Helene PetersenFerieloven eller Serviceoverenskomsten — hvornår gælder hvad, og hvem giver mest? Det er et spørgsmål, som mange servicemedarbejdere og HR-chefer støder på i praksis. Ferieloven (lov nr. 60 af 30/1 2018) fastlægger de lovpligtige minimumsstandarder for ferie i Danmark, men kollektive overenskomster kan i mange tilfælde give medarbejderne bedre rettigheder. Serviceoverenskomsten 2025-2028 indeholder bestemmelser, der supplerer og på visse punkter overtrumfer Ferieloven — og det er afgørende at kende præcis, hvornår hvilken regel gælder. Denne artikel sammenligner de to regelsæt punkt for punkt og forklarer, hvad der konkret gælder for rengørings- og servicemedarbejdere under DI Overenskomst II (SBA) og 3F fra 2025.
Ferieloven: grundlaget for al dansk ferie
Ferieloven udgør det lovpligtige minimum for alle lønmodtagere i Danmark, uanset overenskomst. De centrale rettigheder er:
- 5 ugers betalt ferie om året (svarende til 25 feriedage ved 5-dagesuge)
- Optjeningsår fra 1. september til 31. august og afholdelsesår fra 1. maj til 30. april (simultansystemet)
- Feriegodtgørelse på 12,5 % af lønnen for ansatte med timeløn (alternativt løn under ferie)
- Ret til tre sammenhængende uger (15 feriedage) i perioden maj-september
- Transferering af op til fem feriedage til næste ferieår, ved aftale
Ferieloven sætter de ufravigelige minimumsstandarder — ingen overenskomst kan give dårligere rettigheder end Ferieloven. Men overenskomster kan give bedre rettigheder: flere feriedage, højere ferietillæg, ekstra fridage og mere fleksible afholdelsesregler.
Serviceoverenskomsten vs. Ferieloven: direkte sammenligning
Her er en direkte sammenligning af de vigtigste ferierettigheder:
| Ferieaspekt | Ferieloven (minimum) | Serviceoverenskomsten 2025-2028 |
|---|---|---|
| Feriedage pr. år | 25 dage (5 uger) | 25 dage + feriefridage |
| Ferietillæg (timelønsansatte) | 12,5 % af løn | 12,5 % eller overenskomstfastsat sats |
| Ekstra fridage | Ingen lovkrav | Feriefridage (typisk 5 dage) |
| Sammenhængende ferie | 3 uger i maj-sept. | 3 uger + mulighed for yderligere |
| Feriegodtgørelse ved fratræden | Udbetales ved ophold | Fuldt overenskomstdækket |
| Seniordage/-fridage | Ingen lovkrav | Kan forekomme ved anciennitet |
Den væsentligste forskel er feriefridagene — ekstra fridage, som overenskomsten giver ud over de lovpligtige 25 feriedage. Serviceoverenskomsten 2025-2028 giver typisk fem feriefridage pr. år, hvilket bringer det samlede antal feriedage til 30 om året for medarbejdere med tilstrækkelig anciennitet.
Hvem bestemmer, hvornår ferien holdes?
Ferieloven giver arbejdsgiveren ret til at fastlægge ferietidspunktet med to måneders varsel for den aftalte sommerferie (den store samlet ferie) og én måneds varsel for restferien. Serviceoverenskomsten kan indeholde skærpede krav til varsel og dialog med tillidsrepræsentanten — og i virksomheder med skifteholdsplanlægning er der typisk lokale aftaler om ferieplacering, der giver medarbejderne mere indflydelse end Ferieloven alene giver.
Sammenlignet med ferie og fridage i Industriens Overenskomst 2025-2028 er serviceoverenskomstens ferieregler sammenlignelige på de fleste punkter.
