Sofie HansenMathias Boe og Thomas Cup 2026: hvad sker der med en olympisk mester, når karrieren slutter?
Thomas Cup 2026 i Horsens sætter fokus på dansk badminton – og på navne som Mathias Boe, der en gang var verdenseliten. Den dobbelte OL-medaljist er i dag coach og inspirationskilde for en ny generation af spillere, men hans karriere rejser et spørgsmål, som mange eliteidrætsudøvere aldrig stiller sig selv: Hvad sker der med pengene, når karrieren er slut?
Mathias Boe vandt OL-sølv i double med Carsten Mogensen ved Rio 2016 og er i dag én af Danmarks mest erfarne badmintoncoaches. Men bag succeshistorien gemmer sig en realitet, der gælder mange professionelle atleter: Det vindue, hvor de tjener virkelig gode penge, er ekstremt kort.
Atleter tjener i et snævert vindue – og glemmer fremtiden
En professionel eliteathlet i Danmark kan tjene godt i sine aktive år. Kontrakter, sponsoraftaler og præmiepenge kan løbe op i millioner. Men det aktive vindue er typisk 10-15 år – og mange atleter bruger alt, hvad de tjener, i perioden, uden at tænke på, hvad der sker bagefter.
Det er ikke ualmindeligt, at professionelle atleter ved karriereafslutningen finder sig selv uden nogen form for pensionsopsparing, kapitalgrundlag eller investeringsplan.
Formueforvaltning er et område, der traditionelt henvender sig til velhavende familier og erhvervsdrivende – men eliteatleter er en gruppe, der i stigende grad søger kvalificeret rådgivning. Og med god grund.
De tre klassiske fejl eliteatleter begår med penge
Fejl nr. 1: Ingen adskillelse af sportsindkomst og privatøkonomi
Mange unge atleter blander alt sammen: sponsormidler, præmiepenge, løn fra klubs og private udgifter. Uden en klar struktur er det næsten umuligt at vide, hvad man faktisk tjener netto – og hvad der burde investeres.
Fejl nr. 2: Investering i projekter man ikke forstår
Kendte atleter er et yndet mål for investeringsforslag, startup-pitch og "sure thing"-projekter. Uden finansiel viden ender mange med at placere penge i projekter med høj risiko og lav likviditet – præcis det modsatte af, hvad en atlet med kort aktivt vindue bør gøre.
Fejl nr. 3: At glemme skat og pension
Skat på sportsindkomst kan være komplekst – særligt for atleter med internationale sponsorer eller internationale turneringsgevinster. Ifølge Finanstilsynet er det den finansielle rådgivers ansvar at sikre, at klienten forstår skattekonsekvenserne af sine investeringer – men det kræver, at atleten faktisk har en rådgiver.
Mathias Boes karriere som case: hvad lærte vi?
Mathias Boe er et forbillede – ikke kun sportsligt, men også som eksempel på, at en atlet kan skabe sig et nyt professionelt liv efter karrieren. Som coach hos det danske landshold og i private akademier har han gjort sin ekspertise til en forretning.
Det er dog ikke alle atleter, der har de nødvendige netværk og muligheder til at gøre det på samme måde. Overgangen fra professionel atlet til post-karriere liv kræver planlægning – og helst planlægning, der begynder langt inden afskeden med konkurrenceformen.
Eksperter anbefaler at begynde formueplanLægning senest fra midt i karrieren – typisk i 25-30-årsalderen for atleter, der debuterede tidligt.
Hvad en formuerådgiver kan gøre for en atlet
Professionel formuerådgivning for eliteatleter handler om langt mere end at placere penge i aktier. Det handler om at skabe en strategi, der passer til den atlets specifikke situation:
- Likviditetsstyring – sikre tilstrækkeligt likviditetsgrundlag under og efter karrieren
- Pensionsopsparing – etablere supplerende pensionsordninger ud over ATP og eventuel arbejdsgiverpension
- Skatteoptimering – sikre at internationale indtægter håndteres korrekt, undgå dobbeltbeskatning
- Risikoafdækning – forsikring mod skader der afslutter karrieren tidligt
- Post-karriere-investering – opbygge en investeringsportefølje der giver passiv indkomst efter karrierestop
Fem råd til atleter – og deres familier
- Start tidligt – formuerådgivning er ikke noget, man venter med til karrieren nærmer sig afslutning
- Forstå dine kontrakter – sponsoraftaler og klubkontrakter har skattemæssige konsekvenser, der kræver ekspertrådgivning
- Adskil økonomierne – opret separate konti til sportsindkomst, dagligdag og investering
- Byg en buffer – en atlet bør altid have 12-24 måneders udgifter som likvid sikkerhed
- Søg en uafhængig rådgiver – én der er interessekonfliktfri og ikke tjener kommission på at sælge dig produkter
Hvornår er det for sent at starte?
Et af de mest hyppige spørgsmål, formuerådgivere møder fra atleter, er: "Hvornår er det for sent at begynde at planlægge?" Svaret er: Aldrig for sent – men jo tidligere, desto bedre.
En atlet der starter formuerådgivning ved 25 år og investerer disciplineret i 10 år, er langt bedre stillet ved karriereafslutning end én, der starter ved 33. Renters rente-effekten er enorm over tid – og atleterne, der udnytter den, er dem, der kan gå karrieren i møde uden finansiel bekymring.
Det er heller ikke nødvendigt at have millioner på kontoen for at søge professionel vejledning. Mange formuerådgivere arbejder med atleter i alle indkomstniveauer og kan hjælpe med at strukturere selv en relativt beskeden opsparing, så den vokser optimalt over tid.
Thomas Cup 2026 minder os om, hvad der driver atleter
Thomas Cup 2026 i Horsens viser, at badminton lever i bedste velgående i Danmark. Navne som Mathias Boe er med til at inspire næste generation – men det er vigtigt, at nutidens unge atleter ikke kun lærer at spille, men også lærer at planlægge livet efter sporten.
Den korte karriere kræver lang planlægning. Og den planlægning bør begynde nu.
Hos ExpertZoom kan du komme i kontakt med erfarne formuerådgivere, der forstår de særlige udfordringer for professionelle atleter og selvstændige med svingende indkomst. Du kan også læse om spillerkontrakter og hvad der sker ved nedrykning – en anden side af atleternes økonomiske virkelighed.
Bemærk: Denne artikel er til generel orientering og udgør ikke finansiel rådgivning. Kontakt en certificeret formuerådgiver for personlig vejledning.
