Løn og lønforhøjelse for ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre: KL OK26 2026-2029

TL;DR: Under OK26 (1. april 2026 – 31. marts 2029) stiger lønnen for ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre ansat i kommunerne med en samlet generel lønstigning på 6,27 % over tre år inden for en samlet ramme på 9,09 %. Fra 1. januar 2028 tilkommer et månedligt fritvalgsbidrag på 2,33 %, som den ansatte frit kan vælge som senordage, kontantudbetaling eller yderligere pensionsindbetaling. Lokale lønforhandlinger sikrer mulighed for individuel lønfremgang ud over de generelle stigninger.

Den 1. april 2026 trådte overenskomsten for ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre (KL) — aftaleområde 70.21 — i kraft med en lønaftale, der rækker frem til 31. marts 2029. For de ca. 6.419 kommunalt ansatte under overenskomsten er lønstrukturen central for deres daglige økonomi og karriereplanlægning. Denne artikel giver en komplet gennemgang af lønforhøjelserne, grundlønssystemet, tillægsmulighederne og den nye fritvalgsordning.

Den samlede lønramme i OK26: 6,27 % over tre år

Overenskomstresultatet for aftaleperioden 2026-2029 fastsætter en samlet aftaleramme på 9,09 %, der fordeles på:

• Generelle lønstigninger: 6,27 % udmøntet over tre år
• Lokale lønmidler: afsat til lokale lønforhandlinger på kommuneniveau
• Fritvalgsbidrag: 2,33 % månedligt fra 1. januar 2028 — til den ansattes frie valg

Den samlede ramme er fastsat i overensstemmelse med den generelle lønudvikling på det kommunale arbejdsmarked og sikrer, at ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre under KL-overenskomsten følger med den brede lønudvikling i den offentlige sektor.

Lønforhøjelserne på 6,27 % svarer til en trinvis stigning over aftalens tre år og udmøntes med virkning fra 1. april 2026. De præcise fordelinger pr. år fremgår af den fulde overenskomsttekst hos KL. Til sammenligning opnåede ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre i den forudgående aftaleperiode under OK24 lignende generelle stigninger.

Grundlønssystemet: trin, anciennitet og lønudvikling

Grundlønssystemet for ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre under KL-overenskomsten er opbygget med et sæt løntrin, der afspejler uddannelsesniveau og anciennitet. Systemet sikrer, at alle ansatte med de samme formelle kvalifikationer er placeret på det relevante grundløntrin ved ansættelsen.

Indplacering ved ansættelse

Ny-ansatte ergoterapeuter indplaceres på det løntrin, der modsvarer:

• Afsluttet professionsbacheloruddannelse i ergoterapi (typisk 3,5-årig uddannelse)
• Eventuel forudgående erhvervserfaring, der kan give anciennitetsmerit ved ansættelse i kommunalt regi
• Specialisering eller videreuddannelse, der placerer den ansatte i en særlig funktion med funktionstillæg

Anciennitetsoprykning sker automatisk ved passagen af de fastsatte anciennitetstrin (typisk 2-, 4- og 8-årsgrænser), medmindre den ansatte allerede er placeret på det højeste automatiske trin. Ancienniteten beregnes ud fra samlet relevant erhvervserfaring, ikke kun fra det aktuelle ansættelsesforhold.

Grundlønnens opbygning

Grundlønnen er den faste, overenskomstfastsatte løndel, der ikke kan fraviges til ugunst for medarbejderen. Hertil kan lægges:

• Centralt aftalte tillæg: fastsat i overenskomsten og gælder for alle ansatte i den specifikke funktion
• Lokalt aftalte tillæg: forhandlet individuelt eller kollektivt på kommuneniveau (se afsnittet om lokale forhandlinger nedenfor)
• Engangsvederlag: midlertidigt tillæg for særlig indsats, projekttilknytning eller specifikke funktioner

Lønudviklingen fra grundlønnen følger de generelle procentstigninger i OK26, der løfter alle løntrin med de 6,27 % over tre år. En ergoterapeut der pr. 1. april 2026 fik en grundløn på fx 40.000 kr. månedligt vil ved OK26-reguleringerne opnå en løntilvækst på samlet ca. 2.508 kr. over perioden fra generelle stigninger alene.

