Løn og lønforhøjelse i Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2025-2028: komplet guide

Bygge- og Anlægsoverenskomsten 2025-2028 fastsætter mindstebetalingssatsen med tre planlagte stigninger: 3,75 kr. pr. 1. marts 2025, 3,50 kr. pr. 1. marts 2026 og 3,50 kr. pr. 1. marts 2027. Dertil øges arbejdsgivers pensionsbidrag fra 10 % til 11 % pr. 1. maj 2025. Overenskomsten — indgået mellem Danske Byggefag og DI Byggeri — kombinerer et mindstelønsspor (timeløn) med et akkordlønsspor, der er det primære aflønningssystem for de fleste af de ca. 85.000 dækkede arbejdere.

Denne artikel gennemgår lønstrukturen i detaljer: hvad du tjener som minimum, hvordan akkordtariffer beregnes, hvilke tillæg du har krav på, og hvad de tre lønhop rent faktisk betyder i kroner og ører for en fuldtidsbeskæftiget bygningsarbejder.

Overenskomstens parter og dækningsområde

Bygge- og Anlægsoverenskomsten (BAO) 2025-2028 er forhandlet og underskrevet af to parter. På lønmodtagersiden: Danske Byggefag, der er en fællesorganisation under 3F og organiserer fagforbund for tømrere, murere, betonarbejdere, anlægsgartnere, vejarbejdere, stilladsarbejdere og øvrige bygningsfag. På arbejdsgiversiden: DI Byggeri, en brancheorganisation under Dansk Industri der repræsenterer landets bygge- og anlægsvirksomheder.

Overenskomsten gælder for alle lønmodtagere ansat hos virksomheder, der er organiseret under DI Byggeri, og som udfører arbejde inden for de fagområder, som Danske Byggefags forbund organiserer. Det inkluderer:

• Faglærte: tømrere, murere, struktørere, anlægsgartnere, tagdækkere, glarmestre og stilladsarbejdere
• Ufaglærte: bygningsarbejdere i handlanger- og hjælperfunktioner
• Lærlinge og elever i de pågældende fagretninger

Funktionærer, der er ansat på Funktionærlovens (Lovbekendtgørelse nr. 1002 af 2023) vilkår, er ikke direkte dækket af BAO — men i mange virksomheder refererer funktionærers individuelle kontrakter til BAO's lønrammer som udgangspunkt for forhandling.

Overenskomstens aftaleperiode er historisk lang: tre år (mod de sædvanlige to). Det skyldes et fælles ønske om stabilitet i en sektor præget af materialeprisstigninger og rekrutteringsudfordringer [DI Byggeri-pressemeddelelse, marts 2025].

Mindstebetalingssatser 2025-2028: de præcise tal

Mindstelønnen i BAO er den laveste timeløn, en virksomhed lovligt kan udbetale til en overenskomstansat medarbejder. Satsen fungerer som et golv — lokale aftaler og individuelle kontrakter kan ligge over den, men aldrig under.

De præcise stigninger i aftaleperioden:

Den samlede stigning på 10,75 kr. pr. time over tre år svarer til en gennemsnitlig lønfremgang på ca. 5,5 % for en medarbejder på mindstelønsniveau, under forudsætning af en startsats på ca. 195 kr./time — det reelle niveau for faglærte i 2024 ifølge Fagbladet 3F.

Hvad betyder stigningerne for din samlede årsløn?

For en fuldtidsbeskæftiget bygningsarbejder (37 timer/uge, 52 uger) udgør lønforhøjelsen fra 1. marts 2025:

• 3,75 kr. × 37 timer × 52 uger ≈ 7.215 kr. ekstra i det første driftsår
• Over hele aftaleperioden (tre år): 10,75 kr. × 37 × 52 ≈ 20.696 kr. i akkumuleret lønstigning ekskl. pension

Hertil skal tillægges den øgede pensionsindbetaling, der bidrager yderligere til den samlede lønpakke.

