Mappe6 artikler

Serviceoverenskomsten 2025-2028: det komplette dossier

HeleneHelene Petersen16. maj 2026

Den 1. marts 2025 trådte Serviceoverenskomsten 2025-2028 i kraft for ca. 40.000 rengørings- og servicemedarbejdere ansat hos virksomheder tilsluttet DI Overenskomst II (SBA). Aftalen, som er indgået mellem 3F Privat Service, Hotel og Restauration og Dansk Industri, fastlægger de grundlæggende vilkår for løn, arbejdstid, ferie, pension og opsigelse i servicebranchen frem til den 1. marts 2028. Med samlede lønstigninger på 14,25 kr. pr. time over tre år og markante forbedringer i faglærttillæg og pensionsbidrag repræsenterer overenskomsten en af de mest konkrete forbedringer af servicemedarbejdernes vilkår i et årti. Dette dossier gennemgår alle seks kerneområder i detaljer og hjælper ansatte, HR-chefer og arbejdsretsjurister med at forstå de præcise rettigheder og pligter under den nye aftale.

Hvem er dækket af Serviceoverenskomsten 2025-2028?

Serviceoverenskomsten dækker medarbejdere inden for en bred vifte af serviceopgaver — primært rengøring, bygningsservice, kantinedrift og facility management. De er ansat hos virksomheder, der er medlemmer af DI Overenskomst II (tidligere Service- og BrancheArbejdsgiverforeningen, SBA). På den anden side af forhandlingsbordet sidder 3F Privat Service, Hotel og Restauration, som organiserer størstedelen af de godt 40.000 lønmodtagere, overenskomsten gælder for.

Overenskomsten finder anvendelse uanset, om medarbejderen er ansat på fuld tid, deltid eller som timelønsansat. Den gælder heller ikke kun den rengøringsassistent, der fejer gulv i en virksomhed — den dækker tillige serviceassistenter og rengøringsteknikere med særlige faglige kvalifikationer. Sidstnævnte gruppe er i 2025-udgaven tilgodeset særligt via en fordobling af faglærttillægget (jf. nedenfor).

Vigtigt: Serviceoverenskomsten er en såkaldt normaltarifsoverenskomst — det vil sige, at lønnen er fastsat i overenskomsten og ikke bare udgør et minimum. Arbejdsgivere tilsluttet DI Overenskomst II kan dermed ikke tilbyde lavere løn end de aftalte satser, og medarbejdere har ret til at kræve overenskomstlønnen udbetalt uanset konkrete aftaler med deres arbejdsgiver.

Juridisk set er overenskomsten bindende for parter under organisationsaftalen og kan inden for visse rammer suppleres med lokalaftaler på den enkelte virksomhed. Eventuelle uenigheder om fortolkning behandles ved faglig voldgift eller Arbejdsretten, jf. Arbejdsrettens praksis.

Lønstigningerne i tre etaper: 14,25 kr./t over tre år

Lønnen stiger med i alt 14,25 kr. pr. time over overenskomstperioden, fordelt på tre konkrete etaper:

  • 15. marts 2025: +5,00 kr./t
  • 15. marts 2026: +4,75 kr./t
  • 15. marts 2027: +4,50 kr./t

For en fuldtidsansat servicemedarbejder, der arbejder 37 timer om ugen, svarer den samlede forbedring til en årlig lønstigning på ca. 27.378 kr. brutto ved udgangen af 2027 — sammenlignet med lønniveauet per 1. marts 2025 [3F Privat Service, 2025].

+5,00 kr./t
Lønstigning fra 15. marts 2025
Serviceoverenskomsten 2025-2028
+4,75 kr./t
Lønstigning fra 15. marts 2026
Serviceoverenskomsten 2025-2028
+4,50 kr./t
Lønstigning fra 15. marts 2027
Serviceoverenskomsten 2025-2028
14,25 kr./t
Samlet lønstigning over tre år
3F Privat Service, 2025

Hertil kommer en fordobling af faglærttillægget pr. 15. september 2025: serviceassistenter stiger fra 4,00 kr./t til 8,00 kr./t, og rengøringsteknikere fra 2,50 kr./t til 5,00 kr./t. Denne ændring anerkender de ekstra kompetencer, som faglærte medarbejdere bringer til arbejdspladsen, og udgør i praksis en lønforbedring på 50-100 % for tillæggets vedkommende.

