Sofia MillerDen 24. april 2026 lagde ekspeditionsskibet MV Hondius til kaj ved den lille ø Sankt Helena i det sydlige Atlanterhav. Omtrent 30 passagerer gik i land. Dage senere bekræftedes et alvorligt hantavirus-udbrud om bord — med mindst 3 dødsfald og 8 bekræftede tilfælde pr. 7. maj 2026. Mindst én dansker var blandt de, der forlod skibet på Sankt Helena, og er nu i hjemlig selvisolation på myndighedernes anbefaling. Det er et øjeblik, der minder os om, hvad rejsesygdomme kræver: hurtig handling og adgang til en læge der lytter.
Hvad er hantavirus — og hvad gør det ved kroppen?
Hantavirus er en gruppe virus overført primært via gnavere — mus og rotter — gennem urin, afføring og spyt. Det bekymrende ved udbruddet på MV Hondius er ifølge tidlige rapporter, at den pågældende virusvariant tilsyneladende kan sprede sig fra menneske til menneske, hvilket er relativt sjældent.
Sygdommen kan udvikle sig i to retninger:
Hemoragisk feber med nyreinvolvering (HFRS): Observeret primært i Eurasien. Symptomer inkluderer kraftig feber, rygsmerter, utilpashed og i alvorlige tilfælde akut nyresvigt. Dødelighed varierer fra 1 til op til 15 procent afhængigt af virusstammen.
Hantavirus lungesyndrom (HPS): Observeret primært i Amerika. Starter som influenzalignende symptomer og kan eskalere til alvorlig lungesvigt inden for dage. Dødelighed op til 40 procent.
Ifølge WHO er der ingen godkendt vaccinebehandling — tidlig diagnostik og understøttende hospitalbehandling er afgørende.
Udbruddet på MV Hondius: hvad vi ved
MV Hondius er et hollandsk ekspeditionsskib, der sejler ruter i bl.a. Arktis, Antarktis og fjerne Atlanterhavsøer. Sankt Helena — bedst kendt som Napoleons eksil — er et britisk oversøisk territorium med ca. 4.500 indbyggere, beliggende over 1.900 kilometer fra nærmeste fastland.
Pr. 7. maj 2026:
- 3 passagerer bekræftet døde
- 8 tilfælde bekræftet positiv for hantavirus om bord
- Mindst 30 passagerer, herunder én dansker, gik i land på Sankt Helena den 24. april — inden udbruddet var opdaget
- Dansk Styrelsen for Patientsikkerhed kontaktede den pågældende dansker, som er i selvisolation uden symptomer
Symptomer du bør kende til
Inkubationstiden for hantavirus varierer typisk fra 1 til 8 uger efter eksponering. Det betyder, at passagerer der forlod skibet i april potentielt stadig kan befinde sig inden for inkubationsperioden.
Tidlige advarselssignaler:
- Pludselig høj feber (over 38,5°C)
- Kraftige muskel- og rygsmerter
- Svær træthed og utilpashed
- Kvalme, opkastning eller mavebesvær (tidligt stadium)
- Kortåndethed (alvorligt tegn — søg akut hjælp)
Symptomerne kan forveksles med influenza. Den afgørende forskel er progressionshastigheden og eksponeringshistorikken.
Hvornår skal du ringe til din læge?
Har du sejlet med MV Hondius eller har du haft nær kontakt med passagerer fra skibet, og oplever du ét eller flere af ovenstående symptomer inden for de næste uger — kontakt straks din læge og oplys om din rejsehistorik. Vent ikke på at symptomerne eskalerer.
Styrelsen for Patientsikkerhed anbefaler for de berørte passagerer:
- Bliv hjemme og begræns kontakt med husstanden
- Tag din temperatur morgen og aften
- Ring til 1813 (uden for hverdagens åbningstid) eller din egen læge, hvis du oplever feber
En rejsemedicinsklæge eller infektionsmediciner kan foretage den nødvendige risikovurdering og ordinere blodprøver. Jo tidligere diagnosen stilles, jo bedre er prognosen.
