akkordbeløbet mellem de elektrikere, der har udført opgaven
De faktisk opnåede minutter pr. normtime afgør, om der er et akkordoverskud (hurtigere end normtid = gevinst for elektrikeren) eller et underskud.
Regulering af EBA-satser ved lønforhøjelse
Når overenskomstens lønforhøjelse træder i kraft, reguleres EBA-timeprisen proportionalt. For det første trin på 4,0 % pr. 1. maj 2025 betyder dette, at den gældende EBA-akkordpris pr. normtime stiger med de tilsvarende 4,0 %. Reguleringsmeddelelserne udsendes af DEF og TEKNIQ i fællesskab.
Akkordseddel og dokumentation
Hvert akkordopgave bør afsluttes med en underskrevet akkordseddel, der dokumenterer de udførte normtidsposter, den beregnede akkordpris og fordelingen blandt de involverede elektrikere. Manglende eller ukorrrekt akkordseddel er en hyppig kilde til konflikter og kan — hvis der opstår tvister — gøre det vanskeligt at dokumentere det korrekte løngrundlag over for Arbejdsretten (arbejdsretten.dk).
Fritvalgsordningen: fra 9 % til 11 %
Fritvalgsordningen (FVO) er en del af elektrikeroverenskomsten, der tildeler elektrikere et beløb svarende til en procentdel af den ferieberettigede løn. Beløbet kan den ansatte — inden en aftalt frist — vælge at anvende til én eller flere af følgende formål:
- Ekstra feriefridage (udover de lovpligtige 25 feriedage)
- Forhøjet pensionsindbetaling (kanaliseres til Industriens Pension)
- Kontant udbetaling med normal skat (som supplement til månedslønnen)
Fritvalgsbidraget udgør i overenskomstperioden:
| Periode | Fritvalgsprocent |
|---|---|
| Frem til 28. februar 2027 | 9 % (uændret fra OK22) |
| Fra 1. marts 2027 | 11 % |
Stigningen fra 9 % til 11 % er dermed den tredje komponent i den samlede lønstigningspakke — udover de nominelle lønforhøjelser og AMP-stigningen.
Konsekvenser for bruttoløn og nettoudbytte
Fritvalgsprocenten beregnes af den ferieberettigede løn — dvs. grundlønnen inkl. feriepenge-andel. For en elektriker med en månedsindtægt på 40.000 kr. svarer et fritvalgsbidrag på 11 % til ca. 4.400 kr./måned. Vælges kontant udbetaling, beskattes beløbet som A-indkomst. Vælges pension, er beløbet i stedet fradragsberettiget (arbejdsgiverens indbetaling til pensionsordning). HR-ansvarlige bør præsentere elektrikerne for begge scenarier, så de kan træffe et kvalificeret valg.
Praktisk håndtering for HR
HR-afdelinger i TEKNIQ-virksomheder bør:
- Sikre, at lønsystemet kan håndtere den nye fritvalgs-sats fra 1. marts 2027
- Informere medarbejderne om valgfristen (typisk december eller januar forud for det nye overenskomstår)
- Registrere medarbejdernes valg skriftligt — lønsystemet bør kende den valgte anvendelse for korrekt afregning
- Opdatere pensionsopsætningen for medarbejdere, der vælger at øge pensionsindbetalingen via fritvalget
Tillæg til lønnen: overarbejde, aften og weekend
Ud over grundlønnen indeholder overenskomsten en matrice af obligatoriske tillæg, der udbetales, når elektrikeren arbejder uden for den aftalte normalramme. Tillæggene beregnes typisk som en procentdel af den personlige timeløn.
De præcise kronetillæg pr. time offentliggøres i overenskomstens bilag og reguleres med de løbende lønforhøjelser. For virksomheder, der systemtatisk benytter VUA (varieret ugentlig arbejdstid), er det afgørende at skelne klart mellem planlagt VUA-arbejdstid (ingen tillæg inden for normalvinduet) og reelt overarbejde (udlöser tillæg).
Snavsetillæg og ulemperatiag
Visse typer elektrisk installationsarbejde udføres under særlige forhold — f.eks. i snævre skakte, med asbestholdige materialer (renovering) eller i meget støjende miljøer. Overenskomsten indeholder bestemmelser om snavsetillæg og ulempeydelser i sådanne situationer. Tillæggenes størrelse afhænger af arbejdets konkrete karakter og er typisk genstand for lokal aftale.
