Underholdsbidrag 2026: Komplet guide til beregning og ansøgning

Underholdsbidrag er det månedlige beløb, som den forælder, barnet ikke bor hos, betaler for at bidrage til barnets forsørgelse. I 2026 reguleres beløbet automatisk og fastsættes af Social-, Bolig- og Ældreministeriet. TL;DR: Normalbidraget udgør grundbeløbet – typisk ca. 1.900 kr./mdr. i 2026 – og kan tillægges op til tre indkomstbaserede tillæg, så det samlede bidrag kan nå ca. 5.700 kr./mdr. Ansøgning sker via Familieretshuset, og ændringer kan søges, når der er sket væsentlige ændringer i indkomst eller samvær. Denne guide gennemgår beregningsmodellen, ansøgningsprocessen og mulighederne for at ændre et eksisterende bidrag.

Hvad er underholdsbidrag, og hvem er berørt?

Underholdsbidrag – i daglig tale også kaldet børnebidrag – er den lovpligtige økonomiske ydelse, som en bidragspligtig forælder betaler til den forælder, barnet har bopæl hos (bidragsberettigede). Det juridiske grundlag er lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. november 2020 om børns forsørgelse (Børnebidragsloven), der fastslår, at begge forældre har pligt til at forsørge deres fælles barn efter evne.

Bidraget ophører som udgangspunkt, når barnet fylder 18 år, men kan forlænges til og med det 23. år, hvis barnet er under uddannelse. Det er Familieretshuset (Familieretshusloven § 1), der administrerer fastsættelse og ændring af underholdsbidrag i Danmark.

Skelnet mellem bidragstyper er vigtig at kende:

• Børnebidrag (underholdsbidrag): betales til forsørgelse af fælles børn
• Ægtefællebidrag: betales til en tidligere ægtefælle og er en separat ordning

For ugifte forældre og forældre med delt forældremyndighed gælder de samme regler. Familieretshuset behandler sager fra alle samlivsformer – det afgørende er, hvor barnet har fast bopæl. Familieloven 2026 indeholder også opdateringer om forældrerettigheder, som kan påvirke din situation.

Normalbidraget 2026: satser og beregningsmodel

Normalbidraget fastsættes hvert år den 1. januar af Social-, Bolig- og Ældreministeriet og reguleres efter den generelle pris- og lønudvikling. Det består af et grundbidrag og op til tre indkomstbaserede tillæg, der lægges oven i hinanden afhængigt af den bidragspligtiges årsindkomst.

Bidragets størrelse afhænger primært af den bidragspligtiges bruttoindkomst (løn, overskud af virksomhed, pension, dagpenge m.v.). Bidragsberettigedes indkomst indgår normalt ikke i beregningen for børnebidrag – den er kun relevant ved ægtefællebidrag.

Indkomstgrænser og tillægsniveauer i 2026

De præcise grænser for 2026 offentliggøres på familieretshuset.dk hvert januar. Tallene i tabellen er vejledende og baseret på justeringsmodellen fra 2025.

Indkomstens rolle: Hvad tæller med, og hvad gør ikke?

Familieretshuset beregner bidraget ud fra den bidragspligtiges skattepligtige bruttoindkomst – den indkomst, der fremgår af årsopgørelsen fra Skattestyrelsen. Det er altså ikke nettolønnen, men den samlede indkomst før skat.

Indkomsttyper der tæller med:

• Lønindkomst (inkl. tillæg, feriepenge og bonus)
• Overskud af selvstændig virksomhed
• Pension og efterløn
• Dagpenge, sygedagpenge og barselsdagpenge
• Kapitalindkomst over et vist niveau

Indkomsttyper der typisk ikke tæller:

• Skattefrie sociale ydelser (fx børnefamilieydelse)
• Arv og gaver
• Enkeltstående erstatninger

À retenir: Har den bidragspligtige nye børn, som han eller hun også forsørger, kan dette reducere beregningsgrundlaget. Familieretshuset tager i disse tilfælde højde for, at forsørgerpligten deles mellem flere børn.

Familieretshuset bruger normalt seneste årsopgørelse som dokumentation. Har indkomsten ændret sig væsentligt siden da – eksempelvis ved jobskifte, arbejdsløshed eller nystartet virksomhed – kan aktuelle lønsedler og skatteestimater indsendes som supplement.

Deleordning og samvær: Hvornår nedsættes bidraget?

