Helene PetersenNATO's generalsekretær Mark Rutte mødes den 22. maj 2026 med USA's udenrigsminister Marco Rubio i Helsingborg for at drøfte det, der nu er alliancens mest presserende emne: forsvarsudgifter og Europas evne til at bære mere af den fælles sikkerhedsbyrde. USA trækker gradvist tropper tilbage fra Europa, og Rutte er klar i mælet: det er tid til, at Europa tager større ansvar for sin eget forsvar frem mod NATO-topmødet i Ankara i juli 2026.
For Danmark og danske virksomheder er dette ikke blot geopolitik på afstand. Det er en konkret forretningsmæssig og juridisk realitet.
Hvad kræver NATO af sine medlemslande – og hvad betyder det for din virksomhed?
NATO's tommelfingerregel om, at medlemslande skal bruge to procent af BNP på forsvar, er længe blevet ignoreret af mange europæiske lande – herunder Danmark. Men i 2026 presser Rutte på for, at lande ikke blot rammer to procent, men overvejer endnu højere mål frem mod Ankara-topmødet.
For Danmark konkret: Regeringen har vedtaget markante forsvarsløft, og Forsvarsministeriet er ved at udvide sine indkøbsprogrammer massivt. Det skaber direkte forretningsmuligheder – og juridiske forpligtelser – for virksomheder inden for forsvarsrelaterede sektorer.
Virksomheder, der vil byde på forsvarsleverancer, bør kende disse tre juridiske aspekter:
1. Sikkerhedsgodkendelse og compliance Leverandører til det danske forsvar skal ofte igennem en sikkerhedsgodkendelsesproces administreret af Politiets Efterretningstjeneste (PET). Virksomheden og dens nøglemedarbejdere screenes. Det kræver dokumentation, transparens og fuld compliance med dansk og NATO-klassificeringslovgivning.
2. Eksportkontrol og dual-use-regulering Teknologier og produkter med dobbelt anvendelse – det vil sige, der kan bruges til både civile og militære formål – er underlagt streng eksportkontrol. EU's dual-use-forordning og det danske Udenrigsministeriums eksportkontrolregler regulerer, hvem dansk teknologi kan sælges til, og under hvilke betingelser.
3. Kontraktuelle forpligtelser i forsvarsudbud Offentlige forsvarskontrakter indeholder typisk særlige klausuler om fortrolighed, leveringssikkerhed, teknologioverførsel og underleverandørers godkendelse. Det er komplekst juridisk terræn, der kræver specialiseret rådgivning.
USA trækker sig – hvad sker der med NATO's forsvarsevne?
Rutte erklærede i maj 2026, at de amerikanske troppetilbagetræk fra Europa vil ske "gradvist og struktureret" og ikke vil påvirke NATO's forsvarsplaner. Men mange eksperter er skeptiske.
For dansk erhvervsliv er budskabet klart: Europa skal klare sig mere selv. Det betyder øgede investeringer i europæiske forsvarsprogrammer, PESCO-samarbejdet (Permanent Structured Cooperation i EU) og nationale forsvarsindkøb. Danske virksomheder inden for it-sikkerhed, cyberforsvar, droner, kommunikation og logistik er i front.
Ifølge tal fra Forsvarsministeriet øges det danske forsvarsbudget med titusindvis af millioner kroner i perioden 2024-2033. Det skaber et historisk marked for leverandører – men markedet er ikke for alle.
Arktis og Danmarks særlige position
Trump har gentagne gange gjort opmærksom på, at søveje i Arktis åbner op, og at Rusland og Kina er stadig mere aktive i regionen. For Danmark – med suverænitet over Grønland og Færøerne – giver dette en særlig geopolitisk og juridisk rolle.
Spørgsmålet om Grønlands sikkerhedsstatus og potentielle amerikanske interesser i regionen har sat juridiske spørgsmål i centrum: Hvad er Danmarks folkeret-mæssige forpligtelser? Hvad kan udenlandske aktører juridisk gøre inden for dansk suverænt område?
Disse spørgsmål berører specialister i international ret, folkeret og statsret – et felt, der hidtil har været forbeholdt akademikere og diplomater, men som nu påkalder sig interesse fra virksomheder med interesser i Arktis.
Juridiske risici ved at byde på forsvarskontrakter
Mange mellemstore danske virksomheder drømmer om at komme ind på forsvarsleverandørmarkedet – men undervurderer de juridiske faldgruber:
Interessekonflikt og habilitet: Virksomheder, der rådgiver det offentlige, kan ikke altid selv byde på de kontrakter, de har hjulpet med at udforme.
Underleverandøransvar: Hvis du er hoverleverandør, er du ansvarlig for dine underleverandørers overholdelse af sikkerhedskrav – herunder personalesikkerhed og databehandling.
GDPR og fortrolighedsklausuler: Forsvarsprojekter involverer ofte persondata om militærpersonel, og håndteringen heraf er underlagt strenge regler.
Sanktionsoverholdelse: Med de udvidede EU-sanktioner mod Rusland er det afgørende, at virksomheder tjekker, at hverken de selv, deres kunder eller underleverandører er på EU's sanktionslister.
Hvad bør danske virksomheder gøre nu?
Mark Rutte og NATO sender et klart signal: forsvarsinvesteringerne stiger markant i de kommende år. Juridisk og forretningsmæssig forberedelse er afgørende for at udnytte mulighederne:
- Gennemfør en compliance-screening af virksomheden med fokus på eksportkontrol og dual-use
- Etablér kontakt til en advokat med erfaring inden for offentlige forsvarsudbud
- Undersøg mulighederne for sikkerhedsgodkendelse af nøglemedarbejdere
- Kortlæg potentielle interessekonflikter, inden I afgiver tilbud
- Hold øje med Forsvarsministeriets udbudsportal og EU's forsvarsindkøbsprogrammer
Europa – og Danmark – investerer historisk store beløb i forsvar. Det er et marked med store muligheder, men også med kompleks lovgivning og høje krav til compliance.
Hvad sker der frem mod NATO-topmødet i Ankara i juli 2026?
NATO-topmødet i Ankara den 24-25. juni 2026 ventes at sætte en ny bindende standard for alliancens forsvarsudgifter. Rutte arbejder aktivt for, at NATO-landene vedtager et mål på over to procent af BNP – og muligvis opad mod tre procent – i Ankara-erklæringen. For Danmark, der nu nærmer sig to-procentsmålet, er dette relevant: Hvad forpligter vi os til, og hvad betyder det for den offentlige udbudsrunde, der følger?
Virksomheder, der ønsker at positionere sig i forsvarssektoren, bør følge Ankara-topmødet tæt. Erklæringer om kapabilitetsopbygning, forsvarsindustriel indsats og europæisk autonomi vil direkte påvirke, hvilke kontrakter der udbydes i anden halvdel af 2026.
Denne artikel er nyhedsorientering og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt en advokat for vejledning.
Se også: USA fyrer hærchef under krig: hvad det betyder for NATO's it-sikkerhed og EU-sanktioner mod Rusland 2026: hvad din virksomhed skal vide.
Læs mere om NATO's forsvarsmål på NATO.int.