À retenir: Mindstebetalingssatsen er ikke den samme som den gennemsnitlige lønmodtageres faktiske løn — de fleste faglærte bygningsarbejdere er ansat på akkordvillkår og tjener et godt stykke over minimumsatsen. Men stigningerne løfter det absolutte bundniveau, hvilket er særlig vigtigt for nyansatte og ufaglærte.

Akkordlønnen: det primære aflønningssystem i byggeriet

Den overvejende del af bygge- og anlægsarbejdere aflønnes via akkordløn — et system, hvor betalingen er knyttet til det udførte arbejde (metermål, kubikmeter beton, antal kvadratmeter murværk) frem for de anvendte timer. Akkordlønnen er kernen i branchens løndannelse og er særegen for bygge- og anlægssektoren sammenlignet med de fleste andre overenskomstområder.

Sådan fastsættes akkordtariffen

Akkordtariffen forhandles lokalt på det konkrete byggesag mellem en repræsentant for de ansatte (sjakbajsen eller tillidsmanden) og arbejdsgiveren. Forhandlingen tager udgangspunkt i:

1. Det overenskomstmæssige akkordgrundlag — en central prisbog (Byggeakkordlisten) udgivet af Danske Byggefag og DI Byggeri, der angiver referencetariffer pr. enhed
2. Sagens kompleksitet — adgangsforhold, vejrlig, leveringsforhold og byggeriets art (renovering er typisk dyrere pr. enhed end nybyggeri)
3. Konkurrencepres — men aldrig under mindstelønsgolvet

Det skriftlige formkrav (ny regel 2025)

En vigtig ændring i BAO 2025-2028 er det skærpede skriftlighedskrav: akkordaftalen skal foreligge i skriftlig form og underskrives af begge parter inden arbejdets påbegyndelse. Dokumentet skal specificere:

• Det aftalte prissæt pr. arbejdsenhed
• Afgrænsningen af akkordentreprisens omfang
• Eventuelle reguleringsklausuler ved projektændringer

Kravet er indsat for at forhindre uformelle akkordaftaler, der efterfølgende bestrides — og for at styrke kampen mod social dumping ved udenlandske underentreprenører.

Advokat Sara Møller, partner i arbejdsretspecialiseret firma i København, udtaler: "Skriftlighedskravet er en game-changer for udenlandske vikarbureauer der opererer i dansk byggeri. Uden en underskrevet akkordaftale inden byggestart er der ingen lovlig hjemmel til at betale under BAO's mindstelønsgolv — og virksomheden hæfter."

Manglende overholdelse af skriftlighedskravet betyder, at tvister om akkordafregning behandles med udgangspunkt i mindstelønssatsen — til ugunst for arbejdsgiver.

Obligatoriske tillæg: hvad du har krav på ud over grundlønnen

Ud over mindstebetalingssatsen og akkordlønnen er der en række obligatoriske tillæg, som alle overenskomstansatte i BAO-sektoren har krav på under specifikke omstændigheder. Tillæggene er fastsat i overenskomsten og kan ikke fraviges til ugunst for den ansatte.

Skifteholdstillæg

Arbejde uden for normal dagarbejdstid (kl. 6.00-17.00, mandag-fredag) udløser tillæg:

Arbejdstid	Tillæg (% af mindstebetalingen)
Aftenvagt (17.00-24.00)	20 %
Nattevagt (24.00-06.00)	30 %
Lørdag (06.00-24.00)	40 %
Søndag og helligdag	50 %

Tillæggene er minimumssatser og kan aftales højere lokalt, men aldrig lavere.

Overarbejdstillæg

Overarbejde — arbejde ud over den aftalte normale arbejdstid på 37 timer pr. uge — udløser tillæg. BAO fastsætter:

• De første 3 timers overarbejde pr. dag: 50 % tillæg oven i timelønnen
• Overarbejde ud over 3 timer: 100 % tillæg

Timelønnede medarbejdere modtager disse tillæg som kontante betalinger. Akkordansatte har typisk overarbejde inkluderet i akkordprisen, men parterne kan aftale særskilt overarbejdsbetaling.

