15 ulveangreb bag ulvesikre hegn: hvornår du skal tilkalde dyrlægen i 2026

Mindst 15 gange siden 2024 er ulve brudt ind bag ulvesikre hegn og angrebet husdyr på danske marker – 10 gange i 2025 og allerede 5 gange i løbet af 2026. Og selvom de ulvesikre hegn er sat op for at beskytte fåreavlere og andre husdyrsholdere, garanterer de altså ikke total sikkerhed. Fra den 1. juli 2026 træder nye regler i kraft: Husdyrsholdere kan nu skyde en ulv, der angriber inden for et godkendt ulvesikkert hegn, uden at skulle indhente forhåndsgodkendelse fra myndighederne ifølge den opdaterede vildtskadebekendtgørelse fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV).

Men en ny skyderet løser ikke spørgsmålet om, hvad der sker i timen efter angrebet. Hvad gør du med de overlevende dyr? Hvornår er det kritisk at tilkalde en dyrlæge? Og hvad koster det, hvis du venter?

Sådan ser skadebilledet ud efter et ulveangreb

Et ulveangreb på en flok får efterlader sjældent ét enkelt dyr med ét enkelt sår. Ulven reagerer på flokdyrenes flugtadfærd og kan jage og angribe adskillige dyr i samme nat. De typiske skader, en dyrlæge finder hos overlevende dyr, er:

• Bidesår i halsen, skuldrene og bagpartiet
• Revet eller flænget hud med risiko for dybtgående infektioner
• Brud og senestrukturskader fra fald under panisk flugt
• Alvorlig stress, der kan udløse abort hos drægtige dyr
• Akut fald i mælkeproduktion hos lakterende dyr

Et dyr, der umiddelbart ser nogenlunde ud, kan have indre skader, der forværres inden for timer. Bidesår er desuden åbne indgange for bakterier, og infektioner som clostridier og stafylokokker kan slå et dyr ihjel i løbet af dage, hvis de ikke behandles.

Hvornår skal du tilkalde dyrlægen?

Straks, samme nat hvis muligt:

• Der er synlige bidesår, rifter eller blødning
• Et dyr vægrer sig ved at stå op eller halter alvorligt
• Du observerer tegn på chok: hvide eller blålige slimhinder, hurtig overfladisk vejrtrækning
• Et eller flere dyr er dræbt – resten af flokken bør undersøges profylaktisk

Senest næste morgen:

• Dyrene er urolige, spiser dårligt eller isolerer sig
• Mælkeproduktionen er pludselig faldet hos malkedyr
• Du bemærker hævelse nær bidemærker, selv hvis huden tilsyneladende er hel

Husk, at ulveangreb typisk sker om natten. Mange landmænd opdager skaderne først ved den tidlige morgentjek, og en infektion kan have etableret sig i de timer, der er gået siden angrebet. Er du i tvivl, er det altid rigtigst at tilkalde hjælp for tidligt frem for for sent.

Specialister i landbrugsdyr hos ExpertZoom kan hjælpe dig hurtigt med en initial vurdering af flokken – online, uden ventetid og midt om natten, hvis det er nødvendigt.

Dokumentation, der afgør om du får erstatning

Sker angrebet bag et godkendt ulvesikkert hegn, har du ret til at søge erstatning fra staten. Men dokumentationen skal være i orden, og den begynder sekunder efter du opdager angrebet:

1. Fotografér alt – skadeomfang på de levende dyr, de døde, hegnet og eventuelle indbrudsspor
2. Rør ikke ved kadaverne – SGAV's DNA-prøvetagning kræver, at fundstedet er uberørt
3. Ring til SGAV – myndighederne skal bekræfte, at der er tale om et ulveangreb, og det er en betingelse for erstatning
4. Gem alle dyrlægeregninger – produktionstab, veterinæromkostninger og stressrelaterede aborter kan indgå i opgørelsen

Mange landmænd undervurderer de indirekte tab: et drægtig tæve, der aborterer efter angrebet, koster langt mere end blot dyreværdien. En detaljeret veterinærrapport fra din dyrlæge øger sandsynligheden for en fuld erstatningsudbetaling markant.

Det nye i reglerne fra 1. juli 2026

Indtil nu har det krævet en individuel tilladelse fra SGAV at nedlægge en ulv, selv hvis den befandt sig inde bag hegnet og angreb dyrene. Den nye vildtskadebekendtgørelse, der træder i kraft den 1. juli 2026, ændrer på det: Du kan nu handle øjeblikkeligt, hvis ulven angriber inden for et lovpligtigt hegn.

Betingelserne er:

• Hegnet skal opfylde SGAV's krav til ulvesikre hegn
• Skydning er kun tilladt, mens angrebet aktivt finder sted
• Der skal efterfølgende indberettes til SGAV

Med denne lovændring følger Danmark det svenske system, hvor lignende regler allerede har eksisteret i flere år. Ifølge Jægerforbundet er ændringen et vigtigt skridt for de landmænd, der i årevis har oplevet, at hegnet ikke var nok.

Vogterhunde som næste skridt

Brancheforeningen for fåreavlere og naturministeren er begge positive over for brugen af vogterhunde som supplement til hegnet. Racer som Kangal, Anatolsk Hyrde og Pyrenæershepherd har bevogtet husdyr mod ulve i Sydeuropa i generationer og begynder nu at vinde indpas i Vest- og Midtjylland.

En vogterhund er dog ikke en hurtig løsning. Den kræver korrekt socialisering med flokken fra hvalpeaderen og løbende veterinær opfølgning. At anskaffe en vogterhund er en investering, der bør planlægges i samråd med din dyrlæge og med kendskab til hundens adfærd over for fremmed vildt.

Hvad landmænd kan gøre allerede i dag

Hvis din ejendom ligger i et ulveområde i Danmark, er der tre konkrete tiltag, du kan iværksætte nu:

• Tjek hegnet – opfylder det SGAV's aktuelle krav til godkendte ulvesikre hegn? Et gammelt hegn kan være slettet af godkendelsesregistret.
• Hav en dyrlægeaftale klar – et angreb sker sjældent i kontortiden. Kend nummeret på en dyrlæge med erfaring i landbrugsdyr, der kan rykke ud om natten.
• Kend de nye regler – du har fra den 1. juli 2026 ret til at handle, men kun under de fastlagte betingelser. Sæt dig ind i dem, inden du har brug for dem.

Ulvebestanden i Danmark vokser. For landmænd i Vest- og Midtjylland er spørgsmålet ikke om, men hvornår et angreb kan ramme. At have en plan – og en specialist i landbrugsdyr inden for rækkevidde – er ikke overkill. Det er nødvendigt beredskab.