Se og Hør og dine rettigheder: hvad den nye medieombudsmand ændrer i 2026

Hvert uge bladres der millioner af gange om i Se og Hør — men hvad sker der egentlig, hvis det er dig, der havner på de glossy sider? Med Kulturministeriets lovforslag om en ny medieombudsmand, der var i høring med frist den 27. februar 2026, er danskernes rettigheder over for medierne ved at gennemgå den største forandring i årtier. Reformen styrker ikke alene kendisters, men alle borgeres adgang til at klage over uretmæssig mediebrug — og det gælder, hvad enten krænkelsen sker i et trykt ugeblad, på et nyhedssite eller hos en influencer med 50.000 følgere.

Hvad sker der, når et ugeblad publicerer dit billede?

Dansk ret skelner grundlæggende mellem tre situationer, og svaret afhænger af konteksten — ikke alene af, om du er en offentlig person:

Billeder på offentlige steder: Du kan lovligt fotograferes på en gade, til en festival eller til et offentligt arrangement uden dit samtykke. Pressens frihed til at dække offentlige begivenheder er bred.

Billeder i en privat kontekst: Selv om billedet er taget på et offentligt sted, kan publicering blive ulovlig, hvis det fremstiller dig i en privat situation — under sygdom, i en skilsmissekrise eller i en situation, der afslører din seksualitet eller din økonomi. Ifølge medieansvarslovens § 34 skal rubrik, billede og tekst tilsammen ikke give et misvisende eller krænkende billede af dig som person.

Brug af dit billede til kommercielle formål: Det kræver altid dit samtykke — uanset om du er en folkeligt kendt person eller en anonym privatborger.

Pressenævnet udtalte for nylig kritik mod Se og Hør for at bruge et portræt af en privatperson på forsiden i kombination med en overskrift om stalking. Nævnet fastslog, at billedet — selv om det var taget i en anden sammenhæng — fik et misvisende og stødende præg, da det kombineredes med den pågældende overskrift. Afgørelsen er central, fordi den understreger, at billed, overskrift og tekst skal vurderes samlet.

Hvad har Se og Hør lov til at skrive om dig?

Se og Hør er ikke fremmed for medieetiske grænseoverskridelser. Bladets hidtil alvorligste sag stammer fra perioden 2008 til 2012, da journalister betalte en IT-medarbejder hos Nets for kreditkortoplysninger om Kongefamilien, daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og skuespilleren Mads Mikkelsen. Bladets moderselskab blev idømt en bøde på 8,5 millioner kroner — svarende til ca. 1,22 millioner pund — og sagen endte med otte tiltaler, herunder to tidligere chefredaktører.

Men juridisk set gælder de samme regler for alle borgere, ikke kun kendte. Enhver person over 15 år har ret til at klage til Pressenævnet, hvis et medie overtræder god presseskik. Det er gratis, og klagen kan indsendes digitalt via nævnets hjemmeside. Fristen er fire uger fra den dato, artiklens publiceringstidspunkt.

GDPR (databeskyttelsesforordningen) giver yderligere beskyttelse for alle fotos, der gør det muligt at identificere dig, da disse klassificeres som personoplysninger i lovens forstand. Det betyder i praksis, at selv et billede, der er taget på en offentlig gade, kan falde under GDPR-reglerne, hvis det sammenkædes med fx dit fulde navn og dit arbejdssted.

Vil du vide mere om, hvad der sker, når et trykt medie publicerer dit billede i en uklar sammenhæng, kan du også læse om Billed Bladet og privatlivets fred: hvad du juridisk kan kræve, som behandler parallelle problemstillinger fra et andet dansk ugeblad.

Den nye medieombudsmand 2026: hvad ændrer det?

Den 28. januar 2025 offentliggjorde Medieansvarlighedsudvalget en rapport med anbefalinger til at styrke borgernes retsstilling i den digitale tidsalder — et arbejde der udsprang af Medieaftalen 2023–2026. I december 2025 indgik den danske regering en politisk aftale om at oprette en ny, uafhængig medieombudsmand, og Kulturministeriet sendte lovforslaget i offentlig høring med frist den 27. februar 2026.

