Når det danske landshold scorer ved VM 2026, eksploderer stuen i jubel, tudehorn og klap – men under sofaen ligger familiens hund og ryster. Sommerens slutrunde i USA, Canada og Mexico betyder uger med højlydte kampaftener i danske hjem, og for tusindvis af kæledyr bliver festen til en kilde til reel stress. Dyrlæger advarer om, at pludselige lyde fra tv, gæster og enkelte raketter kan udløse angst hos både hunde og katte – og at ejerne sjældent er forberedte.
Problemet er langt fra marginalt. Forskning i støjfølsomhed hos hunde viser, at op mod halvdelen af alle hunde reagerer på høje lyde, og at 83 % udviser frygt over for fyrværkeri, mens 12 % reagerer direkte på kraftig lyd fra fjernsynet. Netop kombinationen af skrigende kommentatorer, jubelbrøl og efterfølgende raketter gør en kampaften til et miniature-nytår for det følsomme dyr.
Derfor rammer kampaftenerne kæledyrene hårdt
Hunde og katte opfatter lyd langt kraftigere end mennesker og kobler hurtigt en ubehagelig oplevelse sammen med de omgivelser, den fandt sted i. Et højlydt jubelbrøl efter et mål, en gæst der springer op, eller en enkelt raket affyret på gaden kan derfor sætte sig fast som en varig frygt. Dyret lærer, at stuen om aftenen er et utrygt sted.
Symptomerne er til at få øje på, hvis man ved, hvad man skal kigge efter: hunden gemmer sig, ryster, gisper, savler kraftigt eller forsøger at flygte. Katte trækker sig typisk væk, holder op med at spise eller søger ind i skabe og under senge. Mange ejere fejltolker adfærden som "pjank" eller trods, men der er tale om et ægte stresssignal, som ubehandlet kan udvikle sig til kronisk angst.
Slutrundens format forstærker udfordringen. Med kampe der på grund af tidsforskellen til Nordamerika ofte spilles sent på aftenen og natten, forskubbes larmen til de timer, hvor dyret plejer at have ro. De sene kampe påvirker ikke kun menneskers søvn, men også kæledyrenes døgnrytme, som du kan læse mere om i vores gennemgang af de natlige ottendedelsfinaler og søvn.
Dyrlægens fem råd før kampstart
Den Danske Dyrlægeforening anbefaler, at man taler med sin dyrlæge i god tid om forebyggelse og behandling af støjangst frem for at vente, til dyret allerede er i panik. Her er de vigtigste tiltag, du kan sætte i værk hjemme:
Skab et trygt rum. Indret en hule med tæppe, dyrets egen kurv og et kendt stykke tøj i det mest lydisolerede rum i boligen. Luk gerne gardiner og skru ned for volumen på tv'et under jubelscenerne.
Bevar roen selv. Dyr aflæser ejerens sindsstemning. Overdreven trøst kan paradoksalt bekræfte hunden i, at der er noget at være bange for. Opfør dig normalt og roligt.
Afsæt kræfter tidligt. En lang gåtur eller aktivering før kampstart giver et mere afslappet dyr. En træt hund reagerer mindre voldsomt på uventet larm.
Overvej beroligende hjælpemidler. Feromonprodukter, lydtæppe med afspændingsmusik eller en trykvest kan dæmpe milde reaktioner. Ved kraftig angst kan dyrlægen ordinere egentlig medicin – men det kræver planlægning, da recepten skal på plads i forvejen.
Undgå at straffe. At skælde ud på et bange dyr forstærker angsten. Beløn i stedet rolig adfærd.
Hvornår bør du kontakte en ekspert?
Selvom de fleste ejere kan afhjælpe mild uro derhjemme, viser undersøgelser, at kun 29 % af ejere til hunde med støjfølsomhed faktisk søger professionel hjælp. Det er et problem, for tidlig indgriben er langt mere effektiv end at behandle en fastgroet fobi. Reagerer dit dyr med voldsom rysten, flugtforsøg, ødelæggelse af inventar eller manglende appetit i dagene omkring kampene, bør du booke en tid.
En dyrlæge kan udelukke, at der ligger en fysisk årsag bag adfærden, vurdere angstens omfang og lægge en behandlingsplan, der kombinerer adfærdstræning med eventuel medicin. For dyr med svær angst kan et forløb hos en adfærdsspecialist være nødvendigt – noget, du kan finde en kvalificeret ekspert til via Expert Zoom.
Vær samtidig opmærksom på lovgivningen. Som ejer har du efter dyrevelfærdsreglerne pligt til at sikre dine dyrs trivsel, og de gældende krav er beskrevet af myndighederne hos Fødevarestyrelsen. Groft omsorgssvigt – for eksempel at efterlade et panisk dyr uden mulighed for at søge ly – kan i alvorlige tilfælde have konsekvenser.
Sådan planlægger du en dyrevenlig slutrunde
Det bedste værn mod stress er forberedelse. Kortlæg de kampe, du vil se, og planlæg efter dem: sørg for at dyret er luftet og fodret før kampstart, og aftal med gæster, at jubelscener holdes på et rimeligt niveau. Skal der ses fodbold udendørs eller til fest med fyrværkeri, så lad kæledyret blive hjemme i trygge rammer frem for at tage det med.
VM 2026 varer flere uger, og for mange danske familier bliver det sommerens store fælles oplevelse. Med den rette planlægning behøver festen ikke at gå ud over den firbenede del af husstanden. Tal med din dyrlæge, inden den første fløjte lyder – så kan både du og dit kæledyr komme godt gennem slutrunden.
Denne artikel er generel information og erstatter ikke en individuel vurdering fra en dyrlæge. Er du i tvivl om dit dyrs sundhed, bør du altid kontakte en fagperson.

Sofie Christensen