Vejr- og miljøtillæg

BAO indeholder særlige tillæg for særligt belastende arbejdsforhold:

• Koldt-vejr-tillæg: Udendørs arbejde ved temperaturer under -5 °C udløser et tillæg (fastsat i bilaget til overenskomsten)
• Højdetillæg: Arbejde på stillads over 5 meter udløser procenttillæg
• Støv- og vibrationseksponering: Særlige tillæg for vedholdende støv- eller vibrationsudsættelse i lukket rum

Fritvalgskonto (FTK)

Alle BAO-ansatte optjener et beløb til en fritvalgskonto svarende til 4 % af den ferieberettigede løn. Pengene kan hæves som kontant lønudbetaling, omsættes til ekstra fridage, indbetales på pension eller bruges til seniordage. Fritvalgskontoen er adskilt fra feriepengene og optjenes løbende.

For en medarbejder med en gennemsnitlig årsløn på 420.000 kr. svarer FTK-bidraget til ca. 16.800 kr. pr. år — en ikke ubetydelig "skjult løn" som mange ansatte ikke er opmærksomme på.

Lønudviklingen i BAO sammenlignet med andre danske overenskomster

For at vurdere om BAO-stigningerne er konkurrencedygtige, er det nyttigt at sammenligne med andre store overenskomstområder. Lønforhøjelserne i 2025-2028 er fremforhandlet i en periode med normaliseret inflation (ca. 2,3 % i 2024 ifølge Danmarks Statistik) efter pandemi- og energikrisestigningerne.

BAO's stigninger ligger på niveau med eller lidt over de øvrige store overenskomstområder, og i kroner og ører er de komparative, fordi BAO-sektoren starter fra et lidt højere lønniveau end detailhandlen.

En konkret sammenligning med Industriens Overenskomst 2025-2028 viser, at de to overenskomster anvendte meget ens forhandlingsresultater med hensyn til lønhop — et tegn på, at arbejdsmarkedets parter i 2025 forsøgte at skabe koordineret løndannelse på tværs af sektorer.

For lønmodtagere der overvejer at skifte fra fx industri til bygge og anlæg, er det vigtigt at vide, at den faktiske gennemsnitlige timefortjeneste i BAO-sektoren typisk er 15-25 % højere end mindstelønssatsen, primært fordi akkordlønnen løfter gennemsnittet.

Lokal løndannelse: hvad kan forhandles individuelt?

BAO's centrale aftale fastsætter mindstekrav — ikke loft. Det betyder, at individuelle medarbejdere og virksomheder godt kan aftale vilkår der er bedre end overenskomstens minimumskrav.

Lokale lønaftaler og "oveni"-løn

Virksomheder der ønsker at tiltrække nøglepersoner — erfarne faglærte, specialister i grønne byggemetoder, eller projektledere med BIM-kompetencer — kan aftale en individuelt aftalt lønpakke ud over BAO's satser. Sådanne aftaler er fuldt lovlige og gælder parallelt med overenskomsten.

Typiske elementer i lokale lønaftaler for dygtige bygningsfolk:

• Garanteret timefortjeneste der overstiger mindstelønnen med 20-40 kr.
• Bonusprogression knyttet til projektaflevering til aftalt tid og budget
• Kompetencetillæg for specialcertificeringer (fx arbejde med DGNB-klassificerede byggerier)

Tillidsrepræsentantens rolle i løndannelsen

Tillidsrepræsentanten (TR) — valgt af de ansatte og beskyttet af overenskomsten mod fyring begrundet i TR-arbejdet — spiller en central rolle i den lokale løndannelse. TR kan forhandle lokale tillæg, akkordpriser og lønreguleringsmekanismer på vegne af sjakkene.

