Katrine LundVejrudsigten viser nattefrost på vej, og DMI varsler temperaturer under frysepunktet i store dele af landet fra onsdag morgen. Tusindvis af danskere søger i dag efter "vejret i morgen" – men færre tænker på, at en enkelt kold nat kan udløse en erstatningssag på 70.000 kroner eller mere. Grundejere har ifølge vejloven et selvstændigt juridisk ansvar for gangarealer og fortove ud for deres ejendom, og det ansvar aktiveres i det øjeblik termometeret rammer nul.
Hvad siger loven egentlig om snerydning?
Vejlovens § 62 fastslår, at den primære pligt til snerydning og glatførebekæmpelse på offentlige veje og stier ligger hos vejmyndigheden – altså kommunen. Men vejloven giver kommunerne mulighed for at overføre pligten til de tilstødende grundejere via et vinterregulativ, og det gør praktisk talt alle danske kommuner i byer og tæt bebyggede områder.
Regulativet fastsætter normalt, at du som grundejer skal rydde sne og salte fortov ud for din ejendom inden kl. 7 på hverdage og inden kl. 8 på søn- og helligdage. Pligten gælder typisk fra det øjeblik, sneen holder op med at falde eller is har dannet sig natten over – ikke fra det tidspunkt, du vågner og opdager det.
Pligten er desuden ikke begrænset til selve fortovets overflade. I mange kommuner omfatter den også nedkørsler, cykelstier direkte ud for ejendommen og private fællesstier. Det konkrete omfang varierer fra kommune til kommune og er altid defineret i det lokale regulativ. Kender du ikke din kommunes regulativ, kan du finde det via kommunens hjemmeside eller via retsinformation.dk, der samler de vejretlige bekendtgørelser.
Det er ikke tilstrækkeligt at gøre det, når du alligevel er på vej ud om morgenen. Loven kræver, at du handler aktivt og til den tid, kommunen har fastsat – uanset om du er syg, bortrejst eller simpelthen har sovet over dig.
Vigtigt: pligten ophører heller ikke, fordi du har gjort det én gang. Falder der mere sne eller dannes ny is i løbet af dagen, skal du rydde igen. Vedvarende frost gennem hele dagen kræver løbende opmærksomhed – ikke blot én morgenrunde.
Tre spørgsmål de fleste grundejere stiller for sent
Hvad sker der, hvis jeg ikke rydder?
Kommunen kan i første omgang udstede en bøde, der i de fleste kommuner ligger mellem 500 og 3.000 kroner for manglende overholdelse. Derudover kan kommunen sende et snerydningsfirma afsted og efterfølgende fakturere dig for udgiften – typisk 800-1.500 kroner for en enkelt indsats.
Men det er det civilretlige ansvar, der kan blive virkelig kostbart. Ifølge Justitsministeriets bekendtgørelse om erstatnings- og godtgørelsesbeløb er satserne for 2026 hævet med 2,8 procent i forhold til 2025. En erstatning for en brækket håndled eller ankel – med behandlingsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte – kan let beløbe sig til 40.000-120.000 kroner, afhængigt af skadelidte personens indkomst og helbredsmæssige følger.
Hvad hvis jeg betaler et snerydningsfirma?
Mange grundejere tror fejlagtigt, at en aftale med et professionelt snerydningsfirma friholder dem fra ansvaret. Det gør den ikke. Falder en person på dit fortov, inden firmaet er nået frem, er det stadig dig, der hæfter over for skadelidte. Du kan eventuelt efterfølgende rejse et regreskrav mod snerydningsfirmaet, hvis forsinkelsen skyldes deres fejl eller kontraktbrud – men den diskussion ændrer ikke på, at du er den umiddelbart ansvarlige part.
Er jeg dækket af min husforsikring?
De fleste kombinerede ejendomsforsikringer indeholder en ansvarsdækning, der kan dække erstatningskrav som følge af glatføreulykker. Men dækningen er betinget af, at du som forsikringstager har opfyldt dine forpligtelser med rimelig omhu. Kan forsikringsselskabet dokumentere grov uagtsomhed – for eksempel at du kendte til frostprognoserne og alligevel ikke saltede i flere dage – kan de reducere dækningen eller nægte den helt. I det tilfælde hæfter du personligt.