Lokale lønforhandlinger: sådan sikrer du personligt tillæg

Ud over de centralt aftalte lønstigninger rummer KL-overenskomsten mulighed for lokale lønforhandlinger. Disse forhandlinger foregår på den enkelte kommunes niveau og giver mulighed for at forhandle tillæg baseret på den konkrete funktion, særlige kvalifikationer eller en ekstraordinær indsats.

Trin-for-trin: sådan forbereder du en lokal lønforhandling

1. Kend dit overenskomstgrundlag: Læs din ansættelseskontrakt og overenskomstens lønkapitel grundigt. Identificér dit nuværende løntrin og eventuelle eksisterende tillæg.
2. Dokumentér din indsats: Saml konkrete eksempler på opgaver og resultater, der adskiller din funktion fra grundstillingens standardkrav — fx projektledelse, specialistklinik, mentorrolle eller tværfagligt koordineringsansvar.
3. Kontakt tillidsrepræsentanten: I kommunalt regi sker de lokale lønforhandlinger primært via tillidsrepræsentanten. Ergoterapeutforeningens tillidsrepræsentantkursus giver en grundig introduktion til forhandlingsteknik og overenskomstens spillerum.
4. Kend lønmidlernes størrelse: Kommunen er tildelt et puljebidrag fra de lokale lønmidler, der er afsat i OK26. Spørg din tillidsrepræsentant om størrelsen af den lokale lønpulje og tidsplanen for fordelingen.
5. Fremsæt konkret krav: Et specifikt krav ("jeg ønsker et funktionstillæg på X kr. for min koordinatorfunktion") er nemmere at forhandle end et vagt ønske om "mere i løn". Knyt kravet til en dokumenteret funktion eller kvalifikation.
6. Vurder alternativerne: Hvis kommunen afviser et permanent tillæg, overvej et tidsafgrænset engangsvederlag som alternativ eller et tillæg til revision ved næste lønforhandlingsrunde.

Nøglepunkt: Lokale lønmidler er en ret — ikke en gave. Mange ergoterapeuter, der aktivt deltager i lokale lønforhandlinger via tillidsrepræsentanten, opnår tillæg der i praksis overstiger de generelle procentuelle stigninger.

Til sammenligning viser lønstigningerne i HK Kommunal-KL overenskomsten 2026-2029, at det kommunale overenskomstsystem generelt giver mulighed for supplementer til de generelle stigninger.

Fritvalgsordningen fra 2028: 2,33 % til fri disposition

Fra 1. januar 2028 introduceres den nye fritvalgsordning som et selvstændigt element i overenskomsten. Ordningen giver alle ansatte under aftaleområde 70.21 ret til et månedligt fritvalgsbidrag svarende til 2,33 % af den samlede løn (inkl. tillæg).

Fritvalgets tre muligheder

Den ansatte vælger selv, hvordan fritvalgsbidragets beløb anvendes:

Senordage: Ekstra fridage afholdt som hele dage eller som ugentlig reduceret arbejdstid. Senordagene er særligt relevante for medarbejdere i den sene del af karrieren, der ønsker en gradvis nedtrapning af arbejdstiden uden tilsvarende lønnedgang. Det præcise antal senordage beregnes ud fra fritvalgsbidragets beløb og den ansattes lønniveau.

Kontantudbetaling: Fritvalgsbidragets beløb udbetales månedligt oven i grundlønnen. Vælges kontantudbetaling, indgår beløbet i det skattepligtige grundlag. For en ergoterapeut med en månedsløn på 40.000 kr. svarer 2,33 % til ca. 932 kr. brutto pr. måned — svarende til ca. 11.184 kr. om året.

Pensionsindbetaling: Fritvalgsbidragets beløb indbetales som et frivilligt ekstra pensionsbidrag oven i den eksisterende obligatoriske pensionsordning. Denne mulighed er skattemæssigt fordelagtig sammenlignet med kontantudbetaling, da pensionsindbetalinger beskattes ved udbetaling og ikke ved opsparing.

Administrativ håndtering fra 2028

HR-afdelinger i kommunerne skal fra januar 2028 oprette systemer til:

• Individuelle valgregistreringer pr. medarbejder
• Fleksibel udbetaling eller indbetaling afhængigt af den valgte ordning
• Opdateret afregning til de relevante pensionskasser ved pensionsvalget

Ergoterapeutforeningen anbefaler, at ansatte allerede nu begynder at overveje hvilken anvendelse der passer bedst til den individuelle livssituation, da valget ideelt set træffes i lyset af den samlede pensionsopsparing, den aktuelle arbejdsbelastning og den forventede karrieretidshorisont.