Rejsetillæg og kilometergodtgørelse
Elektrikere, der arbejder på opgaver langt fra virksomhedens hjemsted, kan have krav på rejsegodtgørelse. Overenskomstens rejsebilag angiver satser for diæter, overnatning og kørsels-kompensation afhængigt af afstand og varighed. Fra 2026 er Skattestyrelsens satser for kørselsgodtgørelse (2026: 3,81 kr./km for kørsel over 20.000 km/år [Skattestyrelsen, 2026]) vejledende for den skattefri del af kompensationen.
Pensionsbidrag som del af den samlede kompensation
Pensionsbidraget er en afgørende del af elektrikerens samlede lønpakke — selv om det ikke udbetales som kontant løn. Overenskomsten fastsætter bidraget til Industriens Pension (AMP — Arbejdsmarkedspension) såldes:
- Arbejdsgiverbidrag (AMP): Stiger fra 10 % til 11 % pr. 1. marts 2026
- Lønmodtagerbidrag: Typisk 2 % (afhænger af den individuelle aftale og fritvalgsvalget)
- Samlet pensionsprocent: 13 % af den pensionsberettigede løn
For en elektriker med en årsindtægt på 500.000 kr. svarer 13 % til en samlet pensionsindbetaling på 65.000 kr. pr. år. Over en 30-årig karriere med det nuværende renteniveau vil dette bidrage til en samlet pensionsopsparing i størrelsesordenen 3-4 mio. kr. (inklusive afkast fra Industriens Pension) [Industriens Pension, beregner 2026].
AMP-stigningens konsekvenser for virksomheder
Stigningen fra 10 % til 11 % AMP medfører en direkte øget lønomkostning for arbejdsgiveren — beregnet på den pensionsberettigede løn. For en medarbejder med en månedsløn på 40.000 kr. svarer ét procentpoints stigning til ca. 400 kr./måned i øget arbejdsgiverbidrag. Over 12 måneder udgør det ca. 4.800 kr. pr. elektriker. Virksomheder med 10+ elektrikere bør have dette med i budgetlægningen for 2026.
HR-ansvarlige, der administrerer Industriens Pension-indbetalinger, bør sikre, at bidraget opdateres i lønsystemet til den korrekte dato (1. marts 2026 — ikke 1. januar 2026).
Lokal lønforhandling: step-by-step guide for elektrikere
At forhandle en lønforhøjelse ud over overenskomstens minimumssatser er en ret og ikke en gunst. Her er en praktisk fremgangsmåde:
Trin 1: Forberedelse — kend din markedsværdi Undersøg den gennemsnitlige løn for elektrikere med din anciennitet og specialisering i din region. DEF udgiver løntabeller på baggrund af lønstatistikker fra de fagretlige aftaler. Sammenlign med Industriens Overenskomst 2025-2028 for at forstå, hvad sammenlignelige faggrupper under CO-industri tjener.
Trin 2: Dokumentér dine præstationer Specificér konkrete bidrag: projekter du har ledet, fejlprocenter på dine installationer, kundeanmeldelser, specialcertifikater (f.eks. EL-installatør klasse A, varmepumpe-certifikat, ladesystemer til elbiler). Disse er konkrete argumenter for en overkurs.
Trin 3: Timing Den bedste timing for en lønsamtale er enten (a) kort efter overenskomstens ikrafttrædelse (april-maj 2025), eller (b) i forbindelse med den naturlige medarbejderudviklingssamtale. Undgå travle driftsperioder.
Trin 4: Fremsæt et konkret beløb Vag anmodning: "Jeg vil gerne have mere i løn." Effektiv anmodning: "Jeg ønsker en personlig lønforhøjelse på X kr./time, som bringer mig op på Y kr./time fra [dato]." Jo mere konkret, jo nemmere er det for arbejdsgiveren at behandle anmodningen.
Trin 5: Involvér tillidsrepræsentanten om nødvendigt Hvis forhandlingen kører fast, eller du oplever, at arbejdsgiveren ikke respekterer overenskomstens mindsteløn, kan tillidsrepræsentanten (TR) involveres som formidler. TR har ret til at se virksomhedens lønlister for alle overenskomstansatte medarbejdere.
Lønudvikling for elektrikere i historisk og fremadrettet perspektiv
Den samlede lønstigningspakke på ca. 11,3 % over tre år skal ses i lyset af den generelle prisudvikling. Ifølge Danmarks Statistik var den gennemsnitlige inflation i 2024 på ca. 2,5 %, og forventningerne for 2025 er på lignende niveau [Danmarks Statistik, 2025]. Over tre år svarer det til en kumulativ prisstigning på ca. 7-8 %, hvilket — med en nominel lønstigningspakke på 11,3 % — efterlader en reallønsgevinst på ca. 3-4 % over perioden.