Krydstogt og rejsesygdomme: hvad du bør vide
Expeditionskrydstogt til afsidesliggende øer som Sankt Helena, Tristan da Cunha eller Sydgeorgien tilbyder unikke oplevelser — men også en særlig eksponering for smitstoffer, der sjældent kendes i det danske sundhedsvæsen.
Tre ting rejsende bør gøre:
Før rejsen: Konsultér en rejsemedicinsk speciallæge. Mange karantænesygdomme og eksotiske virus er ikke en del af den danske vaccinationsplan.
Under rejsen: Kend symptomerne på de vigtigste rejsesygdomme i destinationsregionen. Undgå kontakt med gnavere og deres ekskrementer — særligt relevant på øer og i tropiske eller subtropiske klimaer.
Efter hjemkomst: Er du vendt hjem fra en destination med aktive smitteudbrud, og oplever du feber inden for 8 uger, skal du altid nævne dit rejsemål til lægen — hantavirus, dengue og andre rejsesygdomme diagnosticeres aldrig, hvis lægen ikke ved, du har rejst.
Læs også om mpox i Danmark: hvornår bør du kontakte din læge? — genkendelses- og handlingsmønsteret for eksotiske smitsom sygdomme er det samme.
Find en speciallæge i rejsemedicin eller infektionsmedicin på Expert Zoom, og få en konkret vurdering af din situation.
Opsøg akut lægehjælp, hvis du oplever pludselig feber og kortåndethed. Denne artikel erstatter ikke individuel medicinsk rådgivning.
Kan man være bærer uden symptomer?
Det er endnu uklart, om de passagerer der forlod MV Hondius på Sankt Helena kan have uerkendt eksponering. Hantavirus smitter ikke via luften under normale omstændigheder — men udbruddet på MV Hondius indikerer mulig menneskelig smitte, hvilket gør situationen usædvanlig.
Styrelsen for Patientsikkerhed overvåger den danske borgers tilstand. Hvis du var på den pågældende rejse og ikke er blevet kontaktet af myndighederne, anbefales det selv at tage kontakt til sin praktiserende læge.
Hvornår er en speciallæge nødvendig?
De fleste rejse- og infektionssygdomme behandles i første omgang hos den praktiserende læge eller på akutmodtagelse. Men i tilfælde som dette — en sjælden virus med begrænset kendskab i Danmark — kan en speciallæge i infektionsmedicin eller tropemedicin have den nødvendige erfaring til at stille diagnosen hurtigt og korrekt.
Det er særligt vigtigt, hvis:
- Du har haft direkte kontakt med syge passagerer om bord
- Du har oplevet vedvarende feber i 3 dage eller mere uden klar forklaring
- Din praktiserende læge har henvist dig videre grundet et usædvanligt sygdomsforløb
En infektionsmedicinsk speciallæge kender symptomscenarierne fra eksotiske vira og kan ordinere de rette diagnostiske test fra start.
Rejseforsikring og medicinsk evakuering fra afsidesliggende destinationer
Sankt Helena illustrerer en praktisk udfordring ved ekspeditionsrejser: øen har ikke et fuldt udbygget hospitalsvæsen, og evakuering til nærmeste store sygehus kræver flyevakuering over tusindvis af kilometers Atlanterhav. Øens eneste lufthavn har desuden haft tekniske problemer i 2026.
Har du en standard rejseforsikring, dækker den ikke nødvendigvis medicinsk evakuering fra ekstremt afsides beliggende destinationer. En rejsemedicinsk rådgiver eller advokat med speciale i forsikringsret kan hjælpe dig med at forstå din dækning.
Er du ved at planlægge en ekspeditionsrejse til Sydatlanten, Antarktis eller andre afsidesliggende destinationer, er det klogt at konsultere en speciallæge i rejsemedicin inden afgang — og gennemgå din forsikrings lille skrift.
Find en læge eller rejsemedicinsk specialist på Expert Zoom og få et overblik over, hvad du bør vide, inden du sætter kurs mod verdens mest isolerede destinationer.
