Sofia MillerPeaky Blinders-filmen er på vej til biograferne i 2026, og over tusind danskere søger dagligt efter nyheder om den ventede gangster-thriller. Cillian Murphy, der lige har vundet en Oscar for "Oppenheimer", vender tilbage som Tommy Shelby — den karismatiske kriminalchef fra 1920'ernes Birmingham, som millioner af seere har fulgt gennem seks sæsoner på BBC.
Men hvad er det egentlig, der får os til at heppe på mænd, der dræber, fidler og snyder sig til toppen? Og findes der en grænse for, hvor meget skærmvold vores hjerner tåler?
Peaky Blinders vender tilbage — og danskerne er klar
Siden BBC annoncerede spillefilmen om Shelby-familien, har interessen eksploderet. I Danmark alene er søgningerne på "Peaky Blinders film" steget markant i marts 2026. Serien blev en global succes mellem 2013 og 2022, og Netflix-distributionen spredte fænomenet til hele verden.
Filmens præcise udgivelsesdato er endnu ikke bekræftet, men produktionen er i gang. Cillian Murphy har indikeret, at han glæder sig til at genoptage rollen som Tommy Shelby — den kolde, beregnende leder, der navigerer i efterkrigstidens England med både pistol og politisk snedighed.
For mange fans er det ikke blot historien, der trækker. Det er magnetismen ved karakterer, der gør forfærdelige ting, men alligevel vækker empati. Thomas Shelby er ingen helt. Han er en krigsvetera n med PTSD, en familiemand med blodig forretning, en mand der dræber, men også beskytter.
Hvorfor elsker vi skurke?
Psykologisk forskning viser, at vi er tiltrukket af moralsk komplekse karakterer. Fænomenet kaldes "villain empathy" — evnen til at føle med den onde. Albert Banduras teori om moralsk frakobling forklarer, hvordan vi midlertidigt kan suspendere vores etiske kompas, når vi ser fiktion.
Vi retfærdiggør Tommy Shelbys handlinger, fordi vi kender hans baggrund. Vi ser hans sårbarhed, hans loyalitet over for familien, hans lidelser fra krigen. Denne fortællingsmæssige kontekst gør os i stand til at adskille ham fra en virkelig kriminel.
Det er også derfor, vi hylder antihelten. Walter White fra "Breaking Bad", Tony Soprano, Villanelle fra "Killing Eve" — de er alle monstre, men mennesker først. De rummer contradictions, og det gør dem fascinerende.
For seerne giver det en tryghed, at volden udspiller sig på en skærm. Vi kan udforske mørke følelser — hævn, vrede, grådighed — uden reelle konsekvenser. Narrative transportation theory viser, at fiktive fortællinger fungerer som en følelsesmæssig træningsbane.
Hvad psykologien siger om mediefascination
Men er det bare harmløs underholdning? Det korte svar er: Det kommer an på.
Psykolog Brad Bushman og Craig Anderson publicerede i 2009 omfattende metastudier, der viste, at eksponering for voldsomt medieindhold øger aggressive tanker på kort sigt. Især hos unge, der ser voldelige scener gentagne gange, kan der opstå en midlertidig følelsesmæssig afstumpning.
Det betyder ikke, at Peaky Blinders gør dig til en voldelig person. De fleste mennesker har en robust evne til at skelne mellem fiktion og virkelighed. Men hos visse grupper — børn, traumatiserede, mennesker med eksisterende aggresionsproblemer — kan gentagende eksponering forstærke negative mønstre.
Samtidig viser forskning, at voksne seere ofte bruger voldelige fortællinger til at bearbejde komplekse følelser. En studie fra 2018 fandt, at fans af krimiserier rapporterede højere stresstolerance, fordi de regelmæssigt konfronterede ubehagelige scenarier i trygge rammer.
Problemet opstår, når forbruget bliver ukontrolleret. Når man bliver ved med at se voldelige scener for at dulme angst, når søvnen lider, eller når grænsen mellem skærm og virkelighed begynder at viskes ud.
Vold på skærmen: Harmløs underholdning eller mental belastning?
Psykiatere skelner mellem normal mediebrug og problematisk forbrug. Normal brug indebærer, at du kan stoppe, når du vil, at det ikke påvirker dit hverdagsliv negativt, og at du ikke bruger det til at undslippe alvorlige problemer.
Problematisk forbrug kan omfatte:
- Du ser voldelige scener sent om natten og får søvnforstyrrelser
- Du bruger serier til at undgå følelser eller ansvar
- Du mærker øget irritabilitet eller aggressive tanker efter lange sessioner
- Du isolerer dig socialt for at binge-watche
For personer med traumer, især voldserfaringer, kan selv fiktiv vold være triggerende. Her anbefaler psykologer at lytte til kroppens signaler. Hvis du mærker angst, flashbacks eller fysisk ubehag, er det vigtigt at justere dit medieforbrug.
Derudover skal man være opmærksom på desensibilisering. Hvis man skal have mere og mere grafisk indhold for at føle spænding, kan det være et tegn på, at hjernen er ved at vænne sig til stimuli, der normalt ville udløse alarm.
Hvornår bør du søge hjælp?
Hvis du oplever, at dit medieforbrug påvirker dit humør, din søvn eller dine relationer, kan det være tid til at tale med en professionel. En psykolog kan hjælpe med at kortlægge, om der ligger dybere udfordringer bag — angst, depression, traumer — som du ubevidst forsøger at regulere gennem skærmtid.
Det er også relevant, hvis du har børn eller teenagere, der konsumerer voldsomt indhold. Her bør man have åbne samtaler om, hvad de ser, hvordan de reagerer, og om de forstår, at det er fiktion. Forskning viser, at mediekritisk tænkning reducerer de negative effekter af voldelig underholdning markant.
Peaky Blinders-filmen kommer ikke til at ændre verden. Men den rejser et større spørgsmål: Hvad siger vores fascination af voldelige antiheldte om os? Måske handler det om, at vi alle har mørke sider, og at fiktion giver os lov til at kigge dem i øjnene uden at handle på dem.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit eller dit barns medieforbrug er sundt, er der hjælp at hente.
Tal med en ekspert
Har du spørgsmål til, hvordan medieforbrug påvirker mental sundhed? Hos ExpertZoom kan du finde erfarne psykologer i Danmark, der rådgiver om stresstolerance, angst, traumebehandling og sund mediebrug. Book en samtale i dag — det er første skridt til at tage kontrollen tilbage.
Bemærk: Denne artikel er vejledende. Hvis du oplever vedvarende psykiske symptomer, bør du søge professionel hjælp hos en autoriseret psykolog eller læge.
