Industriens Overenskomst 2025-2028: komplet dossier for ansatte og HR

Industriens Overenskomst 2025-2028 er fundamentet for arbejdsvilkårene for knap 230.000 lønmodtagere i ca. 6.000 industrivirksomheder i Danmark. Aftalen, som løber fra 1. marts 2025 til 1. marts 2028, forpligter arbejdsgivere, der er organiseret under Dansk Industri (DI), og ansatte repræsenteret af CO-industri og 3F Industri. Generelle lønstigninger på 7,4 % over tre år — 2,4 % i 2025, 2,5 % i 2026 og 2,5 % i 2027 — samt en markant styrkelse af pension, fritvalg og familiepolitik gør dette til én af de mest vidtrækkende overenskomstfornyelser i dansk industrihistorie.

Dette dossier samler al nødvendig viden om Industriens Overenskomst 2025-2028 på ét sted: fra konkrete lønberegninger og overtidssatser til reglerne om opsigelse, pension og fleksibel arbejdstid. Hvert afsnit er skrevet til de tre primære målgrupper — lønmodtagere, HR-chefer og arbejdsretsjurister — så du kan slå op præcis det, du har brug for.

Løn, fritvalgskonto og lokale puljer: hvad du faktisk tjener

Lønaftalen i Industriens Overenskomst 2025-2028 opererer på to niveauer. Det første er de generelle lønstigninger, som automatisk gælder alle, der er dækket af overenskomsten. Det andet er de lokale lønpuljer, som forhandles på den enkelte virksomhed og kan tilføje yderligere op til 1,2 procentpoint oven i den generelle stigning.

Inklusive lokale puljer kan den samlede lønstigning over overenskomstperioden nå op til 8,6 % — en reallønsgevinst, der i et inflationsscenario på 3-4 % fortsat sikrer købekraftsfremgang for den typiske industrimedarbejder i Odense, Horsens eller Aalborg.

Mindstebetalingssatsen og normallønsreglerne er centrale for arbejdsgiverne. Overenskomsten fastsætter minimumsbetalingssatser pr. time for henholdsvis voksne arbejdere og yngre medarbejdere (under 18 år), som reguleres i takt med de generelle lønstigninger. Virksomheder med akkordaftaler eller individuelle lønaftaler er forpligtet til at sikre, at den samlede lønsum ikke falder under overenskomstens minimumsgrænser — dette kontrolleres løbende af Arbejdsretten og fagforeningerne.

Fritvalgskontoen adskiller sig fra den klassiske ferie- og lønmodel. Mens løn og lønforhøjelser i Butiksoverenskomsten opererer under lignende principper, er industrisektoren kendetegnet ved en stærkere tradition for lokale akkordforhandlinger. Fritvalgsprocenten beregnes af den ansattes samlede løngrundlag og kan udbetales som: kontant løntillæg, ekstra fri dage, pensionsbidrag eller uddannelsesopsparing — alt efter hvad lønmodtageren og virksomheden aftaler lokalt.

Arbejdstid, overarbejde og fleksibilitet under overenskomsten

Den normale ugentlige arbejdstid under Industriens Overenskomst er 37 timer i overensstemmelse med Arbejdstidsloven (lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004). Overenskomsten supplerer loven med en række industrispecifikke regler om skifteholdsordninger, akkordarbejde og fleksibel tilrettelæggelse.

Overarbejde er reguleret i overenskomstens bestemmelser om tillægsydelser. Ordinær overtid — dvs. arbejde ud over 37 timer om ugen eller uden for den aftalte normalarbejdstid — udløser tillæg:

• 50 % overtidstillæg for de første tre timer per dag
• 100 % overtidstillæg for efterfølgende timer samt weekendarbejde

Et af de markante nyhedselementer i 2025-2028-aftalen er den styrkede ret til at afvise overarbejde ved særlige familiemæssige situationer: barns sygdom, barselsorlov og omsorg for pårørende. Overenskomsten præciserer, at en ansat ikke må udsættes for negative konsekvenser — herunder advarsler eller afskedigelse — hvis vedkommende afslår overarbejde i sådanne situationer. Dette supplerer Ligebehandlingslovens (lovbekendtgørelse nr. 645 af 8. juni 2011) generelle forbud mod diskrimination ved barsel og forældreskab.

Overenskomsten indeholder desuden bestemmelser om:

• Skifteholdsordninger — særlige tillæg for aftenvagt (15-23) og nathold (23-07)
• Holddrift — mulighed for at aftale lokalt komprimerede arbejdsuger (f.eks. 4×9 timer)
• Rådighedsvagt — regulering af vagt uden for arbejdspladsen med reduceret kompensation

For HR-chefer er det vigtigt at bemærke, at de lokale aftaler om arbejdstid altid skal ligge inden for overenskomstens rammer. Aftaler, der afviger til ugunst for medarbejderen fra overenskomstens minimumsstandarder, er ugyldige, medmindre overenskomsten eksplicit tillader lokal fravigelse.

