Camilla Dohns død rammer elever: hvornår har dit barn brug for psykologhjælp?

Tirsdag den 5. august 2026 mister Vejen Friskole i Læborg to lærere i én og samme motorcykelulykke på Lykkegårdsvej i Veerst. Blandt de omkomne er den 27-årige lærer og influencer Camilla Erbs Dohn med 94.000 Instagram-følgere og en mandlig kollega i 40'erne. Når skolen åbner dørene igen tirsdag den 12. august, møder hundredvis af elever ind til en virkelighed, ingen lærebog dækker: to af deres lærere er borte for altid. Hvad betyder det for børnene – og hvornår er sorg blevet til noget, der kræver professionel hjælp?

To lærere væk på én gang – hvad det psykologisk gør ved en klasse

Det er sjældent, at en skoleklasse mister én lærer pludseligt. Det er endnu sjældnere, at to lærere fra den samme skole forsvinder den samme dag. Læreren er for mange skolebørn – særligt i de yngste klasser – en primær tilknytningsfigur i løbet af hverdagen. Hun repræsenterer forudsigelighed, stabilitet og en form for tryghed uden for hjemmet.

Ifølge skoleleder på Vejen Friskole var personalet den 6. august 2026 "enormt berørt", og ledelsen arbejdede intenst på at tage sig af kolleger, forældre og elever forud for skolestart. Men hvad sker der rent psykologisk med de børn, der tirsdag morgen møder ind og ikke finder de kendte ansigter bag katederet?

Traumatisk tab – det vil sige tab, der sker pludseligt og uventet – har en markant stærkere psykologisk effekt end forventet tab. Forskning i børns sorgereaktioner viser, at risikoen for forlænget sorg er væsentligt højere, når tabet er traumatisk og rammes af lav alder hos den afdøde. For Vejen Friskoles elever gælder det dobbelte: to lærere, ét slag.

Eksperternes perspektiv: reaktioner, der er normale – og dem der kræver hjælp

Børn sørger ikke på samme måde som voksne. En ni-årig udtrykker ikke sorg med de samme ord som en voksen, men hans krop og adfærd fortæller historien. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan normale sorgereaktioner hos skolebørn i alderen 6-12 år inkludere:

• Søvnforstyrrelser og mareridt i de første en til to uger
• Mavepine og hovedpine uden medicinsk årsag
• Vrede, gråd eller tilsyneladende uberørthed
• Tilbagetrækning fra venner og sociale aktiviteter
• Hyppige spørgsmål om det, der er sket: "Kan det ske for mig?" eller "Kommer du hjem i dag?"

Disse reaktioner er normale og forventes at aftage gradvist inden for to til fire uger, forudsat at barnet har aktive, lyttende voksne around sig. De er tegn på, at barnet arbejder sig igennem sorgen – ikke tegn på, at noget er galt.

Røde flag, der derimod signalerer behov for professionel støtte, er:

• Vedvarende søvnforstyrrelser ud over to til tre uger
• Skolevægring, som ikke aftager efter den første uge
• Regression hos ældre børn – eksempelvis sengepis hos et barn, der har været tørt i årevis
• Vedvarende fysiske symptomer ud over tre uger uden medicinsk forklaring
• Udtalt aggressivitet eller fuldstændig social isolation i mere end to uger

Det afgørende er tidsforløbet. Enkeltreaktioner i de første dage er forventelige. Reaktioner, der forstærkes eller fastlåser sig, er et signal om, at barnet ikke klarer sorgen alene.

Sorgpsykologiens svar på en tragedie i klasseværelset

Når en elev mister en lærer traumatisk, aktiveres de samme psykologiske mekanismer som ved andre traumatiske tab. Barnet skal både bearbejde sorgen over personen og den eksistentielle uro, der følger af, at virkeligheden kan vende sig på et øjeblik.

For skolebørn er der tre faktorer, der afgør, om de klarer sig godt uden professionel hjælp: én, om de har trygge voksne, der taler åbent og ærligt med dem om det skete; to, om skolens rutiner og struktur opretholdes, så hverdagen giver forudsigelighed; og tre, om de har lov til at sørge i stedet for at blive opmuntret til at "komme videre".

