Helene PetersenNaleraq-politikeren Qarsoq Høegh-Dam vandt mandag den 24. marts 2026 Grønlands andet Folketing-mandat med 4.615 personlige stemmer — og bringer nu et klart krav med til Christiansborg: bedre sundhedsrettigheder for grønlandske borgere. For mange danskere og grønlændere rejser det et spørgsmål, de ikke vidste, de skulle stille: hvad er mine patientrettigheder, når behandlingen kræver rejse til et andet land?
Hvem er Qarsoq Høegh-Dam?
Qarsoq Høegh-Dam er grønlandsk politiker fra partiet Naleraq, halvbror til den afgående MF Aki-Matilda Høegh-Dam. Han forlod Siumut i 2024 og arbejdede herefter som konsulent for Naleraq, inden han stillede op ved det grønlandske valg til Folketinget 24. marts 2026.
Med 4.615 personlige stemmer — 21,6 procent af alle afgivne stemmer til hans mandat — sikrede han Naleraqs første Folketing-plads nogensinde ved et ordinært valg. Det var et valg, som statsminister Mette Frederiksen udskrev som reaktion på præsident Trumps Grønlands-trusler.
Høegh-Dams kernesag: Grønlandske patienter, der har brug for specialistbehandling, skal have klare rettigheder og bedre adgang til det danske sundhedsvæsen.
Grønlands sundhedssituation: Tal og fakta
Grønland har et flertal af sine 56.000 indbyggere spredt over 2,2 millioner kvadratkilometer. Det gør det praktisk umuligt at levere alle sundhedsydelser lokalt. Mange speciallægebehandlinger kræver rejse til Danmark — oftest til København.
Ifølge Grønlands sundhedsvæsen (Primær Sundhed) er ventetider på specialbehandling i Danmark typisk 2-6 måneder for ikke-akutte tilstande. Transportomkostninger for grønlandske patienter dækkes delvist af det offentlige, men reglerne er komplekse og varierer efter diagnose og bopæl.
Det politiske krav fra Høegh-Dam og hans parti er en markant forøgelse af Danmarks investeringer i grønlandsk sundhedsinfrastruktur — og klarere regler for, hvornår og hvordan borgerne er berettiget til behandling i Danmark.
Dine patientrettigheder: Hvad loven siger
For danskere er sundhedsrettigheder primært reguleret i Sundhedsloven (Lovbekendtgørelse nr. 247 af 17. marts 2022). For grønlændere i et dansk-grønlandsk kontekst er situationen mere kompliceret, da Grønland er selvstyre og ikke direkte underlagt dansk sundhedslovgivning — men har egne regler under Naalakkersuisut (Grønlands selvstyre).
Nøgleprincipper for patientrettigheder i Danmark:
Ret til frit sygehusvalg: Danske patienter har ret til at vælge imellem alle offentlige sygehuse i Danmark. For grønlandske borgere, der behandles i Danmark, gælder tilsvarende ret inden for det aftalte behandlingsforløb.
Informeret samtykke: Enhver behandling kræver patientens informerede samtykke. Patienten har ret til at modtage information om diagnose, behandlingsmuligheder og risici på et forståeligt sprog — inklusiv tolkebiststand ved behov.
Klageadgang: Patienter, der oplever fejlbehandling eller manglende rettigheder, kan klage til Styrelsen for Patientklager (sundhedsklager.dk). Klager behandles normalt inden for 10 måneder. Erstatning ved patientskader kan søges via Patienterstatningen.
Akut behandling: Akutte patienter har ubetinget ret til behandling uanset bopæl og nationalitet, jf. Sundhedslovens § 76.
Hvad ændrer sig politisk efter valget?
Valget den 24. marts 2026 har givet Grønland et stærkere stemme i Folketing-forhandlingerne. Selvom Naleraqs konkrete krav endnu forhandles i en eventuel koalition, peger mandatets symbolske tyngde i én retning: grønlandske borgeres adgang til sundhed forventes at blive et centralt forhandlingsemne i det kommende Folketing.
Det kan betyde ændringer i:
- Finansieringen af patienttransport fra Grønland til Danmark
- Aftaler om speciallægehenvisning og acceptabel ventetid
- Tolkestøtte og kommunikationsrettigheder i det danske sundhedssystem
Ændringer i disse regler vil typisk træde i kraft med 12-24 måneders varsel. Men det politiske momentum er der nu.
Når en advokat er nødvendig
De fleste patienter navigerer sundhedssystemet uden juridisk hjælp. Men der er situationer, hvor en advokat — gerne med speciale i sundhedsret eller forvaltningsret — gør en reel forskel:
- Hvis en klage over fejlbehandling afvises eller trækker urimeligt i langdrag
- Hvis en speciallægebehandling afslås på administrative grunde, men patienten mener sig berettiget
- Hvis et forsikringsselskab bestrider dækning for behandling, der er medicinsk nødvendig
- Hvis en grønlandsk patient oplever systembarrierer i kontakt med det danske sygehusvæsen
Patienter og pårørende, der oplever at blive afvist i systemet, har ret til hjælp. At kende sine rettigheder er det første skridt — at håndhæve dem er undertiden det andet.
De tre vigtigste patientrettigheder — også i en politisk brydningstid
Uanset hvad det kommende Folketing beslutter, gælder disse rettigheder i dag:
1. Ret til aktindsigt i din egen journal (Sundhedsloven § 37): Du har ret til at se alle oplysninger, der er registreret om dig i sundhedsvæsenet. Dette gælder både hospitalsnotater, laboratorierapporter og medicinoplysninger i Det Fælles Medicinkort.
2. Ret til en bisidder: Du har ret til at have en pårørende eller en patientvejleder med til alle konsultationer og behandlingssamtaler. Hospitaler er forpligtet til at facilitere dette.
3. Ret til anden lægelig vurdering: Hvis du er uenig i en diagnose eller en behandlingsbeslutning, har du ret til at anmode om en anden lægelig vurdering (second opinion) — finansieret af det offentlige, hvis behandlingen foregår i Danmark.
Disse rettigheder er ikke afhængige af politiske forhandlinger. De er lovfæstede i dag — og kan håndhæves med det samme, hvis de tilsidesættes.
Valget 24. marts 2026 har givet sundhedsrettighederne ny politisk opmærksomhed. Det er et godt tidspunkt at kende sine egne rettigheder — og vide, hvem man kan kontakte, hvis de ikke overholdes.
