Jes er mekaniker i en industrivirksomhed og arbejder under Industriens Overenskomst. Hans søster Mette er gartner og dækket af GLS-A/3F Overenskomsten. Begge har en 37-timers uge som standard. Men når de taler om overarbejde til familiemiddagen, opdager de hurtigt: reglerne er ikke de samme. Hvem tjener egentlig mest på overarbejde — og hvem er bedst sikret med tillægsydelser?
Overarbejde i GLS-A/3F Overenskomsten: fleksibelt men komplekst
Landbrugs- og Gartnerioverenskomsten er designet til en sæsonpræget branche, hvor arbejdspresset varierer dramatisk: høstsæsonen kræver intensive uger, mens vinterperioder kan byde på lavt aktivitetsniveau. Det afspejles direkte i overenskomstens overarbejdsregler.
Definition af overarbejde i landbrugssektoren
Overarbejde opstår, når en ansat arbejder mere end:
- Den aftalte daglige arbejdstid (typisk 7,4 timer/dag for fuldtidsstillinger)
- Den aftalte ugentlige normalarbejdstid (37 timer)
I sæsonbetonet produktion kan der aftales gennemsnitsberegning af arbejdstiden over en referenceperiode (f.eks. 4-26 uger). Det betyder, at der ikke er overarbejde i den juridiske forstand, selv om en uge overskrider 37 timer — fordi en anden uge har færre timer.
Konsekvens: En gartner, der i høstugen arbejder 55 timer, er ikke nødvendigvis berettiget til overarbejdstillæg, hvis virksomheden har en lokal gennemsnitsberegningstidsaftale, og den samlede gennemsnitlige ugentlige tid over referenceperioden er under 37 timer.
Overarbejdstillæg i GLS-A/3F
For faktisk overarbejde (der overskrider referenceperiodens gennemsnit):
- 50% tillæg for de første overarbejdstimer
- 100% tillæg for efterfølgende timer og natsaldo
Udover overarbejde giver skæve tidspunkter egne tillæg:
- Aftentillæg (typisk 18:00–23:00)
- Nattillæg (typisk 23:00–06:00)
- Søn- og helligdagstillæg (100% af grundlønnen)
Overarbejde i Industriens Overenskomst: mere struktureret
Industriens Overenskomst (CO-industri/DI) er den toneangivende aftale for den private industri og bygger på en klarere overarbejdsstruktur — i takt med, at industriel produktion er mere forudsigelig end sæsonlandbrug.
Overarbejdsdefinition i industrien
Overarbejde opstår, når den ansatte arbejder ud over standardugen på 37 timer (eller den aftale skiftholdstid). Industriens Overenskomst har begrænsede muligheder for gennemsnitsberegning sammenlignet med GLS-A/3F, men tillader lokale arbejdstidsaftaler.
Overarbejdstillæg i industrien
- 50% tillæg for de første 3 timers overarbejde pr. dag
- 100% tillæg for yderligere overarbejde og natarbejde
Skifteholdstillæg (aftenhold, nathold) er aftalt i Industriens Overenskomst og er typisk fastsat som procenttillæg til timeløn — med satser, der er ens på tværs af virksomheder i sektoren.
Direkte sammenligning: overarbejde og tillæg side om side
| Element | GLS-A/3F Overenskomst (OK26) | Industriens Overenskomst |
|---|---|---|
| Standardarbejdstid | 37 timer/uge | 37 timer/uge |
| Gennemsnitsberegning | Tilladt (sæsonfleksibilitet) | Begrænset adgang |
| Overarbejdstillæg trin 1 | 50% | 50% (første 3 timer/dag) |
| Overarbejdstillæg trin 2 | 100% | 100% (derover) |
| Aftentillæg | Ja (lokalt aftalt sats) | Ja (overenskomstfast sats) |
| Nattillæg | Ja (lokalt aftalt sats) | Ja (overenskomstfast sats) |
| Søn/helligdag | 100% af grundløn | 100% af grundløn |
| Afspadsering i stedet for betaling | Muligt via lokalaftale | Muligt via lokalaftale |
| Sektor-specifikke tillæg | Dyrepasnings- og høsttillæg | Skiftehold-tillæg, særlig geneydelse |
Nøgleobservation: Tillagssatserne er overordnet set ens (50%/100%) — men fleksibiliteten i, hvornår overarbejde overhovedet opstår, er markant forskellig. GLS-A/3F giver arbejdsgiver og medarbejder mulighed for at glatte sæsonpressede uger ud via gennemsnitsberegning; industrien er mere rigid men til gengæld mere forudsigelig.
Tillægsydelser: hvad er særligt for landbrugssektoren?
Ud over overarbejde har GLS-A/3F Overenskomsten en række tillægsydelser, der er unikke for sektoren og ikke findes i samme form i Industriens Overenskomst.
Dyrepasnings- og rådighedsvagter
Medarbejdere i kvæg- og svineproduktion, der er forpligtet til at varetage dyrepasning — herunder aftenpasning, weekendvagter eller beredskabsvagter — har typisk ret til et rådighedstillæg. Tillægsberegningen varierer med antallet af rådighedstimer og afstanden fra bopælen til virksomheden.
Industrien har ingen direkte ækvivalent til dette tillæg; de nærmeste paralleller er "uregelmæssige arbejdstider" eller "beredskabsvagt"-tillæg, der aftales lokalt.
Høstsæson og specialarbeijde
I gartnerisektoren kan lokal aftale udløse et produktionstillæg eller akkordtillæg under særlig intense produktionsperioder som blomsterhøst eller juletræsfæld. Disse tillæg er ikke en del af overenskomstens grundstruktur, men er en hyppig lokal forhandlingspost.
