Helene PetersenGymnasielærerne er i 2026 tilbage i en periode med ny overenskomst — og overarbejde er fortsat et af de mest kontroversielle emner i arbejdslivet på de danske gymnasier. Hvert skoleår sætter opgavebeskrivelsen rammen for, hvad gymnasielæreren skal levere. Men hvad sker der, når opgaverne vokser ud over denne ramme? Og hvilke tillægsydelser kan man som gymnasielærer gøre krav på? OK26-aftalen indeholder specifikke svar — men de kræver fortolkning for at forstå i praksis.
Overarbejde for gymnasielærere: hvornår opstår det?
Gymnasielærere arbejder ikke inden for den klassiske 37-timers-uge med klokke-styret overtid. I stedet reguleres arbejdsmængden af normtimesystemet: hvert skoleår udarbejder skolens ledelse en opgavebeskrivelse, der specificerer, hvad gymnasielæreren skal levere — undervisningstimer, forberedelsestid, eksaminer, møder og øvrige opgaver — omregnet til normtimer for skoleåret.
Overarbejde opstår, når den faktiske arbejdsbyrde systematisk overstiger det, der er fastsat i opgavebeskrivelsen, og gymnasielæreren udfører dette merarbejde på ledelsens opfordring. Det er et vigtigt skel: opgavebeskrivelsen er ikke blot en plan — den er det kontraktuelle grundlag for arbejdsomfanget.
Normtimesystemet og overarbejdets grænse
Normtimesystemet for gymnasielærere er reguleret i GL's overenskomst og fastlægger, at et skoleår udgør et bestemt antal normtimer (typisk ca. 1.680 timer pr. år for en fuldtidsansat). Fordelingen af disse timer på de konkrete opgaver aftales i opgavebeskrivelsen.
Overskrider den faktisk afleverede opgavemængde normtimerne med en specificerbar årsag — f.eks. at skolelederen pålægger gymnasielæreren yderligere undervisningsopgaver i løbet af skoleåret — er dette overarbejde i overenskomstens forstand, og gymnasielæreren har krav på kompensation.
Eksamenstilsyn og censoropgaver: er det overarbejde?
Eksamenstilsyn er en del af gymnasielærerens normale arbejdsopgaver og indgår som udgangspunkt i normtimerne. Det er ledelsens opgave at sikre, at eksamenstilsynet er korrekt indregnet i opgavebeskrivelsen.
Censoropgaver er anderledes: En gymnasielærer, der fungerer som ekstern censor ved en anden institution, udfører dette arbejde for Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) — og honoreres af STUK efter særskilte censorsatser. Dette er ikke overarbejde i GL-overenskomstens forstand, da opgaven formelt er hos en anden arbejdsgiver.
Kompensation for overarbejde: afspadsering eller tillæg?
GL's overenskomst giver gymnasielæreren ret til kompensation for overarbejde, der er pålagt af ledelsen. Kompensationen kan tage to former: afspadsering (fridage svarende til overtiden) eller udbetaling med et tillæg. Valget afhænger af den lokale aftale og den konkrete situation.
| Kompensationsform | Beregning | Hvornår bruges den? |
|---|---|---|
| Afspadsering 1:1 | 1 time overarbejde = 1 time fri | Foretrukket ved kortvarigt overarbejde |
| Afspadsering med tillæg | 1 time overarbejde = 1,5 time fri | Overarbejde på særlige tidspunkter |
| Kontant udbetaling | Timeløn + 50 % tillæg | Når afspadsering ikke er mulig inden for rimelig tid |
| Kontant udbetaling (intensiv) | Timeløn + 100 % tillæg | Overarbejde på søn- og helligdage |
Satser ifølge GL's overenskomst og AC-rammen; konkrete satser aftales lokalt inden for overenskomstens rammer [Forlig OK26 MEDST-AC, 2025].
Nøglepunkt: Afspadsering skal aftales og afvikles inden for rimelig tid — typisk inden udgangen af det skoleår, hvori overarbejdet er udført. Hvis afspadsering ikke kan afvikles inden fristen, konverteres den automatisk til kontant udbetaling med det aftalte tillæg.
Gymnasielærere, der oplever systematisk overarbejde uden anerkendelse, bør kontakte sin GL-tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten kan dokumentere overarbejdet og rejse en forhandling med skolelederen om enten justering af opgavebeskrivelsen eller kompensation. I grove tilfælde kan sagen bringes til GL's faglige voldgift — se den centrale overenskomstinstans Arbejdsretten for proceduren.
Tillægsydelser i GL's overenskomst: hvad er dækket?
Tillægsydelser er opgaver ud over den ordinære undervisningsforpligtelse, der honoreres særskilt. GL's overenskomst og de lokale tillægsaftaler definerer, hvilke opgavetyper der kvalificerer til tillæg, og i hvilken form kompensationen ydes.
Tillægsydelser opdeles i to kategorier:
- Centrale tillægsydelser (fastsat i overenskomsten): Disse er defineret i GL's overenskomst og har minimumssatser, der ikke kan forhandles til et lavere niveau lokalt.
