Mbappé i billedrettigheds-strid ved VM 2026: dine rettigheder når dit portræt bruges kommercielt

Advokat gennemgår en marketingbrochure med et portrætbillede på et kontor i København
Katrine Katrine LundAdvokater
4 min læsetid 15. juli 2026

Kylian Mbappé er igen havnet i en strid om billedrettigheder – denne gang midt under VM 2026. I juni 2026 krævede den franske landsholdsanfører sammen med flere holdkammerater, at det franske fodboldforbund (FFF) griber ind over for spiludbyderen Betclic, der brugte spillernes ansigter i en VM-kampagne uden, at spillerne følte, de havde givet reelt samtykke. Sagen sætter fokus på et spørgsmål, der også rammer helt almindelige danskere: Hvem ejer egentlig retten til dit billede, når det bliver brugt kommercielt?

Hvad handler Mbappé-sagen om?

Ifølge flere internationale medier, blandt andet ESPN og SBC News, offentliggjorde Betclic en VM-promovering med billeder af Mbappé samt Rayan Cherki, Désiré Doué, Michael Olise og Ousmane Dembélé. Spillerne var utilfredse med, at deres portrætter blev knyttet til en spilvirksomhed, og krævede, at forbundet trak brugen tilbage.

Konflikten er ikke ny. Den kan spores tilbage til VM 2022 i Qatar, hvor Mbappé nægtede at deltage i et officielt fotoshoot, fordi hans billede blev brugt i kampagner for både betting-selskaber og fastfood-mærker. Presset førte i 2023 til en helt ny kollektiv aftale mellem FFF, spillernes fagforening UNFP og repræsentanter for spillerne. Aftalen skulle give klarere regler for, hvornår forbundets sponsorer må bruge spillernes billeder. Alligevel blussede striden altså op igen i 2026.

Kernen er et princip, som gælder langt ud over fodboldverdenen: Et menneske har ret til at bestemme, hvordan dets ansigt og identitet bliver brugt til at tjene penge.

Har du selv rettigheder til dit eget billede?

Ja. I Danmark er dit portrætbillede en personoplysning, og det er beskyttet af databeskyttelsesreglerne (GDPR). Datatilsynet, som er den danske tilsynsmyndighed, slår fast, at hovedreglen er, at der skal indhentes et klart og utvetydigt samtykke, før et genkendeligt portrætbillede af dig offentliggøres i en sammenhæng, der ikke er "harmløs".

Det betyder i praksis:

  • En virksomhed må som udgangspunkt ikke bruge et billede af dig i markedsføring uden dit samtykke.
  • Samtykket skal være frivilligt, og du kan trække det tilbage igen.
  • Et billede, der bruges kommercielt – for eksempel i en reklame eller en kampagne – kræver et tydeligere grundlag end et harmløst situationsbillede.

Du kan læse Datatilsynets vejledning om deling af billeder på Datatilsynets hjemmeside.

Når din arbejdsgiver bruger dit billede

Mange danskere oplever, at deres foto pludselig dukker op på arbejdsgiverens hjemmeside, i en brochure eller på sociale medier. Her gælder de samme grundprincipper som i Mbappé-sagen: Det er dit billede, og du skal som udgangspunkt give samtykke, før det bruges markedsføringsmæssigt.

Datatilsynet har i flere afgørelser understreget, at et samtykke, der er en betingelse for ansættelse, ikke nødvendigvis er frivilligt – og dermed ikke gyldigt. Hvis du siger op, kan du desuden bede om, at billederne fjernes. Det er ikke altid en automatisk ret, men en advokat kan hjælpe dig med at vurdere, om virksomheden fortsat har et lovligt grundlag for at bruge billedet.

Præcis som Mbappé insisterer på kontrol over, hvilke brands hans ansigt forbindes med, kan du have en legitim interesse i ikke at blive forbundet med bestemte produkter eller virksomheder efter din fratrædelse.

Fem tegn på, at du bør søge rådgivning

En advokat med speciale i persondata og markedsføringsret kan være relevant, hvis:

  1. Dit billede bruges i reklamer, du aldrig har sagt ja til.
  2. Din arbejdsgiver nægter at fjerne billeder efter din opsigelse.
  3. Et billede knytter dig til et produkt eller en holdning, du ikke ønsker at støtte.
  4. Du er blevet lovet betaling for brug af dit billede, men aftalen ikke er overholdt.
  5. Dit barns billede deles kommercielt af en institution eller klub.

I disse situationer handler det både om databeskyttelse og om aftaleret. En jurist kan gennemgå de konkrete aftaler, vurdere om samtykket er gyldigt, og sende en formel anmodning om at få billedet fjernet.

Sådan gør du selv i første omgang

Før du kontakter en advokat, kan du selv tage nogle skridt. Bed skriftligt om, at billedet fjernes, og gem korrespondancen. Spørg virksomheden om det retlige grundlag for brugen. Trækker du et tidligere samtykke tilbage, skal det ske tydeligt og skriftligt. Reagerer virksomheden ikke, kan du klage til Datatilsynet, der kan behandle sagen uden omkostninger for dig.

Får du brug for at gå videre – for eksempel hvis der er tale om et økonomisk krav eller en uklar kontrakt – kan en specialiseret advokat vurdere sagen. Læs også, hvordan spillerkontrakter og klausuler kan påvirke rettigheder i vores artikel om Gilberto Moras kontraktsituation ved VM 2026, og hvordan sponsoraftaler kan give økonomiske konflikter i gennemgangen af Mbappés økonomi.

Hvad kan vi lære af Mbappé?

Mbappé-sagen viser, at selv verdens bedst betalte sportsstjerner må kæmpe for kontrollen over deres eget billede. Pointen er, at retten til dit portræt ikke forsvinder, blot fordi nogen ønsker at bruge det. Uanset om du er landsholdsanfører eller lønmodtager i en dansk virksomhed, har du et retligt grundlag at stå på.

Er du i tvivl om dine rettigheder, kan du finde en advokat med speciale i persondata- og markedsføringsret på Expert Zoom og få en konkret vurdering af din situation.

Denne artikel er generel information og udgør ikke juridisk rådgivning. Kontakt en advokat for en vurdering af din konkrete sag.

Vores eksperter

Fordele

Hurtige og præcise svar på alle dine spørgsmål og anmodninger om assistance i mere end 200 kategorier.

Tusindvis af brugere har opnået en tilfredshed på 4,9 ud af 5 for de råd og anbefalinger, der er givet af vores assistenter.