Din lønseddel som politiansat ændrer sig tre gange i OK26-perioden — men de præcise beløb afhænger af, hvilken lønstigning der udbetales hvornår, og om din funktion er dækket af den organisationsspecifikke pulje. Denne guide gennemgår lønudviklingen trin for trin fra april 2026 til marts 2029.
Lønrammens tre elementer: hvad den 8,7 % dækker
OK26's samlede lønramme på 8,7 % består af tre separate komponenter, der ikke alle udbetales automatisk:
De 6,37 % i generelle lønstigninger fordeles over tre overenskomstår. De præcise procentdele pr. rate er fastsat i overenskomstens bilag og udbetales pr. 1. april i hvert af de tre år. Den første rate udbetales med tilbagevirkende kraft fra 1. april 2026 — selvom aftalen først var vedtaget 6. maj 2026.
Vigtig sondring: lønrammen er ikke en lønstigning på 8,7 % fra dag 1. De 8,7 % er den akkumulerede maksimale stigning over hele perioden, fordelt på lønstigninger og andre forbedringer.
Trin 1 — 1. april 2026: den første lønstigning og efterbetalingen
Den første lønstigning under OK26 trådte i kraft 1. april 2026. Fordi overenskomsten ikke var vedtaget inden denne dato, skal al lønregulering for perioden 1. april–6. maj 2026 efterbetales.
Efterbetalingen beregnes som forskellen mellem den nye og den gamle lønsats for de 36 dage (1. april–6. maj). For en politibetjent på gennemsnitlig lønramme udgør det et beløb i størrelsesordenen 1.500-3.000 kr. afhængigt af anciennitet og eventuelle tillæg.
Hvordan kontrollerer du din efterbetaling?
- Find din lønseddel for maj 2026 og tjek, om der fremgår en linje "efterbetaling OK26" eller tilsvarende
- Beregn din timeløn for april 2026 baseret på den nye sats (jf. løntabellen fra Politiforbundet)
- Multiplicer med det antal timer, du var i tjeneste i perioden 1.-30. april 2026
- Sammenlign med det faktisk udbetalte beløb
- Hvis differencen er større end 100 kr., kontakt Politiforbundets lønsektion
Fejl i efterbetalingen er ikke usædvanlige og skyldes typisk forsinkelser i lønssystemets opdatering. Krav på korrekt efterbetaling kan rejses med renter jf. Renteloven § 5 fra forfaldsdatoen.
Trin 2 — 1. april 2027: den anden lønstigning
Den anden generelle lønstigning udbetales automatisk pr. 1. april 2027 — dvs. ingen efterbetaling, men en regulering af den løbende løn fra den dato.
For de fleste politiansatte vil stigningen fremgå direkte på lønsedlen for april 2027 som en justering af basislønnen. Tillæg beregnet som procentsatser af basislønnen (f.eks. natpenge og funktionstillæg i procent) vil automatisk stige proportionalt. Tillæg, der er fastsat som faste kronebeløb, stiger derimod ikke automatisk.
Sæson-tip til HR: Rigspolitiets lønsystemer bør forudkonfigureres til automatisk at aktivere stigningen 1. april 2027. Manuelle reguleringer øger risikoen for fejl og skaber unødvendig administrativ belastning.
Praktisk eksempel: Politibetjent Kasper, 38 år, ansat i Aarhus Politikreds med 8 års anciennitet, har en månedlig basisløn på 42.000 kr. brutto pr. april 2026. Med en generel stigning på (ex.) 2 % pr. overenskomstår stiger hans basisløn til ca. 42.840 kr. pr. april 2027 og til ca. 43.697 kr. pr. april 2028. Over tre år udgør det en stigning på ca. 1.697 kr./måned — eller ca. 20.364 kr./år — i 2028 sammenlignet med 2025.
Se sammenligning med lønstigninger for HK Kommunal-KL OK26

Trin 3 — 1. april 2028: den tredje og sidste lønstigning
Den tredje generelle lønstigning pr. 1. april 2028 er den sidste i OK26-perioden. Fra 1. april 2029 er overenskomsten udløbet, og forhandlingerne om OK29 vil (forudsat normale omstændigheder) allerede være indledt.
For ansatte med mange anciennitetsbaserede tillæg er den tredje lønstigning særlig vigtig: anciennitetsoptjening over OK26-perioden kan betyde, at den ansatte tillige rykker op på en højere løntrin — en dobbeltgevinst af den generelle stigning plus skiftet til nyt trin.
Den organisationsspecifikke pulje: hvad kan du forhandle?
Puljen på 0,72 % (ca. 42 mio. kr. pr. år) er et fleksibelt redskab, der forhandles lokalt. Den er ikke en standardiseret stigning men et pool, som tillidsrepræsentanter og Rigspolitiets HR-ledelse kan disponere over.
