Industriens Funktionæroverenskomst 2025-2028 — indgået den 9. februar 2025 som en del af OK25 — sætter de juridiske og lønnede rammer for ca. 70.000 tekniske og administrative funktionærer på knap 6.000 virksomheder i Danmark. Aftalen mellem CO-industri og Dansk Industri (DI) løber fra 1. marts 2025 til 1. marts 2028 og indeholder markante ændringer: lønstigninger på 4,0 % pr. 1. maj 2025, 3,5 % pr. 1. marts 2026 og 3,5 % pr. 1. marts 2027, en forhøjelse af fritvalgslønkontoen fra 9 % til 11 %, og et arbejdsgiverbidrag til pension på 11 % fra 1. maj 2025. Dertil kommer nye regler om retten til at afvise overarbejde ved alvorlige familiemæssige årsager. Dette dossier gennemgår alle seks kerneområder systematisk — for dig, der er funktionær, HR-chef eller arbejdsretsjurist.
Hvem er dækket af Industriens Funktionæroverenskomst 2025-2028?
Industriens Funktionæroverenskomst (IFO) gælder for tekniske og administrative funktionærer, der er ansat i virksomheder, som er medlem af Dansk Industri (DI) og omfattet af overenskomstens anvendelsesområde. En funktionær er i denne sammenhæng defineret i overensstemmelse med Funktionærlovens § 1 — typisk en medarbejder, der primært udfører handels-, kontor- eller teknisk arbejde af ikke-håndværksmæssig karakter.
Overenskomsten adskiller sig grundlæggende fra Industriens Overenskomst 2025-2028, som primært dækker timelønnede industriarbejdere. IFO er målrettet funktionærstillinger: ingeniører, teknikere, administrativt personale, økonomimedarbejdere og lignende. Funktionærerne nyder en stærkere ansættelsesbeskyttelse i medfør af Funktionærloven — et juridisk fundament, som overenskomsten bygger videre på og delvist fraviger til lønmodtagerens fordel.
De ca. 70.000 funktionærer, der er dækket af IFO, er fordelt på ca. 6.000 virksomheder. Der er altså tale om en af de mest betydningsfulde sektoroverenskomster i Danmark, målt på det antal ansatte, der er direkte berørt.
De vigtigste ændringer i overenskomstperioden 2025-2028
Forhandlingsresultatet fra OK25 afspejler en balanceret prioritering: reallønsbevarelse i en periode med faldende, men stadig mærkbar inflation, styrkede velfærdsordninger og en modernisering af reglerne om overarbejde og arbejdstidsfleksibilitet.
De tre centrale lønstigninger er aftalt som generelle procentuelle forhøjelser:
- 4,0 % gælder fra 1. maj 2025
- 3,5 % gælder fra 1. marts 2026
- 3,5 % gælder fra 1. marts 2027
Denne lønmodel — tre trappetrin over perioden — giver virksomhederne forudsigelighed i personaleomkostningerne og funktionærerne en garanteret nominel lønfremgang. Ifølge Danmarks Statistik [2024] lå den gennemsnitlige lønstigning i den private sektor på 4,2 % i 2023, og OK25-resultatet for funktionærer er dermed i tråd med den generelle lønudvikling.
Fritvalgslønkontoen er en ordning, der giver den enkelte funktionær og dennes arbejdsgiver mulighed for at aftale lokalt, om midlerne skal udbetales som løn, konverteres til pensionsbidrag eller anvendes til ekstra fridage. I den nye overenskomst hæves satsen fra 9 % til 11 % af lønnen — en stigning, der reelt udgør en betydelig løft i det samlede aflønningsniveau.
Pensionsbidraget fra arbejdsgiversiden forhøjes til 11 % pr. 1. maj 2025. Kombineret med den sædvanlige lønmodtagersats giver dette et samlet pensionsbidrag, der er konkurrencedygtigt med det øvrige arbejdsmarked.
En nyskabelse i overenskomsten er funktionærens ret til at afvise overarbejde ved alvorlige familiemæssige årsager. Reglen er formuleret med reference til Funktionærloven og præciserer, hvornår arbejdsgiveren ikke kan kræve, at en funktionær arbejder ud over den normale arbejdstid — for eksempel ved alvorlig sygdom i familien, akutte børnepasningsproblemer eller plejekrævende nære pårørende. Dette er en principielt vigtig styrkelse af work-life-balance-rettighederne for industriens funktionærer.
Løn, pension og fritvalgslønkontoen — de store tal
For de fleste funktionærer er løn og pensionsopsparing overenskomstens mest direkte målbare effekt. Industriens Funktionæroverenskomst 2025-2028 opererer med et lagdelt lønbegreb: grundlønnen (fastsat lokalt eller individuel), de aftalte generelle tillæg og fritvalgslønkontoen, som lægges oven i.
Grundlønnen i IFO fastsættes typisk lokalt på den enkelte virksomhed og/eller individuelt. Det er ikke en minimumslønsoverenskomst i klassisk forstand — modsat fx Butiksoverenskomsten. I stedet fastlægger aftalen en ramme for, at lønnen minimum stiger med de aftalte generelle procentsatser. Lønmodtagere, der allerede ligger over minimumsniveauerne, bevarer dermed deres forholdsmæssige position.