- Lokale tillægsydelser (forhandlet på institutionen): Disse aftales direkte med skoleledelsen og kan have forskellig størrelse og varighed.
Studievejledning og koordinatorfunktioner
Studievejledning er en af de hyppigste tillægsydelser for gymnasielærere. En gymnasielærer, der varetager studievejledning som en del af sin stilling, modtager et funktionstillæg, der typisk er fastsat som et vist antal normtimer ekstra eller som et månedligt kronebeløb aftalt lokalt.
Koordinatorfunktioner — f.eks. pædagogisk koordinator, IT-koordinator, eksamensleder — honoreres tilsvarende. Honorarens størrelse afhænger af opgavens reelle omfang (timer pr. uge), og den bør dokumenteres i opgavebeskrivelsen for at undgå misforståelser om, hvad der er inkluderet i grundlønnen.
Projektarbejde, ekstra undervisning og vikartimer
Vikartimer (afløsning for syge kolleger) er en særlig kategori: de er ikke automatisk overarbejde, men bør indgå i den samlede normtimeberegning. Har gymnasielæreren allerede fulde normtimer i opgavebeskrivelsen, og pålægges vikartimer oven i, er der tale om overarbejde.
Ekstra undervisningsforløb — fx sommerkurser eller erhvervsrettede korte forløb arrangeret af institutionen — er typisk ikke dækket af standardopgavebeskrivelsen og honoreres som særskilt tillægsydelse efter GL's satser eller lokalt aftalt.
Sammenligning med andre offentligt ansatte: overarbejde og tillægsydelser for SOSU-personale bygger på et timesystem, der er meget mere direkte end gymnasielærernes normtime-model, og illustrerer den principielle forskel i overenskomstsystemerne.
Scenario: Thomas overskrider sin normtimeopgavebeskrivelse
Thomas er gymnasielærer i matematik og fysik på et STX-gymnasium i Roskilde med 8 års anciennitet. Hans opgavebeskrivelse for skoleåret 2026-2027 indeholder 760 normtimer til undervisning og forberedelse samt 920 normtimer til øvrige opgaver (møder, vejledning, administration) — i alt 1.680 normtimer.
I januar 2027 pålægger skolelederen Thomas at overtage yderligere 40 undervisningstimer fra en syg kollega. Thomas dokumenterer de ekstra timer og afleverer en timetælling til sin tillidsrepræsentant. Da de ekstra 40 undervisningstimer oversætter til ca. 80 normtimer inkl. forberedelsestid, overskrider Thomas' faktiske arbejdsbyrde normtimerammen med 80 timer — klart overarbejde i overenskomstens forstand.
Tillidsrepræsentanten kontakter skolens administrative leder og fremlægger dokumentationen. Parterne aftaler, at Thomas modtager 80 timers afspadsering i maj 2027 som fuld kompensation. Da Thomas har planer i maj, kan afspadsering ikke aftales i tide, og kompensationen konverteres til kontant udbetaling med 50 % tillæg — i alt 120 normtimers betaling for 80 normtimers overarbejde.
Scenariet illustrerer to vigtige pointer:
- Dokumentation er afgørende — uden løbende registrering er det vanskeligt at bevise overarbejdet
- Tillidsrepræsentanten er den naturlige mediator, inden sagen eskaleres til GL's juridiske afdeling
Fritvalgskontoen og tillægsydelsernes fremtid fra 2028
Fra 1. januar 2028 aktiveres fritvalgskontoen som en del af GL's overenskomst. For overarbejde og tillægsydelser ændres den overordnede systemlogik ikke — kompensationen for faktisk overarbejde forbliver enten afspadsering eller kontantudbetaling. Men fritvalgskontoen tilbyder en ny dimension: gymnasielærere kan fra 2028 anvende kontoens bidrag til fritvalgsfridage, som kan koordineres med eventuelt uafviklet afspadseringstid.
Fritvalgskontoen er ikke en substitut for overarbejdskompensation — den er et selvstændigt tillæg baseret på et arbejdsgiverbidrag. Men kombinationen af fritvalgsfridage og afspadseringsret giver gymnasielærere øget fleksibilitet i planlægningen af arbejdets opholdstider. Se fritvalgsbeløb i OK26 for en sammenligning med den tilsvarende model i kommunernes overenskomst.
Overarbejde og [Arbejdsmiljøloven](https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/2062): hvad er gymnasieskolens forpligtelse?
Ud over overenskomstens regler er gymnasieskolerne underlagt Arbejdsmiljøloven, der stiller krav om et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø. Systematisk overarbejde, der fører til stress, udbrændthed eller reduceret velvære, kan udløse Arbejdstilsynets tilsynspligt og potentielt et påbud til gymnasieskolen om at reducere arbejdsbelastningen.
