Scarlett Johansson triumferer på Cannes 2026: EU svarer på AI-stemme-sagen med ny lovgivning

Scarlett Johansson modtog den 16. maj 2026 en stående ovation på mellem syv og ti minutter ved Cannes Filmfestival for sin præstation i James Grays "Paper Tiger" — en film, der kæmper om Palme d'Or. Det er kun én af de grunde, danskerne holder øje med skuespilleren: Johansson er nemlig halvdansk, og hendes igangværende juridiske kamp mod OpenAI om AI-stemme-kloning har netop fået Europa til at reagere med lovgivning.

Scarlett Johansson og Danmark: En forbindelsen der ikke er almen kendt

Mange danskere ved det ikke, men Scarlett Johansson er dansk statsborger. Hendes far, Karsten Olaf Johansson, er en arkitekt fra København, og hun er opvokset med dobbelt dansk-amerikansk statsborgerskab. Johansson besøger jævnligt Danmark og taler dansk med sin far.

Det giver sagen om hendes rettighedskamp mod OpenAI en særlig dansk dimension. Sagen handler om, hvad en kunstner — og enhver privatperson — ejer ved sin stemme og sit udtryk i en verden, hvor kunstig intelligens kan kopiere det på sekunder.

OpenAI-sagen: Hvad skete der egentlig?

I efteråret 2023 kontaktede OpenAI Johansson med et ønske om, at hun skulle voice en chatbot-assistent — den samme type assistent, som hun spillede i filmen "Her" fra 2013. Hun afviste. I maj 2024 lancerede OpenAI alligevel en chatbot-stemme kaldet "Sky", som ifølge Johansson og en bred kreds af lyttere lød påfaldende lig hendes stemme.

OpenAI trak straks "Sky"-stemmen tilbage og fastholdt, at en anden professionel stemme-skuespiller lå bag. Men skaden var sket: Sagen rejste et principielt spørgsmål, der endnu ikke er løst i dansk og europæisk ret — hvem ejer din stemme?

EU's svar: Digital Likeness-direktivet

Som direkte reaktion på sagerne om AI-genererede stemmer og ansigter — herunder Johansson-sagen — er EU i 2026 i gang med at udarbejde et Digital Likeness-direktiv. Direktivet sigter mod at:

• Kriminalisere uautoriseret brug af en persons stemme, ansigt eller udtryk i AI-systemer
• Give EU-borgere ret til at kræve sletning af AI-genereret indhold med deres lighed
• Pålægge virksomheder at indhente eksplicit samtykke, inden de bruger en persons biometriske data til AI-træning

Direktivet er en naturlig forlængelse af EU's AI-forordning (AI Act), der trådte i kraft i 2024. Den gælder allerede nu for AI-systemer, der udgør en "høj risiko" for grundlæggende rettigheder — herunder systemer, der behandler biometriske data som stemmer og ansigter.

Du kan læse mere om EU's regulering af kunstig intelligens på Europa-Parlamentets officielle side om AI-forordningen.

Hvad ejer du juridisk over din stemme og dit udseende?

I dansk ret er beskyttelsen af personlighed og stemme forankret i bl.a. ophavsretsloven og markedsføringsloven, men der er ingen specifik lovgivning om AI-genereret imitation af enkeltpersoners stemme. Det er netop det juridiske hul, EU nu forsøger at lukke.

Et par centrale principper gælder allerede i dag:

Retten til eget billede — I Danmark er det et grundlæggende princip, at du skal have samtykke, inden nogen publicerer fotos eller video af dig. Samme princip er under udvidelse til at dække AI-genererede stemmer og "deepfakes."

Persondataforordningen (GDPR) — Biometriske data, herunder stemmemønstre, er "særlig kategori"-data under GDPR. Det kræver eksplicit samtykke at behandle dem. AI-virksomheder, der træner modeller på stemmedata uden samtykke, kan allerede i dag potentielt krænke GDPR.

Ophavsretsloven § 65 — Beskytter privatpersoner mod visse former for personlichhedskrænkelse. Den er dog ikke designet til AI-æraen og dækker ikke eksplicit AI-kloning.

Hvad kan du gøre, hvis din stemme eller dit ansigt kopieres af AI?

Trods manglende specifik lovgivning er du ikke uden rettigheder. Her er tre konkrete trin:

1. Dokumentér krænkelsen — Tag skærmbilleder, gem links og lyd-/videoklip af det AI-genererede indhold. Tidsstempler er vigtige som bevis.

2. Anmeld til Datatilsynet — Hvis dine biometriske data er behandlet uden samtykke, kan du klage til Datatilsynet, der fører tilsyn med GDPR-overholdelse i Danmark.

3. Søg juridisk rådgivning — Sager om AI-krænkelse af personlighedsrettigheder er komplekse og kræver specialistviden. En advokat med erfaring i IT-ret og ophavsret kan vurdere, om du har grundlag for et erstatningskrav.

Hos ExpertZoom kan du komme i kontakt med advokater, der er specialiserede i digitale rettigheder og kan guide dig i, hvad du stiller op, hvis din identitet krænkes online.

Cannes og karrieren: Hvad "Paper Tiger" fortæller om AI's rolle i filmverdenen

På et helt andet plan er Johanssons Cannes-triumf også interessant i en AI-kontekst. Filmverdenen er i dag presset af AI-genereret indhold — og mange skuespillere, instruktører og manuskriptforfattere frygter, at AI kan erstatte dem. Johanssons kamp mod OpenAI er ikke isoleret: Den er et eksempel på den brede debat om, hvad menneskelige kunstnere er værd i en verden, der kan kopiere dem digitalt.

I 2023 strejkede Hollywood-skuespillere (SAG-AFTRA) og manuskriptforfattere (WGA) netop med AI-rettigheder som et centralt krav. Resultatet: Amerikanske studios må nu indhente eksplicit samtykke og betale kompensation for brug af skuespilleres digitale lighed. Det er en aftale, der i praksis giver skuespillere langt stærkere beskyttelse i USA — og som europæiske aktører nu ønsker overført til EU-lovgivning.

Johanssons kamp som præcedens

Scarlett Johanssons sag er vigtig langt ud over Hollywood. Den sætter en standard for, hvad teknologivirksomheder kan og ikke kan gøre med menneskers stemmer og udtryk. Og med EU's Digital Likeness-direktiv på vej er Johansson muligvis den person, der — ved ikke at lægge stemme til en chatbot — har hjulpet med at beskytte alle vores digitale rettigheder.

Sagen minder os om, at juraen altid løber lidt bagefter teknologien — og at det i disse år er vigtigere end nogensinde at kende dine rettigheder som digital borger.

Dette er en informationsartikel. For juridisk rådgivning om dine specifikke rettigheder i digitale sager bør du kontakte en kvalificeret advokat.