Industriens Overenskomst kender akkordtillæg i produktionsmiljøer — men de er ikke direkte sammenlignelige med de sæsonbaserede modeller i landbrugssektoren.
Kost og logi ved udstationering
GLS-A/3F Overenskomsten giver i visse tilfælde ret til kost og/eller logi, når ansatte sendes på tjenesterejse til andre ejendomme eller geografisk fjerne arbejdssteder. Det er relevant for bl.a. skovbrugsteams og gartnerhold, der arbejder over store geografiske afstande.
Industriens Overenskomst indeholder tilsvarende regler om rejse og ophold ved udstationering — men de er typisk begrænset til sjældne situationer, da de fleste industriansatte har et fast produktionssted.
Hvad det betyder for din lønseddel: hvem tjener mest på overarbejde?
Mette (gartneren) og Jes (industrimekanikeren) fra vores indledende scenario tjener det samme i grundløn: 180 kr./time. En uge med 10 timers overarbejde ser sådan ud:
| Scenario | Beregning | Ekstra indtjening |
|---|---|---|
| Mette (GLS-A/3F, ingen gennemsnitberegning) | 5t × 50% = 90 kr./t + 5t × 100% = 360 kr./t | ca. 2.250 kr. brutto |
| Mette (GLS-A/3F, gennemsnit-beregning over 8 uger) | Ingen overarbejde i den givne uge | 0 kr. overarbejd |
| Jes (Industriens OA, første 3 timer pr. dag) | 6t × 50% = 90 kr./t + 4t × 100% = 360 kr./t | ca. 1.980 kr. brutto |
Beregningerne er forenklede eksempler. Faktisk beregning afhænger af virksomhedsaftale, referencetid og tillægssatsernes konkrete værdier i de respektive overenskomster.
Konklusion: Strukturelt er de to overenskomster jævnbyrdige på overarbejdstillæg — men gennemsnitsberegningsordningen i GLS-A/3F er en ægte forskel, der kan betyde enten mere fleksibilitet eller færre overarbejdspenge, alt efter situationen.

Juridisk forbehold: Sammenligningstallene er illustrative. Den bindende kilde er din specifikke overenskomst og lokalaftale. Kontakt 3F eller DI for konkret vejledning.
Afspadsering i stedet for overarbejdsbetaling: regler og faldgruber
Mange arbejdsgivere foretrækker afspadsering over kontant overarbejdsbetaling. Begge overenskomster tillader det — men med vigtige betingelser.
Regler for afspadsering i GLS-A/3F
Afspadsering kræver:
- Aftale herom (kan enten indgå i den individuelle ansættelsekontrakt eller en lokal aftale)
- Afspadsering inden for en rimelig frist (typisk defineret i overenskomsten eller lokalt)
- Evt. tillæg medregnet (afspadsering gives typisk time-for-time + tillæggenes tidsmæssige ækvivalent)
En gartner, der afspadser 10 timers overarbejde med 50%- og 100%-tillæg, bør normalt afspadsere 15 timer (10 timer + 5 timers tillægsækvivalent), ikke blot 10 timer. Mange misforståelser opstår her.
Afspadsering i Industriens Overenskomst
Industriens Overenskomst har lignende regler — aftale er nødvendig, og overarbejdstillæg skal som udgangspunkt afregnes, medmindre der er konkret aftale om afspadsering inklusive tillæg.
Faldgrube: Mundtlige aftaler om afspadsering er svære at dokumentere. Brug altid skriftlig bekræftelse — en e-mail til HR er tilstrækkeligt som dokumentation.
Hvornår kan afspadsering nægtes?
Arbejdsgiveren kan nægte afspadsering på bestemte tidspunkter (f.eks. højsæson), men kan ikke nægte afspadsering på ubestemt tid. Afspadsering, der ikke er hævet inden for fristen, udbetales typisk som kontant efterbetaling.
Praktiske anbefalinger til ansatte og arbejdsgivere
Uanset om du er dækket af GLS-A/3F Overenskomsten eller Industriens Overenskomst, er korrekt tidsregistrering afgørende.
For ansatte:
- Registrér alt. Brug din virksomheds tidsregistreringssystem konsekvent. Noter start- og sluttidspunkt for alle arbejdsdage.
- Kend din referenceperiode. Spørg HR: er der en gennemsnitsberegningsaftale? Hvad er referenceperioden? Det afgør, hvornår overarbejde opstår.
- Gem din lønseddel. Sammenlign månedligt, at overarbejd er korrekt registreret og betalt.
- Reagér hurtigt. Krav på overarbejdsbetaling har en forældelsesfrist (typisk 3 år fra forfaldsdato ifl. Forældelsesloven). Opdager du manglende betaling, kontakt 3F eller din tillidsrepræsentant.
For arbejdsgivere:
- Lav skriftlige arbejdstidsaftaler. Alle afvigelser fra standardoverenskomst — gennemsnitsberegning, afspadsering, særlige tillæg — skal fremgå skriftligt.
- Opdatér lønsystemet. Overenskomstens overarbejdssatser ændrer sig ikke i OK26, men grundlønsstigningerne fra marts 2026/2027/2028 påvirker det absolutte kronebeløb pr. overarbejdstime.
- Afhold kvartalsvis overarbejdsreview. Mange virksomheder opdager fejl i overarbejdsafregningen sent — det koster mere at efterbetale med tillæg end at opdage det løbende.
Sammenlign desuden med, hvad der gælder for butiksmedarbejdere i Butiksoverenskomstens overarbejdsregler for at forstå det bredere billede af overenskomstdiversiteten i dansk arbejdsret.