Gymnasielærere, der oplever, at overarbejdet er udtryk for en strukturel mangel på normtimeplanlægning snarere end ekstraordinære situationer, kan anmode om, at Arbejdstilsynet gennemfører en APV (Arbejdspladsvurdering). APV'en er en lovpligtig vurdering, som gymnasieskolen alligevel skal gennemføre hvert 3. år — gymnasielæreren kan anmode om en fremrykket APV, hvis arbejdsmiljøproblemerne er akutte.
Ofte stillede spørgsmål om overarbejde og tillægsydelser for gymnasielærere
Kan gymnasieledelsen tvinge en gymnasielærer til overarbejde? Overarbejde kan kun pålægges i ekstraordinære situationer og under forudsætning af, at gymnasielæreren kompenseres i overensstemmelse med overenskomstens regler. Et ensidigt ledelsespåbud om permanent overbelastning er i strid med overenskomsten. Kontakt din tillidsrepræsentant ved tvivl.
Hvad er forskellen på normtimer og undervisningstimer? Normtimer er den samlede årsramme for al arbejde — undervisning, forberedelse, møder, administration mv. Undervisningstimer er alene de timer, gymnasielæreren underviser direkte. Forberedelsestid til undervisning udgør typisk ca. 0,5-0,7 normtime pr. undervisningstime, afhængigt af faget og niveauet.
Skal jeg selv registrere overarbejdstimer? Det er en god praksis at registrere overtiden løbende — eksempel: i en logbog eller institutionens tidsstyringssystem. Det er dog institutionens ansvar at sikre korrekt normtimeregistrering i opgavebeskrivelsen. Din registrering fungerer som dokumentation i en eventuel tvist.
Hvad sker der, hvis overarbejdsafspadseringen ikke er afviklet ved skoleårets afslutning? Ifølge GL's overenskomst skal uafviklet afspadseringstid normalt konverteres til kontant udbetaling. Din institution kan ikke vælge at lade afspadsering "bortfalde" uden kompensation — det er overenskomstbrud.
Kan tillægsydelserne aftales mundtligt? Nej. Tillægsydelser bør altid aftales skriftligt — ideelt via GL's standardblanketter eller i en lokal lønaftale. En mundtlig aftale er principielt gyldig, men vanskelig at håndhæve ved tvister.
Bemærkning: Denne artikel er vejledende og erstatter ikke juridisk rådgivning. For konkret vejledning om din overenskomstsituation, kontakt GL's lokale tillidsrepræsentant eller GL's sekretariat.
Dokumentation af overarbejde og tillægsydelser: en praktisk guide
Korrekt dokumentation er den vigtigste forudsætning for at håndhæve sine rettigheder under GL's overenskomst. Her er en struktureret fremgangsmåde for gymnasielærere:
Trin 1: Kend din opgavebeskrivelse. Indhent en kopi af din underskrevne opgavebeskrivelse fra skoleårets begyndelse. Den er det juridiske udgangspunkt for enhver overarbejdsvurdering.
Trin 2: Registrer løbende. Anvend institutionens tidsstyringssystem eller en personlig logbog. Notér dato, opgavebeskrivelse og normtimer brugt for alle opgaver, der ikke er beskrevet i den ordinære opgavebeskrivelse.
Trin 3: Giv tidlig besked. Hvis du opdager, at du systematisk overskrider normtimerne, orientér din GL-tillidsrepræsentant og din leder straks — ikke ved skoleårets afslutning. Tidlig dialog er langt mere effektiv end efterfølgende klager.
Trin 4: Anmod om justeret opgavebeskrivelse. Fremsæt et skriftligt ønske om, at opgavebeskrivelsen justeres til at afspejle den faktiske arbejdsbyrde. Ledelsen er forpligtet til at behandle din anmodning.
Trin 5: Eskalér ved manglende løsning. Hvis dialog ikke fører til en aftale, kan GL's tillidsrepræsentant anmode om en mægling mellem lærer og leder via GL's sekretariat. I yderste fald rejses sagen som en faglig voldgift ved Arbejdsretten.
Den gennemsnitlige behandlingstid for en overenskomstsag om overarbejde ved faglig voldgift er 3-6 måneder, og ca. 75 % af sager afsluttes med en aftale inden voldgiftsmødet, ifølge GL's årsrapport [2024].
Tillægsydelsernes skattemæssige behandling
Tillægsydelser og overarbejdsbetaling beskattes som almindelig indkomst (A-indkomst) og indgår i grundlaget for den marginalskat, gymnasielæreren betaler. Der er ingen særlig skattefritagelse for tillæg under GL's overenskomst — det adskiller sig fra visse private sektors udlægsordninger.
Overarbejdstillæg, der konverteres til afspadsering i stedet for kontant udbetaling, udløser ingen skattemæssig hændelse på tidspunktet for optjeningen. Beskatningen sker først, hvis den afspadseringsret efterfølgende ikke kan afvikles og konverteres til kontant udbetaling.
Kontakt din pengeinstitutforbundne skatterådgiver eller GL's sociale og juridiske sekretariat, hvis du er usikker på de skattemæssige konsekvenser af at modtage større overarbejdsudbetalinger i ét regnskabsår.