Fritvalgslønkontoen er steget fra 9 % til 11 %. For en funktionær med en månedlig bruttoløn på 45.000 kr. betyder det, at kontoen nu indeholder 4.950 kr. pr. måned i stedet for 4.050 kr. — en merydelse på 10.800 kr. pr. år, som enten udbetales kontant, indbetales på pension eller konverteres til fridage, alt afhængt af den lokale aftale.
Pensionsbidraget på 11 % fra arbejdsgiversiden er en direkte forbedring af den samlede pakke. Oven i lønmodtagerens eget bidrag (typisk 5-6 %) giver dette et samlet pensionsbidrag på 16-17 % — på niveau med de bedste standardoverenskomster på det danske arbejdsmarked.
À retenir: Den samlede lønstigning over hele perioden — 4,0 % + 3,5 % + 3,5 % = 11,0 % nominelt (kompoundt: ca. 11,4 %) — overstiger den seneste officielle 3-årige inflationsprognose fra Nationalbanken [2024], der lyder på ca. 7-8 % for 2025-2027. Reallønsgevinsten er dermed positiv, forudsat at inflationsudviklingen forbliver inden for prognosens rammer.
Overarbejde, arbejdstid og fleksibilitet — det juridiske landskab
Industriens Funktionæroverenskomst 2025-2028 regulerer arbejdstiden og overarbejdet i samspil med Arbejdstidsloven (lov nr. 896 af 24. august 2004, som implementerer EU's arbejdstidsdirektiv 2003/88/EF) og Funktionærloven. Den normale arbejdstid for funktionærer er 37 timer ugentligt, men overenskomsten giver mulighed for afvigende aftaler om fleksibel tilrettelæggelse.
Overarbejdsbetaling følger en fast regulering. Overarbejde, der er varslet og dokumenteret, betales typisk med et tillæg på 50 % af timelønnen for de første to til tre timers overarbejde på en enkelt dag, stigende til 100 % tillæg for yderligere timer. Den præcise struktur kan afvige via lokale aftaler — men overenskomsten fastsætter et minimumsniveau, der ikke kan fraviges til skade for funktionæren.
Den nye ret til at afvise overarbejde ved alvorlige familiemæssige årsager er en principiel nyskabelse. Reglen præciserer Funktionærlovens generelle bestemmelser og giver funktionæren et konkret retligt grundlag til at sige nej til overarbejdsopfordringen — uden at dette kan betragtes som misligholdelse af ansættelsesforholdet. "Alvorlige familiemæssige årsager" er ikke udtømmende defineret i overenskomstteksten, men dækker typisk akut sygdom hos barn, ægtefælle/samlever eller nær pårørende.
Fleksibilitet er i overenskomsten reguleret via mulighed for at etablere flekstidsordninger, annualiseret arbejdstid og hjemmearbejde — forudsat at dette aftales lokalt mellem virksomhed og medarbejder (eller medarbejderrepræsentant). Overenskomsten udgør dermed et gulv, ikke et loft: virksomhederne kan og bør supplere med mere detaljerede lokale aftaler om tilrettelæggelse.
Sammenligner man med løn- og lønforhøjelsesbestemmelserne i Butiksoverenskomsten 2025-2028, fremgår det, at industriens funktionæroverenskomst generelt tilbyder mere individuel fleksibilitet i kompensationsstrukturerne, men til gengæld kræver stærkere lokal forhandlingskapacitet.
Ferie, fridage og den særlige ferieretlige ramme
Ferie og fridage er et af de emner, der oftest giver anledning til misforståelser: hvad reguleres af Ferieloven, og hvad er der aftalt specifikt i overenskomsten?
Ferielovens minimumsstandard (lov nr. 60 af 30. januar 2018, med senere ændringer) fastslår ret til 25 feriedage pr. år. For funktionærer under IFO tilkommer der yderligere feriefridage oven i disse 25 dage — typisk 5 feriefridage pr. år, som er betalt og kan holdes efter aftale med arbejdsgiveren. Disse feriefridage er et overenskomstmæssigt plus, som ikke følger af Ferieloven.
Ferieberegningen for funktionærer med varierende løn (bonus, provision, overarbejdsbetaling) følger særlige regler: feriegodtgørelsen beregnes som 12,5 % af den ferieberettigede løn, medmindre der er aftalt fuld løn under ferie.
Omsorgsdage og særlige fridage er et andet vigtigt element. Overenskomsten fastlægger, at funktionærer har ret til et antal betalte omsorgsdage, der kan anvendes i forbindelse med pasning af syge børn, indlæggelse af nære familiemedlemmer m.v. Antallet af omsorgsdage pr. år og betingelserne for deres afholdelse er fastsat i overenskomstteksten.
Det er vigtigt at skelne: Ferieloven gælder som ufravigelig minimumslov, og overenskomsten kan kun fravige den til fordel for lønmodtageren. En arbejdsgivers ensidige begrænsning af feriefridagene i strid med overenskomsten udgør en overenskomststridig handling, der kan indbringes for Arbejdsretten.
