Katrine JensenTV 2's internationale korrespondent Rasmus Tantholdt meddelte i juni 2026, at han tager en tiltrængt pause fra sit liv som krigskorrespondent. Den 55-årige journalist delte åbent, at han lå søvnløs om natten og bekymrede sig om, hvilken krisezone han ville blive sendt til dagen efter. Det lyder tilsyneladende enkelt — men det er præcis den slags vedvarende søvnforstyrrelser og mentale alarmberedskab, som sundhedseksperter identificerer som tidlige, men alvorlige tegn på arbejdsbetinget stress. Tantholdt er langt fra alene: næsten én ud af fem danske lønmodtagere rapporterer jævnligt at føle sig stressede — og de fleste venter for længe med at søge hjælp.
Nætterne, der afslørede det hele
Rasmus Tantholdt har siden 2003 dækket krige, naturkatastrofer og politiske kriser — fra Ukraine til Afghanistan, fra Syrien til Mellemøsten. Den intense og langvarige eksponering for verdens brændpunkter har sat sit præg — ikke som dramatiske sammenbrud foran kameraet, men som noget mere subtilt og snigende: en indre uro, der ikke slukker, selv når satellittelefonen er pakket ned for natten.
I interviewet beskrev Tantholdt det som en indre stemme, der hentede ham ud af søvnen med spørgsmålet: "Hvad er der sket? Og hvor skal jeg hen i morgen?" Hans kone, TV 2-vært Natasja Crone, støttede hans beslutning og beskrev det som "meget klogt at stoppe op og reflektere, for der har virkelig været meget i gang."
Det er netop den slags bekræftelse fra omgivelserne, som mange stressramte mangler. Og det er et mønster, mange genkender — uanset om de arbejder i en krigszone eller i et storrumskontor i Aarhus.
Fra konfliktzone til foredragssal — en bevidst omstilling
I stedet for straks at vende tilbage til felten har Tantholdt valgt at bruge sin erfaring på en ny måde. Fra den 19. august 2026 går han på turné i Danmark med foredraget "Min verden i forandring", hvor han deler personlige og medrivende beretninger fra verdens brændpunkter — fortalt med varme og humor. Turnéen besøger byer som Aalborg i september, Hedensted i oktober og Vejle frem mod vinteren.
Det er en bevidst og indholdsmæssigt sund omstilling: fra akut belastning i felten til en mere kontrolleret formidlingsrolle. Men for de fleste lønmodtagere, der oplever arbejdsstress, er vejen frem sjældent så tydelig. Mange ved ikke, hvornår de præcis er nået til det punkt, hvor de bør søge professionel hjælp frem for blot at "komme sig i weekenden."
Hjernen i konstant alarmberedskab — hvad langvarig stress gør ved kroppen
Arbejdsstress aktiverer kroppens stressrespons, det sympatiske nervesystem — den mekanisme, vi kender som "kæmp eller flygt"-reaktionen. I kortvarige, afgrænsede perioder er dette normalt og funktionelt: vi præsterer under pres, og kroppen restituerer bagefter. Men når belastningen strækker sig over måneder eller år, kan systemet begynde at slide hul på ressourcerne på en måde, der ikke reverseres af ét godt søvn.
Ifølge Arbejdstilsynet rapporterer næsten én ud af fem danske lønmodtagere, at de jævnligt eller konstant føler sig stressede. Af disse peger hele 9 ud af 10 på arbejdet som den primære kilde. Og forskning publiceret i British Journal of Psychiatry viser, at krigskorrespondenter med mere end ti års felterfaring har en livstidsforekomst af PTSD på 28,6 % og alvorlig depression på 21,4 % — markant højere end den generelle befolkning.
Men selv uden at have befundet sig i en aktiv krigszone kan langvarig arbejdsmæssig overbelastning fremkalde målbare fysiologiske ændringer: kronisk forhøjet kortisolniveau, svækket immunforsvar og en nedsat kognitiv kapacitet, der gør det vanskeligere at prioritere, huske og træffe klare beslutninger under pres. Søvnforstyrrelserne forværrer alle øvrige symptomer — og skaber en negativ spiral, der kan eskalere fra vedvarende uro til egentlig udbrændthed.
Vigtig bemærkning: Denne artikel er til information og erstatter ikke rådgivning fra en læge eller psykolog. Oplever du vedvarende symptomer, bør du kontakte en sundhedsprofessionel.
5 advarselstegn, du ikke bør ignorere
Mange venter for længe med at søge hjælp — fordi de ikke genkender symptomerne som tilstrækkeligt alvorlige, eller fordi de er bange for at fremstå svage. Her er fem tegn, der bør føre til en samtale med en fagperson hurtigst muligt:
1. Søvnproblemer, der varer ved. Som Tantholdt beskrev det: at ligge vågen og bekymre sig om arbejdet. Søvn er kroppens vigtigste restitutionsmekanisme. Systematiske forstyrrelser i mere end to til tre uger er et klart signal — ikke en overgangsperiode.