Fritvalgsordningen — der giver medarbejderen mulighed for at konvertere en del af lønnen til ekstra fridage, opsparing eller pension — øges ligeledes fra 9 % til 11 % over perioden, jf. overenskomstens bilagsbestemmelser.

Pension og forsikring: arbejdsgiveren betaler mere

En af de mest mærkbare forbedringer i Serviceoverenskomsten 2025-2028 sker på pensionsområdet. Arbejdsgiverens bidrag til pensionsordningen stiger fra 10,15 % til 11,15 % med virkning fra 15. april 2025. Det svarer til en stigning på knap 1 procentpoint, som betales direkte til medarbejderens pensionsdepot — uden at det trækkes i lønnen.

For en servicemedarbejder med en årsindkomst på 340.000 kr. brutto (baseret på gennemsnitslønnen for fuldtidsansatte i branchen) betyder stigningen i arbejdsgiverbidrag en ekstra pensionsopsparing på ca. 3.400 kr. om året — eller godt 10.000 kr. ekstra over hele overenskomstperioden frem til 2028 [beregning baseret på Serviceoverenskomsten 2025-2028, tabel IV].

Forsikringer og sygdomsbestemmelser

Udover pensionsbidraget indeholder overenskomsten bestemmelser om løn under sygdom, barselsorlov og omsorgsdage. For medarbejdere, der har været ansat i mindst otte måneder, er der ret til løn under sygdom i henhold til overenskomstens sygedagsregler — et supplement til den lovbestemte dagpengeret efter Sygedagpengeloven. Det er vigtigt, at HR-afdelinger kender den præcise anciennitetstærskel, da manglende overholdelse kan udløse krav om efterbetaling.

Sammenlignet med pension og forsikringer i Industriens Overenskomst 2025-2028 er serviceoverenskomstens pensionssats nu på niveau med mange store industriforbund — et signal om en strukturel forbedring af branchens sociale vilkår.

Ekspertperspektiv: "Pensionsstigningen er ikke kun en talvindning for medarbejderne — den er også et signal til branchen om, at servicemedarbejderens langsigtede tryghed nu tages alvorligt. Med 11,15 % arbejdsgiverbidrag nærmer serviceoverenskomsten sig de niveauer, vi ser i industrioverenskomsterne," siger en arbejdsretsjurist med speciale i 3F-overenskomster.

Pension og forsikring i Serviceoverenskomsten 2025-2028: Henriks regnestykke
Lire dans ce dossier

Pension og forsikring i Serviceoverenskomsten 2025-2028: Henriks regnestykke

7 min

Arbejdstid, overarbejde og fleksibilitet

Servicekoordinator og kollega gennemgår vagtplan ved forsyningslager i Vejle

Servicemedarbejdere arbejder ofte i skiftehold, tidlige morgenvagter og sene aftentimer — og overenskomstens regler om arbejdstid, overarbejde og tillægsydelser er tilsvarende detaljerede. Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer, men overenskomsten åbner for aftaler om fleksibel arbejdstid og rådighedstjeneste, forudsat at parterne har aftalt dette skriftligt.

Overarbejde udløser tillæg, hvis medarbejderen arbejder ud over den aftalte daglige eller ugentlige arbejdstid. Tillæggenes størrelse varierer alt efter tidspunkt på dagen og ugedagen — nattetimer og weekendarbejde er markant højere betalt end hverdagsoverarbejde. Principperne er sammenlignelige med, hvad vi ser i overarbejde og tillægsydelser i Fællesoverenskomsten for lagerarbejdere, selv om satserne er fastsat separat. For at undgå konflikter om opgørelsen af overarbejde er det afgørende, at arbejdsgiverne har klare registreringssystemer, som opfylder kravene i Arbejdstidsloven (lov nr. 896 af 24/8 2004 med efterfølgende ændringer).

Fleksibilitet og individuelle aftaler

Overenskomsten giver mulighed for at indgå lokalaftaler om fx fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden inden for en reference-periode. Sådanne aftaler skal dog overholde Arbejdstidslovens regler om hvileperiode (11 sammenhængende timers hvile pr. 24-timersperiode) og maksimal ugentlig arbejdstid (48 timer i gennemsnit over en 4-måneders referenceperiode), jf. § 4 i Arbejdstidsdirektivet implementeret i dansk ret. Lokalaftaler, der afviger fra disse minimumskrav, er ugyldige uanset underskrift fra begge parter.

