Resistente bakterier: 591 patienter i 2025 og 34 udbrud, hvad det betyder

Sygeplejerske afspritter hænder på sygehusgang ved isolationsstue

Fotokreditering

6 min læsetid 17. november 2026

Statens Serum Institut (SSI) har den 17. november 2026 oplyst, at 591 patienter i Danmark havde bakterier med carbapenemaser (CPO) i 2025, mod 527 året før. Tallene stammer fra den danske resistensrapport DANMAP 2025. I 2016 var tallet 99. Hvad betyder det for dig, hvis du skal indlægges eller har en pårørende på sygehus?

Hvad er CPO, og hvorfor taler SSI om udbrud?

CPO står for carbapenemase-producerende organismer. Det er bakterier, der danner enzymer, som gør dem resistente over for carbapenemer. Det er en gruppe antibiotika, som ofte hører til de sidste behandlingsmuligheder ved alvorlige bakterielle infektioner. En undergruppe, CPE, omfatter tarmbakterier som E. coli og Klebsiella pneumoniae.

Ifølge SSI blev der i 2025 registreret 34 CPO-udbrud, som involverede i alt 176 patienter. Nogle udbrud har varet flere år. Mange af dem hænger sammen med sundhedsvæsenet. Bakterierne kommer til Danmark med rejsende, men de spredes også mellem patienter på danske sygehuse.

SSI har ikke i meddelelsen peget på bestemte sygehuse eller regioner. Det er derfor ikke muligt at sige, om dit lokale sygehus er berørt.

Spørgsmålet mange stiller: Bliver jeg syg af at have bakterien?

Mange spørger, om man er syg, hvis man bærer en resistent bakterie. Svaret afhænger af, hvor bakterien sidder, og hvor stærkt dit immunforsvar er. Tarmbakterier som E. coli findes naturligt hos de fleste. En person kan altså bære en resistent udgave uden symptomer. Problemet opstår, hvis bakterien kommer ind i blodet, urinvejene eller et operationssår. Så er behandlingsvalgene færre, fordi de mest effektive antibiotika ikke virker.

Det betyder, at beskeden fra sundhedspersonalet om at blive screenet eller isoleret ikke er et tegn på, at du er særlig syg. Den er en del af arbejdet med at stoppe spredning.

Hvorfor stiger tallet?

SSI skriver, at man gennem en årrække har set flere patienter med de her bakterier. Anders Rhod Larsen fra SSI siger i meddelelsen: "Det er bekymrende, at vi gennem en årrække har set flere patienter med de her bakterier."

SSI fremhæver to ting som afgørende. Den ene er at finde bakterierne og deres spredning så tidligt som muligt. Den anden er helgenomsekventering, hvor man sammenligner bakteriernes arvemasse og dermed kan koble patienter sammen og afsløre udbrud. SSI kalder tæt og vedvarende overvågning helt afgørende for at begrænse spredningen.

Tallene for dyr og fødevarer er foreløbig beroligende. DTU Fødevareinstituttet undersøger hvert år raske dyr og kød fra detailhandlen, og CPO er ikke fundet dér i Danmark. SSI skriver dog, at udviklingen i Europa giver anledning til bekymring.

Tal der giver perspektiv: fra 99 til 591 patienter

Udviklingen kan sættes op i tal. I 2016 fandt man CPO hos 99 patienter. I 2024 var tallet 527, og i 2025 var det 591. Det er 64 flere patienter på ét år og næsten seks gange så mange som for ni år siden. Over de ni år er antallet altså steget med omkring 497 patienter.

Når 176 af de 591 patienter i 2025 var knyttet til udbrud, svarer det til knap tre ud af ti. Det er en andel, SSI ikke selv har opgjort i meddelelsen, men den kan regnes ud af de oplyste tal. De resterende patienter er enkeltstående fund, hvor bakterien for eksempel kan være kommet med en rejse til udlandet.

Hvad betyder det for patienter og pårørende?

Hvis du er indlagt på en afdeling med et udbrud, kan du opleve, at personalet tager prøver fra svælg, endetarm eller sår, at du får en enestue, og at personalet bruger særligt tøj. Det er almindelige tiltag for at stoppe smitte. De er ikke et udtryk for, at du har gjort noget forkert.

Pårørende kan få at vide, at de skal afspritte hænder, tage værnemidler på eller undlade at bruge fælles opholdsrum. Spørg personalet om reglerne, før du kommer på besøg, fordi de kan variere mellem afdelinger.

Har du fået en infektion efter en behandling, og du mener, at den kunne være undgået, kan du bede om at se din journal. En læge eller en patientrådgiver kan hjælpe dig med at forstå, hvad der står, og hvilke muligheder du har for at klage.

