DI Digital-overenskomsten 2025-2028 er den centrale aftale for ca. 7.000 akademisk uddannede IT-fagfolk og ingeniører ansat i den private teknologisektor. Aftalen — forhandlet af Ingeniørforeningen IDA og PROSA med DI Digital — løber fra 1. marts 2025 til 29. februar 2028 og følger Industriens Overenskomst som OK25-normsætter. Overenskomsten regulerer seks kerneområder: løndannelse via individuelle forhandlinger, overarbejdsgodtgørelse, ferie og fridage, opsigelse og ansættelsesværn, fleksibel arbejdstid samt pension og forsikring. Fra 1. maj 2025 er arbejdsgivers pensionsbidrag hævet til 11 %.
DI Digital-overenskomsten 2025-2028: parter, scope og retsgrundlag
DI Digital-overenskomsten er indgået mellem Ingeniørforeningen IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) og PROSA (Fagforeningen for IT-professionelle) på den ene side og DI Digital — Dansk Industris brancheorganisation for over 1.000 teknologivirksomheder — på den anden. Aftaleperioden er 1. marts 2025 til 29. februar 2028 og er koordineret med Industriens Overenskomst som overordnet OK25-reference.
Overenskomsten dækker akademisk uddannede IT-fagfolk og ingeniører, herunder softwareudviklere, systemarkitekter, dataingeniører og digitale projektledere, ansat i DI Digital-tilknyttede virksomheder. Det anslåede antal ansatte, der er direkte omfattet, er ca. 7.000 IDA- og PROSA-medlemmer [IDA/PROSA, 2025].
Retligt supplerer overenskomsten de ufravigelige bestemmelser i Funktionærloven (FUL), Ferieloven, Arbejdstidsloven og Arbejdsmiljøloven, som gælder for alle funktionærer i Danmark uanset ansættelsesform. Overenskomsten kan fravige lovgivningen til fordel for lønmodtagerne — men aldrig til skade for dem. Tvister afgøres i første omgang ved fagretlig behandling og i sidste instans ved Arbejdsretten.
Overenskomstens løndannelse er kendetegnet ved individuelle lønforhandlinger, hvor vejledende minimumsgrænser fungerer som bundniveau. DI Digital fastsætter ikke centralt en fast lønskala, men fagforeningerne — IDA og PROSA — offentliggør lønstatistik og vejledende satser, som udgangspunkt for de lokale forhandlinger. Læs mere om løn i IDA's overenskomstoversigt på ida.dk.
Løn og lønforhandling: individuel løndannelse med vejledende minimumsatser
Løndannelsen i DI Digital-overenskomsten adskiller sig fra mange andre overenskomster ved at basere sig på individuelle forhandlinger frem for centralt fastsatte løntrin. Det betyder, at den ansatte — typisk med bistand fra IDA eller PROSA — forhandler løn direkte med arbejdsgiver. Overenskomsten fastsætter vejledende minimumsatser, der fungerer som absolutte bundgrænser; en lønaftale under disse satser er ugyldig.
À retenir: Vejledende minimumsatser er ikke det samme som en gennemsnitsløn. IDA's lønstatistik viser, at den reelle medianløn for IT-ingeniører i den private sektor typisk ligger markant over minimumsgrænsen — i 2025 er medianen for nyuddannede IT-ingeniører ca. 45.000 kr./md. [IDA Lønstatistik, 2025].
Lønforhandlingen finder typisk sted en gang om året, og overenskomsten indeholder en forpligtelse til, at arbejdsgiver aktivt indgår i en reel forhandling. Hvis forhandlingen ikke fører til enighed, kan fagforeningen begære fagretlig behandling. DI Digital-overenskomsten regulerer også tillæg for særlige kompetencer, geografisk placering og ledelsesansvar, som kan forhandles separat.
For ansatte ansat under Industriens Overenskomst — en parallel aftale på det metal- og industrisegment — gælder lignende principper, om end med andre satser. Se vores guide til Industriens Overenskomst 2025-2028 for en sammenligning af de to aftalers løndannelse.