Ferie, fridage og opsigelse: hvad overenskomsten tilføjer

Ferielovens (lov nr. 60 af 30/1 2018) regler udgør minimumsstandarderne for ferie i Danmark, men Serviceoverenskomsten 2025-2028 kan i visse tilfælde give bedre rettigheder. Overenskomsten specificerer bl.a. reglerne for planlægning af feriefridage og for betaling under ferie, der supplerer Ferieloven.

For opsigelse gælder Funktionærlovens (lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24/8 2017) regler som udgangspunkt for timelønnede og funktionærlignende ansatte, men overenskomsten kan indeholde særregler, der i konkrete tilfælde er mere gunstige. Det er navnlig vigtigt at kende de korrekte opsigelsesvarsler for medarbejdere med forskellig anciennitet — fejl her kan medføre krav om erstatning og godtgørelse efter Lov om retsforholdet mellem arbejdsgivere og funktionærer.

Beskyttelse mod urimelig afskedigelse

En servicemedarbejder, der afskediges uden saglig begrundelse og har mere end ni måneders anciennitet, kan efter omstændighederne kræve godtgørelse for usaglig afskedigelse, jf. § 2 b i Funktionærloven. Overenskomsten indeholder derudover særlige beskyttelsesregler for tillidsrepræsentanter og medarbejderrepræsentanter, som kun kan afskediges, hvis tvingende driftsmæssige årsager foreligger — og varslet er forhøjet i disse tilfælde.

Vigtigt: Ansatte med mere end 12 måneders anciennitet hos DI Overenskomst II-tilknyttede virksomheder er i en stærkere juridisk position ved opsigelse end nyansatte. Kendskab til overenskomstens opsigelsesvarsler og Funktionærlovens regler er afgørende for korrekt håndtering.

Hvad dette dossier dækker: seks kerneområder

Serviceoverenskomsten er et komplekst dokument på adskillige hundrede sider. For at gøre indholdet tilgængeligt har vi opdelt dossier et i seks selvstændige artikler, der tilsammen giver en komplet gennemgang:

  1. Løn og lønforhøjelse — de tre lønrunder, faglærttillæg og fritvalgsordningens stigning analyseres på medarbejder- og virksomhedsniveau med konkrete beregningseksempler.
  2. Overarbejde og tillægsydelser — hvornår udløses overarbejdsbetaling, hvilke satser gælder for nat og weekend, og hvordan registreres timerne korrekt?
  3. Ferie og fridage — sammenligningen med Ferieloven, reglerne for ferietillæg og mulighederne for at afholde feriefridage.
  4. Opsigelse og beskyttelse mod afskedigelse — opsigelsesvarsler efter anciennitet, regler om usaglig afskedigelse og tillidsrepræsentantens særstilling.
  5. Arbejdstid og fleksibilitet — lovens grænser, lokalaftaler og mulighederne for at tilrettelægge arbejdet fleksibelt.
  6. Pension og forsikringer — den nye pensionssats på 11,15 %, forsikringsordninger og regler om løn under sygdom.

Hvert emne behandles med udgangspunkt i overenskomstens konkrete ordlyd og med reference til den relevante bagvedliggende lovgivning — Ferieloven, Funktionærloven, Arbejdstidsloven og Arbejdsmiljøloven. Dossier et er primært rettet mod ansatte i servicebranchen, HR-medarbejdere og rådgivere, der dagligt arbejder med de praktiske konsekvenser af overenskomsten.

Officielle dokumenter og guldstandard-referencer for dette dossier:

Bemærkning: De informationer, der præsenteres i dette dossier, er alene af vejledende karakter og udgør ikke juridisk rådgivning. Ved konkrete tvister om fortolkning af Serviceoverenskomsten 2025-2028 bør du kontakte din fagforening, en arbejdsretsjurist eller din arbejdsgiverorganisation for individuel rådgivning.

