Katrine LundFor første gang siden 2011 er stålskæringen til et nyt dansk orlogsskib gået i gang. Den 10. juni 2026 begyndte produktionen af det første skibsskrog ved Karstensens Skibsværft i Gdansk, Polen — og det markerer startskuddet til en flådefornyelse, som ifølge Forsvarsministeriet forventes at koste op mod 100 milliarder kroner over de næste to til tre årtier. Men bag nyhederne om stål og søværn gemmer sig et juridisk spørgsmål, som tusindvis af danske virksomheder allerede stiller sig: Kan vi byde ind på disse kontrakter — og hvad kræver det egentlig?
Hvad er de nye skibe, og hvem har vundet det første udbud?
Danmark har indgået kontrakt med Konsortiet Orlogsskibe Danmark — en alliance bestående af OSK-ShipTech, Karstensens Skibsværft og Hvide Sande Shipyard — om leverance af fire nye skibe til Søværnet for knap to milliarder kroner. Ifølge Naval News skal fartøjerne bruges til miljøopsamling ved olie- og kemikalieudslip, overvågning af kritisk undervandsinfrastruktur og udlægning af miner.
Skroget bygges i Gdansk; det bugseres derefter til Hvide Sande til videre udrustning og færdiggørelse. Levering er planlagt til perioden 2028-2030, og projektet forventes at skabe 300 årsværk i byggeperioden.
Dette er imidlertid kun første etape. Det samlede flådeprogram dækker desuden fem nye arktiske patruljefarttøjer til erstatning for de nedslidte Thetis- og Knud Rasmussen-klasser, som har haft gentagne motorproblemer og svækket dansk overvågning i Arktis. Og det største kapitel er endnu ikke skrevet: beslutningen om nye fregatter til erstatning for Søværnets tre luftforsvarsfregatter forhandles stadig politisk i efteråret 2026. Den spanske skibsbygger Navantia præsenterede i marts 2026 et samarbejdsforslag, da Spaniens nyeste fregat lagde til i Københavns Havn.
Den politiske aftale specificerer, at en høj andel af produktionen af fremtidige krigsskibe skal foregå i Danmark — et krav, oppositionen fik indsat i forliget i 2025. Det åbner markedet for dansk industri i et historisk omfang.
For at forstå skalaen: de fire nye miljø- og mineskibe er kontrakteret for knap 2 milliarder kroner. De fem arktiske patruljefarttøjer udgør et separat udbud af lignende størrelse. Fregatterstatningsprogrammet — de egentlige kampeenheder — anslås at koste langt mere og vil udgøre kernen i de 100 milliarder kroner over de næste årtier. Tilsammen er det dansk forsvarshistories mest ambitiøse flådefornyelse i moderne tid.
Det centrale spørgsmål: Hvem må egentlig byde?
Svaret overrasker mange: langt flere end de fleste forestiller sig.
Forsvarskontrakter i Danmark er underlagt udbudslovens regler og EU-direktiv 2009/81/EF om forsvars- og sikkerhedsindkøb, implementeret i dansk ret. Det er et specialiseret regelsæt, men det er ikke et lukket system. Alle virksomheder etableret i EU — herunder danske SMV'er — har i princippet adgang til at byde.
Kontrakttyperne spænder bredt:
- Systemintegration og skrogbygning: Kræver store tekniske og finansielle kapaciteter. Forbeholdt de store aktører.
- Underleverandørydelser: Hydraulik, elektronik, kabler, pumper, ventilationsanlæg, softwaredele — her er tærsklen væsentligt lavere. Mange kontrakter annonceres separat.
- Tjenesteydelser: Vedligehold, logistik, teknisk uddannelse, IT-sikkerhed — åbne for virksomheder med de relevante kompetencer.
Det afgørende juridiske punkt er, at mange virksomheder diskvalificerer sig selv uden at vide det — ved at overse udbudsmaterialets formelle krav til dokumentation, referencer eller sikkerhedsgodkendelse. En analyse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 2024 viste, at over 30 procent af afviste tilbud på offentlige kontrakter skyldtes formelle fejl fremfor prisen — og forsvarsudbud er endnu mere formalkrævende end standardkontrakter.
De juridiske faldgruber: tre krav, der oftest overses
Forsvarskontrakter afviger fra almindelige offentlige udbud på tre punkter med særlig retsvirkning:
1. Sikkerhedsgodkendelse via CFCS Afhængigt af kontraktens klassifikationsniveau skal nøglepersoner og virksomheden som enhed sikkerhedsgodkendes af Center for Cybersikkerhed. Processen tager typisk 3-9 måneder og kræver dokumentation, der sjældent er forberedt hos virksomheder uden forudgående forsvarserfaring. Manglende godkendelse er en absolut diskvalificeringsgrund — ikke en fejl, der kan rettes under budprocessen.