Pension og forsikringer: arbejdsgiverpension hævet til 11 % fra maj 2025
En af de mest konkrete ændringer i DI Digital-overenskomsten 2025-2028 er hævelsen af arbejdsgivers obligatoriske pensionsbidrag til 11 % af lønnen med virkning fra 1. maj 2025. Frem til denne dato var bidraget lavere; stigningen er aftalt som del af OK25-forhandlingerne og afspejler den brede tendens på det private arbejdsmarked mod højere pensionsopbygning for akademiske faggrupper.
Ud over det obligatoriske arbejdsgiverpension indbetaler lønmodtageren selv et pensionsbidrag, typisk på 5 % af lønnen, hvilket samlet giver en pensionsopsparing på mindst 16 % af lønnen. Aftalen pålægger arbejdsgiver at vælge en godkendt pensionskasse — mange DI Digital-virksomheder anvender PFA Pension eller AP Pension, begge godkendt under Finanstilsynets regler.
Overenskomsten indeholder også bestemmelser om arbejdsrelaterede forsikringer: arbejdsskadeforsikring (obligatorisk efter Arbejdsskadesikringsloven), gruppelivsforsikring samt i mange tilfælde en sundhedsforsikring. Sundhedsforsikringen er ikke lovpligtig, men er blevet standard i store dele af tech-sektoren som et fastholdelsesredskab. Arbejdsgiveren betaler præmien — en ydelse, der er skattefri for lønmodtageren op til en grænse fastsat af SKAT [Skattestyrelsen, 2025].
Pensionsordningens sammensætning og valg af pensionskasse bør drøftes ved ansættelse og ved den årlige lønforhandling, da skift af pensionskasse kan udløse omtegningsomkostninger.
Arbejdstid, overarbejde og fleksibilitet i tech-sektoren
DI Digital-overenskomsten fastlægger en normalarbejdstid på 37 timer pr. uge i gennemsnit, men tillader betragtelig fleksibilitet i dens placering. Mange IT-virksomheder opererer med en form for tillidstid eller flekstid, hvor den ansatte selv tilrettelægger sin arbejdstid inden for aftalte rammer. Overenskomsten stiller krav om, at sådanne ordninger er skriftligt aftalt.
Overarbejde er reguleret i overenskomstens § om arbejdstid og godtgøres enten finansielt eller i form af afspadsering. Den præcise godtgørelsessats afhænger af den lokale aftale og tidspunktet for overarbejdet — overarbejde om aftenen, natten eller weekenden godtgøres typisk med et højere tillæg end overarbejde i dagtimerne. Arbejdstidslovens regler om maksimal ugentlig arbejdstid (gennemsnitligt 48 timer over 4 måneder) gælder parallelt med overenskomsten [Beskæftigelsesministeriet, Arbejdstidsloven].
Hjemmearbejde — en central fleksibilitetsparameter i tech-sektoren — er ikke reguleret detaljeret i overenskomsten, men er typisk reguleret via en lokal hjemmearbejdsaftale indgået mellem virksomhed og tillidsrepræsentant eller individuelt. Overenskomsten kræver, at den ansatte er tilgængelig i de aftalte kernetider og har det nødvendige udstyr til rådighed.
Ferie, opsigelse og ansættelsesværn under DI Digital
Ferierettighederne under DI Digital-overenskomsten følger som udgangspunkt Ferieloven (2020-versionen), der giver ret til 5 ugers betalt ferie om året. Overenskomsten kan supplere loven med yderligere fridage — i tech-sektoren ses ofte 6. ferieuge som en ikke-lovpligtig, men aftalt ydelse, der oftest optjenes baseret på anciennitet eller den lokale overenskomst.
Særlige fridage — herunder søgnehelligdage og eventuelle ekstra fridage aftalt i den kollektive aftale — beregnes separat fra feriedage. For overenskomstdækkede ansatte gælder, at lønnen under ferie beregnes som gennemsnitslønnen for de seneste 13 uger, medmindre overenskomsten foreskriver en mere gunstig metode.
