Helene PetersenVerdensstjernen Dua Lipa giftede sig den 31. maj 2026 med den britiske skuespiller Callum Turner i en intim ceremoni på Old Marylebone Town Hall i London. Kun otte nære venner og familiemedlemmer overværede den private ceremoni, inden parret forbereder sig på en tredages fejring i Sicilien. Det spektakulære bryllup sætter gang i en vigtig samtale: hvornår bør par egentlig overveje en ægtepagt?
Et stjerneparforhold med store formuer
Dua Lipa er en af verdens mest succesfulde pop-artister med en estimeret formue på hundredvis af millioner kroner opbygget gennem musikudgivelser, verdensomspændende turnéer og lukrative brandaftaler. Callum Turner er en fremadstormende britisk skuespiller, der har medvirket i den kritikerroste miniserie Masters of the Air (2024), og som ifølge internationale medier er i spil til den næste James Bond-rolle.
Med to så fremtrædende karrierer og store personlige formuer er spørgsmålet om en ægtepagt naturligt. Det er dog ikke et emne forbeholdt kendisserne: danske par med erhvervsvirksomheder, arv fra familien eller blot en markant forskel i indkomst bør kende til reglerne.
Hvad er en ægtepagt, og hvem har brug for den?
I Danmark gælder der ved ægteskab som udgangspunkt delingsformue. Det betyder, at alle aktiver, uanset hvem der ejer dem, deles ligeligt — 50/50 — ved skilsmisse eller dødsfald. Denne standardregel giver god mening i mange ægteskaber, men kan i visse situationer føre til utilsigtede konsekvenser.
En ægtepagt er en juridisk bindende aftale, der giver par mulighed for at fravige standardreglerne og definere, hvad der skal ske med jeres aktiver, hvis forholdet slutter eller den ene dør. Den kan oprettes både før og under ægteskabet, men træder kun i kraft, når ægteskabet er indgået og aftalen er behørigt tinglyst.
Eksempler på hvad en ægtepagt kan regulere:
- Fuldstændigt særeje: Al formue forbliver individuel og opdeles ikke ved skilsmisse.
- Kombineret særeje: Udvalgte aktiver — fx virksomheden eller boligen — holdes adskilt, mens resten er fælleseje.
- Skævdeling: Visse aktiver undtages fra ligedeling.
Fem situationer, hvor en ægtepagt giver mening
Selvom ægtepagter typisk forbindes med rige kendisser, er der mange hverdagssituationer, hvor det giver god mening at overveje en:
1. Stor forskel i formue eller indkomst Hvis den ene part har en betydeligt større formue end den anden — fx fordi man arver, sælger en virksomhed eller modtager aktieoptioner — kan en ægtepagt sikre, at denne formue forbliver beskyttet.
2. Eget firma eller selvstændig virksomhed For iværksættere og selvstændige erhvervsdrivende kan en virksomhed udgøre en stor del af den samlede formue. Uden en ægtepagt kan skilsmisse betyde, at man enten skal udbetale halvdelen af virksomhedens værdi til den tidligere ægtefælle eller sælge dele af forretningen.
3. Arv fra familie Arv er som udgangspunkt særeje — men kun hvis afdøde har angivet dette i testamentet. Har du modtaget eller forventer at modtage en arv, kan en ægtepagt fastslå, at den ikke indgår i fællesformuen.
4. Gæld fra den ene part Hvis den ene ægtefælle har gæld — fra et studielån, en mislykket virksomhed eller et privatlån — kan en ægtepagt sikre den anden part mod at hæfte for gælden.
5. Børn fra tidligere forhold I sammenbragte familier ønsker mange at sikre, at egne børn fra tidligere forhold arver visse aktiver direkte, frem for at det hele automatisk tilfalder den nuværende ægtefælle.
Sådan opretter du en ægtepagt i Danmark
For at en ægtepagt er juridisk gyldig i Danmark, skal den tinglyses digitalt i Tinglysningsretten. En underskrevet aftale er ikke tilstrækkelig i sig selv — tinglysning er et lovkrav.
Registreringen koster 1.750 kr. og skal foretages via tinglysning.dk, som er den officielle danske tinglysningsportal. Indholdet af ægtepagten udformes typisk i samråd med en advokat, der kan sikre, at alle formuleringer er juridisk korrekte og dækkende for jeres specifikke situation.
Det er klogt at søge juridisk rådgivning, fordi en forkert formuleret ægtepagt kan have uventede konsekvenser — fx at en bestemmelse ikke er gyldig, fordi den strider mod dansk lovgivning.
Hvad sker der, hvis I ikke har en ægtepagt?
Uden en ægtepagt deles alle aktiver erhvervet under ægteskabet ligeligt ved skilsmisse — uanset hvem der har tjent pengene. Der er dog visse undtagelser: gaver og arv behandles som særeje, hvis betingelserne er opfyldt.
Mange par opdager for sent, at standardreglerne ikke passer til deres situation. En virksomhedsejer, der midt i en skilsmisse pludselig skal afregne halvdelen af virksomhedens værdi, kan havne i en alvorlig likviditetskrise.
Kan en ægtepagt ændres eller ophæves?
Ja — en ægtepagt er ikke hugget i sten. Ægtepar kan til enhver tid ændre eller ophæve en eksisterende ægtepagt, hvis begge parter er enige. Ændringer skal ligeledes tinglyses for at være gyldige. Dette giver en fleksibilitet, som mange er uvidende om: du kan tilpasse aftalen, efterhånden som livssituationen udvikler sig.
Eksempler på situationer, der kan kræve en revision af ægtepagten:
- Man starter eller sælger en virksomhed
- Man modtager en stor arv
- Man får børn og ønsker at beskytte dem i tilfælde af skilsmisse
- Parrets formueforhold ændrer sig væsentligt
Hvornår bør du kontakte en advokat?
Idéelt set bør du overveje en ægtepagt inden brylluppet, men det er aldrig for sent. Ægtepar kan når som helst oprette eller ændre en ægtepagt — fx når livet ændrer sig i form af en ny virksomhed, et arv eller en ændring i familiestrukturen.
En familieretsadvokat kan kortlægge jeres situation, forklare jeres muligheder og hjælpe med at udforme en ægtepagt, der holder i retten. En klar aftale fra starten forebygger konflikter og beskytter begge parter — uanset om man er international popstjerne eller en dansker, der vil sikre sine aktiver. En advokat via ExpertZoom kan give dig et hurtigt overblik over dine muligheder og vurdere, om en ægtepagt er relevant for netop din situation.
Denne artikel er alene til orientering og er ikke juridisk rådgivning. Søg altid vejledning hos en autoriseret advokat til din konkrete situation.