Servicemedarbejder i Aarhus annoterer overenskomstdokument ved pausebord

Implementering i virksomheden: hvad HR skal gøre nu

For HR-chefer og arbejdsgivere tilknyttet DI Overenskomst II er ikrafttrædelsen af Serviceoverenskomsten 2025-2028 ikke blot en forhandlingsbegivenhed — det er en konkret implementeringsopgave. Mange bestemmelser har virkning fra bestemte datoer i løbet af overenskomstperioden, og manglende overholdelse kan medføre krav om efterbetaling eller faglig voldgift.

Tjekliste for arbejdsgivere i servicebranchen

15. marts 2025:

  • Opdater lønsystemet med de nye timelønssatser (+5,00 kr./t for samtlige lønmodtagere dækket af overenskomsten)
  • Kontroller, at lønopgørelserne afspejler de korrekte satser for overarbejde og weekendtillæg

15. april 2025:

  • Styr pensionsbidraget fra 10,15 % til 11,15 % i lønsystemet og underret medarbejderne skriftligt om ændringen, jf. Ansættelsesbevislovens krav om skriftlig meddelelse ved ændringer i ansættelsesvilkår

15. september 2025:

  • Fordobl faglærttillægget for serviceassistenter (fra 4,00 til 8,00 kr./t) og rengøringsteknikere (fra 2,50 til 5,00 kr./t)
  • Verificer, at de medarbejdere, der har ret til faglærttillæg, faktisk modtager det korrekte beløb

15. marts 2026 og 15. marts 2027:

  • Implementer de næste to lønrunder i god tid, så medarbejderne modtager den korrekte løn fra den første lønudbetaling efter ikrafttrædelsesdatoen

Dokumentation og kontrolspor

Enhver afvigelse fra overenskomstens satser — hvad enten det er til gunst eller ugunst for medarbejderen — bør dokumenteres skriftligt og godkendes af begge parter, inden den implementeres. Lokalaftaler, der fraviger overenskomstens standardregler, kræver en tillidsrepræsentant fra medarbejdersiden, og hvis der ikke er en tillidsrepræsentant på arbejdspladsen, kan fagforeningen inddrages direkte.

Erfaringerne fra tidligere overenskomstperioder viser, at manglende registrering af overarbejde og forkert opgørelse af tillæg er de hyppigste årsager til fagretlige sager i servicebranchen. Et digitalt tidsregistreringssystem, der opfylder Arbejdstidslovens krav om registrering af arbejdstid per Arbejdsrettens praksis, er ikke blot god administrativ praksis — det er en juridisk nødvendighed i virksomheder med mere end ti ansatte under overenskomst.

Medarbejdere på sin side kan altid kontrollere deres rettigheder ved at slå op i overenskomstens fulde tekst (PDF) eller kontakte 3F Privat Service for individuel vejledning. Fagforeningen tilbyder desuden gratis retshjælp ved tvister med arbejdsgiveren om overenskomstmæssige krav.

Overenskomstens retslige fundament

Serviceoverenskomsten 2025-2028 er ikke en lovtekst, men den henter sin retskraft fra organisationsaftalerne mellem 3F og DI og fra det danske aftalesystems grundlæggende principper, herunder Septemberforliget fra 1899 og dets efterfølgende kodificeringer. Overenskomstens forpligtende karakter er anerkendt i Arbejdsretsloven (lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24/8 2017), der fastslår, at kollektive overenskomster er bindende for de tilsluttede parter og kan håndhæves ved faglig voldgift og Arbejdsretten.

I praksis betyder det, at hverken en servicemedarbejder eller dennes arbejdsgiver kan "forhandle sig ud af" overenskomstens bestemmelser på individuel basis — det kræver en aftale på organisationsniveau. Overenskomststridige aftaler er ugyldige, selv om begge parter underskriver dem. Denne kollektive bindingsmodel er kernen i det danske model og den primære årsag til, at Danmark siden 1998 ikke har haft en statslig minimumslønlov: overenskomsterne varetager denne funktion [Beskæftigelsesministeriet, 2024].

Vores eksperter

Fordele

Hurtige og præcise svar på alle dine spørgsmål og anmodninger om assistance i mere end 200 kategorier.

Tusindvis af brugere har opnået en tilfredshed på 4,9 ud af 5 for de råd og anbefalinger, der er givet af vores assistenter.