Helene PetersenDen danske regering præsenterer den 14. maj 2026 et nyt antiterrorlovforslag, der giver politiet og efterretningstjenesterne markant udvidede overvågningsbeføjelser. Lovforslaget giver hjemmel til overvågning af onlinekommunikation og tillader ransagninger i offentlige transportknudepunkter uden forudgående retskendelse. Det sætter spørgsmålstegn ved en grundlæggende balance: Hvor langt kan staten gå i sikkerhedens navn, og hvad er egentlig dine rettigheder som borger?
Hvad indeholder det nye lovforslag?
Lovforslaget, der præsenteres midt i en allerede urolig politisk periode, bygger videre på de to antiterrorlove, der trådte i kraft i 2022. Dengang fik PET (Politiets Efterretningstjeneste) udvidede beføjelser til at tilgå personoplysninger fra offentlige myndigheder – uden krav om konkret mistanke og uden mulighed for domstolskontrol.
Den nye lov fra 2026 går endnu videre og introducerer tre centrale elementer:
Overvågning af onlinekommunikation. Politiet og PET får beføjelse til at monitere digitale beskeder, e-mails og sociale medier som led i forebyggende efterretningsarbejde – ikke kun ved konkret mistanke om terror.
Ransagninger i offentlige transportsystemer. Loven giver adgang til at gennemføre kontroller og ransagninger i metro, tog og lufthavne uden forudgående retskendelse, blot der er en "kvalificeret sikkerhedsmæssig begrundelse".
DNS-blokering og datatilgang. Myndighederne kan blokere hjemmesider og kræve adgang til trafikdata fra teleselskaber og internetudbydere på et mere lempeligt grundlag end hidtil.
Ifølge det første udkast sker udvidelserne som følge af EU-topmødet i april 2026, hvor Danmarks sikkerhedspartnere pressede på for harmonisering af overvågningsregler.
Hvornår kan myndighederne overvåge dig?
Det er vigtigt at forstå, hvornår loven rent faktisk finder anvendelse – og hvornår den ikke gør. Ikke enhver dansker, der søger på et kontroversielt emne eller bruger en VPN, er automatisk et legitimt overvågningsmål.
Grovt sagt kræver den eksisterende lovgivning i de fleste tilfælde en begrundet mistanke for at iværksætte overvågning af en enkelt person. Den nye lov udvider imidlertid rommet for det, der kaldes "forebyggende efterretning" – altså overvågning, der sker, før der er konkret mistanke om en strafbar handling.
Det er netop her, kritikerne sætter ind. European Digital Rights (EDRi) og juridiske eksperter har i årevis advaret om, at masseovervågning under dække af terrorbekæmpelse rammer langt bredere end beregnet og kan kriminalisere lovlig politisk aktivitet, journalistik og civilsamfundsorganisering.
Konkret betyder det, at:
- Ransagninger i offentlige transportknudepunkter kan ske uden, at du er mistænkt for noget som helst
- Din onlinekommunikation kan i visse tilfælde indgå i et forebyggende efterretningsbillede
- DNS-blokering sker administrativt og kan – mindst indledningsvis – ske uden domstolskendelse
Dine rettigheder som borger – hvad gælder stadig?
På trods af udvidelserne gælder en række grundlæggende rettigheder fortsat. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK), som Danmark er bundet af, fastslår retten til privatliv (artikel 8) og retten til en retfærdig rettergang (artikel 6). Disse rettigheder kan kun begrænses i det omfang, det er "nødvendigt i et demokratisk samfund" – og proportionalitetskravet er juridisk bindende.
I praksis betyder det:
- Selv ved en ransagning i en transportknudepunkt har du ret til at kende grundlaget for kontrollen efterfølgende
- Du har ret til at klage over uberettiget overvågning til Domstolsstyrelsen og Den Uafhængige Politiklagemyndighed
- Du kan i visse tilfælde søge aktindsigt i, om der er registreret oplysninger om dig hos PET – omend dette er begrænset af efterretningsmæssige hensyn
- Du har altid ret til juridisk bistand, hvis du tilbageholdes som led i en antiterrorkontrol
Folkeregisterloven og persondatalovgivningen (GDPR) gælder fortsat i civile sammenhænge, og myndighederne er ikke blankt fritaget fra ansvar for misbrug af indsamlede oplysninger.
Hvornår bør du kontakte en advokat?
Mange danskere vil aldrig komme i nærheden af antiterrorlovgivningens praktiske konsekvenser. Men der er situationer, hvor det er klogt at søge professionel rådgivning:
Hvis du er blevet visiteret eller ransaget. En ransagning – selv i en lufthavn eller et togcenter – efterlader dig med rettigheder. En advokat specialiseret i forvaltningsret eller strafferet kan vurdere, om kontrollen var lovlig, og hvad du kan gøre.
Hvis du arbejder med følsom information. Journalister, NGO-medarbejdere, advokater og aktivister, der håndterer kildebeskyttede eller politisk følsomme oplysninger, bør i stigende grad overveje at få en juridisk gennemgang af deres digitale sikkerhed og rettigheder under den nye lov.
Hvis du modtager en begæring fra myndighederne. Virksomheder og organisationer, der modtager krav om at udlevere data til myndighederne, bør altid rådføre sig med en advokat, inden de efterkommer kravet. Kravet skal have korrekt hjemmel, og der er rettigheder, der gælder også for juridiske personer.
Hvis du mener, du er uberettiget overvåget. Det er svært at bevise, men ikke umuligt. Dokumentation og en tidlig juridisk vurdering kan være afgørende, hvis du vil klage eller søge erstatning.
En advokat med speciale i forvaltningsret, menneskerettigheder eller databeskyttelse kan hjælpe dig med at navigere i et juridisk landskab, der er i hastig forandring.
Hvad sker der nu?
Lovforslaget skal i høring og vil sandsynligvis møde modstand fra Datatilsynet, Advokatsamfundet og borgerrettighedsorganisationer. Det er dog langt fra sikkert, at modstanden er tilstrækkelig til at stoppe det – eller begrænse det væsentligt – i en politisk klimaer, der prioriterer sikkerhed højt.
Ifølge PETs officielle kommunikation arbejder tjenesten kontinuerligt med at "afdækte, forebygge og modvirke trusler mod den danske stats selvstændighed, demokratiske styreform og sikkerhed." Loven er en del af denne dagsorden.
For borgere, der ønsker at forstå deres rettigheder i mødet med de nye regler, er information det første skridt. Det andet er at vide, hvornår det er tid til at hente professionel hjælp.
Allerede har Folketing-valget i 2026 bragt borgernes rettigheder i fokus som aldrig før. Den nye antiterrorlov bliver endnu en prøvesten for, hvad det i praksis vil sige at bo i et retssamfund. En advokat kan ikke stoppe loven – men kan sikre, at dine rettigheder under den respekteres.
Denne artikel er informativ og udgør ikke juridisk rådgivning. Konsultér en advokat for vejledning i din konkrete situation.