Tillæg der forhøjer lønnen ud over grundstigningerne

Grundlønnen og de generelle procentuelle stigninger udgør kun en del af den reelle løn for mange ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre i kommunalt regi. En række centralt og lokalt aftalte tillæg kan i praksis give en markant højere samlet løn.

Funktionstillæg

Funktionstillæg tildeles medarbejdere der varetager opgaver ud over de standardfunktioner, der er defineret for stillingen. Typiske funktioner der udløser tillæg i ergoterapeutisk kommunalt regi:

• Specialistfunktion (fx hjælpemiddelspecialist, demenskoordinator, erhvervsrettet rehabilitering)
• Vejledningsansvar over for studerende i praktikforløb
• Koordinatorfunktion i tværfaglige teams
• Projektledelse i tidsbegrænsede kommunale projekter

Funktionstillæg er enten centralt aftalte (angivet i overenskomstens bilag) eller lokalt aftalte via lønforhandling. Størrelsen varierer fra et par hundrede til adskillige tusinde kroner pr. måned afhængigt af opgavens omfang.

Kvalifikationstillæg

Kvalifikationstillæg gives til ansatte der besidder særlige kvalifikationer af relevans for stillingen — fx specialistuddannelse, klinisk vejlederuddannelse eller specialistkursus i et konkret sundhedsfagligt område. Modsat funktionstillæg er kvalifikationstillæg knyttet til den ansatte som person (ikke til stillingen), og det bevares typisk ved jobskifte inden for samme overenskomst.

Pensionsopsparingstillæg og tillæg under barsel

Arbejdsgiverens pensionsbidrag er en del af den samlede lønpakke, men regnes ikke med i grundlønnen. Under barselsperioder fortsætter pensionsindbetalingen på baggrund af den sædvanlige løn, hvilket sikrer, at barslen ikke forringer den langsigtede pensionsopsparing. Se det særskilte kapitel om pension og forsikringer i dette dossier for de præcise satser.

Sammenligning: ergoterapeuters løn i kontekst

Overenskomsten for ergoterapeuter, fysioterapeuter og jordemødre (KL) deler rammeaftalen med andre kommunale faggrupper under Akademikerne-paraplyen. OK26-rammen på 9,09 % svarer til den brede kommunale lønudvikling for akademisk uddannede.

Sammenlignet med sygeplejerskernes lønudvikling under OK26 via DSR forhandlede Ergoterapeutforeningen sin overenskomst selvstændigt via Akademikerne frem for via Sundhedskartellet eller Forhandlingsfællesskabet. Resultatet — 6,27 % generel lønstigning og 2,33 % fritvalgsbidrag — ligner det, Sundhedskartellet opnåede, men opnået ad en anden forhandlingskanal.

Ergoterapeutforeningens selvstændige forhandlingsposition via Akademikerne giver på sigt mulighed for at fokusere kravsindsamlingen mere specifikt på ergoterapeuternes og de tilknyttede fagruppers særlige behov, uden at skulle afstemme kompromisser med øvrige faggrupper i Forhandlingsfællesskabet. Det kan på sigt give bedre mulighed for at prioritere eksempelvis specifikke tillæg eller specialistudviklingsordninger fremfor generelle processer.

Se også OK26-nyheden om offentligt ansattes lønstigninger 2026 for den bredere kontekst om lønudviklingen på det samlede offentlige arbejdsmarked.

Lønforhøjelsernes udmøntning: hvornår, og hvem gælder det

De generelle lønstigninger på 6,27 % udmøntes ikke som en samlet éngangs-stigning den 1. april 2026, men trinvist over aftalens tre år. Den præcise fordeling pr. reguleringstidspunkt fremgår af overenskomstens lønbilag hos KL.

Hvem er dækket af stigningerne?

Alle ansatte under aftaleområde 70.21 i kommunerne er dækket — uanset anciennitet, stilling eller geografisk placering. Det er et kendetegn ved den kollektive overenskomst, at lønstigningerne ikke er individuelle, men gælder for alle under aftalen på samme tidspunkt og med samme procentuelle satser.

