Spørgsmål og svar: overarbejde og tillæg for lærere 2026

Hvad er egentlig overarbejde for en folkeskolelærer — og hvornår udløser det et tillæg? Overarbejde for lærere er et af de mest misforståede elementer i overenskomsten, og uenigheder om merundervisning og tillægsydelser er en hyppig kilde til lokale konflikter. Her er de vigtigste spørgsmål besvaret på baggrund af overenskomsten for lærere m.fl. i folkeskolen og ved specialundervisning for voksne (OK26, periode 2026-2029).

Hvad forstås ved "overarbejde" for folkeskolelærere?

Overarbejde for folkeskolelærere er arbej ud over det fastsatte timetal i den lokale arbejdstidsaftale (LTA) eller — hvis ingen LTA findes — ud over overenskomstens standardrammer. Overarbejde for lærere opdeles i to kategorier:

1. Merundervisning: Undervisningstimer ud over det aftalte ugentlige/årlige antal undervisningstimer
2. Øvrigt overarbejde: Al øvrig arbejdstid (møder, forberedelse, forældreskontakt m.v.) ud over den aftalte samlede arbejdstid

De to kategorier honoreres forskelligt — og det er vigtigt at skelne, da mange lærere fejlagtigt antager, at al ekstra arbejdstid honoreres ensartet.

Hvad er forskellen på merundervisning og øvrigt overarbejde?

Merundervisning er den del af overarbejdet, der specifikt vedrører undervisningsopgaven — at stå foran en klasse ud over det aftalte. Merundervisning honoreres med et særligt tillæg pr. time fastsat i overenskomstens bilag. Tillægget er en tillægsydelse oven i den almindelige løn og reguleres med de generelle OK26-lønstigninger fra 1. april 2026.

Øvrigt overarbejde dækker al anden arbejdstid ud over aftalen: ekstra forældreskontakt, deltagelse i arbejdsgrupper ud over normaltiden, yderligere møder o.lign. Dette overarbejde afspadseres som udgangspunkt time for time. Ved systematisk øvrigt overarbejde over en kortere periode kan der aftales et tillæg lokalt — men det er ikke en automatisk ret som ved merundervisning.

Eksempel: En lærer er aftalt til 26 undervisningstimer ugentligt. I uge 43 underviser hun 29 timer på grund af en kollegas sygdom. De 3 ekstra timer er merundervisning og honoreres med det centrale merundervisningstillæg. Hvis hun derudover deltager i et ekstra forældresmøde uden for normaltiden, er det øvrigt overarbejde, der som udgangspunkt afspadseres.

Hvad er merundervisningstillæggets størrelse i 2026?

Merundervisningstillæggets præcise satser for 2026 fremgår af KL's løncirkulære udsendt i forbindelse med OK26-forligets ikrafttræden 1. april 2026. Satserne reguleres med de generelle lønstigninger og offentliggøres på KL's overenskomstside.

Historisk set er merundervisningstillægget fastsat som en procentdel af minutlønnen (den aftalte årsløn divideret med antallet af arbejdsminutter). OK26's 6,27 % generelle stigning gælder automatisk for satserne, så en lærer, der har modtaget merundervisningstillæg i 2025, kan forvente en proportionel stigning fra april 2026.

Hvad er et ulempetillæg, og hvornår er jeg berettiget?

Ulempetillæg gives for arbejde på særligt ubelejlige tidspunkter — navnlig aftentimer og weekender. For folkeskolelærere er ulempetillæg primært relevant for lærere ved specialundervisning for voksne, der underviser i aftentimer (typisk kl. 17-22 på hverdage).

Overenskomstens bilag fastlægger de konkrete satser for ulemp-/aftentillæg. En lærer i kommunal voksenundervisning, der regelmæssigt underviser fire aftener ugentligt, er berettiget til aftentillæg for disse timer — tillægget er ikke forhandlingsbart, men en automatisk ret.

For folkeskolelærere i dagtilbud er ulempetillæg ikke relevant ved normal dagtimer. Arbejde i ydertimer (meget tidlig morgen, f.eks. i forbindelse med morgenordning) kan i særlige tilfælde udløse ulemp, men dette aftales lokalt.

Hvordan opgøres overarbejde, og hvem godkender det?

