Helene PetersenEn fredag eftermiddag i marts 2026 modtager Mette, leder af genoptræningsafdelingen i en mellemstor jysk kommune, en e-mail fra tre af afdelingens fysioterapeuter. De skriver, at de over de seneste tre måneder har arbejdet gennemsnitligt 4-5 timer mere om ugen end deres 37-timers norm — og at de endnu ikke har fået kompensation. De beder om et møde.
Mette er overrasket. Hun vidste, at belastningen havde været høj, men hun troede, at overarbejde ville blive afspadseret automatisk. Det vidste hun ikke tilstrækkeligt om de regler, der gælder under OK26-overenskomsten for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Det kostede afdelingen en ubehagelig sag — og kommunen en efterbetaling på 78.000 kr.
Her er forløbet — og hvad andre HR-chefer og ledere kan lære af det.
Problemet: systematisk merarbejde uden registrering
Afdelingen var presset i januar-marts 2026. En langtidssygemeldt kollega var ikke erstattet, og borgerdækning skulle opretholdes. Afdelingslederen Mette håndterede det pragmatisk: de tilbageværende fysioterapeuter tog ekstra patienter, meldte sig frivilligt til ekstra konsultationer og aftalte uformelt indbyrdes at "hente hinanden op".
Problemet var, at ingen registrerede timerne systematisk. Tidsregistreringssystemet var sat op til at spore mødetider — ikke til at identificere, hvornår arbejdet overskred normugerammen. Og Mette havde ikke givet en eksplicit tjenstlig ordre om overarbejde — det var opstået organisk.
Hvad loven siger vs. hvad der skete
Under OK26-overenskomsten for ergoterapeuter og fysioterapeuter er merarbejde den arbejdstid, der overstiger normugerammen men ikke er varslet af arbejdsgiveren som overarbejde. Det forudsættes afspadseret time for time inden for en afregningsperiode.
Afregningsperioden i kommunen var et kvartal (3 måneder). Det betød, at det merarbejde, der var opstået i januar-marts, skulle afspadseres inden udgangen af første kvartal — ellers skulle det konverteres til betalt overarbejde.
Ingen af de tre fysioterapeuter havde fået afspadsering. Og ingen af dem havde fået betalt overarbejde. Afregningsperioden var udløbet uden handling.
Sagens forløb: fra intern møde til fagretlig sag
Mødet med Mette den fredag eftermiddag var det første skridt. Fysioterapeuterne præsenterede egne notater og kalenderregistreringer, der dokumenterede de ekstra timer. Mette tog sagen seriøst og eskalerede til HR-afdelingen.
HR-afdelingens første reaktion var at bestride merforbrug — tidsregistreringssystemet viste ingenting. Men fagforeningsrepræsentanten (en tillidsrepræsentant med erfaring fra overenskomsttvister) fremlagde de ansattes egne dokumenterede optegnelser og pegede på, at bevisbyrden i det fagretlige system ikke udelukkende hviler på den ansatte.
Hvad er tillidsrepræsentantens rolle? Tillidsrepræsentanten er ikke blot en formidler — vedkommende er en fagretlig aktør, der kan indlede formel klage over for kommunen via Akademikerne og KL's forhandlingssystem. Det var netop, hvad der skete her, da forhandlingerne gik i stå.
Sagen endte i mægling. Kommunen anerkendte, at der havde fundet systematisk ubetalt merarbejde sted, og indgik forlig om efterbetaling.
Hvad kostede det?
Tre fysioterapeuter × ca. 4,5 timer/uge × 13 uger × en timeløn på ca. 260 kr. (inkl. tillæg) = 45.630 kr. i ubetalt merarbejde. Med overenskomsttillæg (afspadsering med 50 % tillæg, da fristen var overskredet) steg beløbet til ca. 68.445 kr. — plus fagretlige procesomkostninger, der bragte det samlede beløb til ca. 78.000 kr.
Tillægsydelserne i OK26: hvad udløser hvad?