2. Irritabilitet og følelsesmæssig overreaktion. Reagerer du uforholdsmæssigt stærkt på hverdagsfrustationer — i trafikkøen, over for kollegaer eller hjemme med familien? Det kan betyde, at din mentale buffer er udtømt, og at du opererer på reserver.
3. Følelsesmæssig afstumpning eller ligegyldighed. Journalister og andre fagpersoner, der konstant eksponeres for stressende hændelser, kan udvikle sekundær traumatisering — en beskyttelsesreaktion, der over tid gør det sværere at mærke, hvad man normalt ville mærke. Det rammer ikke kun krigskorrespondenter, men også social- og sundhedsarbejdere, undervisere og ledere i turbulente organisationer.
4. Koncentrationsbesvær og hukommelseslapsus. Glemmer du møder? Har du svært ved at holde fokus på en opgave i mere end ti til femten minutter? Sådanne kognitive ændringer er klassiske tegn på, at hjernen er i vedvarende overbelastning.
5. Fysiske symptomer uden medicinsk forklaring. Spændingshovedpine, maveproblemer, hjertebanken eller muskelspændinger, der ikke svarer på ordinær behandling, kan alle være kroppens måde at somatisere psykisk pres på.
Er to eller flere af disse tegn til stede i mere end tre til fire uger, er det tid til at søge professionel sparring. Du kan også hente perspektiv i vores artikel om Cillian Murphy og burnout hos skuespillere, der belyser, hvordan højtpresterende fagpersoner håndterer mental belastning under ekstremt pres.
Et konkret scenarie: Hvad koster det at vente seks måneder?
Forestil dig en 44-årig projektleder i en mellemstor dansk virksomhed — lad os kalde ham Anders. Siden januar 2026 har han levet med en intern fusionsproces, der kræver, at han håndterer 80 til 100 e-mails dagligt og deltager i møder fra kl. 8 til 17. De første tegn viste sig allerede i februar: søvnbesvær to til tre nætter om ugen, stigende irritabilitet over for sin familie og en voksende fornemmelse af aldrig rigtig at slappe af i weekenderne.
Anders tænkte: "Det er midlertidigt. Jeg klarer det, når fusionen er overstået."
Nu, i august 2026 — seks måneder senere — er hans akkumulerede søvnunderskud estimeret til over 150 timer siden januar. Hans kortisolniveau er kronisk forhøjet. Han oplever tilbagevendende spændingshovedpine og mærker, at han er 25 til 30 % langsommere på opgaver, han normalt løser på én time.
Ifølge Arbejdstilsynets data øger langvarig stress med en varighed på over tre måneder risikoen for sygemelding med op til tre gange sammenlignet med kortvarig belastning. Et psykologforløb, som Anders kunne have påbegyndt i februar — typisk 8 til 12 sessioner til en samlet egenbetalingspris på 6.000 til 10.000 kr. — ville sandsynligvis have bragt ham tilbage til normalt funktionsniveau inden for to til tre måneder.
I stedet risikerer han nu et markant længere behandlingsforløb og potentielt en sygemelding. En gennemsnitlig stress-sygemelding i Danmark varer 4 til 8 uger — og de direkte og indirekte omkostninger for virksomheden anslås til 50.000-80.000 kr. pr. forløb, ifølge tal fra Videncenter for Arbejdsmiljø. Konklusionen er ubehagelig enkel: jo tidligere du søger hjælp, desto kortere og billigere er behandlingsforløbet — for dig og din arbejdsplads.
Hvad du kan gøre fra i dag
Du behøver ikke at have rapporteret fra Syriens borgerkrig for at have ret til hjælp. Arbejdsstress rammer bredt, og der er konkrete skridt, du kan tage allerede nu:
- Tal med din praktiserende læge, som kan vurdere, om du skal henvises til psykologbehandling med tilskud fra sygesikringen — tilskuddet dækker typisk 60 % af honoraret for de første otte sessioner.
- Spørg din arbejdsgiver, om der er adgang til en erhvervspsykolog eller en medarbejderassistanceordning (EAP), som mange virksomheder tilbyder gratis som en del af personalegoderne.
- Sæt grænser med det samme. Rasmus Tantholdt valgte at sige stop, inden tingene for alvor gik galt. Det er ikke svagt — det er intelligent selvledelse. Konkret: ingen arbejdsmails efter kl. 20, mindst én skærmfri dag om ugen og tilladelse til dig selv til at markere en tydelig grænse over for arbejdsgiver, når belastningen overskrider det bæredygtige.
Du kan finde vejledning om dine rettigheder som lønmodtager og konkrete anbefalinger til, hvordan du og din arbejdsplads kan forebygge arbejdsrelateret stress, på Arbejdstilsynets side om psykisk arbejdsmiljø og stress.
Kend grænsen — og søg hjælp i tide
Rasmus Tantholdt genkendte tegnene og tog det kloge valg. For de fleste kræver det hjælp udefra at se, hvad man er holdt op med at se fra indersiden. Hos Expert Zoom kan du komme i kontakt med psykologer og sundhedsrådgivere med speciale i arbejdsrelateret stress og udbrændthed. Du beskriver din situation — de hjælper dig videre med det rigtige næste skridt.