Overarbejde opstår sjældent formelt i folkeskolen — det er en præmis, at lærernes arbejdstid er fleksibel og planlægges lokalt. Opgørelse af overarbejde forudsætter:

1. En lokal arbejdstidsaftale (LTA) der fastlægger en reference (ugentlig undervisningstid, samlet arbejdstidskonto)
2. En løbende registrering af den faktiske arbejdstid i de lokale systemer
3. Enighed mellem lærer og skoleleder om, hvad der er aftalt og hvad der er ud over aftalen

Hvis kommunen ikke har indgået en LTA, gælder overenskomstens standardrammer. I fraværet af en klar aftale er det vanskeligt at dokumentere overarbejde — og det er en af de vigtigste grunde til, at DLF anbefaler, at alle skoler har en opdateret LTA.

Gælder overarbejdsreglerne for lærere ved specialundervisning for voksne?

Ja. Lærere ved kommunal specialundervisning for voksne er dækket af samme overenskomst og de samme overarbejdsregler som folkeskolelærere. Den praktiske forskel er, at undervisningsoplægget for disse lærere ofte er mere variabelt — med aftenklasser og sæsonbetonede hold — hvilket stiller større krav til den lokale arbejdstidsaftales præcision.

En lærer i specialundervisning for voksne, der oplever systematisk overbelastning uden kompensation, bør kontakte sin tillidsrepræsentant og bede om at få gennemgået den konkrete arbejdstidsregistrering op mod den aftalte timetal. Se også overarbejde og tillægsydelser i Butiksoverenskomsten 2025-2028 for en sammenlignende kontekst.

À retenir: Overarbejde for lærere er underlagt to separate regelsæt — merundervisning (tillæg) og øvrigt overarbejde (afspadsering). Uden en klar lokal arbejdstidsaftale er det vanskeligt at dokumentere og håndhæve overarbejdskravene. Tillidsrepræsentantens rolle som brobygger er afgørende.

Avertissement: De informationer, der fremgår af denne artikel, er af almen vejledende karakter og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt Danmarks Lærerforening for konkret rådgivning om din situation.

Kan en skoleleder pålægge en lærer overarbejde?

Ja, inden for overenskomstens og arbejdsmiljølovens rammer. En skoleleder kan pålægge en lærer at varetage ekstra undervisningsopgaver (merundervisning) eller ekstra møder, men:

• Merundervisning ud over en aftalt maksimumsgrænse (fastsat i LTA) kræver lærers accept
• Øvrigt overarbejde skal stå i rimeligt forhold til den samlede arbejdsbyrde
• Arbejdsmiljølovens § 50 (hviletidsbestemmelsen) sætter en absolut grænse: 11 timers sammenhængende hvile inden for 24 timer

En skoleleder kan dermed ikke pålægge en lærer at undervise tidligt morgen OG holde aftenmøde samme dag, hvis det ville bryde 11-timers-hvilereglen.

Hvis en lærer oplever, at pålæg af overarbejde er systematisk og urimeligt, kan dette tages op via tillidsrepræsentanten. Fagretlig behandling er tilgængelig via DLF.

Hvad er rådighedstjeneste, og hvornår er den relevant for lærere?

Rådighedstjeneste — dvs. en aftale om at stå til rådighed uden for normal arbejdstid — er normalt ikke relevant for folkeskolelærere. Det er primært relevant for plejepersonale, ambulanceredere og lignende. Dog kan lærere ved skoler med heldagstilbud eller interne skoler (fx til anbragte børn) i sjældne tilfælde indgå lokale rådighedsaftaler. Disse reguleres ikke direkte af lærernes overenskomst og kræver separat aftale.

Hvad sker der, hvis afspadsering ikke afholdes inden årets udgang?

Opsparet afspadsering fra øvrigt overarbejde skal i udgangspunktet afholdes inden kalenderårets udgang (31. december) eller i henhold til den lokale aftale. Kan afspadsering ikke afholdes — fx grundet arbejdspres i skoleårets slutning — skal det aftales med skoleledelsen, om det overføres til næste år eller udbetales. Manglende aftale kan i princippet betyde, at afspadseringen bortfalder — og det er netop en af de tilfælde, DLF bistår sine medlemmer med at forhindre.