Reventlow og Brahetrolleborg: De skjulte formueudfordringer ved at eje et dansk gods i 2026

Den 21. august 2026 gik hofjægermester og kammerherre Ove Ditlev Frederik Reventlow-Mourier bort i en alder af 85 år. Han var tidligere godsejer på Brahetrolleborg på Sydvestfyn — en ejendom, som familien Reventlow-Mourier har ejet siden 1722. Hans bortgang sætter søgelyset på én af de mindst omtalte formueudfordringer i Danmark: hvad koster det egentlig at eje og videreføre et stort dansk gods?

Hvad er Brahetrolleborg, og hvad repræsenterer det af formue?

Brahetrolleborg Gods er en af Danmarks markante herregårde og ligger cirka ti minutter fra Faaborg. Den samlede ejendom dækker 2.607 hektar — svarende til mere end 3.600 fodboldbaner — og kombinerer Brahetrolleborg og den nærliggende Brændegård. Af de samlede arealer er ca. 1.750 hektar skov. Brahetrolleborg Skov og Landbrug driver i dag et af Danmarks større produktioner af juletræer og pyntegrønt.

Det er den niende generation af familien Reventlow-Mourier, Catharina Reventlow-Mourier Bottke, der siden 2009 har stået i spidsen for godsdriften. Hun overtog, da hendes far blev syg af kræft, og har drevet godset siden da.

Hvad er godset værd? Det er svært at sætte et nøjagtigt tal på, da herregårde sjældent handles. Men med 1.750 hektar produktionsskov, hundreder af hektar landbrugsjord og et fredet slotskompleks med tilhørende driftsbygninger taler vi om en ejendomsformue, der let kan overstige ét til to hundrede millioner kroner — selv ved konservative skøn. Det gør Brahetrolleborg til et godt eksempel på de særlige formueudfordringer, der knytter sig til store danske godser.

Spørgsmål 1: Hvad er boafgiften, når en godsejer dør?

Når en ejer af fast ejendom — herunder landbrugsejendomme og skovejendomme — afgår ved døden, udløser det som udgangspunkt boafgift. Ifølge Skattestyrelsen betaler tætte arvinger (børn, ægtefælle, samlever) en boafgift på 15 procent af boets nettoformue, efter at et grundbeløb på 392.300 kr. (2026) er fratrukket. Fjernere arvinger betaler 15 procent og yderligere 25 procent i tillægsboafgift.

For en stor godsejendom kan dette hurtigt blive et markant beløb. Et gods vurderet til blot 48 millioner kroner — langt under Brahetrolleborgs estimerede størrelse — vil potentielt udløse en boafgift på tæt på 7,1 millioner kroner. Og her opstår den centrale formueudfordring: et gods er ikke likvid formue. Man kan ikke sælge ti procent af en skov eller afstå et par marker i en hast for at betale skatten kontant.

Spørgsmål 2: Hvad er skattemæssig succession — og hvornår er det en fordel?

Den mest anvendte løsning for godsejendomme er skattemæssig succession, som giver arvingen mulighed for at overtage den latente skatteforpligtelse frem for at afregne boafgiften ved overdragelsestidspunktet.

I praksis: i stedet for at betale de 7,1 millioner kroner nu, overtager arvingen den "skjulte skat", der først udløses, hvis godset på et tidspunkt afstås. Fordelen er likviditetsmæssig — man bevarer godset og kan løbende finansiere driften. Ulempen er, at den latente skatteforpligtelse vokser i takt med, at ejendommens værdi stiger. Stiger godsejendommen fra 48 millioner til 70 millioner kroner over de næste 20 år, kan den latente skat udgøre ca. 10,5 millioner kroner ved et eventuelt salg — markant mere end den oprindelige afgift.

Succession er heller ikke altid muligt. Der gælder krav om bl.a. minimum ét års ejerskab forud for overdragelsen, og arvingen skal som udgangspunkt beholde ejendommen i mindst tre år efterfølgende, for at betingelserne for nedsat boafgift er opfyldt.

Spørgsmål 3: Hvad koster det at drive et gods fra år til år?