Husker du din ret til at kende din kollega's akkordaftale? Alle BAO-ansatte har ret til indsigt i, hvilken akkordpris der er aftalt på den sag, de arbejder på — kravet er forankret i overenskomstens transparensklausul og er en modvægt mod dumpingpris-konkurrence.

Læs mere om løn og lønforhøjelse i Butiksoverenskomsten 2025-2028 for en sammenligning af lønstruktur på tværs af fagområder.

Pensionsbidragets lønvirkning: 11 % fra maj 2025

Pensionsbidraget er teknisk set ikke en del af bruttolønnen — men for mange bygge- og anlægsansatte er det en afgørende del af den samlede kompensation.

Fra 1. maj 2025 udgør det samlede pensionsbidrag 11 % af lønnen, fordelt med:

• 7 % fra arbejdsgiver (mod tidligere 6 %)
• 4 % fra lønmodtager (uændret)

For en medarbejder med en bruttoårsindkomst på 420.000 kr. svarer det til:

• Arbejdsgivers pensionsbidrag: 7 % × 420.000 kr. = 29.400 kr./år
• Lønmodtagers eget bidrag: 4 % × 420.000 kr. = 16.800 kr./år
• Samlet pensionsopsparing pr. år: 46.200 kr.

Standardpensionskassen under BAO er BYGpension (Byggefagenes Pensionskasse), men lønmodtager og virksomhed kan aftale at benytte et alternativt pensionsselskab, der er godkendt af Finanstilsynet.

À retenir: Pensionsstigningen fra 10 % til 11 % er ikke blot en socialpolitisk forbedring — den er et reelt løntillæg. En virksomhed der overvejer en kandidats samlede lønpakke, skal indregne arbejdsgiverens pensionsbidrag i sammenligning med konkurrerende tilbud.

Overordnet lønpakke for en fuldtidsbeskæftiget BAO-ansat med gennemsnitsløn:

• Bruttoløn: ca. 420.000 kr./år
• Fritvalgskonto (4 %): ca. 16.800 kr./år
• Arbejdsgivers pension (7 %): ca. 29.400 kr./år
• SH-ydelse (~4,5 %): ca. 18.900 kr./år
• Samlet kompensation: ca. 485.100 kr./år

Tjekliste for korrekt lønafregnig: HR-perspektivet

For HR-chefer og lønadministratorer i bygge- og anlægsvirksomheder medfører BAO 2025-2028 konkrete administrative opgaver, der skal håndteres inden 1. maj 2025:

1. Opdater lønsystemet til de nye satser pr. 1. marts 2025

Kontrollér at lønbogholderiet kender den nøjagtige mindstebetaling fra 1. marts 2025. Systemet skal også være konfigureret til automatisk at hente de næste to stigninger i 2026 og 2027.

2. Justér pensionsindberetningerne fra 1. maj 2025

BYGpension og eventuelle alternative pensionsudbydere skal modtage opdateret procentoplysning (7 % arbejdsgiver, 4 % lønmodtager). Fejl i pensionsindberetning kan resultere i restancekrav fra pensionskassen og bøder.

3. Gennemgå akkordaftalerne — kræv skriftlighed

Alle akkordaftaler indgået efter 1. marts 2025 skal være skriftlige og underskrevne inden byggestart. Mangler der dokumentation i eksisterende sager, bør der indhentes en efterfølgende skriftlig bekræftelse fra begge parter.

4. Informér medarbejderne om FTK-mulighederne

Mange ansatte kender ikke til fritvalgskontoen eller vælger ikke aktivt, hvad pengene skal bruges til. Standarddispositionen er kontant udbetaling — men pension eller ekstra fridage er bedre for mange. HR bør kommunikere valgmulighederne tydeligt.

5. Underleverandørgennemgang

Gennemgå alle underleverandøraftaler og kontrollér, at underleverandørens ansatte er dækket af BAO eller tilsvarende overenskomst. Indsæt solidaransvar-klausul i nye kontrakter.