Typiske anvendelsesformer for puljen:
- Funktionstillæg: Ekstra tillæg til specialfunktioner, der ikke var dækket tilstrækkeligt i den generelle lønramme
- Lønforhøjelse for specifikke grupper: F.eks. tekniske efterforskere, der befinder sig under markedsgennemsnittet
- Engangsbonusser: Til ansatte med særlige præstationer eller i særlig belastende perioder (sjældenere, men muligt)
- Rammeforhøjelser: Generelle lønstigninger for en stillingskategori ud over den generelle rate
À retenir: Puljemidlerne er ikke garanterede. Tillidsrepræsentanten skal aktivt forhandle om fordeling. En betjent, der mener at have krav på et funktionstillæg fra puljen, bør kontakte sin TR tidligt i forhandlingsprocessen — ikke efterfølgende.
Anciennitet og løntrin under OK26
Politiansatte rykker automatisk op på næste løntrin ved opfyldelse af anciennitetskravet — normalt hvert 2. eller 3. år afhængigt af ansættelsesgruppens løntrinssystem. Under OK26 fortsætter disse automatiske anciennitetsskridt uforandret.
Anciennitetsbaserede lønforbedringer er vigtige at skelne fra de generelle OK26-stigninger: de to systemer kører parallelt. En betjent kan i samme måned opleve en generel OK26-stigning og et anciennitetsbaseret løntrinsryk — hvilket er den mest gunstige lønudviklingsscenario.
Hvad sker der med lønnen under orlov?
Politiansatte under barselsorlov, sygeorlov eller forældreorlov bevarer typisk deres fulde løn (for barsel: i overensstemmelse med overenskomstens barselsbestemmelser). De generelle lønstigninger pr. 1. april gælder også ansatte på orlov — stigningen beregnes ud fra den løn, der er gyldig på ikrafttrædelsesdatoen.
Anciennitetsoptjening under barsel er beskyttet under Ligebehandlingsloven (LBL) § 9: orlovsperioder tæller med i ancienniteten som om arbejdet var udført. Dette er også gældende for OK26-periodens lønudvikling.
Skat og nettoløneffekten af OK26's lønstigninger
Bruttolønsstigningerne i OK26 reduceres af skat og AM-bidrag. For en gennemsnitlig politibetjent i topskat kan nettoeffekten af en generel lønstigning på f.eks. 2 % udgøre ca. 1,1-1,3 % i nettostigning (afhængigt af den individuelle skatteprocent og eventuelle fradrag).
Ansatte med lav indkomst eller mange fradrag oplever en relativt højere nettostigning end ansatte i topskat. Det er relevant at have in mente, når man vurderer, om OK26's lønforbedringer er reelle for ens personlige situation.
Se, hvad OK26 betyder for løn for statsansatte generelt

Avertissement: Denne artikel er af informativ karakter og udgør ikke skatterådgivning. Kontakt SKAT eller en skatterådgiver for beregning af din individuelle nettoløneffekt.
Lønsammenligning: politiansatte vs. sammenlignelige statsgrupper
Et centralt spørgsmål i enhver overenskomstforhandling er, om lønnen er konkurrencedygtig. For Politiforbundets forhandlere har det historisk været en udfordring at tiltrække og fastholde betjente, der kan søge job i det private sikkerhedserhverv med højere løn men færre sociale rettigheder.
OK26's lønramme på 8,7 % over tre år er på linje med andre statslige OK26-aftaler. Men politiansatte har en væsentlig fordel i tillægsstrukturen: natpenge, funktionstillæg og beredskabsgodtgørelse løfter den effektive timeløn markant over basislønnen for betjente i skifteholdsordninger.
En politibetjent med 37-timers normtid, der arbejder 40 % af sine vagter i nattimerne og 20 % i weekender, kan have en effektiv lønstigning under OK26 der reelt overstiger de nominelle 6,37 %, fordi tillæggene beregnes af den stigende basisløn.
For HR-chefer og ledere, der sammenligner politiansattes lønpakke med private arbejdsgivere, er det vigtigt at medregne:
- Statens pensionsbidrag (højere end mange private virksomheder)
- Gruppelivsforsikringen (inkluderet i ansættelsespakken)
- Adgangen til Fritvalgskonto og aldersbaserede ekstra fridage
- Job-stabiliteten og den fagretlige beskyttelse
Lønforhandling for tillidsrepræsentanter: syv konkrete råd
Tillidsrepræsentanter, der forhandler lokal lønfordeling fra den organisationsspecifikke pulje, bør forberede sig grundigt:
- Kortlæg markedsdata: Hvad tjener sammenlignelige roller i politikredsene? Rigspolitiets HR-afdeling har adgang til lønstatistik.