Opsigelse reguleres af Funktionærloven for alle ansatte med funktionærstatus — langt størstedelen af de ingeniører og IT-specialister, der er dækket af DI Digital-overenskomsten. Opsigelsesvarslet eskalerer med anciennitet: fra 1 måneds varsel i de første 6 måneder til 6 måneders varsel efter 9 års ansættelse (§ 2, FUL). Overenskomsten kan aftale længere varsler, men ikke kortere. Fratrædelsesgodtgørelse (§ 2a, FUL) udløses ved 12, 17 og 20 års anciennitet.
Sammenlignet med Butiksoverenskomstens opsigelsesregler — se vores guide til overarbejde og tillægsydelser i Butiksoverenskomsten — er DI Digital-overenskomstens ansættelsesværn generelt stærkere, da funktionærstatus giver mere gunstige regler.
Hvad overenskomsten betyder for HR, tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere
For HR-chefer og arbejdsgivere i DI Digital-virksomheder indebærer overenskomsten 2025-2028 en konkret handlingsliste: pensionsbidraget skal hæves til 11 % fra 1. maj 2025, lønsystemerne skal validere, at ingen ansatte aflønnes under de vejledende minimumsatser, og lokale tillægsaftaler om overarbejdsgodtgørelse og fleksibel arbejdstid skal revideres og registreres skriftligt.
Tillidsrepræsentantens rolle er central i overenskomstens lokale forhandlingsdel. Virksomheder med mere end 25 overenskomstansatte er forpligtede til at anerkende den valgte tillidsrepræsentant og involvere denne i drøftelser om løn, arbejdstilrettelæggelse og eventuelle organisationsændringer.
"DI Digital-overenskomsten giver virksomhederne den fleksibilitet, de har brug for i en dynamisk sektor, samtidig med at den sikrer medarbejdernes rettigheder og stabile ansættelsesvilkår. Det er en balance, vi er stolte af at have forhandlet os frem til," udtaler Jakob Brix-Pedersen, arbejdsretsjurist hos DI Digital [DI Digital, 2025].
For IDA- og PROSA-medlemmer, der er usikre på, om de er korrekt dækket af overenskomsten, tilbyder begge fagforeninger gratis rådgivning. PROSA's overenskomstguide er tilgængelig på prosa.dk. Fagforeningerne kan desuden bistå ved individuelle lønforhandlinger og ved tvistbehandling.
À retenir: Overenskomstens fulde potentiale realiseres kun, når begge parter — ansatte og arbejdsgiver — aktivt kender og anvender dens rettigheder og pligter. En ansættelseskontrakt, der er ringere end overenskomsten på ét eller flere punkter, er ugyldig på de pågældende punkter — overenskomsten gælder altid i stedet.
Spørgsmål og svar om DI Digital-overenskomsten 2025-2028
Gælder overenskomsten automatisk for mig, hvis min virksomhed er medlem af DI Digital? Ikke automatisk — du skal selv være medlem af IDA eller PROSA for at have fuld overenskomstmæssig status. Din ansættelseskontrakt bør eksplicit referere til overenskomsten. Kontakt din fagforening, hvis du er i tvivl.
Hvad sker der, hvis arbejdsgiver ikke overholder overenskomsten? Brud på overenskomsten — f.eks. manglende pensionsindbetaling eller løn under minimumsatsen — kan anmeldes til fagforeningen, som iværksætter fagretlig behandling. Gentagne eller grove brud kan føre til bod idømt af Arbejdsretten.
Er hjemmearbejde en ret under overenskomsten? Nej — overenskomsten giver ikke en ubetinget ret til hjemmearbejde, men forpligter arbejdsgiver til at forhandle hjemmearbejdsvilkår, hvis den ansatte anmoder om det. Mange virksomheder har indgået lokale hjemmearbejdsaftaler som supplement.
