Helene PetersenDR1's dokumentar "Mysteriet om menopausen", der havde premiere den 9. juni 2026, har sat overgangsalderen på dagsordenen — og udløst en bølge af danske søgninger på DR1 og emnet. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen fortæller åbent om søvnløshed, depression og en hverdag, der vendte op og ned, mens hun arbejdede. Men dokumentaren rejser et spørgsmål, som mange overser: hvilke rettigheder har du egentlig på arbejdspladsen, når overgangsalderen rammer? Her er, hvad en arbejdsretsadvokat fremhæver.
Et tabu, der koster på jobbet
Overgangsalderen rammer typisk kvinder mellem 45 og 55 år — ofte midt i en karriere med ansvar og erfaring. Symptomer som koncentrationsbesvær, hedeture, søvnmangel og humørsvingninger kan i en periode påvirke arbejdsevnen markant.
Alligevel er emnet sjældent noget, man tager op med chefen. DR1-dokumentaren viser, hvordan tavsheden kan føre til sygemeldinger, misforståelser og i værste fald opsigelser, der kunne have været undgået. Og netop her bliver det et juridisk spørgsmål.
Fire rettigheder, hver dansk ansat bør kende
1. Sygefravær på lige fod med anden sygdom. Hvis overgangsalderen giver dig fysiske eller psykiske gener, der gør dig uarbejdsdygtig, har du ret til sygefravær på samme vilkår som ved enhver anden sygdom. Din arbejdsgiver kan ikke kræve en specifik diagnose oplyst, og lægen har tavshedspligt om årsagen.
2. Beskyttelse mod forskelsbehandling. Bliver du behandlet ringere, fordi du er i overgangsalderen, kan det udgøre forskelsbehandling på grund af køn og alder. Den slags klager kan indbringes for Ligebehandlingsnævnet under Ankestyrelsen, der behandler sager om ulige behandling på arbejdsmarkedet gratis.
3. Rimelige tilpasninger. Selvom dansk lov ikke har en særskilt "menopause-paragraf", kan du bede om konkrete justeringer — for eksempel mere fleksible mødetider, mulighed for hjemmearbejde eller en arbejdsplads med bedre ventilation. En arbejdsgiver har efter arbejdsmiljøreglerne pligt til at tage hånd om det psykiske arbejdsmiljø.
4. Saglig grund ved opsigelse. Bliver du opsagt i en periode med menopause-relateret sygefravær, skal opsigelsen være sagligt begrundet. Er du omfattet af funktionærloven og har været ansat i mindst et år, kan en opsigelse, der reelt skyldes sygdom eller køn, være usaglig — og udløse en godtgørelse.
Hvad siger reglerne om sygefravær?
Mange kvinder frygter, at gentaget sygefravær automatisk fører til fyring. Sådan hænger det ikke sammen. En arbejdsgiver kan godt indkalde til en sygefraværssamtale og i visse tilfælde indhente en mulighedserklæring fra lægen, men du skal ikke afsløre, at årsagen er overgangsalderen, hvis du ikke ønsker det.
Det er først, hvis fraværet bliver meget omfattende og langvarigt, at en saglig opsigelse kan komme på tale — og selv da skal arbejdsgiveren kunne dokumentere det. Føler du dig presset til at sige op, bør du ikke skrive under på noget, før du har fået rådgivning.
Kan overgangsalderen være en handicap-beskyttelse?
Et juridisk område i bevægelse er spørgsmålet om, hvornår alvorlige og langvarige symptomer kan sidestilles med et handicap i lovens forstand. EU-Domstolen har gennem flere afgørelser slået fast, at en langvarig helbredstilstand, der begrænser en persons deltagelse i arbejdslivet, kan udløse den særlige beskyttelse mod handicap-diskrimination.
I praksis betyder det, at hvis overgangsalderens følger er så svære og vedvarende, at de markant nedsætter din arbejdsevne over længere tid, kan du i nogle tilfælde være omfattet af forbuddet mod forskelsbehandling på grund af handicap. Det giver en stærkere beskyttelse end de almindelige regler — men det kræver en konkret vurdering af din situation, og her er det værd at søge juridisk rådgivning.
Arbejdsgiverens ansvar for det psykiske arbejdsmiljø
Det er ikke kun den ansatte, der har et ansvar. Efter arbejdsmiljølovgivningen skal arbejdsgiveren sikre et forsvarligt psykisk arbejdsmiljø. Det indebærer blandt andet at tage hånd om forhold som stor arbejdsmængde, manglende indflydelse og dårligt indeklima — faktorer, der alle kan forværre symptomerne i overgangsalderen.
En leder, der afviser ethvert ønske om fleksibilitet og presser en medarbejder gennem en hård periode, risikerer derfor ikke kun at miste en erfaren kollega, men også at handle i strid med sine forpligtelser. Tager du fat i emnet med din arbejdsmiljørepræsentant eller tillidsrepræsentant, kan I ofte finde løsninger, før det udvikler sig til en konflikt.
Sådan griber du det an
Står du midt i det, anbefaler arbejdsretseksperter en konkret fremgangsmåde. Tag først en uformel snak med din leder eller HR om behovet for fleksibilitet — du behøver ikke gå i detaljer om årsagen. Skriv dernæst ned, hvad I aftaler, så du har dokumentation. Og oplever du, at tonen ændrer sig, eller at du pludselig får kritik af din indsats, så gem mails og referater.
Bliver du opsagt, eller føler du dig presset ud, kan en advokat med speciale i ansættelsesret vurdere, om opsigelsen er saglig, og om du har krav på godtgørelse. Mange faglige organisationer tilbyder desuden gratis bistand til medlemmer.
DR1-dokumentaren har brudt tavsheden om overgangsalderen i det offentlige rum. Men på din egen arbejdsplads er det vigtigste skridt at kende dine rettigheder, før problemerne vokser sig store — så en naturlig livsfase ikke ender med at koste dig jobbet.