Børn, der ikke får lov til at sørge åbent, eller som møder en omverden, der signalerer, at sorgen er forkert eller overdreven, har markant større risiko for at udvikle angstproblemer og forlænget sorg. Det gælder i særlig grad ved traumatisk tab, som ulykken på Lykkegårdsvej den 5. august.

Konkret scenarie: da Lasses mor ventede tre uger for længe

Forestil dig Lasse på ni år, elev i Camilla Dohns klasse. Hans mor Anne fortalte ham om ulykken onsdag den 6. august. Den nat: mareridt. Torsdag: mavepine og afvisning af morgenmad. Fredag: gråd, da skolen kom på tale.

Første uge (6.-12. august): Anne venter. "Det er sorg, det går over," tænker hun, og det er den rigtige vurdering for en normal sorgreaction.

Anden uge (12.-19. august): Lasse møder ind, men nægter at tale om Camilla, sidder alene i frikvartererne og klager over mavepine tre-fire gange ugentligt.

Tredje uge (19.-26. august): Lasse finder undskyldninger for at undgå skolen. Fredag morgen sidder han på køkkengulvet og græder, ude af stand til at forklare hvorfor.

Her er det afgørende tal: hvis tre eller flere røde flag er til stede i mere end to sammenhængende uger, anbefales det at kontakte en børnepsykolog. I Lasses tilfælde er tre flag til stede ved udgangen af anden uge: søvnforstyrrelser, vedvarende fysiske symptomer og tilbagetrukket adfærd i skolen.

Hvis symptomerne ikke aftager markant inden den 26. august, bør Anne booke en konsultation. Et typisk terapiforløb hos en børnepsykolog i Danmark er 6-10 sessioner à 50 minutter. Med en lægelig henvisning kan en del dækkes via sygesikringen; privatpriserne ligger typisk på 750-1.200 kr. per session. Den samlede regning for et fuldt forløb uden tilskud: op mod 12.000 kr. Med tilskud og ydernummer: op mod halvdelen.

En tommelfingerregel: to uger med røde flag er allerede ét for mange. Kontakt din læge efter den første uge, hvis du er i tvivl.

Hvad Vejen Friskole kan gøre – og hvad forældre kan bidrage med

En god skolerespons på en kollektiv tragedie indeholder mindst fire elementer:

1. Ærlighed: Børn fylder tomrum med fantasier, der er langt mere skræmmende end sandheden. En klar, alderstilpasset forklaring på, hvad der er sket, er bedre end tavshed.
2. Kriseteam: Professionelle, der taler med klasser og individuelle elever de første dage.
3. Opretholdte rutiner: Mødetider, lektier og pausestruktur giver forudsigelighed i kaos.
4. Kommunikation til forældre: Hvad tilbyder skolen, hvad kan forældrene gøre, og hvad er tegnene på, at barnet har brug for mere hjælp?

Vejen Friskole har allerede signaleret, at disse processer er i gang. Det er den rigtige reaktion.

Som forælder er den mest effektive ting du kan gøre allerede i aften at sætte dig ned og spørge dit barn: "Hvad tænker du på?" – og derefter lytte uden at forsøge at reparere, forklare eller afspore. Børn har brug for, at deres følelser er tilladte, ikke at de er forkerte.

Hvornår ringer du til en psykolog?

Mange forældre venter for længe. Sorg føles naturlig og bør helst "gå over af sig selv". Men der er forskel på sorg, der gror sig igennem, og sorg, der sætter sig fast.

Ring til din praktiserende læge – og bed om en henvisning til en børnepsykolog – senest når:

• Dit barn har vist tre eller flere røde flag i mere end to uger
• Dit barn har mistet mere end fem skoledage på grund af skolevægring
• Du som forælder føler dig magtesløs over for barnets reaktioner

Tidlig intervention er langt mere effektiv end behandling af en etableret angstlidelse. En enkelt indledende konsultation hos en børne- og ungepsykolog er nok til at vurdere, om dit barn har brug for et fuldt forløb – eller blot et par samtaler for at lette presset.

På Expert Zoom finder du specialister med erfaring inden for børns mentale sundhed og krisepsykologi. Du kan booke en konsultation og i løbet af et par dage få vurderet, om dit barn har brug for professionel støtte.

YMYL-ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er informerende og erstatter ikke professionel psykologisk eller lægelig rådgivning. Kontakt din praktiserende læge eller en autoriseret psykolog, hvis du er bekymret for dit barns trivsel.