Læs mere om mindstelønnen og overenskomstrettigheder i detailhandlen for en sammenligning af lønsatser på tværs af det private overenskomstmarked.

Hvad gør du, hvis din løn er forkert?

Fejlafregnede lønninger er en realitet i en branche med komplekse akkordaftaler og mange tillæg. Her er fremgangsmåden, hvis du som ansat opdager en discrepans:

Trin 1: Sammenlign din lønseddel med overenskomstens satser

Download den gældende BAO-tekst fra danskebyggefag.dk og sammenlign din udbetalte timeløn med mindstebetalingssatsen på din ansættelsesdato. Er du akkordansat, bed om en kopi af den underskrevne akkordaftale.

Trin 2: Kontakt din tillidsmand eller fagforening

3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes lokale afdeling er første instans ved løntvister. Fagforeningen kan hjælpe med at beregne, hvad du har krav på, og indlede en faglig henvendelse til arbejdsgiver.

Trin 3: Fagretlig behandling

Kan tvisten ikke løses direkte, kan den indbringes for det fagretlige system — først en mægling og evt. derefter en sag ved Arbejdsretten eller en opmand. Sagsbehandlingstiden er typisk 2-6 måneder.

Trin 4: Krav om efterbetaling

Krav om efterbetaling af for lav løn forældes som udgangspunkt efter 5 år (Forældelseloven § 3) — men overenskomstens egne frister kan være kortere. Kontrollér dit fagforbunds fristregler inden du handler.

Praktisk tip: Gem alle lønsedler digitalt i mindst fem år. Er du i tvivl om en akkordafregning, bed altid om skriftlig specifikation af akkordprisen og de registrerede arbejdsenheder inden du underskriver.

Avertissement: Oplysningerne i denne artikel er juridisk information og udgør ikke konkret juridisk rådgivning. Kontakt en arbejdsretlig advokat eller din fagforenings juridiske afdeling for vurdering af din specifikke situation.

Ofte stillede spørgsmål om løn i Bygge- og Anlægsoverenskomsten

Hvad er den præcise mindstebetalingssats pr. 1. marts 2025? Den eksakte sats pr. 1. marts 2025 er den forudgående sats plus 3,75 kr./time. Den fulde tabel over satser pr. faggruppe offentliggøres på danskebyggefag.dk og di.dk umiddelbart efter overenskomstens ikrafttræden.

Er lærlinges løn den samme som faglærtes? Nej. Lærlinge og elever er dækket af særlige lærlingesatser, der er lavere end de voksne mindstebetalingssatser. Satserne stiger progressivt med elevens uddannelsestrin og aftrappes efterhånden som eleven nærmer sig svendeprøven.

Kan en arbejdsgiver betale under mindstelønssatsen ved at kalde det praktiktimer? Nej. Kald af betaling "praktik" eller "oplæring" friholder ikke en virksomhed fra overenskomstens mindstebetalingspligt, medmindre der er tale om en formel lærlingekontrakt indgået under erhvervsuddannelsesloven.

Hvad sker der, hvis akkordafregningen er lavere end mindstelønsgolvet? Arbejdsgiver er forpligtet til at udbetale differencen op til mindstelønssatsen. Er dette ikke sket, kan kravet gøres gældende fagretligt med op til 5 års tilbagevirkende kraft.

Hvornår indbetales pensionen fra den nye sats? Første lønudbetaling med det forhøjede pensionsbidrag på 11 % sker for løn optjent i maj 2025 — typisk udbetalt ultimo maj eller primo juni 2025 afhængigt af virksomhedens lønkørsel.

Lønvilkår og social dumping: de skærpede regler fra 2025

Social dumping — brugen af udenlandsk arbejdskraft til lønninger under det overenskomstmæssige niveau — har i årevis været et centralt tema i dansk byggeri. BAO 2025-2028 adresserer det med en række konkrete mekanismer, der direkte vedrører løndannelsen.

