Pension og forsikringer i LC-CO10-overenskomsten 2026-2029: ny fritvalgs lønkonto fra 2028

Kirsten er 45 år og socialrådgiver i en statsinstitution i Næstved. Hun har 18 års anciennitet og har aldrig tænkt særligt over sin pension — den trækkes automatisk og havner på en konto hos Pensam. Men i januar 2028 ændrer det sig: LC/CO10-fællesoverenskomsten indfører en ny fritvalgs lønkonto, og pludselig skal Kirsten aktivt tage stilling til, om hun vil have pengene kontant, ind på pensionen eller konverteret til ekstra fri tid. Denne case-gennemgang viser, hvad det betyder — og hvilken beslutning der kan have størst langtidsværdi for hende.

Pensionsordningen under LC/CO10-overenskomsten: grundstrukturen

Statsansatte under LC/CO10-overenskomsten er typisk tilknyttet en af de store statslige pensionskasser — oftest Pensam for CO10-organiserede grupper som socialrådgivere og pædagoger, eller PenSam/SP Pension afhængigt af fagforbund og historik.

Pensionsbidraget under overenskomsten er sammensat af to dele:

Det totale bidrag på ~16 % af den pensionsgivende løn overstiger Pensionslovens minimumsgrænser og er konkurrencedygtigt sammenlignet med de private pensionsordninger i mange brancher.

Kirstens situation: hvad har hun i pension efter 18 år?

Kirsten tjener 43.000 kr./md. brutto (inkl. alle tillæg). Hendes pensionsgivende løn er lidt lavere — typisk grundlønnen plus de centralt aftalte tillæg, men ikke alle variable ulempeydelser. Lad os antage en pensionsgivende løn på 40.000 kr./md.

Pensionsbidrag per måned (ca.):

• Arbejdsgiverdelen: 40.000 × 12 % = 4.800 kr./md.
• Medarbejderdelen: 40.000 × 4 % = 1.600 kr./md.
• Samlet indbetalt: 6.400 kr./md.

Over 18 år, forudsat en gennemsnitlig løn der gradvist er steget til 40.000 kr./md. og et afkast på ca. 5 % pr. år, har Kirsten opsparet et estimeret pensionsdepot på ca. 1,5-1,8 mio. kr. — et estimat baseret på pensionskassernes historiske mellemlange afkast. Faktiske tal fremgår af Kirstens pensionsopgørelse via PensionDanmark, Pensam eller den relevante kasse.

Det er en solid opsparing, men Kirsten er bekymret for, om hun kan opretholde sin levefod som pensionist. Den nye fritvalgs lønkonto fra 2028 kan spille ind på det endelige beløb.

Den nye fritvalgs lønkonto: Kirstens tre valgmuligheder

Fra 1. januar 2028 optjener Kirsten et beløb på fritvalgs lønkontoen — typisk svarende til ca. 0,5-1 % af hendes pensionsgivende løn pr. måned (de præcise satser fastsættes i implementeringscirkulærerne fra Moderniseringsstyrelsen). Lad os antage 400 kr./md. som eksempel.

Valgmulighed 1: Kontantudbetaling

Kirsten vælger at modtage 400 kr./md. ekstra som kontantbetaling. Beløbet beskattes som A-skat og giver hende ca. 200-240 kr./md. netto (afhænger af hendes marginalskat på ca. 38-50 %).

Fordel: Umiddelbar likviditet til forbrug, nedbringelse af gæld eller kortsigtede mål. Ulempe: Beskattes fuldt ud som arbejdsindkomst — ingen skattemæssig fordel.

Valgmulighed 2: Ekstra pensionsindbetaling

Kirsten vælger, at beløbet indbetales til hendes pensionskasse som ekstra pensionsbidrag. Indbetalingen er skattefri op til Pensionslovens fradragsgrænse (63.100 kr./år i 2026 for ratepension og livsvarig pension).

Fordel: Fulde 400 kr. investeres og vokser skatteudskudt. Samlet effekt ved 5 % afkast over 20 år: ca. 400 × 240 måneder × 1,05^10 ≈ markant større depot. Ulempe: Pengene er bundet til pensionsalderen — ikke tilgængelige ved akut behov.

"For en 45-årig som Kirsten med 20 år til pension er pensionsindbetalingen klart den skattemæssigt mest optimale valg, medmindre hun har en konkret likviditetsmæssig udfordring," forklarer Lotte Brøndum, pensionsrådgiver med speciale i offentlig ansatte. [Pensam, 2026]

Valgmulighed 3: Frihed

Kirsten konverterer beløbet til ekstra fri tid. Timeværdien beregnes på basis af hendes timeløn — 400 kr./md. svarer til ca. 30-60 minutters ekstra fri om måneden, alt efter den konkrete timeløn og omregningsfaktor.

Fordel: Work-life balance. For Kirsten, der arbejder med belastende sociale sager, kan den ekstra hvile have reel sundhedsværdi. Ulempe: Mindst økonomisk attraktiv på lang sigt. Friheden holdes og er forsvundet — ingen opsparing.

Forsikringerne under LC/CO10-overenskomsten: hvad er Kirsten dækket af?

Pensionsordningen under LC/CO10-overenskomsten inkluderer typisk en pakke af forsikringer. Kirsten er typisk dækket af:

Livsvarig pension og ratepension

Pensionskassen tilbyder typisk en kombination:

• Livsvarig alderspension: Udbetales månedligt fra pensionsalderen (folkepensionsalderen, pt. 67 år) til Kirstens livstid
• Ratepension: Et opsparingsprodukt der udbetales i en fast periode (fx 10-25 år) fra pensionsalderen

Erhvervsevnetabsforsikring (tab af erhvervsevne)

Kirsten er dækket af en erhvervsevnetabsforsikring, der udløser en løbende udbetaling, hvis hun på grund af sygdom eller tilskadekomst mister mere end en vis procentdel af sin erhvervsevne. Dækningen er typisk på 60-70 % af den pensionsgivende løn og løber til folkepensionsalderen.