- Identificér underprioritered stillingskategorier: Hvilke funktioner har ikke fået tillæg i OK24-perioden?
- Prioritér specifikt: Et konkret krav er stærkere end et generelt ønske. "Hundepatruljer bør have 800 kr./måned i ekstra funktionstillæg" er bedre end "hundepatruljer bør have mere."
- Brug overenskomstens formuleringer: Puljens anvendelsesområde er defineret i OK26's bilag — brug den præcise terminologi.
- Dokumentér eksisterende skævheder: Lønslip-statistik for stillingskategorier er et effektivt forhandlingsinstrument.
- Forhandle skriftligt: Al aftalt fordeling bør bekræftes skriftligt af begge parter.
- Inddrag Politiforbundets forhandlingsafdeling: Ved komplekse forhandlinger kan en konsulent fra forbundet deltage.
"Den lokale forhandling om puljemidlerne er den vigtigste lønforbedring, som tillidsrepræsentanten kan opnå for de mest specialiserede betjente. Den generelle lønstigning gives automatisk — men puljens anvendelse kræver proaktiv indsats," understreger Politiforbundets juridiske afdeling i sin vejledning til tillidsrepræsentanter [Politiforbundet, OK26-vejledning 2026].
Løn under særlige ansættelsesforhold
Politiansatte i særlige ansættelsesforhold — f.eks. deltid, fleksjob eller beordret udstationering — har egne lønreglerunder OK26:
Deltidsansatte: Lønstigningerne under OK26 beregnes forholdsmæssigt af deltidslønnen. En betjent på 30 timer om ugen modtager 30/37 af de generelle stigninger (i kroner). Procentsatsen er den samme som for fuldtidsansatte.
Fleksjobbere: Fleksjobansat politi er ansat på ændrede vilkår med løntilskud fra kommunen. Den del af lønnen, som Rigspolitiet betaler direkte, reguleres af OK26 på normal vis. Det kommunale løntilskud reguleres separat efter fleksjoblovgivningen.
Udstationerede betjente: Betjente, der er beordret udstationeret til internationale opgaver (FN, EU-missioner mv.), er som udgangspunkt dækket af de generelle OK26-lønstigninger men kan have tillæg reguleret af specifik udstationeringsvejledning fra Rigspolitiet og Udenrigsministeriet.
Betjente i prøvetid: Den første OK26-lønstigning gælder fra ansættelsens start — der er ingen karensperiode for generelle lønstigninger.
Hvornår er lønnen ikke reguleret af OK26?
Politichefer og ansatte på individuelle kontrakter (chefkontraktsansatte) er typisk ikke dækket af Politiforbundets overenskomst. Disse ansatte forhandler løn individuelt med Rigspolitiet inden for en separat ramme fastsat af Moderniseringsstyrelsen. OK26's 8,7 %-ramme er en politisk reference for sådanne forhandlinger, men ikke bindende.
Avertissement: Lønoplysningerne i denne artikel er af generel karakter. De præcise procentsatser pr. overenskomstår er fastsat i OK26's bilag og bør konsulteres direkte. Kontakt Politiforbundet for din personlige lønberegning.
Realløn og købekraft: holder OK26's stigninger inflationen ude?
Et afgørende spørgsmål for den ansatte er ikke bare den nominelle lønstigning men den reale — dvs. stigningen efter inflation. Danmarks Nationalbank estimerede i april 2026 en inflation på 2,3 % for 2026 [Nationalbanken, Prognose april 2026]. Statistik Danmark har for 1. kvartal 2026 målt en inflationsrate på 2,1 % (HICP) [Danmarks Statistik, KPI april 2026].
Sætter man den første OK26-lønstigning (forudsat ca. 2 % af den samlede 6,37 %) op mod 2,3 % inflation, er reallønsudviklingen i 2026 omtrent nul til svagt negativ — en situation der kendes fra de seneste inflationsår.
For 2027 og 2028 er inflationsprognoserne usikre. Nationalbanken forventer normalisering mod 2 %, hvad der vil give en moderat positiv reallønsudvikling i OK26-periodens anden og tredje år. Men som enhver konjunkturvurdering er dette forbehold: geopolitiske begivenheder, energipriser og den globale økonomi kan ændre billedet.
Konklusion for den ansatte: OK26 giver forudsigelig lønudvikling men ikke nødvendigvis garanti for reallønsgevinster i alle tre år. De ansattes samlede lønpakke — inkl. tillæg, pension og Fritvalgskonto — gør dog den effektive lønudvikling mere robust end basislønnen alene.








