Brand i Køge Havn: hvem betaler for røgskaderne på din bil, din facade og din forretning?

Køge Havn ved aftenstid – industrihavnen ramte af storbrand i metalskrot 29. august 2026

Photo : Jens Cederskjold / Wikimedia

Katrine Katrine LundAdvokater
6 min læsetid 29. august 2026

Den 29. august 2026 brød flammerne løs i en stor bunke metalskrot på Køge Havn. Inden for minutter var røgskyen synlig på lang afstand — ifølge TV 2 helt ind til København. Politiet udsendte sirenealarm for Køge by og opfordrede beboere til at lukke vinduer og holde sig inde. Brandvæsenet arbejdede intensivt på Nordhavnsvej 22, og fareområdet nær havnen forblev aktivt i timevis, selv efter at branden var bragt under kontrol. Årsagen undersøges stadig, men kendskabet til havnebrande peger mod et velkendt og voksende problem: lithiumbatterier skjult i metalskrottet.

Hvad skete der på Køge Havn den 29. august 2026?

En storbrand brød ud i en ophobning af metalskrot på Køge Havn lørdag formiddag. Brandvæsenet ankom hurtigt, men røgudviklingen var massiv, og en tyk, sort røgsky drev ind over Køge by og omegn. Politiet aktiverede sirenealarmen og bad alle i området om at søge indendørs.

Køge Havn er en aktiv industrihavn, og metalskrot er en central del af aktiviteten. Virksomheder modtager, sorterer og viderebehandler skrot fra privat og erhvervsmæssig aflevering. Problemet er, at det indleverede skrot i stigende grad indeholder elektronikaffald med lithiumbatterier — fra el-cykler, mobiltelefoner, elværktøj og elektriske køretøjer.

Branden var bragt under kontrol lørdag middag, men Køge Havns nærliggende virksomheder, beboere og parkerede køretøjer var allerede ramt af røg, sod og vand fra slukningstiltagene.

Lithiumbatterier i metalskrot: en velkendt risiko med juridiske konsekvenser

At lithiumbatterier i metalskrot forårsager brande er ikke nyt. Køge Kommune har i samarbejde med Brandvæsenet, Køge Havn, skrotvirksomhederne og affaldsselskabet ARGO I/S arbejdet på tværgående forebyggelsesinitiativer. Problemet er veldokumenteret: Når kraner og skrotmaskiner bearbejder metalstablerne, kan batterierne beskadiges og begynde at overophede — og antænde sig selv timer efter, uden nogen synlig advarsel.

Overophedede lithiumbatterier kan nå temperaturer på over 1.000 grader Celsius. De brænder langsommere og mere vedvarende end organisk materiale og er ekstremt svære at slukke med vand alene. Røgen indeholder tungmetaller, tjærestoffer og sundhedsskadelige partikler, som ikke blot er ubehagelige, men kan udgøre en reel sundhedsrisiko ved længere eksponering. I tilfælde som Køge Havn kan røgen desuden blande sig med restprodukter fra andre skrotmaterialer — bly, krom og nikkel er hyppige fund i analyser af metalskrotrøg og er alle klassificerede som potentielt kræftfremkaldende stoffer.

Det juridisk afgørende spørgsmål er: Vidste virksomheden, at dette kunne ske? Og tog den de nødvendige forholdsregler?

Svaret på det første spørgsmål er næsten med sikkerhed: Ja. Branden på Køge Havn er ikke den første af sin slags i Danmark. Hvis en skrotvirksomhed deltager i forebyggelsessamarbejde med kommunen og brandvæsenet, ved den om risikoen. Spørgsmålet er, om den handlede derefter — og det er præcis det, en advokat vil afdække.

Hvornår er skrotvirksomheden ansvarlig — og ikke din forsikring?

Mange danskere ved, at de kan anmelde brandskader til deres indboforsikring eller erhvervsforsikring. Men der er en afgørende forskel på at lade din forsikring håndtere skaden og at kræve erstatning direkte fra den virksomhed, der forårsagede branden.

Ifølge dansk erstatningsret kan en virksomhed holdes ansvarlig, hvis tre betingelser er opfyldt:

1. Uagtsomhed (culpa): Virksomheden handlede ikke i overensstemmelse med, hvad der med rimelighed måtte forventes. For eksempel: Havde den procedurer for sortering og opbevaring af skrot med lithiumbatterier? Fulgte den dem?

2. Årsagssammenhæng: Der skal være en direkte forbindelse mellem virksomhedens adfærd og din skade. Røg fra Nordhavnsvej 22, der beskadiger din forretning 50 meter derfra, er et klart eksempel.

3. Dokumenterbart tab: Du skal kunne dokumentere, hvad du har tabt — i kroner og ører.

Derudover gælder den danske naboretsregel (DL 3-19-2): En virksomhed kan ikke lovligt benytte sin ejendom på en måde, der volder naboejendomme eller andre nærliggende ejendomme unødvendig skade eller ulempe — selv hvis virksomheden ikke handlede decideret uagtsomt. Det giver naboer til Køge Havn en ekstra retlig beskyttelse.