Opsigelse og ansættelsesbeskyttelse — funktionærernes særlige stilling
Funktionærer nyder en stærkere ansættelsesbeskyttelse end timelønnede arbejdere, og det afspejler sig i overenskomsten. Beskyttelsen hviler på to søjler: Funktionærloven og de overenskomstspecifikke bestemmelser.
Opsigelsesvarsler efter Funktionærloven (lovbekendtgørelse nr. 1002 af 24. august 2017) er progressivt stigende med anciennitet: fra 1 måneds varsel i prøvetiden til op til 6 måneders varsel for funktionærer med mere end 5 års anciennitet, med mulighed for yderligere forlængelse efter 9 og 12 år. Industriens Funktionæroverenskomst fastsætter, at disse minimumsvarsler ikke kan forkortes ensidigt af arbejdsgiveren.
Godtgørelse ved usaglig opsigelse følger Funktionærlovens § 2b: en funktionær med mere end 1 års anciennitet kan kræve godtgørelse, hvis opsigelsen ikke er rimeligt begrundet i virksomhedens eller funktionærens forhold. Godtgørelsen kan udgøre op til 3 måneders løn — et beløb, der kan forhøjes ved langvarig anciennitet.
Fratrædelsesgodtgørelse er særskilt reguleret: efter 12 års uafbrudt ansættelse i virksomheden har funktionæren ret til en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 måneds løn, og efter 17 år 3 måneders løn, jf. Funktionærlovens § 2a.
Industriens Funktionæroverenskomst tilføjer i visse tilfælde yderligere proceduregarantier: kravet om forudgående advarsel ved misligholdelse, pligten til at tilbyde omplacering, og retten til at blive hørt, inden en afskedigelse træder i kraft. Tvister om overenskomstens fortolkning behandles ved det fagretlige system — med CO-industri og DI som parter — og i yderste konsekvens ved Arbejdsretten i København.
Officielle kilder og juridisk vejledning
For at sikre korrekt og opdateret forståelse af Industriens Funktionæroverenskomst 2025-2028 anbefaler vi at orientere sig direkte i de officielle dokumenter:
- CO-industri offentliggør den fulde overenskomsttekst på www.co-industri.dk
- Dansk Industri stiller vejledning og dokumenter til rådighed på www.danskindustri.dk
- Den fulde overenskomsttekst (opdateret maj 2025) kan hentes som PDF via CO-industri
- Arbejdsretten behandler fagretlige tvister og offentliggør domme og kendelser på www.arbejdsretten.dk
For funktionærer, der ønsker individuel rådgivning om deres konkrete rettigheder, anbefales kontakt til den relevante fagforeningskreds under CO-industri. Arbejdsgivere og HR-afdelinger bør inddrage juridisk rådgivning ved tvivl om implementering af overenskomstens regler — særligt i forbindelse med opsigelse, overarbejde og lokale lønforhandlinger.
Avertissement: Informationerne i dette dossier er udarbejdet til generel orientering og udgør ikke juridisk rådgivning. Overenskomsttolkning i konkrete sager bør altid ske i samråd med faglig organisation eller arbejdsretlig rådgiver.
Pension og forsikringer — tryghed ud over lønnen
Ud over de direkte lønkomponenter indeholder Industriens Funktionæroverenskomst 2025-2028 en markant pensionspakke. Arbejdsgiverbidraget på 11 % pr. 1. maj 2025 kombineres med lønmodtagerens eget bidrag, som typisk er fastsat til 5 % af grundlønnen. Det samlede pensionsbidrag udgør dermed 16 % — et niveau, der sikrer en solid opbygning af alderspension over en karriere i industrien.
Pensionsordningen administreres via de sektorspecifikke pensionsselskaber, typisk Industriens Pension, som er stiftet af CO-industri og DI. Industriens Pension tilbyder ikke blot alderspension, men også en bred vifte af forsikringsdækninger: invalidepension, ægtefælle-/samleverpension, børnepension og gruppelivsforsikring. Disse forsikringskomponenter er en del af den samlede overenskomstmæssige pakke — ikke frivillige tilvalg.
For funktionærer, der nærmer sig pensionsalderen, indeholder overenskomsten desuden bestemmelser om seniorordninger: mulighed for gradvis nedtrapning af arbejdstiden med bibeholdelse af pensionsbidrag eller tilsvarende kompensation. Dette er et element, der har fået stigende opmærksomhed i takt med den demografiske udvikling og debatten om et mere fleksibelt seniorkrydsfelt.
Samlet set udgør Industriens Funktionæroverenskomst 2025-2028 en af de mest omfattende sektoroverenskomster i dansk industri. De seks kerneområder — løn, overarbejde, ferie, opsigelse, arbejdstid og pension — udgør tilsammen et retligt sikkerhedsnet for de ca. 70.000 funktionærer, der er dækket, og en forudsigelig ramme for de virksomheder, der er bundet af aftalen.
