Lily Collins brugte surrogatmor: Hvad siger dansk lov om surrogatmoderskab?

Skuespillerinden Lily Collins har bekræftet, at filmingen af den sjette og sidste sæson af "Emily in Paris" er gået i gang i maj 2026. Serien sluttes dermed af med optagelser på Mykonos, Monaco og i Paris. Sideløbende med det gode nyhed fra settet er Collins de seneste måneder havnet i centrum af en debat om surrogacy, efter det kom frem, at hun og hendes mand Charlie McDowell fik deres datter Tove Jane via en surrogatmor. Diskussionen bringer dansk lovgivning på banen: hvad siger loven egentlig om surrogatmoderskab i Danmark?

Emily in Paris slutter med sæson 6

Den 21. maj 2026 bekræftede Lily Collins på de sociale medier, at produktionen af den sjette sæson er begyndt. "Efter seks uforglemmelige år som Emily Cooper er denne kommende sjette sæson vores afslutning. Sæson seks vil bringe dig alt det, du elsker ved serien, og fungere som det endelige kapitel i Emilys eventyr," skrev hun.

Collins, der er datter af musikeren Phil Collins og den britisk-amerikanske skuespillerinde Jill Tavelman, spiller amerikaneren Emily Cooper, der tager til Paris for at arbejde i en marketingvirksomhed. Serien har siden sin debut på Netflix skabt opmærksomhed for sin skildring af den franske by og en ung karrierekvindes udfordringer.

Collins er sideløbende tilknyttet et nyt filmprojekt om Audrey Hepburns unge karriere og er af tøjgiganten Zalando blevet udnævnt til deres første globale brandambassadør i 2026.

Debatten om surrogacy

Da det i starten af 2026 blev offentligt, at Collins og McDowell havde fået deres datter via en surrogatmor, opstod en intens debat på sociale medier. Kritikere kaldte det et udtryk for "velhaverprivilegium" og beskrev surrogacy som "at leje kvinders kroppe". McDowell forsvarede valget offentligt på Instagram med, at kritikerne manglede indsigt i de medicinske omstændigheder bag beslutningen.

Collins har tidligere i interviews åbnet op om sine egne sundhedsudfordringer, herunder spiseforstyrrelse i sin ungdom. Det har for mange sat en menneskelig ramme omkring parrets beslutning.

Uanset de personlige omstændigheder rejser sagen et vigtigt spørgsmål: hvad gælder juridisk i Danmark, hvis man overvejer surrogatmoderskab?

Hvad siger dansk lov om surrogatmoderskab?

I modsætning til lande som Ukraine, USA (i visse stater) og Canada er surrogatmoderskab i Danmark i praksis ikke legalt. Hverken kommercielt eller altruistisk surrogatmoderskab er tilladt for den brede befolkning.

Den grundlæggende regel findes i Lov om assisteret reproduktion (lov nr. 923 af 4. oktober 2006 med senere ændringer). Loven tillader ikke, at en kvinde bærer et barn frem for en anden person med det formål, at barnet overdrages efter fødslen.

Konkret betyder det:

Ingen juridisk anerkendelse: Selv hvis en surrogataftale indgås privat, vil den surrogatmor, der føder barnet i Danmark, automatisk betragtes som barnets juridiske mor. Ønsker den sociale eller biologiske far eller den intenderede mor at opnå forældreskab, kræver det adoption eller en faderskabssag.

Udlandsurrogacy: et juridisk gråzone: Mange danske par rejser til udlandet, særligt USA, Canada eller Georgien, for at gennemføre surrogatmoderskab. Når de vender hjem med barnet, opstår der juridiske komplikationer. Det danske retssystem anerkender som udgangspunkt ikke udenlandske surrogataftaler, og det kan kræve en langvarig juridisk proces at opnå forældreskab i Danmark.

Straf og risici: At indgå kommercielle surrogataftaler — selv i udlandet — kan i visse tilfælde føre til juridisk usikkerhed ved hjemkomsten, herunder problemer med barnets statsborgerskab og registrering i CPR.

Hvem bliver berørt, og hvornår bør du søge advokat?

Surrogatmoderskab berører et stigende antal danske par og enlige, der af medicinske årsager ikke kan gennemføre en graviditet selv. Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en voksende gruppe af danskere, der overvejer eller har gennemført udlandsurrogacy som den eneste mulige vej til forældreskab.

Du bør søge advokatrådgivning, hvis:

• Du overvejer surrogatmoderskab i udlandet og vil vide, hvad der sker juridisk, når du vender hjem
• Du allerede er hjemvendt med et barn født via surrogatmor og har spørgsmål om forældreskab og CPR-registrering
• Du er en surrogatmor og er i tvivl om dine egne rettigheder og forpligtelser
• Du overvejer at donere æg eller sæd som del af et surrogatarrngement og vil kende de juridiske konsekvenser

Den juridiske kompleksitet i disse sager varierer enormt afhængigt af, hvilket land surrogataftalen er indgået i, og hvilke biologiske tilknytninger der eksisterer.

Et politisk emne i bevægelse

Surrogatmoderskab er ikke et fastlåst retsområde. I flere europæiske lande er reglerne under revision, og EU har drøftet en fælles ramme for at håndtere de grænseoverskridende udfordringer, som udlandsurrogacy skaber. I Danmark er der politisk debat om, hvorvidt lovgivningen bør åbne op for reguleret altruistisk surrogatmoderskab.

Lily Collins' sag er ikke unik — det er en situation, som tusindvis af par over hele verden befinder sig i. Men i Danmark er det afgørende at kende de juridiske rammer, inden man tager beslutningen.

Søg vejledning hos en familieretsadvokat

Sager om surrogatmoderskab, adoption og assisteret reproduktion er juridisk komplekse og involverer dybt personlige beslutninger. At navigere i dette retslandskab uden professionel hjælp kan føre til kostbare fejltagelser og langvarig usikkerhed om forældreskabet.

En advokat med speciale i familieret kan hjælpe dig med at forstå dine rettigheder og muligheder, inden du tager det næste skridt. På Expert Zoom finder du erfarne familieretsadvokater, der kan rådgive dig om din specifikke situation.

Dette indhold er til information og erstatter ikke professionel juridisk rådgivning. Kontakt altid en kvalificeret advokat om din konkrete situation.