Morten Ankerdal har fået ny hofte: Sådan forløber operation og genoptræning

TV 2-værten Morten Ankerdal, 53, har fået indopereret en ny hofte på grund af slidgigt. Det fortalte han til Kendte.dk den 11. oktober 2026. Operationen foregik en tirsdag, og samme aften gik han igen. Dagen efter blev han udskrevet. Historien er blevet fulgt af en anden nyhed om værten den 19. oktober, men hoftespørgsmålet er det, mange læsere googler.

Hvad der er sket: hoften, der skulle skiftes

Ifølge Kendte.dk havde Morten Ankerdal i en periode haft smerter i knæet og i det højre ben. Det viste sig, at smerterne i virkeligheden kom fra hoften. Efter en undersøgelse hos en læge med 40 års erfaring i hofteoperationer blev beslutningen taget: Hoften skulle udskiftes.

"Jeg har haft slidgigt i hoften, så derfor skulle den skiftes ud," fortalte han ifølge Kendte.dk. Han har tidligere talt åbent om sin kroniske tarmsygdom colitis ulcerosa.

Den 19. oktober 2026 skrev nyheder.dk med henvisning til BT, at TV 2 ikke lader ham være vært ved herrernes håndbold-EM i januar 2027. Stine Bjerre Mortensen overtager. Ankerdal dækker i stedet kvindernes EM i december. TV 2 Sports chefredaktør John Jäger begrunder valget med et ønske om at forny dækningen. Der er ikke noget i de kilder, vi har set, der kobler de to nyheder sammen, og det gør vi heller ikke.

Hvorfor smerter i knæet kan komme fra hoften

Mange tror, at hofteproblemer sidder i lysken. Det gør de ofte, men ikke altid. Hoftens nerver og muskler deler baner med knæet, så smerten kan sprede sig ned langs låret og ind i knæet. Det kaldes henført smerte.

Det er en almindelig årsag til, at folk først går til lægen med et "dårligt knæ" og senere får at vide, at problemet ligger højere oppe. Typiske tegn på slidgigt i hoften er:

• stivhed om morgenen, som fortager sig igen efter en halv time
• smerter, når du rejser dig fra en stol eller tager sokker på
• en gangart, der gradvist bliver halt
• smerter om natten, når du ligger på den syge side

Hvis du kender mønsteret, er det værd at få det undersøgt. En røntgenundersøgelse kan vise, om bruskens tykkelse er faldet.

Hvem får en ny hofte i Danmark?

Hofteoperationer hører til de mest almindelige ortopædkirurgiske indgreb herhjemme. Ifølge Dansk Hoftealloplastik Register er der tale om cirka 10.000 operationer om året, og slidgigt er den klart hyppigste årsag. Du kan læse mere om sygdomme og behandling på sundhed.dk.

De fleste patienter er over 60 år. Morten Ankerdal er 53, hvilket er yngre end gennemsnittet. Det er dog ikke usædvanligt, hvis slidgigten skyldes mange år med belastning, tidligere skader eller arvelig disposition.

Man forsøger normalt at udskyde operationen så længe som muligt, fordi et kunstigt led har en begrænset levetid. Først prøver man smertestillende medicin, vægttab, målrettet træning og eventuelt en stok. Når smerterne gør hverdagen eller nattesøvnen svær, og andre metoder ikke hjælper, bliver operation aktuel.

Kort tid på hospitalet: Hvad betyder "gik igen samme aften"?

Ankerdals forløb lyder hurtigt, men det er ikke ualmindeligt. På mange danske ortopædkirurgiske afdelinger arbejder man med korte indlæggelser. Patienten mobiliseres få timer efter operationen, og mange udskrives efter en til to dage.

Det kræver, at patienten er forberedt. Det betyder fysisk træning før operationen, en plan for hjælp derhjemme og klare aftaler om smertebehandling. Din egen situation kan afvige, fx hvis du har hjertesygdom, diabetes eller svær overvægt. Her kan lægen vælge en længere indlæggelse.

Et konkret eksempel: Sådan kan forløbet se ud for en kontoransat

Lad os tage et tænkt eksempel. Lone er 56 år og arbejder fuldtid ved en skærm. Hun har haft slidgigt i højre hofte i to år og får tilbudt en ny hofte i november 2026.

Her er et realistisk forløb, som kan variere fra person til person:

• Dag 0-1: Operation og udskrivelse. Hun går med krykker.
• Uge 1-2: Daglig gangtræning derhjemme. Hun får anbefalet at undgå at sidde længe ad gangen.
• Uge 3-6: Fysioterapi to gange om ugen. Mange lægger krykkerne fra sig omkring uge 4-6.
• Uge 6-8: Gradvis tilbagevenden til arbejde, hvis jobbet er stillesiddende.