Et konkret regnestykke: Lars fra Kolding
Tag Lars, 47 år, der ejer et rækkehus i Kolding med fortov ud mod en kommunal sti. Vejrudsigten i hans app viser -3°C natten til torsdag. Lars noterer det, men tænker ikke nærmere over det juridiske ansvar – han er træt og sætter ingen alarm.
Kl. 7.41 torsdag morgen glider Marie, 55 år, på isen ud for Lars' fortov. Hun brækker håndleddet og er sygemeldt seks uger fra sit job som SOSU-assistent.
Hvis Lars ikke kender sine juridiske forpligtelser: Maries advokat fremsætter et erstatningskrav på 78.000 kroner baseret på 2026-satserne – 14.000 i behandlings- og genoptræningsudgifter, 30.000 i tabt arbejdsfortjeneste for seks ugers sygemelding og 34.000 i godtgørelse for svie og smerte. Lars' forsikringsselskab beder om dokumentation for hans glatførebekæmpelse. Lars har ingen – ingen logbog, ingen kvitteret saltindkøb, ingen sms til en nabo om at han saltede. DMI-data viser, at temperaturen lå under nul fra kl. 23.15 natten før. Forsikringsselskabet godkender kun delvis dækning. Lars ender med en selvrisikoandel på 18.000 kroner plus et par tusinde i egne sagsomkostninger.
Hvis Lars har talt med en advokat inden vintersæsonen: En juridisk konsultation til 1.800-2.500 kroner ville have gjort tre ting: forklaret ham præcis, hvilke arealer han er ansvarlig for efter Kolding Kommunes vinterregulativ, hjulpet ham oprette en simpel dokumentationspraksis – tidsstempling i en app-note eller kalender, hver gang han salter – og gennemgået, hvad hans husforsikring konkret dækker og under hvilke betingelser.
Det matematiske regnestykke for 2026: 18.000 kroner i selvrisiko og sagsomkostninger, som kunne have været undgået for 1.800-2.500 kroner. Og det forudsætter, at forsikringen betaler resten. Gør den ikke det, kan Lars stå med hele 78.000-kronerssagen.
Hvad du bør gøre, inden frosten sætter ind
Vejrudsigten er i grunden et juridisk faresignal. Enhver grundejer med et fortov eller en privat gangsti bør tage tre konkrete skridt, når prognoserne varsler frost:
1. Find dit kommunale vinterregulativ. Det er offentligt tilgængeligt på kommunens hjemmeside og specificerer præcis, hvilke arealer du er ansvarlig for, og hvornår du senest skal have ryddet. Reglerne varierer markant – i nogle kommuner er fortovspligten begrænset til 10 meter nærmest ejendommen, i andre er den videre.
2. Dokumentér din indsats i realtid. En simpel notat-app på telefonen, hvor du skriver "saltede fortov kl. 22.30" og "sneryddet kl. 06.15", er i de fleste tilfælde tilstrækkelig dokumentation til at afvise et erstatningskrav. Det tager 10 sekunder og kan spare dig for fem- eller sekscifrede beløb.
3. Tjek din ansvarsdækning specifikt. Ring til dit forsikringsselskab og stil spørgsmålet direkte: "Dækker I, hvis en person falder på mit fortov, og hvad kan bringe mig uden for dækning?" De fleste danskere kender ikke svaret, inden ulykken sker. Bed desuden om forsikringsbetingelserne skriftligt, så du ved præcis, hvad "grov uagtsomhed" defineres som i din police – det er netop det udtryk, der afgør, om dækningen aktiveres eller bortfalder.
Er du i tvivl om dit præcise ansvar – fordi du ejer et lejemål, fordi din ejendom grænser op til et areal med uklar status, eller fordi du deler et fortov med naboer – er det klogt at få en juridisk afklaring, inden vinteren sætter ind for alvor. En advokat kan hjælpe dig forstå din konkrete situation, gennemgå dit kommunale regulativ og sikre, at du er dækket rigtigt. Du kan læse mere om ansvar i forbindelse med vejrvarsler og ejendomsret hos Expert Zoom eller bestille en konsultation med en specialiseret advokat direkte i platformen.
Denne artikel er af informerende karakter og erstatter ikke individuel juridisk rådgivning. Reglerne for snerydningspligten varierer fra kommune til kommune – kontakt en advokat for vejledning tilpasset din specifikke situation.