Midlertidigt ansatte og deltidsansatte er ligeledes dækket af de generelle stigninger på pro rata-basis. En deltidsansat ergoterapeut med en stilling på 30 timer ugentligt opnår en lønstigning svarende til 6,27 % af sin aktuelle deltidsbaserede løn.

Nyansattes ret til stigningerne

Medarbejdere ansat efter den 1. april 2026, men inden den 31. marts 2029, er fuldt dækket af overenskomstens bestemmelser og opnår lønstigningerne fra ansættelsesdatoen i overensstemmelse med reguleringstidspunkterne. Nyansatte indplaceres på det til enhver tid gældende løntrin og er ikke afskåret fra de lønstigninger, der er fastsat i OK26.

Løn og barsel: kontinuitet under orlov

Overenskomsten sikrer, at ansatte der afholder barselsorlov bevarer retten til den løn, de er berettiget til under orlovperioden i henhold til overenskomstens barselsregler. Lønstigningerne under OK26 gælder tilsvarende for ansatte på barsel — de opnår stigningerne på det tidspunkt de ville have fået dem, hvis de havde arbejdet uafbrudt.

Det er værd at bemærke, at grundlaget for beregning af orlovsydelser (dagpengegodtgørelse plus arbejdsgivertilskud) baseres på den aktuelle løn ved orlovens start. Kommunalt ansatte ergoterapeuter modtager typisk fuld løn under en del af barselsorloven i henhold til overenskomstens barselsbetemmelser — en ret der er videre end den lovpligtige barselsydelse fra Udbetaling Danmark.

Løn under barsel er et selvstændigt kapitel i overenskomsten. For den fulde oversigt over barselsperioder og lønvilkår, se overenskomstens barselssupplement og Ergoterapeutforeningens vejledning hos ETF — OK26.

Hyppige spørgsmål om løn under KL-overenskomsten

Hvad er grundlønnen for en nyuddannet ergoterapeut i 2026? Grundlønnen fastsættes i overenskomstens løntabel og er tilknyttet det uddannelsestrin, den nyuddannede placeres på ved ansættelse. Den eksakte sats fremgår af overenskomstens lønoversigt hos KL og Ergoterapeutforeningen. Grundlønnen er overenskomstreguleret og justeres med de generelle stigninger pr. reguleringstidspunkt.

Kan kommunen betale under overenskomstens grundløn? Nej. Overenskomstens grundløn er en minimumssats som kommunen som arbejdsgiver ikke kan fravige til medarbejderens ugunst. Funktionærlovens og overenskomstens beskyttelsesregler hindrer lønningerne i at falde under overenskomstens fastsatte minimum.

Hvad sker der med lønnen, hvis jeg skifter stilling internt i kommunen? Ved stillingsskift indplaceres den ansatte på det løntrin, der modsvarer den nye stillings krav. Ancienniteten fra den hidtidige stilling medregnes som udgangspunkt, men det specifikke indplaceringsgrundlag skal afklares med kommunen og tillidsrepræsentanten. Eventuelle personlige tillæg, der er bundet til den tidligere stilling (funktionstillæg), bortfalder med stillingsskiftet, mens personlige tillæg bundet til medarbejderens kvalifikationer (kvalifikationstillæg) typisk bevares.

Forøges fritvalgsbidragets beløb, hvis min løn stiger? Ja. Fritvalgsbidragets beløb beregnes som en procentdel (2,33 %) af den samlede månedlige løn inkl. alle tillæg. Når grundlønnen og tillæggene reguleres opad med de generelle stigninger eller ved nye tillæg, stiger fritvalgsbidragets absolutte beløb tilsvarende.

Hvornår kan jeg som ansat forvente at mærke lønstigningerne? De generelle lønstigninger under OK26 udmøntes trinvist fra aftalens ikrafttrædelse 1. april 2026. De præcise reguleringstidspunkter fremgår af overenskomstens bilag. Fritvalgsbidragets beløb aktiveres fra 1. januar 2028.

Hvad betyder Ergoterapeutforeningens selvstændige forhandlingsposition for min løn? Ergoterapeutforeningen forhandlede OK26 selvstændigt via Akademikerne, hvilket betyder, at forhandlingen fokuserede specifikt på ergoterapeuters, fysioterapeuters og jordemødres behov. Resultatet er i linje med det bredere kommunale overenskomstresultat. Fremover giver den selvstændige position mulighed for at prioritere fagspecifikke lønkrav uden kompromis med andre fagforbund.