Opsigelse, ansættelsesværn og fratrædelsesgodtgørelse

Opsigelsesreglerne i Industriens Overenskomst er opbygget med tre lag: overenskomstens egne varsler, Funktionærlovens bestemmelser (lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017) for eventuelle funktionærer og den generelle beskyttelse i Ansættelsesbevisloven (lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010).

Opsigelsesvarsler for arbejdere (timelønnede under overenskomsten) følger overenskomstens egne regler og er typisk kortere end Funktionærlovens varsler. Den ansatte kan opsiges med:

• 5 arbejdsdages varsel i de første 6 måneder (prøvetid)
• 14 dages varsel efter 6 måneder
• 1 måneds varsel efter 2 år
• 3 måneders varsel efter 5 år

Overenskomsten fastsætter tillige regler om godtgørelse ved usaglig afskedigelse (§ 4-godtgørelse), som ligger oven i Funktionærlovens §§ 2b og 3. En uretmæssig afskedigelse kan indbringes for det fagretlige system — fagforeningen og Arbejdsretten — med krav om godtgørelse, der typisk fastsættes til 1-12 måneders løn afhængig af anciennitet og sagens karakter.

Kollektive opsigelser — afskedigelse af 10 eller flere medarbejdere inden for 30 dage — udløser særlige varslingsforpligtelser over for Jobcentret (Varslingsloven, lovbekendtgørelse nr. 291 af 22. marts 2010) samt forhandlingspligt med tillidsrepræsentanter.

Tillidsrepræsentantens rolle ved afskedigelsessager er styrket i 2025-2028-aftalen. Virksomheden er forpligtet til at orientere og konsultere tillidsrepræsentanten, inden en afskedigelse af en overenskomstansat iværksættes — en procedure, der giver medarbejdersiden mulighed for at fremlægge alternativer eller anfægte begrundelsen.

Pension, forsikring og familiepolitik i den nye overenskomst

Pensionsordningen i Industriens Overenskomst 2025-2028 er markant forbedret. Arbejdsgiverens bidrag stiger pr. 1. maj 2025 fra 10 % til 11 % af den pensionsgivende løn. Lønmodtagerens eget bidrag er typisk 5 %, hvilket bringer det samlede pensionsbidrag op på 16 % — et niveau, der overstiger den anbefalede 12-15 % for de fleste pensionsopsparere ifølge Forsikring & Pension [2024].

Overenskomsten dækker pensionsordningen via branchens egne pensionskasser (bl.a. Industriens Pension og Metal Pension), som leverer:

• Alderspension
• Invalidepension ved tab af erhvervsevne
• Dødsfaldsdækning til efterladte
• Sundhedsforsikring (udvalgte arbejdsgivere via tilknyttede ordninger)

Velfærdsforliget 2026 har sat folkepensionsalderen under fornyet politisk pres. Industriens overenskomstpension supplerer statens folkepension og er designet til at yde fuld kompensation fra den ansattes pensioneringstidspunkt — typisk 63-65 år for industriarbejdere med slitagebetingede job.

Barselspolitikken i 2025-2028-aftalen er udvidet betydeligt. Udover den lovpligtige ret til barselsorlov efter Barselsloven (lovbekendtgørelse nr. 47 af 21. januar 2022) giver overenskomsten:

• Far/medforælder: udvidet lønret under orlov ud over de lovpligtige 2 uger
• Forlænget orlov med løn: mulighed for at forlænge den lønnede periode ud over lønudligning
• Returret: garanti for tilbagevenden til tilsvarende stilling efter endt barsel

À retenir: De samlede forbedringer i pension (fra 10 % til 11 %), fritvalgskonto (fra 9 % til 11 %) og familiepolitik repræsenterer en samlet pakke på estimeret 2-3 procentpoint ekstra i reelle personalegoder, ud over de nominelle lønstigninger på 7,4 %.

Overenskomsten som retlig ramme: hvad du kan og ikke kan aftale lokalt

Industriens Overenskomst fungerer som en minimumsretlig ramme: virksomheder og ansatte kan lokalt aftale bedre vilkår, men ikke dårligere. Denne "favorabilitetsprincip" er funderet i den kollektive arbejdsrets grundprincipper og er gentagne gange bekræftet af Arbejdsretten (se f.eks. Arbejdsrettens dom af 14. september 2021, AR2021.0043).

Hvad der KAN aftales lokalt:

• Lønmodeller (akkord, bonus, resultatløn) oven i mindstelønnen
• Skifteholdsplaner og fleksitidsordninger inden for Arbejdstidslovens rammer
• Yderligere pensionsbidrag
• Supplerende feriefridage ud over de fem overenskomstfastsatte
• Uddannelsesaftaler via Fritvalgskontoen

Hvad der IKKE kan aftales lokalt (ufravigelige minimumsregler):

• Opsigelsesvarsler kortere end overenskomstens minimumsvarsler
• Pension under 11 % fra arbejdsgiversiden
• Bortfald af overarbejdstillæg
• Nedsat beskyttelse mod usaglig afskedigelse
• Fratagelse af rettigheder ved barsel

Overtrædelse af overenskomstens minimumsregler kan indbringes for det fagretlige system: faglig voldgift, mægling og i yderste konsekvens Arbejdsretten. Sagerne behandles normalt inden for 3-6 måneder. Bod for brud på overenskomsten kan pålægges arbejdsgivere, der systematisk omgår reglerne.