Har forældrene en deleordning, hvor barnet bor omtrent lige meget hos begge forældre, kan underholdsbidraget nedsættes eller helt bortfalde. Det afgørende er omfanget af den bidragspligtiges samvær.

Hvornår nedsættes bidraget ved delt bopæl?

Familieretshuset lægger vægt på, om barnet faktisk opholder sig hos den bidragspligtige et betydeligt antal dage. Som tommelfingerregel gælder:

• 7/7-ordning (barnet bor halvdelen af tiden hos hver forælder): Bidraget bortfalder normalt, hvis forældrene har tilnærmelsesvis ens indkomst
• 8/6- eller 9/5-ordning: Reduktion af bidraget er mulig, men det bortfalder sjældent helt
• Traditionelt samvær (hvert andet weekend + ferieordning): Ingen reduktion – normalbidrag betales fuldt ud

Selv ved 7/7-ordning kan en bidragspligtig med markant højere indkomst stadig blive pålagt et bidrag – omend reduceret. Dokumentation for samværet (fx samværsaftale fra Familieretshuset eller domstolene) er nødvendig.

For ugifte forældre, der aldrig har boet sammen, reguleres samværsretten som udgangspunkt separat. Forældreret for ugifte par indebærer særlige regler, som det er værd at kende, inden man ansøger om fastsættelse af bidrag.

Ansøgning via Familieretshuset: Sådan gør du trin for trin

Underholdsbidraget fastsættes ikke automatisk – én af forældrene skal ansøge. Processen foregår digitalt via Familieretshusets selvbetjeningsportal på borger.dk.

Trin-for-trin: Ansøgning om underholdsbidrag

1. Log ind på borger.dk med MitID og vælg "Underholdsbidrag" under Familieretshuset
2. Vælg sagstype: Fastsættelse af nyt bidrag eller ændring af eksisterende
3. Udfyld ansøgningsformularen: Oplys barnets navn, CPR-nummer og bopælsforhold
4. Vedhæft dokumentation:
   • Seneste årsopgørelse (begge parter)
   • Lønsedler fra de seneste 3 måneder
   • Samværsaftale eller domstolsafgørelse (ved deleordning)
   • Barnets fødselsattest (hvis ikke allerede registreret)
5. Indsend ansøgningen – begge parter modtager herefter partshøring
6. Sagsbehandling: Familieretshuset har typisk 8-12 ugers sagsbehandlingstid
7. Afgørelse: Familieretshuset sender afgørelsen digitalt. Bidraget forfalder fra afgørelsesdatoen

Betaler den bidragspligtige ikke, kan Udbetaling Danmark (UDK) udbetale bidraget forskudsvist til barnet og derefter inddrive beløbet direkte hos den bidragspligtige via lønindeholdelse [Lov om Udbetaling Danmark § 22].

Gratis for ansøgeren: Der er ingen gebyr forbundet med at anmode om fastsættelse via Familieretshuset. Begge parter har ret til at få sagens dokumenter, og du kan til enhver tid kontakte Familieretshuset for status på din sag.

Ændring af eksisterende underholdsbidrag

Et fastsat underholdsbidrag er ikke statisk. Det kan ændres, hvis der er sket væsentlige ændringer i de forhold, der lå til grund for den oprindelige afgørelse. Begge parter – bidragspligtige og bidragsberettigede – kan søge om genberegning.

Typiske grunde til at søge ændring

• Jobskifte eller arbejdsløshed hos den bidragspligtige, som væsentligt ændrer indkomstgrundlaget
• Ny samlivsform med fælles børn, der kræver forsørgelse
• Ændret samværsordning – fx overgang til 7/7-deleordning
• Barnet ændrer bopæl: Hvis barnet flytter ind hos den bidragspligtige, ophører bidragspligten
• Væsentlig ændring i bidragsberettigedes indkomst (sjældnere relevant for børnebidrag)

Ansøgning om ændring sker via samme selvbetjeningsportal på borger.dk. Det er ikke nok at oplyse om ændringen – dokumentation er nødvendig. Familieretshuset vurderer, om ændringen er tilstrækkelig væsentlig til at begrunde en ny afgørelse.

"En forælder, der mister sit job og overgår til dagpenge, bør straks ansøge om ændring af bidraget – og fremlægge dokumentation for dagpengesatsen. En forsinkelse på blot et par måneder kan betyde, at man betaler for meget i en periode, som ikke kan reguleres med tilbagevirkende kraft." – Familieretsjurist, dansk advokatfirma, 2025

Automatisk regulering: Normalbidraget reguleres automatisk hvert år pr. 1. januar. Du behøver ikke ansøge om den årlige indeksregulering – den sker af sig selv.

