Sofie Linde og hendes ægtemand Joakim Ingversen er siden DR's premiere på "Hotel Romantik"-sæson to ramt af en bred kritikbølge, der den 9. maj 2026 kulminerede med skarpe kommentarer fra præst Sørine Gottfredsen, tidligere DF-formand Pia Kjærsgaard og journalist Kirsten Jacobsen. Anklagen lyder, at parrets værtsrolle er "nedladende og overpædagogisk" over for de modne deltagere på rigskanalen.
For TV-værterne selv har det udløst en klassisk dansk shitstorm: kommentarspor, læserbreve, en optræden i "Deadline" og et rosende modforsvar fra deltagerne selv. Men sagen rejser et juridisk spørgsmål, som flere medieadvokater nu drøfter åbent: hvornår krydser hård offentlig kritik grænsen til strafbar ærekrænkelse — og hvilke rettigheder har en kendt værtsperson egentlig?
Sådan startede shitstormen mod Hotel Romantik
Hotel Romantik er DR's dating-format med seniorer, og sæson to har samlet seertal i sekscifret klasse siden marts. Kritikken tog fart i april med klummer i blandt andet Berlingske og Kristeligt Dagblad, hvor Sørine Gottfredsen ifølge TVGuide.dk beskrev tonen som "uværdig". Den 9. maj 2026 fulgte Pia Kjærsgaard op på Facebook, og Kirsten Jacobsen tilføjede en kritisk klumme samme uge.
Reaktionerne fra deltagerne selv har dog været entydigt rosende. 72-årige Birthe, der medvirker i sæson to, fortalte ved Odense Sommerrevy-premieren, at værterne var "nærværende og omsorgsfulde" — også når kameraerne var slukket. 73-årige Tom kaldte dem "engagerede og støttende". Sofie Linde valgte selv at gå i rette med kritikken i DR's "Deadline" og spurgte direkte: "Er det mig, der taler ned til deltagerne, eller er det andre, der er forargede på deltagernes vegne?"
Hvornår bliver kritik til injurier i Danmark?
Straffeloven § 267 fastslår, at den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse, der er egnet til at krænke en andens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller op til ét års fængsel. Bestemmelsen blev senest justeret den 15. februar 2026, men kernen er den samme: udtalelsen skal være krænkende, og den skal være egnet til at skade omdømmet hos en konkret, identificerbar person.
Ifølge Anklagemyndighedens vidensbase opdeles ærekrænkelse i to typer: ringeagtsytringer (som direkte nedsættende sprog) og sigtelser (faktiske påstande om konkret klanderværdig adfærd). Sigtelser er typisk mere alvorlige, fordi de fremstilles som efterprøvelige fakta. Mediepublikum og kommentatorer bør være særligt opmærksomme på § 268, hvor straframmen hæves til to års fængsel, hvis sigtelsen er udbredt gennem massemedier og er egnet til at "skade den fornærmede i betydelig grad".
Den særlige beskyttelse — og pligt — for offentlige personer
En vigtig modvægt til § 267 er Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 om ytringsfrihed. Højesteret har gentagne gange slået fast, at offentlige personer — herunder TV-værter, politikere og medieprofiler — må tåle skarpere kritik end private. Det betyder, at en kommentar om "nedladende sprog" som hovedregel ligger inden for ytringsfrihedens rammer, så længe den fremsættes som en vurdering, ikke som en faktuel anklage.
Det er først, hvis kritikken glider over i konkrete, falske faktapåstande — eksempelvis "Sofie Linde mobbede en deltager, indtil hun brød sammen", uden belæg — at sagen kan tippe. En medieadvokat vil typisk vurdere fire parametre: er udsagnet en mening eller en faktapåstand, hvor stort er publikum, kan påstanden bevises sand, og hvor stor er den faktiske omdømmeskade?
Hvad kan TV-værter og kritikere selv gøre?
For TV-værter som Sofie Linde og Joakim Ingversen er den juridiske værktøjskasse forholdsvis bred. De kan kræve berigtigelse efter medieansvarsloven, anlægge en privat påtalt straffesag efter retsplejelovens regler om ærekrænkelser, eller forfølge erstatningskrav efter erstatningsansvarslovens § 26 for tort. Skriftlige opslag på Facebook og X kan ifølge retspraksis fra 2024 udgøre selvstændige forhold pr. opslag — og dermed pr. strafansvar.
For kritikere — også fremtrædende politikere som Pia Kjærsgaard — handler det om at formulere kritikken som vurderinger og holde sig fra konkrete, ubeviselige sigtelser. Indledningssætninger som "efter min vurdering virker tonen nedladende" er juridisk langt sikrere end konstaterende sigtelser. Skærmbilleder af et opslag, der senere slettes, er fortsat dokumentation i en eventuel sag — også flere år efter.
Hvad bør seere og kommentatorer huske?
Mediebrugere, der deltager i debatten på Facebook, Reddit eller X, bør være opmærksomme på, at de selv kan blive sagsøgt for ærekrænkelse — også selv om de "bare deler" andres opslag. Dansk retspraksis fra 2023 har stadfæstet, at viderebringelse kan udløse selvstændigt strafansvar, hvis viderebringeren burde have indset, at indholdet var krænkende.
Det praktiske råd er enkelt: skriv dine egne ord, hold dig til verificerbare oplysninger eller klare meningstilkendegivelser, og undgå at gentage andres ubeviselige sigtelser. Hvis du er i tvivl, anbefaler en medieadvokat, at du beder ophavsmanden om at fjerne det oprindelige opslag, før du videreformidler det.
Hvornår skal du kontakte en advokat?
- Hvis du selv er udsat for offentlig kritik, der bevæger sig fra mening til konkrete sigtelser
- Hvis du er kommentator og er blevet kontaktet af en advokat med krav om berigtigelse eller fjernelse
- Hvis et opslag, du har skrevet, deles bredt på sociale medier, og du frygter erstatningskrav
- Hvis du er presse- eller medieperson og overvejer at anlægge en privat straffesag
En specialiseret medieadvokat kan typisk vurdere en konkret tråd eller artikel inden for få timer og give et begrundet skøn over, om der er grundlag for at gå videre. Mange tilbyder en kort gratis indledende vurdering. Bemærk, at fristen for at anlægge privat påtalt straffesag er seks måneder fra det tidspunkt, du blev bekendt med udtalelsen — så vent ikke for længe med at få sagen vurderet.
Denne artikel er generel information og udgør ikke individuel juridisk rådgivning. Konkrete sager bør altid forelægges en autoriseret dansk advokat.

Katrine Lund