2. Underleverandøransvar Forsvarskontrakterne pålægger primærentreprenøren at sikre, at underleverandørernes overholdelse af sikkerhedskrav og kontraktbetingelser kan dokumenteres. En virksomhed kan blive erstatningsansvarlig for en underleverandørs mangelfulde overholdelse af klassifikationsregler — også selvom den ikke selv har begået fejl.
3. IP-klausuler og statslig brugsret I forsvarsindustrielle kontrakter indgår der typisk klausuler, der giver staten ret til at anvende leverandørens teknologi ved en national beredskabssituation. Disse klausuler er sjældent til forhandling, men en advokat kan sikre, at de er rimeligt afgrænsede og ikke kompromitterer virksomhedens kommercielle immaterielle rettigheder i fredstid.
Denne type kontraktgennemgang — typisk 2-5 timers advokatarbejde — koster 5.000-15.000 kr. og kan reelt afgøre, om en virksomhed underskriver noget, der begrænser fremtidige produktretter.
Fra teori til praksis: Mads fra Esbjerg og de to scenarier
Tag Mads, 52 år, indehaver af en specialiseret hydraulikvirksomhed i Esbjerg med 38 ansatte. Hans firma producerer komponenter til offshore-industrien til en samlet omsætning på 28 millioner kroner om året — præcis den type hydrauliksystemer, der efterspørges til de nye søværnsfartøjer.
Han hører om de nye orlogsskibe. Mulighed, tænker han. Men er han stor nok?
Scenarie A — ingen juridisk rådgivning: Mads indsender et bud baseret på sin offshore-referenceliste. Han ved ikke, at udbudsbetingelserne kræver mindst én dokumenteret reference fra et militært eller NATO-godkendt projekt. Buddet kasseres på teknisk grundlag. Hans team har brugt 110 timer, svarende til ca. 88.000 kr. i intern ressourcetid — uden at nå til prisfasen.
Scenarie B — advokat med specialer i udbudsret og forsvarskontrakter: Mads bruger 12.000 kr. på en grundig gennemgang. Advokaten identificerer problemet med referencelisten og foreslår to løsninger: (1) samle kræfter med en eksisterende NATO-godkendt leverandør via en konsortieaftale — juridisk afsikret med en klar ansvarsfordeling — og (2) igangsætte CFCS-godkendelsesprocessen parallelt. Bud indsendes med en fuldt dokumenteret referencepakke. Værdien af den pågældende underleverandørkontrakt: 600.000-1,2 millioner kr. pr. leveranceår.
Regnestykket: 12.000 kr. i rådgivning mod 88.000 kr. i spildte interne ressourcer (Scenarie A) — eller mod op til 1,2 millioner kr. i kontraktværdi (Scenarie B). Det er et forhold på 1:100, inden det store frigatprogram for alvor skyder i gang.
Juridisk ansvarsfraskrivelse: Eksemplerne er hypotetiske og vejledende. Konkret rådgivning om udbudsret og forsvarskontrakter forudsætter individuel vurdering af virksomhedens situation.
Hvad bør din virksomhed gøre nu?
Forsvarsudbud annonceres på den europæiske udbudsportal TED (Tenders Electronic Daily) og på den officielle danske udbudsportal. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgiver vejledninger om forsvarsindkøb under udbud.dk, men vejen fra vejledning til et vundet bud kræver i praksis advokatbistand.
Praktiske skridt for virksomheder, der vil forberede sig:
- Registrér dig på Forsvarets Materieltjenestes leverandørportal, så du modtager udbud direkte
- Saml dokumentationspakken nu: årsregnskab, referenceliste, kvalitetscertifikater, eventuel ISO 9001- og AS9100-certificering
- Undersøg sikkerhedsgodkendelsesprocessen: For virksomheder med behov for adgang til klassificerede specifikationer tager CFCS-godkendelsen 3-9 måneder. Start i god tid.
- Overvej en konsortie- eller underleverandørstrategi: En SMV med de rette kompetencer kan styrke sin position markant ved at indgå et formelt partnerskab med en etableret forsvarsleverandør
- Få et juridisk tjek af udbudsbetingelserne, inden du binder dig: kontraktudkast på 40-70 sider kræver faglig gennemgang, ikke mindst IP-klausuler og garantiforpligtelser
Det kommende frigatprogram — der udgør størstedelen af de 100 milliarder kroner — vil generere udbud fra 2027 frem. Politikerne har fastlagt, at en høj andel af produktionen skal ske i Danmark. Det betyder, at mulighederne for dansk industri er større end ved noget dansk forsvarsprogram siden Anden Verdenskrig.
Der er ikke bygget et krigsskib i Danmark siden 2011. Fra juni 2026 bygges fire på én gang. Og det er sandsynligvis kun begyndelsen.
Se også: Kronprins Christian bliver delingsfører: dine rettigheder som værnepligtig i 2026