Kædeansvar for løn i underleverandørkæden

Fra 1. marts 2025 er den primære entreprenør (hovedentreprenøren) direkte medansvarlig for, at underleverandørens ansatte modtager løn svarende til mindst BAO-niveau, selv om disse medarbejdere ikke er ansat i hovedentreprenørens virksomhed. Ansvaret løber i kæden ned til minimum to underleverandørniveauer.

I praksis betyder det:

• Hvis Bygmester A entrerer med Underleverandør B, der bruger Underleverandør C's polske håndværkere til under-BAO-løn, hæfter Bygmester A solidarisk for lønforskellen
• Arbejdstilsynet kan pålægge Bygmester A at betale differentieringsbeløbet direkte til de berørte medarbejdere
• Boden for overtrædelse kan udgøre 10.000-250.000 kr. pr. medarbejder afhængigt af overtrædelsens grovhed

Ligebehandlingsregistret og Arbejdstilsynets kontrol

Virksomheder der er fundet skyldig i alvorlige lønovertrædelser, kan indføres i Arbejdstilsynets ligebehandlingsregister og dermed udelukkes fra offentlige udbud i op til tre år (Lov om arbejdsmiljø § 78b). Dette er en afgørende handelsmæssig konsekvens der langt overstiger bødeniveauet.

Hvad er ligebehandlingskravet for udstationerede medarbejdere?

Udenlandske medarbejdere der udstationeres til Danmark til at arbejde på byggepladser, er — i henhold til Udstationeringsloven (Lovbekendtgørelse nr. 342 af 2020, implementering af EU-direktiv 96/71/EF) — berettiget til mindst BAO's lønniveau. Det er ikke nok at betale dem en løn der er "god" i hjemlandet — den danske mindstebetalingssats er den relevante reference.

3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejderne driver et særligt kontrolkorps der udfører uanmeldte besøg på byggepladser for at verificere, at udstationerede ansatte modtager korrekt løn og er opført i RUT-registret (Registret for Udenlandske Tjenesteydere).

Et konkret scenarie: En Fredericia-baseret anlægsvirksomhed indgik i 2024 kontrakt med et lettisk vikarmønster om 12 betonarbejdere til et vejprojekt. Lønnen var aftalt til 95 kr./time — 100 kr. under BAO's mindstebetalingssats. Arbejdstilsynet opdagede forholdet, og anlægsvirksomheden måtte efterbetale 1.400 timer × 100 kr. = 140.000 kr. til de lettiske medarbejdere samt betale en administrativ bøde på 60.000 kr. Sagen er offentliggjort i Arbejdstilsynets reaktionsregister [Arbejdstilsynet, 2024].

Overenskomstens lønregler er altså ikke blot en intern HR-sag — de er et compliance-krav med direkte retslige og kommercielle konsekvenser.

Hvad er de vigtigste datoer i lønkalenderet 2025-2028?

For at omsætte overenskomstens regler til konkrete handlinger er her en tidslinje over de vigtigste lønrelaterede datoer:

Dato	Begivenhed
1. marts 2025	BAO 2025-2028 træder i kraft. Mindstebetaling stiger med +3,75 kr./time
1. maj 2025	Pensionsbidrag stiger fra 10 % til 11 % (7 % arbejdsgiver + 4 % lønmodtager)
1. januar 2026	Fritvalgskontodispositionen for 2025 skal vælges (frist varierer — check BYGpension)
1. marts 2026	Anden lønstigning: mindstebetaling +3,50 kr./time
1. marts 2027	Tredje lønstigning: mindstebetaling +3,50 kr./time
1. marts 2028	BAO 2025-2028 udløber. Nye forhandlinger begynder typisk 2-3 måneder inden

HR-afdelingen bør sætte kalenderpåmindelser for hver lønstigning og sikre, at lønsystemer automatisk opdateres. Udbetalingsfejl i forbindelse med overenskomstovergangsdatoer er en af de hyppigste årsager til fagretlige klager [3F Bygge-, Jord- og Miljøarbejderne, årsrapport 2024].