Katrine LundDen 26. juni 2026 afsagde Højesteret en principiel dom i sagen om Peter Madsen: Den 55-årige livstidsdømte, der afsoner i Nyborg Fængsel for drabet på journalist Kim Wall, fik nej til udgangstilladelse og besøg med henblik på ægteskab. Retten begrundede afgørelsen med "samfundsmæssige hensyn" og Madsens psykologiske profil. Men dommen stiller et spørgsmål, der rækker langt ud over en enkelt berygtet fange: Hvornår kan staten lovligt begrænse en indsat persons grundlæggende borgerrettigheder?
Sagen der endte i Danmarks øverste domstol
Peter Madsen er idømt livstid for drabet på den svenske journalist Kim Wall om bord på ubåden UC3 Nautilus i august 2017. Han afsoner sin straf i Nyborg Fængsel — en af Danmarks mest sikrede institutioner, som i 2026 også huser en række bandemedlemmer fra Loyal to Familia-netværket efter en overflytning fra Enner Mark Fængsel i Horsens.
I foråret 2026 anmodede Madsen og hans 25-årige kæreste Kriminalforsorgen om tilladelse til henholdsvis udgangstilladelse og besøg med henblik på vielse — en ret, der formelt er beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 12 om retten til at indgå ægteskab. Kriminalforsorgen afslog begge anmodninger. Sagen gik videre til landsretten og til sidst til Højesteret som sagens øverste instans.
Højesterets dom var utvetydig: Peter Madsen har hverken ret til udgangstilladelse eller besøg til dette formål. Dommerne lagde særligt vægt på to elementer: karakteren af hans kriminalitet, som beskrives som "kynisk og brutal", samt en psykologisk risikovurdering, der klassificerer ham som "abnormt selvoptaget". Kombinationen af disse faktorer er ifølge retten tilstrækkelig til at begrænse selv konventionsbeskyttede rettigheder — og markerer dermed et vigtigt juridisk præcedenspunkt i dansk strafferet.
Advokaternes perspektiv: De tre faktorer der afgør indsattes rettigheder
Madsen-sagen kaster lys over et juridisk terræn, som mange danskere aldrig støder på — men som kan have afgørende konsekvenser for tusindvis af pårørende til frihedsberøvede. Advokater med speciale i strafferet peger typisk på tre nøglefaktorer, der tilsammen afgør, hvad en indsat person kan forvente af myndighederne:
1. Risikovurderingens resultat Kriminalforsorgen foretager løbende, systematiske risikovurderinger af alle indsatte. Er en person kategoriseret som høj risiko — på grund af flugtfare, rekidivrisiko eller sikkerhedstrussel over for andre — indsnævres adgangen til udgangstilladelse og besøgsret markant. I Madsens sag var risikovurderingen den centrale faktor, som Højesteret tillagde afgørende vægt.
2. Forbrydelsens grovhed og den dømtes personlighedsprofil Domstolene anvender et proportionalitetsprincip: Jo grovere forbrydelse og jo mere alvorlig personlighedsvurdering, jo videre spænd accepteres der i begrænsningen af rettigheder. Madsen-dommen er bemærkelsesværdig, fordi retten ikke blot lagde vægt på gerningens art, men eksplicit på Madsens personlighedsprofil som selvstændig begrundelse — et signal om, at psykologiske vurderinger kan have afgørende juridisk vægt.
3. Eksistensen af alternativer til udgang Selv når udgangstilladelse nægtes, kan der eksistere alternativer: vielse inden for anstalten med fremmøde af en autoriseret embedsmand, civilretlig partnerskabsindgåelse ved en befuldmægtiget repræsentant, eller besøgstilladelse under ledsagelse af fængselsansatte. I Madsens sag afviste Højesteret alle tre muligheder inklusive besøgstilladelse — en juridisk usædvanlig afgørelse, der markerer, at retten her opererede i den absolutte ende af sit skønsrum.
Konkret scenarie: Hvad sker der, når en pårørende vil giftes under afsoning?
For at forstå, hvad Madsen-dommen reelt betyder i hverdagen, er det nyttigt at se på et konkret eksempel.
Din bror er i 2024 idømt seks års fængsel for groft dokumentfalsk og bedragerisk berigelse. Han afsoner ved Statsfængslet Ringe og ønsker i sommeren 2026 at gifte sig med sin kæreste, som han har haft et stabilt forhold til i fire år. Hvad har han faktisk ret til?
Hvis afsoningen er forløbet stabilt: En indsat med en "normal" risikovurdering kan søge om udgangstilladelse til særlige lejligheder med personlig og familiemæssig betydning — herunder vielse — med hjemmel i Straffuldbyrdelseslovens § 46. Kriminalforsorgen er forpligtet til at behandle ansøgningen inden for tre uger fra modtagelse. Statistisk set gives udgangstilladelse til vielse i over 70 % af ansøgningerne fra indsatte uden risikomarkering, ifølge Kriminalforsorgens egne årsrapporter. Det er altså langt fra en undtagelse — det er normal praksis for indsatte, der ikke er klassificeret som særlig risikable.