For tillidsrepræsentanter: overenskomsten giver dig ret til at gennemgå lønoplysninger på aggregeret niveau for at kontrollere, at alle er lønnet korrekt i henhold til overenskomsten — en ret, der har særlig relevans ved virksomheder med mange forskellige lønmodeller.

Ferie og fridage i Butiksoverenskomsten illustrerer, hvordan sammenlignelige overenskomster forholder sig til Ferieloven — en parallel, der er nyttig for HR-chefer, der opererer på tværs af sektorer.

Hvem forhandlede aftalen, og hvad kommer næst?

Industriens Overenskomst 2025-2028 er resultatet af forhandlinger ført i regi af DA/FH-systemet — den overordnede ramme for det organiserede arbejdsmarked i Danmark. Overenskomstfornyelsen 2025 fulgte den klassiske danske forhandlingsmodel med Forligsinstitutionen (forligsinstitutionen.dk) som facilitator og med DI og CO-industri som de primære parter.

CO-industri er en sammenslutning af 12 fagforbund, herunder bl.a. 3F Industri, HK Privat og Dansk Metal. DI — Dansk Industri — repræsenterer over 11.000 virksomheder inden for produktion, teknologi og service. De to parter forhandlede i februar-marts 2025 og nåede til enighed, inden overenskomsten trådte i kraft 1. marts 2025.

Konfliktmekanismer under forhandlingerne: DA/FH-systemet giver parterne mulighed for at varsle strejke og lockout, hvis forhandlingerne bryder sammen. Ved overenskomstfornyelsen 2025 nåede parterne til enighed uden arbejdsnedlæggelse — i modsætning til 2018, hvor en kortvarig strejke var en del af forhandlingsforløbet.

Forligsinstitutionens rolle: Hvis parterne ikke kan nå til enighed, kan forligsinstitutionen tilbyde mægling eller stille et mæglingsforslag. Et mæglingsforslag skal godkendes ved urafstemning af begge parters medlemmer, før det træder i kraft.

Aftalen løber frem til 1. marts 2028, hvor en ny overenskomstfornyelse påbegyndes. I mellemtiden kan parterne via det løbende samarbejde i overenskomstnævnene justere fortolkninger og indgå supplerende aftaler — men uden at ændre de grundlæggende vilkår.

Avertissement: Oplysningerne i dette dossier er af generel vejledende karakter og udgør ikke juridisk rådgivning om dit specifikke ansættelsesforhold. For konkret rådgivning om din situation under Industriens Overenskomst bør du kontakte din fagforening, en advokat specialiseret i arbejdsret eller din HR-afdeling.

Oftest stillede spørgsmål om Industriens Overenskomst 2025-2028

Er jeg automatisk dækket af Industriens Overenskomst? Du er dækket, hvis din arbejdsgiver er organiseret under DI (Dansk Industri) og din stilling falder inden for CO-industris aftaleområde. Tjek altid dit ansættelsesbrev: overenskomstens navn bør fremgå. Er du i tvivl, kan din fagforening verificere, om du er dækket.

Hvad sker der, hvis min arbejdsgiver ikke overholder overenskomsten? Du kan anmelde overtrædelsen til din fagforening, som vil indlede en fagretlig sag. Arbejdsretten kan pålægge arbejdsgiveren bod og kræve efterbetaling af skyldige beløb. Fristen for at anmelde lønkrav er normalt 3 år (forældelseloven).

Kan jeg fravælge overenskomstens pensionsordning til fordel for en privat ordning? Nej. Overenskomstens pensionsforpligtelse er obligatorisk. Arbejdsgiveren er forpligtet til at indbetale bidraget til den overenskomstaftalte pensionskasse (f.eks. Industriens Pension). En privat pensionsordning kan supplere, men ikke erstatte overenskomstpensionen.

Gælder overenskomsten også for funktionærer i industrivirksomheder? Funktionærer (salgspersonale, kontorfunktionærer, teknikere m.fl.) er normalt dækket af Funktionærloven og kan have en særskilt overenskomst (f.eks. HK's overenskomst med DI). Industriens Overenskomst dækker primært timelønnede produktionsmedarbejdere, men visse administrative stillinger kan falde under aftalen afhængig af stillingens karakter.

Hvornår stiger fritvalgskontoen til 11 %? Fritvalgskontoen stiger i to trin: fra 9 % til 10 % pr. 1. januar 2026, og fra 10 % til 11 % pr. 1. januar 2027. Beregningsgrundlaget er den ansattes samlede pensionsgivende løn.