En intern forsikringssag og et erstatningskrav mod en ansvarlig tredjepart er to meget forskellige processer. Din forsikring er hurtigere, men har selvrisiko, og dækker måske ikke alt — og din forsikring vil typisk overtage regreskravet mod den ansvarlige part, hvis den har udbetalt. Det betyder, at du mister kontrollen over processen.

Ifølge Forsikringsoplysningen — det officielle, uafhængige informationsorgan for forsikring i Danmark — har du ret til at søge erstatning hos naboen eller dennes forsikring, hvis naboen er skyld i en brand. Det gælder ikke bare private naboer, men i fuldt omfang også erhvervsvirksomheder med ansvarsforsikring. En advokat kan hjælpe dig med at vurdere, om det er mere fordelagtigt at gå den vej.

Kaffebaren 40 meter fra branden: hvad det kan koste Claes

Forestil dig Claes, 47 år, der driver en kaffebar på Køge Havn, 40 meter fra skrotpladsen. Den 29. august 2026 er hans udendørs inventar — solsejl, borde og stole — dækket af sod. En tæt, olieagtig røg har trængt ind i lokalet og sat sig i møbler, tekstiler og ventilationsanlæg.

En professionel skadesvurdering vil i Claes' tilfælde typisk se sådan her ud:

  • Ventilationsanlæg: rengøring og kontrol, 15.000–28.000 kr.
  • Afvaskning og rensning af inventar og tekstiler: 4.000–8.000 kr.
  • Reklameskilt og facadeelementer med sodskader: 5.000–12.000 kr.
  • Tabt omsætning, mens forretningen er midlertidigt lukket: 7.000–18.000 kr. pr. uge

Samlet skade: 31.000–66.000 kr. — og det er en skade forårsaget af en anden virksomheds håndtering af farligt materiale, ikke af et uvejr eller en tilfældig ulykke.

Hvis Claes springer direkte til sin erhvervsforsikring: Forsikringen udbetaler (med selvrisiko, typisk 5.000–10.000 kr.) og overtager herefter regreskravet mod skrotvirksomheden — hvis forsikringsselskabet skønner, det er besværet værd. Tabt omsætning er sjældent inkluderet i standarddækning og kræver særskilt driftstabsforsikring.

Hvis Claes kontakter en advokat inden for de første 24 timer: En advokat dokumenterer skaderne, vurderer ansvarsgrundlaget mod skrotvirksomheden og sender et direktekrav til virksomheden og dennes ansvarsforsikring. Claes bevarer retten til sit fulde krav — inkl. tabt omsætning og eventuel bonus-tab på sin erhvervsforsikring — og undgår selvrisikoen. Det er en forskel, der i Claes' tilfælde kan udgøre 15.000–30.000 kr.

Se også, hvad der gælder for erstatningskrav ved ulykker forårsaget af andre på offentlige og erhvervsmæssige arealer.

Hvad bør du gøre nu, hvis du er ramt?

Dokumentér, inden du rydder op. Tag fotos og video af alle skader — bil, facade, inventar og eventuelle helbredsrelaterede observationer. Notér klokkeslæt og din afstand til branden. Gem alle kvitteringer for udgifter til afhjælpning.

Bed en professionel om en skriftlig skadesvurdering. En rengørings- eller reparationsvirksomhed kan udstede en vurdering, som er afgørende for et erstatningskrav. Det er din dokumentation.

Kontakt en advokat, inden du anmelder til din forsikring. En advokat med speciale i erstatningsret kan vurdere, om det er mere fordelagtigt at rejse et direktekrav mod skrotvirksomheden — og om du risikerer at miste rettigheder ved at aktivere din egen police først.

Hold øje med dit helbred. Røg fra metalskrotbrande indeholder sundhedsskadelige stoffer, herunder tungmetaller og potentielt kræftfremkaldende partikler. Kontakt din læge, hvis du mærker vedvarende vejrtrækningsbesvær, øjenirritation eller hoste — særligt hvis du har befundet dig i nærheden af branden i de timer, røgen stod tættest.

Branden på Køge Havn slutter ikke, den dag ilden er slukket. For naboer og erhvervsdrivende er det juridiske og forsikringsmæssige efterspil i gang fra samme øjeblik. Myndigheder og brandvæsenet fastlægger den tekniske årsag i de kommende dage — og når den er klar, er den et centralt bevis i eventuelle erstatningssager. Det er endnu en grund til at handle hurtigt: Jo hurtigere din dokumentation er på plads, jo stærkere er din sag, hvis brandundersøgelsen bekræfter uagtsomhed.

Første skridt er dokumentation. Andet skridt er juridisk afklaring. På Expert Zoom kan du hurtigt komme i kontakt med en advokat med erfaring i erstatning og industribrande — og få en uforpligtende vurdering af din konkrete situation.


Bemærk: Denne artikel er journalistisk information og udgør ikke juridisk rådgivning. Enhver erstatningssag er individuel. Kontakt en autoriseret advokat for en vurdering af din konkrete situation.

format_used: News brief

Fordele

Hurtige og præcise svar på alle dine spørgsmål og anmodninger om assistance i mere end 200 kategorier.

Tusindvis af brugere har opnået en tilfredshed på 4,9 ud af 5 for de råd og anbefalinger, der er givet af vores assistenter.