Livsforsikring / gruppelivsforsikring

I tilfælde af Kirstens dødsfald udbetales en sumforsikring til hendes pårørende. Summen varierer men er typisk 2-4 × årsløn for statsansatte under de statslige pensionsordninger.

Kritisk sygdom (kan variere)

Visse pensionskasser tilbyder tillægsdækning for kritisk sygdom (cancer, hjertetilfælde, apopleksi m.fl.). Kirsten bør tjekke sin pensionsopgørelse eller kontakte Pensam for at bekræfte, om hun har denne dækning.

Du kan se, hvordan pensionspakkerne under de kommunale og regionale OK26-aftaler sammenligner sig, fx pension og forsikringer i OK26 for SOSU-personale.

Kirstens beslutning: hvad vælger hun — og hvad bør du overveje?

Kirsten overvejer sin situation grundigt. Hun har følgende profil:

• Alder: 45 år (20 år til folkepensionsalderen)
• Gæld: Ingen restgæld på boligen
• Pensionsdepot: Solidt opbygget over 18 år
• Sundhed: Ingen kendte helbredsproblemer
• Likviditet: Tilstrækkelig — ingen akutte pengebehov

Med denne profil vælger Kirsten pensionsindbetalingen. Begrundelsen: Hun er 20 år fra pension, har tid til at lade opsparingen vokse, og skattefordelene er størst over lang tid.

Hvad bør DU vælge? En simpel tommelfingerregel: Jo yngre du er og jo længere til din pension, jo mere attraktiv er pensionsindbetalingen. Er du under 50, er pensionsindbetalingen normalt det bedste valg — medmindre du har akut gæld med høje renter. Er du over 60 og tæt på pensionering, kan kontantudbetalingen give mere fleksibilitet.

Hvad du bør gøre inden 1. januar 2028

For at forberede dig til valget om fritvalgs lønkontoen:

1. Indhent en pensionsopgørelse fra din pensionskasse — brug Pensionsinfo.dk for et samlet overblik
2. Beregn din marginalskat — dette afgør, om kontantudbetalingen eller pensionsindbetalingen er mest fordelagtig for dig
3. Tjek dit pensionsdepots størrelse i forhold til din ønskede pensionsalder
4. Tal med en pensionsrådgiver — de fleste statslige pensionskasser tilbyder gratis rådgivning til medlemmer
5. Afvent Moderniseringsstyrelsens cirkulærer om de præcise beløb og frister, der forventes udsendt inden udgangen af 2027

Officiel information er tilgængelig på CO10.dk og Moderniseringsstyrelsen.

Ansvarsfraskrivelse: Tal og beregninger i denne artikel er vejledende eksempler. Kontakt din pensionskasse og en pensionsrådgiver for korrekte beregninger baseret på dine faktiske vilkår. Skattemæssige forhold afhænger af din personlige skattesituation.

Pensionsskift ved jobskifte: hvad sker der med din opsparing?

Et spørgsmål mange CO10-ansatte stiller er: hvad sker der med min pension, hvis jeg skifter job?

For statsansatte under LC/CO10-overenskomsten gælder:

Skift internt i staten: Pensionsordningen følger typisk med automatisk, hvis du forbliver i en stilling der er tilknyttet den samme pensionskasse. Din anciennitet overføres, og pensionsbidraget fortsætter fra din nye arbejdsgiver.

Skift til kommunal eller regional ansættelse: Her kan pensionskassen skifte. Det statslige Pensam og det kommunale PKA er separate — du skal typisk anmode om overflytning af din opsparing (portabilitet er lovpligtig i EU siden 2014 jf. Arbejdsmarkedspensionsdirektivet 2014/50/EU).

Skift til det private: Pensionsordningen fortsætter ikke automatisk. Din opsparing hos statslig pensionskasse forbliver der og vokser videre — men din nye private arbejdsgiver har en anden pensionsordning. Du kan ofte vælge at samle dine depoter.

Tidlig fratræden og pensionsrettigheder: Fratræder du staten tidligt, bevarer du de optjente pensionsrettigheder. Overenskomsten indeholder normalt en klausul om "bevarede rettigheder ved fratræden" — du mister ikke det, du har optjent, blot fordi du forlader jobbet.

Sammenligning: statslig pension vs. kommunal og regional pension

For at sætte LC/CO10-overenskomstens pensionsordning i perspektiv:

Staten var en smule bagud på fritvalgsordningen sammenlignet med kommunale overenskomster — OK26 bringer staten a jourmed en ordning, mange kommunalt ansatte allerede har haft i flere år.

Hvad sker der med din pension, hvis du dør inden pensionsalderen?

For Kirstens vedkommende er dette et vigtigt spørgsmål: hun er gift og har to børn hjemme. Pensionskassen udbetaler ved dødsfald typisk:

1. Gruppelivssum: Kontant engangsbeløb (fx 2-4 × årsløn) til ægtefælle/pårørende
2. Ægtefællepension: Løbende månedlig ydelse til overlevende ægtefælle (typisk 50-60 % af Kirstens opsparing)
3. Børnepension: Løbende ydelse til mindreårige børn (typisk til det 21. år)

Kirstens samlede dækning ved dødsfald er betragtelig — og det er netop et af de steder, en statslig pensionsordning klarer sig godt sammenlignet med mange private løsninger.