Katrine LundPrins Michel af Bourbon-Parma og grevinde Anna Luisa Schaffgotsch giftes den 6. juni 2026 ved en religiøs ceremoni i Kostanjevica-klosteret i Slovenien. Det sker to år efter parret allerede blev gift borgerligt på Ledreborg Gods i Danmark i 2024. De har sønnen prins Erik sammen, der fylder to år den 28. juni. Parret bor til daglig i Lausanne, Schweiz.
For mange internationale par er historien genkendelig: én ceremoni i hjemlandet, én i udlandet – og pludselig opstår spørgsmålet: Hvad er vi egentlig juridisk set?
To ceremonier, ét ægteskab – hvad siger den danske lov?
I Danmark anerkender loven som udgangspunkt kun ét ægteskab pr. person. Ifølge den danske ægteskabslov (lovbekendtgørelse nr. 1560 af 2019) er det den borgerlige vielse, der skaber den juridisk bindende ægteskabsstat. En efterfølgende kirkelig ceremoni – hvad enten den finder sted i Danmark eller udlandet – ændrer ikke grundlæggende på de civile rettigheder og pligter, der allerede er indgået.
Det betyder konkret: Prins Michel og Anna Luisa er juridisk gift siden den borgerlige vielse i 2024. Ceremonien i Slovenien er en religiøs bekræftelse og markering, men den skaber ikke et nyt eller parallelt ægteskab i dansk lovgivnings forstand.
Mange par vælger netop denne rækkefølge – borgerlig vielse i Danmark kombineret med en kirkelig ceremoni i familiens hjemland. Det er fuldt lovligt og meget udbredt.
Hvornår er et udenlandsk kirkebryllup juridisk relevant?
Der er dog situationer, hvor den udenlandske ceremoni faktisk kan have juridisk vægt – og det er her, mange par overses.
Anerkendelse på tværs af grænser: Slovenien, Frankrig og andre EU-lande har egne regler for, hvornår en religiøs ceremoni skaber civil status. For par med internationale forbindelser – eksempelvis et dansk-østrigsk par som Michel og Anna Luisa – bør man altid undersøge, om det udenlandske land registrerer vielsen som en civil akt. Gør de det, kan det skabe overlap eller komplikationer i forbindelse med skat, arv og forsikring i begge lande.
Bopæl afgør meget: Da parret bor i Schweiz, er det schweizisk familieret, der i vid udstrækning regulerer rettigheder under ægteskabet – uanset at vielsen skete i Danmark. Det gælder spørgsmål om formueadskillelse, underholdsbidrag og hverdagsansvar.
Ifølge EU's forordning nr. 2016/1103 om formueforhold under ægteskabet fastsættes lovvalget primært efter parternes sædvanlige opholdssted eller efter fælles statsborgerskab. Schweiz er ikke EU-land, men anvender tilsvarende internationale principper.
Arv og testamente: Hvad med prins Erik?
For internationale par med børn er det netop arveretten, der oftest overrasker mest. Prins Erik, der er barn af et dansk-østrigsk par, bosiddende i Schweiz og med relationer til Slovenien og Frankrig, er knyttet til mindst fire nationale retssystemer.
Ifølge EU's arveforordning (nr. 650/2012) reguleres arv som udgangspunkt efter loven i det land, afdøde boede i ved sin død. For Prins Michel og Anna Luisa ville det i dag betyde schweizisk arveret – med mindre der er oprettet et testamente, der udtrykkeligt vælger dansk eller østrigsk ret.
Selv i familier, der ikke opfatter sig som "internationale", er denne problemstilling vigtig. En dansker, der bor i Spanien uden at have oprettet testamente, risikerer at arven fordeles efter spansk ret – til skade for ægtefælle eller børn.
Hvad bør internationale par gøre inden kirken?
En privatretlig advokat med erfaring i international familieret anbefaler typisk tre ting, inden et internationalt par indgår den religiøse ceremoni – særligt hvis de bor i et andet land end hjemlandet:
1. Ægtepagt med lovvalgsklausul: En ægtepagt, der klart fastsætter, hvilket lands lov regulerer formueforholdet, eliminerer usikkerheden. Det gælder især for par med ejendom, investeringer eller virksomhedsandele i flere lande. Uden en ægtepagt er udgangspunktet lovgivningen i det land, parret bor i – og den ændrer sig, hvis man flytter.
2. Testamente med international gyldighed: Ifølge Den Europæiske Arveforordning kan man i et testamente vælge sit statsborgerskabs ret til at regulere arv. Det giver forudsigelighed for ægtefæller og børn – uanset hvad der efterfølgende sker med bopæl.
3. Forældreansvarsaftale: For par med børn under 18 år anbefales en nedskrevet aftale om, hvad der sker med forældremyndighed og bopæl, hvis parret flytter eller separerer. Schweizisk ret adskiller sig fra dansk ret på centrale punkter.
Ovenstående er generelle pejlemærker. Konkrete anbefalinger kræver altid en individuel vurdering af det aktuelle lands lov, parrets statsborgerskab og eksisterende aftaler.
Den kongelige opmærksomhed – og det mere dagligdags
Prins Michels bryllup trækker naturligvis overskrifter på grund af den kongelige forbindelse. Prins Michels mor er grevinde Lydia Holstein-Ledreborg og hans far er prins Erik af Bourbon-Parma, der er søn af prinsesse Margrethe af Bourbon-Parma – en af dronning Margrethe II's mostre. Klosteret i Kostanjevica er resting place for kong Karl X af Frankrig, en forfader til Bourbon-Parma-linjen, hvilket giver ceremonien en særlig historisk dimension.
Men bag de royale overskrifter gemmer sig en meget nær virkelighed for tusindvis af danske par. EU-borgere rejser, arbejder og slår sig ned i udlandet i stigende omfang. Ifølge Danmarks Statistik bor over 120.000 danskere fast i udlandet. For mange af dem vil et ægteskab – religiøst eller civilt – skabe juridiske bindinger, der spænder over landegrænser.
En advokat med speciale i international privatret hjælper med at kortlægge netop disse risici: fra formueforhold og arv til bolig og pension.
Hvornår bør du tale med en advokat?
En samtale med en advokat er særligt relevant, hvis:
- Du bor i et andet land end dit statsborgerskab
- Din ægtefælle har et andet statsborgerskab end dig
- I ejer fast ejendom i mere end ét land
- I overvejer at flytte land inden for de næste 5-10 år
- I har børn under 18 år fra tidligere forhold
Mange par venter med at søge juridisk rådgivning, indtil en konflikt opstår. Det er dyrt. Et kort indledende møde hos en advokat med speciale i international familieret – inden ceremonien – kan spare begge parter for store juridiske og finansielle komplikationer senere.
På Expert Zoom kan du finde kvalificerede advokater med erfaring i international privatret og familieret, der kan rådgive om din specifikke situation.
Disclaimer: Denne artikel er informerende og udgør ikke juridisk rådgivning. Søg altid individuel vejledning hos en kvalificeret advokat for spørgsmål om din konkrete situation.