Ansvarsfraskrivelse: Indholdet i denne artikel er alene vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Konkrete lønretlige spørgsmål bør forelægges din tillidsrepræsentant eller Ergoterapeutforeningens juridiske rådgivning.

Lønforhandling ved jobansøgning: hvad du kan forhandle

Overenskomsten fastsætter grundlønnen, men der er i mange tilfælde rum til at forhandle lønnen ved ansættelse. Forståelsen af dette spillerum er værdifuld, særligt for ergoterapeuter der søger ny stilling i en anden kommune eller med et bredere ansvarsområde.

Anciennitetsmerit og indplacering

Ved jobansøgning kan man som ergoterapeut anmode om anciennitetsmerit for dokumenteret, relevant erhvervserfaring inden for faget — fx privatpraktiserende ergoterapi, erfaring fra privat rehabiliteringssektor eller tidligere kommunalt ansættelse. Kommunen som arbejdsgiver har en skønsbeføjelse ved anciennitetsfastsættelsen, men den ansatte kan — via tillidsrepræsentanten eller Ergoterapeutforeningen — anmode om en konkret begrundelse for den valgte indplacering.

Forhandling af stillingstillæg fra ansættelsesdatoen

Funktionstillæg og kvalifikationstillæg kan i princippet aftales allerede ved ansættelsen, hvis stillingens karakter fra starten afviger fra grundstillingens standardfunktioner. Dokumentér specifikt hvilke opgaver der er ud over standardstillingen (fx specifikke specialistfunktioner, ledelsesansvar over frivillige eller studerende, ansvar for indkøb af hjælpemidler) og anmod om tillæg allerede i ansættelsesbrevet.

Nøglepunkt: Den bedste tidspunkt at forhandle tillæg er typisk ved ansættelsen — ikke to år inde i forholdet. En veldokumenteret funktionsbeskrivelse i forbindelse med ansættelsessamtalen styrker grundlaget markant.

Overenskomstens løn i praksis: et konkret eksempel

For at illustrere, hvad OK26's lønstigninger konkret betyder, kan vi se på et eksempel:

Ergoterapeut Anne, Aarhus Kommune:

• Grundløn pr. 31. marts 2026: 42.000 kr./md. (inkl. anciennitetstillæg)
• Funktionstillæg for specialistfunktion: 2.500 kr./md.
• Samlet løn ved OK26-ikrafttrædelse: 44.500 kr./md.

Effekt af de generelle lønstigninger over tre år (6,27 %): Anne opnår en stigning på ca. 2.790 kr./md. over de tre år fra de generelle stigninger alene. Stigningerne udmøntes trinvist, ikke som en éngangsstigning.

Fritvalgsbidragets beløb fra januar 2028: 2,33 % af (44.500 + de mellemliggende stigninger) ≈ ca. 1.050-1.100 kr./md. som Anne frit kan vælge mellem senordage, kontant udbetaling eller pensionsindbetaling.

Lokalt tillæg — hypotetisk eksempel: Hvis Anne via sin tillidsrepræsentant forhandler et yderligere lokalt tillæg på 1.500 kr./md. for sin vejlederrolle over for ergoterapeutstuderende, vil hendes samlede løn ved OK26-periodens slutning i marts 2029 ligge markant over grundoverenskomstens niveau.

Eksemplet er illustrativt og baseret på overenskomstens procentregulering. Faktiske grundlønssatser fremgår af de gældende løntabeller hos ETF og KL.

Lønnen for fysioterapeuter og jordemødre under samme overenskomst

Overenskomsten dækker tre faggrupper, og selv om de er samlet i ét aftaleområde, har fysioterapeuter og jordemødre i kommunalt regi delvist andre lønsatser og tillægsstrukturer end ergoterapeuter. De generelle OK26-stigninger på 6,27 % gælder dog for alle tre grupper på ens vilkår.