Et af de mest tekniske aspekter af overenskomsten er systemet af tillægsydelser, der knytter sig til overarbejde og ubekvem arbejdstid. Her er de centrale tillæg, der er relevante for kommunalt ansatte ergoterapeuter og fysioterapeuter:
Overarbejdstillæg
Når merarbejde konverteres til betalt overarbejde (typisk fordi afregningsperioden er overskredet), udløses et overtidstillæg. Tillæggets størrelse er fastsat i overenskomstteksten og kan typisk udgøre:
- Afspadseringstillæg: Time for time + 50 % ekstra tid (dvs. 1,5 time afspadsering pr. time overarbejde)
- Kontant tillæg: Timeløn + 50 % kontant tillæg pr. overarbejdstime
Det er kommunen, der vælger, om tillægget gives som afspadsering eller kontant udbetaling — medmindre der er en lokal aftale, der regulerer dette.
Ubekvem arbejdstid: aften, nat og weekend
Arbejde uden for normal arbejdstid udløser tillæg, der kompenserer for den ubekvemme placering. Typiske satser for kommunalt ansatte akademikere:
| Tidspunkt | Tillæg (typisk sats) |
|---|---|
| Aftenvagt (17:00-23:00) | 25-30 % af timelønnen |
| Nattjeneste (23:00-06:00) | 30-45 % af timelønnen |
| Weekend (lørdagsvagt) | 33 % af timelønnen |
| Søndagsvagt og helligdage | 50 % af timelønnen |
Kilde: KL/Akademikerne overenskomsttekst OK26, 2026. Præcise satser fremgår af bilagene.
For sammenligning med en anden overenskomst på disse tillæg, se Overarbejde og tillægsydelser i Serviceoverenskomsten 2025-2028.
Lektionerne fra Mettes afdeling: 5 ting kommuner kan gøre anderledes
Sagen i Mettes genoptræningsafdeling er ikke enestående — den illustrerer et mønster, der opstår, når registreringssystemer og kommunikationsrutiner ikke er designet til at opfange systematisk merarbejde. Her er fem konkrete forbedringer:
1. Indfør realtidsregistrering af merarbejde Tidsregistreringssystemet skal aktivt registrere, hvornår den ugentlige normugeramme overskrides — ikke blot møde- og patienter. Det kræver typisk en konfigurationsændring i kommunens tidsregistreringssystem.
2. Etabler en klar afregningsperiode og kommunikér den De ansatte skal vide, hvornår afregningsperioden for merarbejde udløber — og hvad der sker, hvis merarbejdet ikke er afspadseret inden da. Uvidenhed om fristen er en af de hyppigste årsager til konflikter.
3. Tag problemer med ressourcer alvorligt og hurtigt En langtidssygemeldt medarbejder, der ikke erstattes, sender et signal om manglende respekt for de tilbageværendes belastning. Behovet for midlertidig afhjælpning skal adresseres — ikke blot absorberes stiltiende af kollegerne.
4. Involvér tillidsrepræsentanten proaktivt Tillidsrepræsentanten er ikke kun relevant, når konflikten er opstået. Involvér vedkommende ved større driftsmæssige forandringer, sygdomsspidser eller omstrukturering — det forebygger misforståelser og skaber et mere stabilt samarbejde.
5. Gennemgå overenskomsttekstens tillægsbilag Kend præcist, hvad der udløser hvilke tillæg — og hvornår. En investering på 2-3 timer pr. HR-medarbejder i at gennemlæse OK26-overenskomstens bilag om overarbejdstillæg kan spare kommunen for titusindvis af kroner i efterbetalinger.
À retenir: Sagen i Mettes afdeling viser, at systematisk merarbejde opstår, ikke fordi ledere er uærlige, men fordi registrering og kommunikation svigter. OK26 giver de ansatte rettigheder — og kommunerne pligter. Begge dele kræver aktiv opmærksomhed.
Avertissement: Navne og detaljer i dette case-studie er konstruerede til illustrationsformål. Beregningerne er baseret på typiske satser og ikke en konkret sag. Kontakt din fagforening for juridisk rådgivning i konkrete sager.