Hvordan beregnes overarbejdsgodtgørelsen? Det afhænger af den lokale aftale og tidspunktet. Standardsatsen i sektoren er et tillæg på 50 % for de første 3 timers overarbejde og 100 % derefter — men den eksakte sats er aftalt lokalt og kan variere. Se vores dybdegående artikel om overarbejde og tillægsydelser i Butiksoverenskomsten for en metodisk sammenligning.
Hvornår udløber overenskomsten? DI Digital-overenskomsten 2025-2028 udløber 29. februar 2028. Nye forhandlinger forventes at starte i efteråret 2027 i forbindelse med de næste OK-forhandlinger.
Avertissement: Oplysningerne i dette dossier er vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Individuelle ansættelsesforhold varierer — kontakt IDA, PROSA eller en arbejdsretsjurist for konkret vejledning i din situation.
De seks kerneområder i DI Digital-overenskomsten 2025-2028: et overblik
Dette dossier dækker aftalen systematisk på tværs af de seks centrale reguleringsområder, som overenskomsten adresserer. Herunder en kortfattet oversigt over hvert område med de vigtigste parametre:
| Kerneområde | Primær regulering | Vigtigste ændring i 2025-2028 |
|---|---|---|
| Løn og lønforhøjelse | Individuelle forhandlinger, vejledende minimumsatser | Opdaterede vejledende satser pr. 1. marts 2025 |
| Overarbejde og tillæg | Lokal aftale, typisk 50/100 % tillæg | Skriftlighedskrav styrket |
| Ferie og fridage | Ferieloven + overenskomstsupplement | Mulighed for 6. ferieuge bekræftet |
| Opsigelse og ansættelsesværn | Funktionærloven §§ 2, 2a | Ingen ændring; FUL-regler gælder fuldt ud |
| Arbejdstid og fleksibilitet | Arbejdstidsloven + lokal aftale | Tillidstid og hjemmearbejdsaftaler formaliseres |
| Pension og forsikringer | PFA/AP Pension, Arbejdsskadesikringsloven | Pensionsbidrag hævet til 11 % fra 1. maj 2025 |
Kilde: DI Digital-overenskomsten 2025-2028; IDA/PROSA; Beskæftigelsesministeriet
Dossierets seks sub-artikler giver en dybdegående behandling af hvert kerneområde. Sub-artiklerne er skrevet med tre målgrupper for øje: lønmodtagere (der vil kende deres rettigheder), HR-professionelle (der skal implementere overenskomsten) og arbejdsretsjurister (der håndterer tvister og fortolkningsspørgsmål).
Overenskomsten skal ses i kontekst af det bredere danske overenskomstsystem, hvor Industriens Overenskomst fungerer som normgivende aftale for det private erhvervsliv. DI Digital-overenskomsten er koordineret med den — men indeholder sektorspecifikke tilpasninger til tech-branchens arbejdsmarked, herunder større fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelse og en stærkere betoning af individuel løndannelse frem for centralt fastsatte løntrin.
For virksomheder, der ikke er direkte dækket af DI Digital-overenskomsten, men opererer i tech-sektoren, kan aftalen tjene som en benchmark for markedskonformitet — et signal om, hvad der er "markedsstandard" for IT-ingeniørers og specialisters ansættelsesvilkår i 2025-2028.
DI Digital som arbejdsgiverorganisation er etableret som en brancheforening under Dansk Industri og repræsenterer teknologivirksomheder på tværs af softwareudvikling, hardware, telekommunikation og digital infrastruktur. Brancheforeningen har over 1.000 medlemsvirksomheder og forhandler overenskomster for en bred vifte af faggrupper — IT-specialister og ingeniører udgør den numerisk største gruppe. Mere information om DI Digitals struktur og forhandlingsmandat er tilgængeligt på danskindustri.dk/brancher/di-digital/. De seneste nyheder om overenskomstforhold i den private sektor — herunder lønstatistik og fagretlige afgørelser — deles løbende på IDA's hjemmeside og PROSA's rådgivningsportal.
