Sofie ChristensenSommeren 2026 har gjort "hest" til et af de mest søgte ord i Danmark, og bag nysgerrigheden gemmer der sig en alvorlig virkelighed for landets hesteejere: kolik er stadig den hyppigste livstruende akutsituation hos heste. Efter en tør og varm sommer, hvor markerne mange steder er nedbidte, stiger risikoen for netop den type kolik, der udvikler sig snigende — og som kan koste hesten livet, hvis dyrlægen tilkaldes for sent.
Kolik er ikke én sygdom, men en samlebetegnelse for smerter i bughulen. Ifølge Evidensia dækker begrebet over alt fra harmløse luftophobninger til livstruende tarmslyng. Netop derfor er det svært for selv erfarne ejere at vurdere, hvornår situationen er kritisk. Her gennemgår vi de tegn, du skal kende, hvad du bør gøre, og hvornår en dyrlæge skal på banen.
Derfor er sensommeren en risikoperiode
Sandkolik er en af de former, der typisk topper efter en varm sommer. Når græsset er kort og markerne tørre, optager hesten mere jord og sand, mens den græsser. Sandet bundfælder sig i tarmene, hvor det nedsætter tarmbevægelserne og gradvist giver forstoppelse.
Ifølge Agria Dyreforsikring begynder symptomerne ofte mildt: hesten gør oftere klar til at gøde, men uden at der kommer noget, og mængden af afføring falder over dage eller uger. Fordi forløbet er langsomt, bliver sandkolik ofte overset, indtil det er langt fremskredent. Det gør sensommeren og det tidlige efterår 2026 til en periode, hvor ekstra opmærksomhed betaler sig.
De 8 alarmsignaler du skal kende
Symptomerne på kolik varierer med årsag og alvorlighed, men følgende tegn bør altid få dig til at reagere:
- Skraben med forbenene mod jorden eller boksens gulv
- Spark mod bugen — hesten sparker eller kigger insisterende mod sin egen mave
- Rullen — hesten lægger sig og ruller sig gentagne gange, ofte voldsomt
- Sveden uden fysisk anstrengelse
- Flehmen — hesten krøller overlæben opad
- Anstalter til at urinere uden at der kommer urin
- Ophørt ædelyst — hesten rører ikke foder eller vand
- Forøget vejrtrækningsfrekvens og forhøjet puls
Jo flere af disse tegn du ser samtidig, og jo mere voldsomme de er, desto mere akut er situationen. En hest, der ruller sig ukontrolleret og sveder kraftigt, kan være i livsfare og skal tilses omgående.
Hvad du skal gøre — og hvad du ikke skal
Bevar roen, men handl hurtigt. Fjern foder fra boksen, så hesten ikke belaster en muligvis blokeret tarm yderligere. Hold øje med, om hesten fortsat gøder, og noter hvornår symptomerne begyndte — det er værdifuld information for dyrlægen.
Lad være med at give smertestillende medicin på egen hånd, før du har talt med en dyrlæge. Smertestillende kan sløre symptomerne og gøre det svært at vurdere, hvor alvorlig kolikken egentlig er. En let, rolig gåtur kan i milde tilfælde hjælpe tarmens bevægelser i gang, men tving aldrig en hest, der er tydeligt smerteforpint, til at gå.
Hvornår skal dyrlægen tilkaldes?
Svaret fra fagfolk er klart: ved tegn på kolik er det i de allerfleste tilfælde klogest at ringe til dyrlægen og lade en fagperson vurdere symptomerne. Det er langt bedre at ringe en gang for meget end en gang for lidt.
En dyrlæge kan undersøge hestens puls, slimhinder og tarmlyde og afgøre, om der er tale om en mild forstoppelse, der klarer sig med behandling i stalden, eller en tilstand — som tarmslyng — der kræver akut kirurgi. Ved mistanke om et kirurgisk tilfælde tæller hver time. Har du brug for hurtig faglig vurdering uden for din faste dyrlæges åbningstid, kan en online dyrlægekonsultation hjælpe dig med at afgøre, hvor akut situationen er, mens du afventer fysisk hjælp.
Ejerens juridiske ansvar
Ud over det dyreetiske er der også et lovkrav. Efter lov om hold af heste skal den ansvarlige for et hestehold sikre, at et sygt eller tilskadekommet dyr passes forsvarligt — og ved alvorlig sygdom, eller hvis hesten ikke hurtigt bedres, skal en dyrlæge tilkaldes omgående. At udskyde opkaldet er derfor ikke blot risikabelt for hesten; det kan også være i strid med loven.
Samme princip om hurtig faglig vurdering går igen i andre akutte situationer med dyr, hvor sekunderne tæller — for eksempel når man skal afgøre, hvornår en dyrlæge bør tilkaldes efter en ulykke eller et angreb.
Forebyggelse frem for behandling
Den bedste kolik er den, der aldrig opstår. Faste fodringstider, rigeligt og rent drikkevand samt gradvise foderskift reducerer risikoen betydeligt. I risikoperioder som sensommeren kan man mindske sandoptagelse ved at fodre fra måtter eller krybber frem for direkte fra jorden på nedbidte marker, og ved at sikre, at hesten har adgang til tilstrækkeligt grovfoder.
Regelmæssig motion holder tarmsystemet i gang, og en aftale med dyrlægen om forebyggende sandtjek kan fange en begyndende ophobning, før den bliver farlig. For mange ejere er en hesteforsikring desuden en fornuftig sikring mod de betydelige omkostninger, en kolikoperation kan medføre.
Kolik forbliver en af de mest frygtede tilstande i den danske hesteverden — men med kendskab til alarmsignalerne, hurtig handling og et godt samarbejde med din dyrlæge kan udfaldet ofte vendes. Er du i tvivl, så ring. Din hest kan ikke selv sige fra.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en konkret veterinær vurdering. Ved mistanke om kolik bør du altid kontakte en dyrlæge.