Sammenlignet med den foregående overenskomstperiode (OK22, 2022-2025), der var præget af usædvanligt høj inflation og efterfølgende store nominelle lønstigninger, er OK25 et skridt mod normalisering med moderat reel lønvækst.
Fremtidsperspektiver: grøn omstilling og løn
Elektrikerbranchens efterspørgsel er tæt knyttet til investeringer i el-infrastruktur, VE-anlæg (sol, vind, varmepumper) og elbiler. I 2026 er der ca. 1,2 mio. elbiler og plug-in-hybridbiler på de europæiske veje [ACEA, 2025], og installatørkapaciteten til ladesystemer er en flaskehals i mange lande — herunder Danmark. Elektrikere med specialisering i høj-spændings-løsninger og ladesystemer vil sandsynligvis opleve stigende lønpres fra markedet — et pres, der traditionelt akkumuleres og formaliseres i de kommende overenskomstforhandlinger (OK28, fra marts 2028).
Hvad koster manglende implementering arbejdsgiveren?
Undladelse af at implementere lønforhøjelserne til de korrekte datoer er et overenskomstbrud. Arbejdsretten kan pålægge arbejdsgiveren at:
- Betale den skyldige lønforskel med tillæg af renter (overenskomstmæssig rente)
- Indbetale manglende pensionsbidrag for de berørte perioder
- Betale bod til DEF for selve overenskomstbruddet (typisk 5.000-25.000 kr. pr. berørt medarbejder afhængigt af overtrædelsens alvor og varighed)
À retenir: Bod for overenskomstbrud pålægges virksomheden — ikke den individuelle leder. Det er en direkte virksomhedsomkostning, der afholdes over driften. En systematisk løngennemgang inden 1. maj 2025, 1. marts 2026 og 1. marts 2027 er en effektiv forsikring mod disse omkostninger.
Ofte stillede spørgsmål om løn i Elektrikeroverenskomsten 2025-2028
Gælder lønforhøjelsen automatisk, eller skal jeg anmode om den? Forhøjelsen gælder automatisk — det er arbejdsgiverens forpligtelse at hæve lønnen per de aftalte datoer. Du behøver ikke anmode om det. Modtager du ikke forhøjelsen, kontakt din tillidsrepræsentant eller DEF.
Hvad er forskellen på mindsteløn og den løn, jeg faktisk tjener? Mindstelønnens satser er overenskomstens garanterede bundgrænse. Mange elektrikere tjener mere via akkordbonus, personlig lønforhøjelse eller lokale tillæg. Mindstelønnens præcise satser er offentliggjort i overenskomstteksten på ok.def.dk.
Hvornår skal jeg vælge, hvad jeg vil bruge fritvalgsbidraget til? Tidsfristerne for fritvalgsvalget fastsættes i virksomhedens lokale procedure — typisk i november eller december forud for det kommende kalenderår. Check med din arbejdsgiver eller tillidsrepræsentant.
Er akkordlønnen en garanti for, at jeg tjener over mindsteløn? Nej. Hvis akkordresultatet (akkordtjeningen per time) ender under mindstelønssatsen for den pågældende periode, skal arbejdsgiveren supplere op til mindstelønnen. Akkordunderskud er med andre ord arbejdsgiverens risiko — ikke elektriker ens.
Kan min løn sættes ned i overenskomstperioden? Nej. Overenskomsten indeholder en "lønmæssigt bedre stilling"-klausul: aftaler, der giver bedre betingelser end mindstekravet, kan ikke forringes med henvisning til overenskomsten alene. En lønnedsættelse kræver individuel aftale og er i praksis meget sjælden.
Hvad er søgnehelligdagsbidraget? Søgnehelligdagsbidraget er et beløb, der opspares i løbet af optjeningsåret og udbetales samlet (typisk inden Pinse). Det erstatter lønnen for de søgnehelligdage, elektrikeren ikke arbejder men normalt ville have modtaget løn. Det er en del af fritvalgsordningens beregningsgrundlag.
Juridisk forbehold: Oplysningerne i denne artikel er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. De konkrete lønsatser og satser fremgår af den officielle overenskomsttekst. Konsultér din fagorganisation (DEF) eller en arbejdsretlig advokat for rådgivning til din specifikke situation.