Hvis Lone har et fysisk krævende job, fx som sosu-assistent, kan hun ofte forvente 8 til 12 ugers sygemelding. Hun kan have ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis arbejdsgiveren ikke længere udbetaler løn. Hvis hun er sygemeldt længere end forventet, kan hun bede om en delvis raskmelding, så hun kan starte med få timer.

Hvis hun derimod ikke får ventetidsgarantien opfyldt, kan hun have mulighed for at vælge et andet sygehus. Det er ofte en god idé at spørge sin læge til reglerne om ventetid og frit sygehusvalg, allerede når henvisningen skrives. Samme tankegang gælder for andre kendte, der er vendt tilbage efter længere pauser, fx Holger Rune efter syv måneders sygemelding.

Hvad siger en sundhedsekspert?

En læge eller fysioterapeut vil typisk lægge vægt på tre ting.

For det første genoptræningen. Det er ikke nok at hvile. Øvelser, som styrker baller og lårmuskler, beskytter det nye led og forbedrer gangen. Man bør følge den plan, hospitalet har udleveret.

For det andet smertestillende medicin. Mange har brug for en trappe af håndkøbsmedicin i de første uger. Spørg altid lægen, før du kombinerer midler, især hvis du tager blodfortyndende medicin.

For det tredje risikoen for komplikationer. Blodpropper, infektion og udskridning af leddet er sjældne, men alvorlige. Kontakt lægen med det samme, hvis du får feber, rødme og varme omkring såret, stærke smerter eller en hævet og øm læg.

Det er også værd at lære sine bevægelsesgrænser at kende. Nogle patienter får besked på ikke at bøje hoften mere end 90 grader de første uger. Andre får ingen restriktioner. Det afhænger af, hvordan kirurgen har valgt at operere.

Sådan forbereder du dig, hvis du står foran en operation

Hvis du selv har fået konstateret slidgigt i hoften, kan du gøre disse ting nu:

1. Bed om en samtale om alternativer. Spørg, om vægttab, træning eller indsprøjtninger kan udskyde operationen.
2. Træn før operationen. Patienter, der er i bedre form inden indgrebet, kommer sig typisk hurtigere.
3. Planlæg hjemmet. Fjern løse tæpper, og sørg for en høj stol og et forhøjet toiletsæde. Ofte kan kommunen eller hospitalet udlåne hjælpemidler som rollator, strømpepåtager og lang skohorn, så du ikke selv skal købe dem.

Husk også at tænke på de første dage efter hjemkomsten. Få en pårørende til at handle ind, lav mad på forhånd, og placér ting, du bruger dagligt, i taljehøjde. Det lyder småt, men det gør forskellen mellem en rolig og en udmattende første uge. Mange patienter oplever desuden, at søvnen er afbrudt de første nætter, fordi de ikke kan ligge på den opererede side. En pude mellem knæene kan hjælpe, men spørg afdelingen, hvad de anbefaler. 4. Tal med din arbejdsgiver. Aftal på forhånd, hvordan du kan genoptage arbejdet gradvist. 5. Spørg om dine rettigheder. Det gælder ventetid, sygedagpenge og eventuel hjælp i hjemmet fra kommunen.

Samme overvejelser gælder, hvis du er idrætsudøver og er kommet til skade. Sammenlign fx med Mikkel Damsgaards knæskade og hvad det betyder for kontrakten. Selv om tilfældene er forskellige, handler begge om at få en klar plan for genoptræning og arbejde.

Hvornår skal du tale med en læge?

Du bør kontakte din læge, hvis smerterne i hofte, lyske, lår eller knæ varer mere end nogle uger, og hvis de forhindrer dig i at gå, sove eller arbejde. Det gælder især, hvis du er over 45 år, eller hvis du har haft tidligere skader.

En læge kan undersøge hoftens bevægelighed, henvise til røntgen og afgøre, om du bør til en ortopædkirurg. Hvis du allerede har fået en diagnose, kan du få en second opinion hos en uafhængig speciallæge.

Hos Expert Zoom kan du komme i kontakt med en sundhedsekspert, som kan hjælpe dig med at forstå dine undersøgelsesresultater, forberede spørgsmål til hospitalet og planlægge genoptræningen.

Denne artikel er generel information og erstatter ikke rådgivning fra en læge. Kontakt altid egen læge ved symptomer eller før du træffer beslutninger om behandling.