Hvis der har forekommet disciplinærsager undervejs: Er der i afsoningsperioden registreret narkotikaindtagelse, trusler mod personale, vold eller andre disciplinærbrud, falder sandsynligheden for tilladelse markant. For indsatte med skærpede tilsynsvilkår er afslagsraten betydeligt højere end gennemsnittet — og i sådanne tilfælde kan det blive nødvendigt at argumentere juridisk for, at de stabiliserende faktorer i relationen opvejer risikobedømmelsen.
Hvis straffen er livstid: Her ændrer regnestykket sig fundamentalt. En livstidsdømt i Danmark kan tidligst søge om prøveløsladelse efter tolv år, men enhver udgangstilladelse kræver en specifik, individuel risikovurdering uanset afsoningstid. Madsen-dommen viser, at selv EMRK-beskyttede rettigheder som retten til ægteskab kan sættes til side, når retten vurderer, at den konkrete persons frihed udgør en "samfundsmæssig risiko" — og at det ikke er tilstrækkeligt blot at påberåbe sig konventionens artikel 12 som grundlag.
Den praktiske bundlinje: Er din brors afsoning forløbet stabilt og uden risikomarkering, er chancerne for udgangstilladelse til en vielse gode. Men en advokat med erfaring i straffesager kan styrke ansøgningen markant ved at dokumentere de stabiliserende faktorer og proaktivt adressere ethvert risikoargument, som Kriminalforsorgen måtte fremføre.
Den juridiske ramme: Hvad siger loven?
EMRK's artikel 12 garanterer retten til at indgå ægteskab og stifte familie. Men konventionen tillader nationale begrænsninger, når disse er "i overensstemmelse med de nationale love, der regulerer udøvelsen af denne ret". I Danmark er det Straffuldbyrdelsesloven, der regulerer dette felt.
Loven skelner mellem tre niveauer af tilladelse:
- Ordinær udgangstilladelse (§ 46): For særlige lejligheder med personlig og familiemæssig betydning, herunder vielse. Kræver, at den indsatte ikke vurderes som flugtfare eller sikkerhedsrisiko.
- Ledsaget udgang (§ 47): Under konstant ledsagelse fra fængselsansatte, for indsatte med forhøjet risikoprofil, der dog ikke er klassificeret som maksimal sikkerhedsrisiko.
- Besøg i anstalten (§§ 51-55): Det mindst indgribende alternativ, som under normale omstændigheder ikke kræver udgangstilladelse og normalt bevilges uden større hindringer.
Madsen-dommen er principiel, fordi Højesteret afviste alle tre niveauer — inklusive det mindst indgribende alternativ i form af besøgstilladelse inden for fængslets egne mure. Det er en sjælden afgørelse i dansk rets historie og signalerer, at domstolene er villige til at sætte egne grænser ud over Kriminalforsorgens administrative praksis, når de finder det begrundet.
Den fulde lovtekst og retningslinjer kan læses på Retsinformation.dk – Straffuldbyrdelsesloven.
Juridisk disclaimer: Denne artikel er af informativ karakter og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt en advokat med speciale i strafferet for vejledning i konkrete sager.
Hvad bør du gøre nu?
Har du en pårørende, der ønsker at indgå ægteskab under fængselsophold, er der konkrete skridt at tage allerede nu — inden en ansøgning sendes til Kriminalforsorgen:
En erfaren advokat inden for strafferet kan hjælpe med at kortlægge risikovurderingen og identificere, hvad der taler for og imod en tilladelse. Advokaten kan formulere ansøgningen på en måde, der proaktivt imødegår de indsigelser, Kriminalforsorgen hyppigst anvender. Og skulle ansøgningen blive afslået, kan klagevejen navigeres effektivt — fra Direktoratet for Kriminalforsorgen til Procesbevillingsnævnet og i yderste fald til domstolene.
Kriminalforsorgen behandler hvert år over 12.000 ansøgninger om udgangstilladelse på landsplan. Langt de fleste bevilges. Men Madsen-sagen fra Nyborg Fængsel tegner en klar linje: For indsatte med tunge domme, høje risikovurderinger og komplekse personlighedsprofiler har staten bred skønsbeføjelse — og Højesteret er nu villig til at bakke fuldt op om den.
Sagen er dermed mere end en rubrik om en berygtet morder. Den er en påmindelse om, at frihedsberøvelse aldrig er en neutral juridisk tilstand. Det er et komplekst system af rettigheder og begrænsninger, der navigeres bedst med professionel hjælp.