Jordemødres tillægsydelser: den mere komplekse sag
Sagen med Mettes fysioterapimedarbejdere illustrerer overarbejdsproblematikken for en faggruppe med relativt regulerede arbejdstider. For jordemødre ansat i kommunerne er situationen mere kompleks, fordi vagtberedskab og tilkald er en del af arbejdsfunktionen.
Rådighedstillæg vs. effektivt arbejde
En kommunalt ansat jordemoder kan have et hjemmevagtsberedskab, hvor hun er forpligtet til at stå til rådighed uden at arbejde aktivt. OK26 skelner præcist mellem:
- Effektivt arbejde: Tæller fuldt ud som arbejdstid i henhold til Arbejdstidsloven
- Rådighedstjeneste: Kompenseres med et rådighedstillæg, men tæller ikke som effektiv arbejdstid i normugen
Grænsen er afgørende. En jordemoder, der er hjemme på rådighedsvagt og modtager et tilkald, overgår i det øjeblik til effektivt arbejde — og det efterfølgende arbejde (tilkørsel, vurdering, opfølgning) tæller fuldt ud som arbejdstid.
Praktisk eksempel: tilkald om natten
En jordemoder har rådighedsvagt fra kl. 22-06. Kl. 02 modtager hun et tilkald til et hjem for en fødselskontrol. Arbejdet varer fra kl. 02:30 til kl. 04:45. Derefter er hun tilbage i rådighedsvagt.
Under OK26:
- Rådighedsperioden (22:00-02:30 og 04:45-06:00): Rådighedstillæg, ikke effektiv arbejdstid
- Det effektive tilkald (02:30-04:45): Nattidstillæg + eventuel overarbejdsgodtgørelse, hvis dagsnormen er nået
- Transporttid (tur-retur): Tæller som arbejdstid under dette tilkald
Kommunen skal have et klart system til at registrere disse sekvenser korrekt. Systematiske fejl i registrering af tilkald (fx at registrere hele rådighedsperioden som ét sammenhængende arbejdstimeforbrug) kan enten overdrive eller underdrive kompensationen.
Hvornår skal overarbejde varsles — og hvad sker der, hvis det ikke er?
Et centralt punkt i OK26 er, at arbejdspåbudt overarbejde skal varsles af arbejdsgiveren for at udløse overarbejdstillæg i stedet for blot merarbejdsafspadsering. Varslet er typisk mindst 24-72 timer forud, medmindre der er tale om akutte situationer.
Uvarslet overarbejde (akut): Opstår der en akut situation, der kræver øjeblikkelig indsats ud over normugen — fx en pludselig tung patientbelastning — er der tale om uvarslet overarbejde. Det kompenseres typisk med en forhøjet sats sammenlignet med varslet overarbejde.
Konsekvensen af manglende varsling: Arbejdsgiveren kan ikke ensidigt kræve, at den ansatte arbejder overarbejde uden varsel, medmindre det er akut begrundet. Systematisk brug af uvarslede overarbejdssituationer er et overenskomstbrud og kan kræve ekstra godtgørelse.
For de ansatte: Du er ikke forpligtet til at acceptere overarbejde, der ikke er akut begrundet og ikke er korrekt varslet. Du kan afvise forlænget arbejdsdag uden juridisk risiko — men kommunikér det klart og dokumenter det.
Hvad kan ansatte gøre, hvis de oplever manglende kompensation?
Oplever en kommunalt ansat ergoterapeut, fysioterapeut eller jordemoder, at merarbejde eller overarbejde ikke kompenseres korrekt, er der en fast procedure:
- Dokumentér — gem egne kalendernotater, e-mails og interne beskeder, der dokumenterer arbejdstiden
- Kontakt tillidsrepræsentanten — vedkommende vurderer sagen og orienterer fagforeningen ved behov
- Rejse formel indsigelse — en skriftlig indsigelse til kommunen er det formelle første skridt
- Fagretlig sag — kan rejses af fagforeningen, hvis kommunen ikke efterkommer indsigelsen inden for rimelig tid
Fagretlige sager om overarbejde og tillægsydelser er ikke ualmindelige. De fleste løses i mægling. Kendetegnet for de sager, der vinder, er nøjagtig dokumentation.