Feriefridage: overenskomstens gavmilde tillæg
Feriefridagene er de fem ekstra fri dage, som Serviceoverenskomsten giver udover de 25 lovpligtige feriedage. De er betalt fridage og afvikles typisk via fritvalgsordningen eller som en separat frihedsordning under overenskomsten.
Konkret eksempel: Bente, rengøringsassistent i Silkeborg, arbejder 37 timer/uge og har tre års anciennitet. Hun har:
- 25 feriedage (Ferieloven)
- 5 feriefridage (Serviceoverenskomsten) = 30 feriedage i alt — svarende til 6 ugers betalt ferie
Feriefridagene placeres normalt efter aftale med arbejdsgiveren. I modsætning til de lovpligtige feriedage kan feriefridagene i mange tilfælde ikke overføres til næste år — og de bortfalder, hvis de ikke er afholdt ved årets udgang. HR-chefer bør sikre, at medarbejderne er opmærksomme på dette og opfordre til afvikling i god tid.
Optjening af feriefridage
Feriefridage optjenes typisk på kalenderårsbasis — medarbejderen optjener dem i løbet af kalenderåret og afholder dem samme år. Nyansatte optjener normalt feriefridage pro rata fra ansættelsesdatoen. En medarbejder ansat 1. juli har typisk ret til 2,5 feriefridag (halvt år).
Ferietillæg og løn under ferie
For timelønsansatte servicemedarbejdere er ferietillægget på 12,5 % af den optjente løn (inkl. overarbejdstillæg og faste tillæg) den primære kompensation under ferien. Tillægget beregnes løbende og indbetales til Feriekonto (via FerieKonto.dk) eller udbetales direkte ved feriens afholdelse.
Vigtigt: Med den generelle lønstigning på 5,00 kr./t fra 15. marts 2025 stiger ferietillæggets beregningsgrundlag tilsvarende. En medarbejder med en timeløn på 150 kr./t, der arbejder 1.924 timer om året, har et ferietillægsgrundlag på:
150 kr. × 1.924 timer × 12,5 % = 36.075 kr. i ferietillæg
Efter lønstigningen til 155 kr./t (150 + 5,00 kr. fra marts 2025):
155 kr. × 1.924 timer × 12,5 % = 37.278 kr. i ferietillæg
Stigning i ferietillæg alene pga. lønrunden: ca. 1.203 kr. ekstra — en direkte effekt af lønforhøjelsernes sammenhæng med ferieberegningen.
Sammenlignet med ferie og seniordage i Fællesoverenskomsten vs. Ferieloven følger serviceoverenskomsten den generelle praksis for 3F-overenskomster.
Ferie ved fratræden og opsigelse
Hvad sker der med feriedage og feriefridage, hvis en medarbejder stopper? Ferieloven og Serviceoverenskomsten giver klare svar:
Optjente feriedage: Ved fratræden skal alle optjente men endnu ikke afholdte feriedage enten afholdes i opsigelsesperioden (hvis varsel og ferie kan planlægges) eller udbetales som feriegodtgørelse af FerieKonto eller arbejdsgiveren direkte.
Feriefridage: Optjente men ikke afholdte feriefridage udbetales typisk kontant ved fratræden. Den præcise ordning afhænger af Serviceoverenskomstens konkrete bestemmelse — tjek den aktuelle overenskomsttekst for feriefridagenes behandling ved fratræden.
Fritstilling: Hvis en medarbejder fritstilles (fritages for arbejdspligten i opsigelsesperioden), kan arbejdsgiveren pålægge feriefridagene afholdt i fritstillingsperioden — dog kun hvis betingelserne i Ferieloven og overenskomsten er opfyldt (varsel, timing).
Bemærkning: De oplysninger, der præsenteres her, er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Ferieloven og Serviceoverenskomstens samspil kan i konkrete situationer give anledning til fortolkningstvisler. Kontakt 3F Privat Service eller en arbejdsretsjurist for individuel vejledning. Se den fulde overenskomsttekst på 3F's hjemmeside.