Fysioterapeuter

Kommunalt ansatte fysioterapeuter — fx i genoptræningscentre og forebyggende sundhedstilbud — er lønmæssigt indplaceret ud fra samme princip som ergoterapeuter: grundløntrin efter uddannelse og anciennitet, suppleret med funktions- og kvalifikationstillæg. Specialistfysioterapeuter med særlig ekspertise inden for fx muskel-skelet-rehabilitering eller idrætsmedicin kan forhandle højere funktionstillæg lokalt.

Jordemødre i kommunalt regi

Kommunalt ansatte jordemødre varetager sundhedspleje- og forebyggelsesopgaver og er lønmæssigt placeret i overensstemmelse med den akademiske uddannelsesnorm. Jordemødre under regionerne er dækket af en selvstændig overenskomst med Danske Regioner — det er vigtigt at skelne. Jordemødre i kommunalt regi er dækket af aftaleområde 70.21 og nyder godt af OK26's vilkår på linje med ergoterapeuter og fysioterapeuter.

Et centralt punkt for alle tre faggrupper er, at OK26's fritvalgsbidrag på 2,33 % fra 2028 er universelt — alle ansatte under overenskomsten har ret til det, uanset faggruppe eller anciennitet.

Tillidsrepræsentantens rolle i lønspørgsmål

Tillidsrepræsentanten (TR) er den ansattes primære ressource i spørgsmål om løn og overenskomst. I kommunalt regi er TR valgt af og for medarbejderne og fungerer som bindeled mellem de ansatte og kommunen som arbejdsgiver.

Hvad TR kan hjælpe med

Tillidsrepræsentanten har adgang til information om de lokale lønpuljer, den samlede lønudvikling i kommunen og de aftaler der er indgået lokalt. TR kan hjælpe med:

• Vurdering af, om den ansattes løn og tillæg svarer til overenskomstens rammer
• Forberedelse og gennemførelse af lokale lønforhandlinger
• Håndtering af uenigheder om lønindplacering eller tillægsberegning
• Vejledning om fristen for anmodning om lokal lønforhandling

Ergoterapeutforeningens TR-uddannelse giver de valgte tillidsrepræsentanter en grundig introduktion til overenskomstens lønsystem, lønforhandlingsteknik og de procedurer, der gælder i det kommunale overenskomstsystem. Ansatte der ønsker at vide mere om TR's rolle og rettigheder kan læse mere hos ETF.

Uenighed om løn — hvad gør du?

Hvis der opstår uenighed om lønindplacering, tillægsberegning eller manglende overholdelse af overenskomstens bestemmelser, er proceduren i det kommunale system:

1. Kontakt tillidsrepræsentanten og fremlæg det konkrete spørgsmål skriftligt
2. TR forsøger at løse spørgsmålet i dialog med kommunens HR-afdeling
3. Kan spørgsmålet ikke løses lokalt, kan det indbringes for Ergoterapeutforeningen med henblik på fagretlig behandling
4. Ultimativt kan sagen prøves ved Arbejdsretten som er den kompetente domstol for overenskomsttvister

Den fagretlige proces er kendetegnet ved klare frister — bl.a. for fremsættelse af krav og klager. Afgørende vigtige regler om opsigelsesvarsler og lønkrav forældes typisk efter tre år i henhold til forældelsesloven.

Fremtidsperspektiv: hvad sker der efter 2029?

OK26 løber frem til 31. marts 2029. Herefter skal en ny overenskomst forhandles for perioden 2029 og fremad (typisk betegnet OK29). Ergoterapeutforeningen vil med den styrke og erfaring, der er opnået ved den selvstændige forhandlingsposition via Akademikerne, gå ind i de næste forhandlinger med et forankret grundlag.

Lønudviklingen efter 2029 vil afhænge af den overordnede samfundsøkonomiske situation, den offentlige sektors økonomi, rekrutteringssituationen for de tre faggrupper og de prioriteringer, Ergoterapeutforeningens medlemmer melder ind til kravsindsamlingen forud for OK29.

Med mangel på ergoterapeuter i mange kommuner og en stigende efterspørgsel efter kommunale sundheds- og rehabiliteringsydelser som følge af en aldrende befolkning er faggruppernes forhandlingsposition generelt set styrket. Ansatte under aftaleområde 70.21 kan forvente, at lønspørgsmålet fortsat vil stå centralt i fremtidige forhandlingsrunder — og at den nye fritvalgsordning fra 2028 vil danne model for yderligere fleksibilitetsrettigheder i kommende overenskomster.