Selv uden at skulle håndtere en arvesituation er en godsejendom af Brahetrolleborgs størrelse en finansielt krævende aktivitet. Typiske poster ser ud som følger:

Indkomstkilder:

• Salg af juletræer, pyntegrønt og tømmer fra skovdriften
• Forpagtningsindtægter fra landbrugsjord udlejet til lokale landmænd
• Jagtleje (jagtret på større skovejendomme er en betydelig post)
• Eventuelle konference-, arrangement- eller turistaktiviteter

Faste udgifter:

• Vedligehold af fredede bygninger: fredet byggeri er ikke billigt at vedligeholde. En tagombygning på en fredet herregård kan løbe op i adskillige millioner kroner, og det er godsejeren — ikke staten — der betaler regningen
• Lønninger: en godsdrift af denne størrelse kræver et fast stab af skovarbjedere, en godsinspektør og evt. maskinpersonale
• Ejendomsskatter på store arealer
• Maskin- og teknologiinvesteringer i skovbrug
• Forsikringer på historiske bygninger og skovarealer

For mange godsejendomme er det reelle driftsoverskud beskedent set i forhold til ejendommens kapitalværdi. En forrentning på tre til fem procent af den samlede ejendomsværdi er sjælden — og det betyder, at godsets drift sjældent kan finansiere boafgifter og generationsskifteomkostninger alene. Det kræver aktiv formuerådgivning.

Konkret eksempel: hvad det koster en familie med 300 hektar

Tag familie Jensen, der ejer et mellemnaturligt dansk gods på 300 hektar beliggende på Djursland — en størrelse, der er meget mere typisk end Brahetrolleborgs 2.600 hektar, men som illustrerer de samme finansielle mekanismer.

Ejendomsværdi:

• 200 hektar landbrugsjord til en markedspris på 175.000 kr./ha = 35 mio. kr.
• 100 hektar skov til 80.000 kr./ha = 8 mio. kr.
• Slotsbygning og driftsbygninger (fredede) = 5 mio. kr.
• Samlet skønnet handelsværdi: 48 mio. kr.

Scenario A — ingen planlægning: Boafgiften ved barnets overtagelse: (48.000.000 – 392.300) × 15 % ≈ 7,14 mio. kr.

Da godset ikke er likvidt, er mulighederne enten at optage et lån mod pant i ejendommen eller sælge en del af godset. Et 20-årigt realkreditlån på 7,14 mio. kr. til en rente på 4 procent koster ca. 213.000 kr. om året i renteudgifter alene — og det fragår direkte driftsresultatet, år efter år.

Scenario B — succession planlagt i god tid: Overdragelsen sker som skattemæssig succession, og boafgiften udskydes. Men den latente skat lever videre. Stiger godset til 70 mio. kr. om 25 år, og familien vælger at sælge, udgør den latente skat ca. 10,4 mio. kr. — 46 procent mere end den umiddelbare afgift ved scenarie A.

Konklusionen er, at der ikke er nogen gratis vej. Hvad der er den rigtige strategi for din familie afhænger af, om målet er at bevare godset i slægten i generationer, eller om det på sigt er realistisk med et salg — og hvornår. Det er præcis den slags analyse, en formuerådgiver specialiseret i landejendomme og generationsskifte kan hjælpe med.

Læs også: Gram Slot køber 170 hektar for 33 mio. kr. — hvad landbrugsinvestering kræver

Hvad bør du gøre, hvis du ejer eller skal arve en godsejendom?

Sager som Brahetrolleborg minder os om, at selv veldrevne familiegodser med et langt historisk perspektiv kræver løbende formuerådgivning. Jo tidligere planlægningen begynder, des flere muligheder er der:

1. Start 10-15 år inden den forventede overdragelse. Succession, generationsskiftemodeller og evt. omdannelse til selskabsform kræver tid at implementere korrekt.
2. Kortlæg ejendommens reelle handelsværdi. Mange ejere undervurderer markedsværdien, hvilket kan overraske negativt ved boopgørelsen.
3. Afklar fredningsforpligtelserne. For kulturhistorisk fredede bygninger er der særlige regler for, hvem der bærer vedligeholdelsesomkostningerne, og hvilke ombygninger der kræver Kulturstyrelsens godkendelse.
4. Lav en likviditetsplan. En formuerådgiver kan beregne dit gods' cash-on-cash-afkast og vurdere, om driften kan bære de fremtidige skatteforpligtelser — eller om der er behov for supplerende finansielle instrumenter som livsforsikringer, pantebreve eller fondsoverførsler. En plan udarbejdet i god tid kan spare familien for millioner i unødvendige afgifter og renter over en generation.

---

Denne artikel er udelukkende til generel orientering og udgør ikke individuel rådgivning. Boafgifts- og skatteforhold er komplekse og afhænger af den konkrete situation. Kontakt en autoriseret formuerådgiver for vejledning, der er tilpasset din situation. Find en specialist på Expert Zoom.

format_used: Explainer Q&A