Skifteholdsarbejde og lønpåvirkning
Elektrikere ansat på skifteholdsordninger — typisk i industrien, infrastruktur eller datahallsbyggerier — er omfattet af overenskomstens bestemmelser om skiftehold. Skifteholdsarbejde udløser automatiske tillæg på toppen af grundlønnen:
Toskiltshold (morgen/aften, typisk 06:00-22:00):
- Formiddagsskift (06:00-14:00): Grundløn, eventuelt morgentillæg afhænging af tidspunkt
- Eftermiddagsskift (14:00-22:00): Aftentillæg i henhold til tillægsmatrixen
Treskiftshold (kontinuerlig drift, inklusive nat):
- Natteskift (22:00-06:00): Nattillæg plus evt. weekendtillæg for skift der spænder over weekenden
- Helligdagsskift: 100 % tillæg gælder uanset skiftholdsnummer
Skiftholdstillæggene akkumuleres med den personlige timeløn og reguleres med lønforhøjelserne. En elektriker på kontinuerligt treskiftshold kan have en effektiv timebetaling (grundløn + alle tillæg) der er 30-50 % højere end en elektriker i daghold med identisk grundløn.
Kompensering vs. afspadsering
For overarbejde og natskift kan overenskomsten — via lokal aftale — tillade, at tillæg ydes som afspadsering i stedet for kontant betaling. En times overarbejde (50 % tillæg) ville således kunne afspadseres som 1,5 time i frihed. Afspadsering er skattegiven neutral for medarbejderen og kan være attraktiv i travle perioder. Den lokale aftale om afspadsering frem for kontant betaling skal dog foreligge skriftligt og godkendt af tillidsrepræsentanten.
Sammenligning: elektriker vs. andre faggrupper under CO-industri
Elektrikeroverenskomsten er én af mange overenskomster under CO-industri-paraplyen. Det er nyttigt at sammenligne lønstrukturen med tilstødende faggrupper:
| Overenskomst | Parter | Lønstigningstrin OK25 | Fritvalg |
|---|---|---|---|
| Elektrikeroverenskomsten | DEF / TEKNIQ | 4,0 % + 3,5 % + 3,5 % | 9 % → 11 % |
| Industriens Overenskomst | CO-industri / DI | 4,0 % + 3,5 % + 3,5 % | Varierer |
| VVS-overenskomsten | BygArbejde / TEKNIQ | Sammenlignelig med OK25-aftaler | Varierer |
Stigningssatserne under OK25 er generelt harmoniserede på tværs af store overenskomstområder — det afspejler den koordinerede forhandlingsmodel i dansk overenskomstsystem (forligsmodellen), hvor resultater på ét område sætter benchmark for andre. Fagspecifikke forskelle fremstår primært i tillægsstrukturer og særordninger som akkordssystemer.
For den individuelle elektriker er den vigtigste konklusion: lønforhøjelserne er sikre og bindende uanset virksomhedens økonomi, men den faktiske løn oven på minimumssatserne afhænger af lokal forhandlingsevne, akkordresultater og valg i fritvalgsordningen. En proaktiv tilgang til disse tre elementer er typisk den mest effektive vej til en højere nettokompensation i perioden 2025-2028.
Sygdom og løn under sygefravær
Et aspekt af lønnens kontinuitet, der bekymrer mange elektrikere, er spørgsmålet om løn under sygefravær. Elektrikeroverenskomsten indeholder bestemmelser om sygedagpengeforbedringer, der i mange tilfælde rækker ud over de lovpligtige sygedagpenge (lovbekendtgørelse nr. 1116 af 21. august 2018 om sygedagpenge).
Arbejdsgiverbetalt sygeløn: Elektrikere med over [anciennitetsgrænse] anciennitet har typisk krav på løn under sygdom i en specificeret periode (se overenskomstens sygdomsbilag for den præcise anciennitets- og periodeformel). Sygelønnen supplerer sygedagpenge op til den normale timeløn.
Langtidssygdom: Ved sygefravær ud over den arbejdsgiverpersonale periode overgår elektrikeren til sygedagpenge fra kommunen (maksimalt 4.695 kr./uge i 2026 [Beskæftigelsesministeriet, 2026]). Har elektrikeren en supplerende sygeforsikring via Industriens Pension, kan der herudover udbetales en supplerende ydelse i en aftalt periode.
HR-ansvarlige bør sørge for skriftlig dokumentation (sygemelding og lægeerklæring) fra dag 1 og registrere sygefraværet korrekt i lønsystemet for at undgå fejlagtige lønberegninger og eventuel overudbetalingsproblematik.
