Markus Solbakken afslører MS-diagnose: hvad fodboldspillere skal vide om multipel sklerose

AGF-profilen Markus Solbakken offentliggjorde den 15. maj 2026, at han er blevet diagnosticeret med multipel sklerose (MS). Den norske midtbanespiller opdagede sygdommen, da han søgte læge for synsforstyrrelser forårsaget af en betændt synsnerve. Diagnosen chokerede mange i dansk fodbold – men lægerne har givet ham tilladelse til at fortsætte sin karriere.

Hvad er multipel sklerose?

Multipel sklerose er en kronisk autoimmun sygdom, der rammer centralnervesystemet, dvs. hjernen og rygmarven. Ved MS angriber immunsystemet fejlagtigt myelinskeden – det beskyttende lag, der omgiver nervefibrene. Når myelinskeden beskadiges, forstyrres nerveimpulsernes normale overledning, hvilket kan medføre en bred vifte af symptomer.

MS debuterer typisk hos voksne i alderen 20-40 år og er næsten dobbelt så udbredt hos kvinder som hos mænd. I Danmark lever cirka 15.000-16.000 mennesker med MS, ifølge Scleroseforeningen. Globalt anslås antallet af MS-patienter til mere end to millioner.

Der findes tre primære former for MS:

• Relapserende-remitterende MS (RRMS): Hyppigste form (~85 % af alle nye tilfælde). Sygdommen forløber med akutte forværringsperioder (attakker) efterfulgt af stabilisering
• Primær progressiv MS (PPMS): Gradvis forværring fra diagnosestart uden klare attakker
• Sekundær progressiv MS (SPMS): Begynder som RRMS og overgår til gradvis forværring

Symptomerne Markus Solbakken oplevede

Markus Solbakkens første symptom var synsproblemer som følge af en betændt synsnerve – det neurologiske fænomen kaldes optikusneuritis. Det er et velkendt første tegn på MS og opstår, når myelinskeden på synsnerverne beskadiges.

Karakteristiske symptomer på optikusneuritis inkluderer:

• Sløret syn eller synstab, typisk i ét øje
• Smerter bag øjet, som forværres ved bevægelse
• Farvesynsforstyrrelser – farver kan fremstå blegende

Solbakken fremhævede selv, at lægerne forklarede ham, at der ikke er en direkte årsagssammenhæng mellem synsnerveinflamationen og MS-diagnosen – MS var med andre ord en tilfældig opdagelse under udredningen. Han citerede: "Naturligvis er man bange og mange tanker løber igennem ens hoved. Men jeg har fået enorm opbakning fra alle omkring mig, både på klubben og privat."

Behandling og livsstilstilpasning for MS-patienter

MS er i dag ikke helbredelig, men der findes effektive behandlinger, der kan reducere hyppigheden og sværhedsgraden af attakker. De såkaldte sygdomsmodificerende behandlinger (DMT – Disease Modifying Therapies) kan bremse sygdommens progression markant.

Moderne behandlingsmuligheder inkluderer:

• Injektionsbehandlinger som interferon beta-1a og glatirameracetat (bruges ofte ved RRMS)
• Tabletbehandlinger som dimethylfumarat, teriflunomid og siponimod
• Infusionsbehandlinger som natalizumab og ocrelizumab, der bruges ved mere aggressiv MS

Ud over medicinsk behandling anbefales livsstilsændringer: regelmæssig moderat motion, stresshåndtering, tilstrækkelig søvn og et anti-inflammatorisk kostmønster. Forskning viser, at regelmæssig fysisk aktivitet ikke forværrer MS men i mange tilfælde forbedrer muskelstyrke, balance og livskvalitet hos MS-patienter.

Kan atleter og sportsaktive fortsætte med MS?

Markus Solbakkens situation er usædvanlig i topfodbold, men ikke enestående. Lægerne har godkendt, at han kan fortsætte sin karriere – et tegn på, at en MS-diagnose ikke automatisk stopper en aktiv sportskarriere.

Forskning offentliggjort i de seneste år bekræfter, at moderat til høj fysisk aktivitet faktisk er gavnlig for MS-patienter. Exercise Neuroscience-forskning peger på, at aerob træning som løb, cykling og svømning kan reducere træthed og forbedre kognitiv funktion hos MS-patienter.

For professionelle sportsudøvere anbefaler neurologer:

1. Tæt opfølgning med en speciallæge, der kan tilpasse behandlingen til træningsprogrammet
2. Undgå overophedning (Uhthoffs fænomen): Forhøjet kropstemperatur kan midlertidigt forværre MS-symptomer
3. Optimal restitution: Tilstrækkelig søvn og restitutionstid er vigtigere end nogensinde med en MS-diagnose
4. Mental sundhed: En kronisk diagnose kræver psykologisk støtte – mange MS-patienter oplever angst og depression som følgesygdomme

Markus Solbakkens åbenhed om sin diagnose er med til at normalisere samtalen om MS i sport og kan inspirere mange danskere, der lever med sygdommen, til at forblive aktive.

Hvornår bør du søge læge?

Optikusneuritis og andre neurologiske symptomer bør altid tages alvorligt. Søg læge, hvis du oplever:

• Pludselig synstab eller sløret syn i ét øje
• Følelsesløshed eller prikken i arme, ben eller ansigt
• Unormal træthed, der ikke bedres med hvile
• Muskelsvaghed eller koordinationsproblemer

En tidlig diagnose muliggør hurtig opstart af behandling, der kan bremse sygdommens progression. Jo hurtigere, jo bedre – MS er en af de sygdomme, hvor tidlig intervention gør den største forskel.

Scleroseforeningen støtter dansk forskning og rådgiver MS-patienter og deres familier. Læs mere på scleroseforeningen.dk.

MS og arbejdsliv: hvad har du krav på?

En MS-diagnose kan have konsekvenser for arbejdslivet. Som lønmodtager i Danmark har du en række rettigheder, der er relevante, hvis du rammes af en kronisk sygdom:

Beskyttelse mod opsigelse: Hvis en arbejdsgiver afskediger dig på grund af din MS-diagnose, kan det udgøre diskrimination efter Forskelsbehandlingsloven, der forbyder ulige behandling på baggrund af handicap. MS anses i mange tilfælde for et handicap i lovens forstand, da sygdommen kan begrænse evnen til at varetage normale arbejdsfunktioner.

Ret til tilpasning på arbejdspladsen: Arbejdsgiveren er forpligtet til at foretage rimelige tilpasninger for medarbejdere med handicap, fx fleksible arbejdstider, hjemmearbejde eller ergonomiske hjælpemidler.

Sygedagpenge og revalidering: Hvis MS medfører sygefravær, kan du have ret til sygedagpenge i op til 22 uger, eventuelt forlænget under visse betingelser. Jobcentret kan hjælpe med revalidering og omplacering, hvis din nuværende stilling ikke er forenelig med MS.

Førtidspension: I de mest alvorlige tilfælde, hvor MS forhindrer arbejdsmarkedsdeltagelse, kan der søges førtidspension. En advokat med speciale i social- og arbejdsret kan guide dig igennem de relevante ansøgningsprocesser og sikre, at du får den støtte, du har ret til.

Hvis du er bekymret for neurologiske symptomer eller ønsker en second opinion fra en erfaren neurolog, kan du finde en specialist via ExpertZoom. En hurtig konsultation kan gøre en afgørende forskel.

YMYL-disclaimer: Denne artikel er til orientering og erstatter ikke individuel lægelig vurdering. Kontakt din egen læge eller en specialist for vejledning om din specifikke helbredssituation.