Særlige bidrag: Konfirmation, uddannelse og engangsudgifter

Ud over det løbende månedlige underholdsbidrag kan der søges om særlige bidrag til ekstraordinære udgifter. Disse er engangsbeløb og kræver særskilt ansøgning.

Familieretshuset kan godkende særlige bidrag til:

• Konfirmation: Rimelige udgifter til konfirmation kan deles forholdsmæssigt
• Ekstraordinære uddannelsesudgifter ud over det ordinære (fx studier i udlandet)
• Ekstraordinære helbredsudgifter der ikke dækkes af offentlig sygesikring

Særlige bidrag fastsættes konkret og individuelt. Det kræver dokumentation for den faktiske udgift og en begrundelse for, hvorfor udgiften ikke er dækket af det løbende bidrag.

Underholdsbidrag til voksne børn under uddannelse: Bidraget kan forlænges til og med det 23. år, hvis barnet er i gang med ordinær uddannelse og ikke er selvforsørgende. Ansøgning skal indgives inden barnet fylder 18 år, eller senest i forbindelse med overgang til uddannelse.

À retenir: Særlige bidrag ydes sjældent og kræver en konkret, dokumenteret udgift. De kan ikke bruges til at kompensere for løbende leveomkostninger, der allerede er dækket af normalbidraget.

Klageadgang: Hvad gør du, hvis du er uenig?

Er du uenig i Familieretshusets afgørelse om underholdsbidrag, har du mulighed for at klage. Klagefristen er 4 uger fra den dato, du modtager afgørelsen.

Klagen indsendes til Familieretten (byretten) – ikke til Familieretshuset selv. Familieretten behandler sagen på ny og kan ændre, fastholde eller ophæve Familieretshusets afgørelse.

For at klage skal du:

1. Kontakte den lokale byret og anmode om at få sagen behandlet
2. Indbetale retsgebyr (reduceret sats ved lav indkomst – se retsafgiftsloven)
3. Indsende relevante dokumenter og begrundelse for klagen

Det anbefales at søge juridisk rådgivning, inden du klager, da en retssag medfører omkostninger. En advokat specialiseret i familie- og børneret kan vurdere, om dit grundlag er tilstrækkeligt stærkt til at føre sagen videre.

Frist er bindende: Overholdes klagefristen på 4 uger ikke, er afgørelsen endelig, og du kan kun søge en ny sag ved en efterfølgende væsentlig ændring i forholdene.

Ofte stillede spørgsmål om underholdsbidrag 2026

Hvad er normalbidraget for 2026? Normalbidraget for 2026 fastsættes af Social-, Bolig- og Ældreministeriet hvert år pr. 1. januar og offentliggøres på familieretshuset.dk. Baseret på justeringsmodellen fra 2024-2025 ventes grundbeløbet at ligge på ca. 1.900 kr./mdr. De præcise satser og indkomstgrænser for 2026 findes på Familieretshusets hjemmeside.

Hvad sker der, hvis den bidragspligtige ikke betaler? Udbetaling Danmark (UDK) kan udbetale bidraget forskudsvist og derefter inddrive beløbet hos den bidragspligtige via lønindeholdelse. Den bidragsberettigede skal anmode UDK om forskudsvis udbetaling via borger.dk.

Kan jeg aftale bidraget privat uden Familieretshuset? Ja, forældrene kan indgå en privat aftale om størrelsen på bidraget. Aftalen bør bekræftes skriftligt. Ønsker man en officiel afgørelse med retsvirkning og mulighed for lønindeholdelse, skal aftalen godkendes af Familieretshuset.

Kan et bidrag fastsættes med tilbagevirkende kraft? Nej – Familieretshuset fastsætter som udgangspunkt bidraget fra datoen for ansøgningen, ikke fra et tidligere tidspunkt. Det er derfor vigtigt at ansøge hurtigt, hvis man mener, at et bidrag bør fastsættes eller ændres.

Skal man have en advokat for at ansøge? Nej, ansøgning til Familieretshuset kan ske uden juridisk bistand. I komplekse sager – eksempelvis med selvstændig virksomhed, høje indkomster eller tvist om samvær – kan en advokat specialiseret i familieretlige sager hjælpe med at dokumentere og styrke sagen.

Advarsel: Oplysningerne i denne artikel er udelukkende vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt Familieretshuset eller en advokat for rådgivning om din konkrete situation.