Ferie under sygdom: hvad gælder?
En af de hyppigst stillede spørgsmål om ferie angår medarbejdere, der bliver syge under ferien. Ferieloven indeholder klare regler her:
Sygdom i ferieperioden: En medarbejder, der bliver syg inden feriens start, har ret til at udskyde ferien til et andet tidspunkt. Sygdom efter feriens begyndelse giver som udgangspunkt ikke ret til at omplacere ferien — medmindre sygdommen er så alvorlig, at medarbejderen ikke kan afholde ferien meningsfuldt (en vurdering, der kan give anledning til fortolkningstvister).
Dokumentationskrav: For at gøre sit krav gældende skal medarbejderen melde sygdommen til arbejdsgiveren senest første sygdomsdag og fremlægge en lægeerklæring, der bekræfter sygdommens begyndelsestidspunkt. Manglende rettidig sygemelding kan medføre tab af retten til at udsætte ferien.
Serviceoverenskomsten kan indeholde supplerende regler om sygdom under ferie — eksempelvis om hurtigere adgang til lægeerklæring eller lettere dokumentationskrav. Tjek overenskomstens konkrete bestemmelse, hvis du er i tvivl.
Barselsorlov og ferie: koordinering
Forholdet mellem barselsorlov og ferie er et andet vigtigt aspekt. Ferieloven fastslår, at ferie ikke afvikles parallelt med barselsorlov — dvs. feriedage optjent under barselsorloven afholdes separat og kan overføres til det næste ferieår med forlænget afholdelsesperiode.
For servicemedarbejdere, der har 5 ekstra feriefridage under overenskomsten, gælder det samme: feriefridage optjent under barsel overføres og afholdes, når forældreorloven er afsluttet. Arbejdsgiveren skal aktivt sikre, at overførte dage registreres korrekt og ikke "glemmes" i den efterfølgende lønperiode.
Eksempel: Ferie og barselsorlov
Camilla, serviceassistent i Horsens, er på 12 måneders barselsorlov fra januar til december 2026. I 2026 optjener hun:
- 25 feriedage (Ferieloven) — kan overføres til 2027
- 5 feriefridage (Serviceoverenskomsten) — kan overføres ved aftale
- Ca. 12,5 % ferietillæg af den løn, hun faktisk har modtaget i 2026
Camilla beholder alle sine rettigheder og afholder ferien i 2027, efter hun vender tilbage. Arbejdsgiveren kan ikke pålægge hende at holde ferie under barselsorloven.
Offentlige helligdage: betalt eller fridag?
I Danmark er der 11 officielle helligdage om året. De fleste er betalte fridage under Serviceoverenskomsten, men det afhænger af, om medarbejderen normalt ville have arbejdet den pågældende dag.
En rengøringsassistent, der normalt arbejder mandag til fredag, og hvis helligdag falder på en mandag, modtager betalt fridag for den dag — den tæller ikke som en af de 25 feriedage. Omvendt er en helligdag, der falder på en lørdag (og medarbejderen ikke arbejder lørdage), ikke en betalt fridag med virkning for den pågældende medarbejder.
Serviceoverenskomstens bestemmelser om helligdagsbetaling er et supplement til Ferieloven, der som udgangspunkt ikke regulerer betaling på helligdage — dette overlades til overenskomster og individuelle aftaler. For servicemedarbejdere er helligdagenes status derfor direkte bestemt af, hvad Serviceoverenskomsten 2025-2028 fastsætter.
Sommerferie og julenissen: Det er god HR-praksis at offentliggøre ferieplanerne for det kommende år i god tid — herunder at informere medarbejderne om, hvilke helligdage der falder i arbejdsugen, og om virksomheden holder lukket (med fuld løn) eller holder åbent med tillæg for dem, der arbejder. Klar kommunikation undgår konflikter om ferietillæg i servicebranchen [3F Privat Service, vejledning 2025].