Et konkret eksempel: Hofteoperation og fem dages indlæggelse

Tag en 72-årig, der får en ny hofte i januar 2027 og er indlagt i fem dage. Under indlæggelsen får vedkommende en urinvejsinfektion. Prøven viser en Klebsiella, som er resistent over for flere antibiotika.

Hvis bakterien kun er resistent over for de almindelige midler, kan lægen vælge et carbapenem, og behandlingen følger et kendt forløb. Hvis bakterien derimod danner carbapenemase, virker det middel ikke. Lægen må vælge blandt få alternativer, og behandlingen kan kræve længere indlæggelse eller intravenøs behandling.

Hvis patienten desuden bliver koblet til et udbrud, kan afdelingen indføre isolation, screening af medpatienter og skærpet rengøring. Det kan forsinke udskrivelsen. For patienten betyder det flere dage på sygehuset, og for familien betyder det besøgsregler, de ikke kender i forvejen.

Eksemplet er konstrueret, men det viser, hvorfor tallene fra SSI betyder noget: hver ekstra patient med CPO øger risikoen for, at en almindelig infektion bliver svær at behandle.

Hvorfor helgenomsekventering gør en forskel

Når to patienter på samme afdeling har samme type bakterie, kan det være tilfældigt. Helgenomsekventering viser, om bakterierne er så ens, at de må stamme fra samme kilde. Fordi SSI sammenligner prøver fra hele landet, kan et udbrud opdages, selv om patienterne er indlagt på forskellige sygehuse eller på forskellige tidspunkter.

Det er også derfor, nogle udbrud er registreret over flere år. Når bakterier sidder i tarmen hos en patient uden symptomer, kan de følge med patienten ved senere indlæggelser. En tidlig opsporing giver afdelingerne mulighed for at screene, isolere og rengøre, før flere bliver smittet.

Hvad kan du selv gøre?

Du kan ikke fjerne risikoen alene, men du kan gøre disse ting:

  • Oplys altid, hvis du har været indlagt på et sygehus i udlandet eller har modtaget behandling dér. Det kan afgøre, om du bliver screenet ved indlæggelse.
  • Spørg personalet, hvis du er i tvivl om isolation eller prøver. De er forpligtet til at forklare, hvorfor de tager dem.
  • Vask og afspritte hænder ved besøg på sygehus og plejehjem, og lad være at besøge syge, hvis du selv har diarré eller en infektion.
  • Tag kun antibiotika, når en læge har ordineret det, og gennemfør kuren som aftalt. Brug af antibiotika uden grund fremmer resistens generelt.

Rejser du til lande med høj forekomst af resistente bakterier og får behandling dér, er det en god idé at nævne det for din læge bagefter. Du kan også læse om, hvordan et andet udbrud blev håndteret, i artiklen om Europas største difteri-udbrud i 70 år, eller om hvornår en almindelig infektion fra et dyrebid bør ses af en læge i kattebid og kradser.

Hvornår bør du kontakte en læge?

Kontakt egen læge eller lægevagten, hvis du efter en indlæggelse eller operation får feber, et sår der ikke heler, rødme og hævelse omkring et operationssår eller symptomer på urinvejsinfektion som svie og hyppig vandladning. Ring 112 ved høj feber med påvirket almentilstand, forvirring eller vejrtrækningsbesvær.

Har du en kronisk sygdom, får kemoterapi eller tager immundæmpende medicin, bør du tale med din læge på forhånd om, hvordan en infektion skal håndteres, hvis du bliver indlagt. En speciallæge i infektionssygdomme eller klinisk mikrobiologi kan forklare, hvilke behandlingsmuligheder der findes ved resistente bakterier.

På Expert Zoom kan du få kontakt til læger og sundhedsfaglige eksperter, der kan hjælpe dig med at forstå dine prøvesvar, din behandling og dine rettigheder som patient.

Denne artikel er generel information og erstatter ikke rådgivning fra din læge. Kontakt altid sundhedspersonale ved konkrete symptomer eller bekymringer.

Kilde: Statens Serum Institut, nyhed om flere patienter knyttet til udbrud med resistente bakterier, opdateret 17. november 2026.

Fotokreditering : Dette billede er genereret af kunstig intelligens.

Fordele

Hurtige og præcise svar på alle dine spørgsmål og anmodninger om assistance i mere end 200 kategorier.

Tusindvis af brugere har opnået en tilfredshed på 4,9 ud af 5 for de råd og anbefalinger, der er givet af vores assistenter.