Reformen indfører tre centrale ændringer for alle danskere:

1. Udvidet tilsynsområde: Medieombudsmanden får kompetence over influencere, bloggere og podcastere, der i dag opererer uden for Pressenævnets rækkevidde. I praksis betyder det, at hvis en influencer med 80.000 følgere publicerer et billede af dig i en privat sammenhæng, har du fremover et formelt og gratis klagespor — det har du ikke i dag.

2. Stærkere sanktionsmuligheder: Ombudsmanden kan kræve, at medier offentliggør rettelser og genmæler, og kan i alvorlige tilfælde indbringe sager for anklagemyndigheden, hvis der er tale om ulovlige angreb på en persons ære eller personlige integritet.

3. Lettere adgang til privat straffeforfølgning: Forslaget indeholder en forenklet adgang til at behandle private straffesager om ære- og fredskrænkelser — en lettelse for privatpersoner, der i dag skal igennem en dyr og tidskrævende civil retssag.

Fra den 1. januar 2027 skærpes strafferammen for uretmæssig publicering af private billeder og oplysninger som led i den politiske aftale om "Kriminalitetsreform og Fængselsøkonomi 2026–2030". Allerede nu er det derfor en fordel at handle og dokumentere krænkelser, mens sporene er friske.

Konkret: hvad koster det at vente?

Tag Mette, 34 år, marketingchef fra Aarhus. I forbindelse med en virksomhedssag offentliggør et ugeblad et gammelt foto af hende fra et branchespecifikt arrangement i 2024. Billedet kombineres med en overskrift, der antyder, at Mette er involveret i sagen. Det er hun ikke.

Scenarie A — Mette handler inden for fire uger:

• Indledende advokatvurdering: 1.500–3.500 kr.
• Klage til Pressenævnet: gratis
• Muligt resultat: Bladet pålægges at offentliggøre en genmæle på samme prominente placering som den krænkende artikel. Mette kan derudover gøre erstatningskrav gældende efter medieansvarslovens § 49, hvis hun kan dokumentere konkret skade — fx tabt arbejdstid, dokumenteret stress eller miskreditering over for forretningsforbindelser.
• Tidshorisont: 4–8 uger

Scenarie B — Mette venter mere end fire uger:

• Klageretten til Pressenævnet fortabes
• Civil injuriesag ved byretten: estimeret 15.000–50.000 kr. i advokat- og retsafgifter
• Tidshorisont: 12–24 måneder

Det er en potentiel forskel på op til 46.500 kr. og næsten to år — for den samme krænkelse. Og fra 1. januar 2027 styrkes Mettes stilling med skærpede strafferammer for ulovlig publicering, men det forudsætter stadig, at hun handler, mens sagen er aktuel og dokumenterbar.

Hvis Mette er sygemeldt på tidspunktet og kan dokumentere, at mediets artikel bidrog til stressrelaterede symptomer, kan erstatningen potentielt overstige den symbolske genmæle — et område, som en specialiseret medieret-advokat kan vurdere konkret.

Hvad bør du gøre nu?

Uanset om du er havnet i Se og Hør, på et lokalt nyhedssite eller på en influencers sociale medier, er de første skridt de samme:

1. Dokumentér publicering straks — tag skærmbilleder med synligt dato- og tidsstempel; for trykt medie: gem bladet
2. Notér den præcise publiceringsdato — Pressenævnets klagefrist løber fra dette tidspunkt og er fire uger
3. Kontakt en advokat inden for syv dage — ikke nødvendigvis for at anlægge sag, men for at få fastlagt, om der er grundlag for klage, og om Pressenævnet eller en civil sag er den rette vej
4. Indsend gratis klage til Pressenævnet via pressenaevnet.dk — processen er digital og tager typisk under 30 minutter at udfylde

Med den nye medieombudsmand, der forventes at træde i kraft i løbet af 2026–2027, udvides kontrollen til influencere og bloggere, der i dag opererer i en juridisk gråzone. Det betyder, at det medielandskab, der kan krænke din privatlivets fred, er ved at blive reguleret langt bredere end tidligere.

Har du oplevet, at dit billede eller dine personoplysninger er publiceret uden dit samtykke, kan en specialiseret medieret-advokat fra ExpertZooms netværk vurdere din sag og guide dig igennem klageprocessen — inden fristen løber ud.

Juridisk ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er alene vejledende og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt en advokat for konkret vejledning om din specifikke situation.