Sofia MillerDet første mistænkte tilfælde af mpox-varianten klade 1b er registreret i Danmark i april 2026, oplyser Sundhedsstyrelsen. Personen menes at være smittet under et ophold i udlandet og har haft milde symptomer efter hjemkomsten — men hvad skal du som dansker egentlig vide om denne sygdom, og hvornår er det tid til at ringe til lægen?
Hvad er mpox klade 1b — og hvorfor er det anderledes?
Mpox, som tidligere var kendt som abekopper, eksisterer i to overordnede varianter: klade 1 og klade 2. Den variant, der nu er registreret i Danmark, tilhører klade 1b, som har spredt sig i Central- og Østafrika siden 2023 og siden er dukket op i Europa. Ifølge Statens Serum Institut (SSI) har der allerede været tilfælde af klade 1b i andre europæiske lande — Danmark er altså ikke ene om at opleve dette.
Den vigtigste forskel fra klade 2, som dominerede det globale udbrud i 2022-2023, er at klade 1b anses for at kunne give mere alvorlige symptomer hos visse grupper. For langt de fleste raske voksne er sygdomsforløbet dog fortsat mildt og selvbegrænsende. Sundhedsstyrelsen understreger, at mpox for langt de fleste ikke er en alvorlig sygdom, uanset hvilken variant der er tale om.
Symptomer du bør kende
Mpox giver typisk et forløb med feber, muskelsmerter og hævede lymfeknuder efterfulgt af et karakteristisk udslæt. Udslættet starter ofte i ansigtet og spreder sig derefter til kroppen og lemmerne — herunder hænder og fodsåler. Boblerne ligner skoldkopper og kan være smertefulde.
Ifølge Sundhedsstyrelsen er inkubationstiden typisk 5-21 dage. Det betyder, at du kan være smittet uden at vide det i op til tre uger.
Særlige risikogrupper inkluderer:
- Immunsvækkede personer (fx under kemoterapi eller med HIV)
- Gravide
- Børn under 8 år
- Ældre med underliggende sygdomme
Hos disse grupper kan mpox give alvorligere forløb, og her er det ekstra vigtigt at kontakte sundhedsvæsenet hurtigt.
Hvornår skal du kontakte din læge?
Det er et spørgsmål mange danskere stiller sig selv efter nyheden. Svaret afhænger af din situation:
Kontakt din læge STRAKS, hvis du:
- Har rejst til et område med aktiv mpox-transmission inden for de seneste 21 dage
- Har haft tæt kontakt med en person, der er bekræftet smittet
- Har et uforklarligt udslæt med feber og muskelsmerter
- Tilhører en risikogruppe (immunsvækket, gravid, barn)
Du behøver IKKE akut at kontakte lægen, hvis du:
- Ikke har rejst til risikoområder
- Ikke har haft tæt kontakt med smittede
- Har almindelige forkølelsessymptomer uden udslæt
Hvis du er i tvivl, er 1813 (Akuttelefonen) et godt første stop — de kan hjælpe dig med at vurdere, om du skal se en læge.
Vigtig bemærkning: Ring ALTID inden du møder op på en læge eller skadestue, så personalet kan forberede sig og undgå unødvendig spredning.
Hvad gør myndighederne?
Sundhedsstyrelsen har allerede udsendt opdateret information til sundhedsvæsenet om symptomer og håndtering. Patientombuddet har kontaktet de personer, der har været i tæt kontakt med det mistænkte tilfælde, og den berørte person følger de gældende isolationsregler.
Statens Serum Institut tager løbende prøver og foretager mere præcise test for at bekræfte, hvilken specifik variant der er tale om. Resultaterne forventes at foreligge inden for kort tid.
Der er ingen grund til panik — Danmark har solide beredskabssystemer til håndtering af smitsomme sygdomme. Men bevidsthed er vigtig.
Vaccination: Hvem kan få den?
Danmark har vacciner mod mpox til rådighed (Imvanex/Jynneos). Vaccinationen tilbydes primært til:
- Nære kontakter til bekræftede tilfælde
- Særligt udsatte grupper, fx mænd der har sex med mænd med mange partnere
- Sundhedspersonale med risiko for eksponering
Vaccinen gives bedst inden for fire dage efter eksponering, men kan stadig have effekt op til 14 dage efter. Er du i tvivl, om du er berettiget, så kontakt din praktiserende læge hurtigst muligt.
Hvis du mener, du kan have ret til vaccination, skal du kontakte din læge, som kan vurdere din situation og henvise dig videre.
Smitte: Sådan spreder mpox sig
Mange danskere er usikre på, hvordan mpox egentlig smitter. Virussen spredes primært ved:
- Tæt hud-til-hud-kontakt med en smittet persons udslæt eller sår
- Direkte kontakt med inficerede materialer som sengetøj, håndklæder eller tøj
- Dråbesmitte ved langvarig tæt ansigt-til-ansigt-kontakt
- Seksuel kontakt — dette var den dominerende smittevej under 2022-23-udbruddet
Det er vigtigt at understrege, at mpox IKKE smitter let — ikke på niveau med influenza eller COVID-19. Du kan ikke smittes ved at gå forbi en inficeret person i supermarkedet eller sidde i samme bus. Smitte kræver typisk langvarig, tæt kontakt.
Hvad sker der internationalt?
Det danske tilfælde er ikke isoleret. I 2025-2026 har Europa set sporadiske tilfælde af mpox klade 1b i lande som Sverige, Tyskland, Belgien og Holland — alle relateret til rejser fra Centralafrika, primært Den Demokratiske Republik Congo (DRC), hvor der pågår et større udbrud.
WHO har kategoriseret mpox klade 1b som en international folkesundhedsmæssig nødsituation siden august 2024. Det betyder, at internationale myndigheder aktivt koordinerer overvågning og respons — og Danmark er en del af dette netværk.
Ekspertrådgivning ved usikkerhed
Mpox er et eksempel på, at medicinsk rådgivning ikke altid er sort/hvid. Har du symptomer, der bekymrer dig, eller tilhører du en risikogruppe, er det altid bedre at spørge end at vente. En erfaren læge kan hurtigt vurdere din situation, evt. tage en prøve og anbefale det rette næste skridt.
På Expert Zoom kan du komme i kontakt med kvalificerede læger og sundhedseksperter online, som kan give dig rådgivning tilpasset din specifikke situation — uden ventetid på din faste læge.
YMYL-disclaimer: Denne artikel er skrevet til informationsformål og erstatter ikke lægelig rådgivning. Kontakt altid en kvalificeret sundhedsfaglig person ved symptomer eller bekymringer.
