Influencer Klaudia Zakrzewska, 32, med 367.000 følgere på Instagram, døde den 25. april 2026 — seks dage efter at være blevet påkørt af en bil uden for en natklub i Londons Soho den 19. april. Den tidligere X Factor-deltager Gabrielle Carrington, 29, sigtes nu for drab efter at have kørt Zakrzewska ned med sin Mercedes og bakket over hende. Den tragiske sag har sat gang i en vigtig og ofte overset diskussion: Hvad sker der med dine digitale aktiver og sociale konti, når du pludselig er væk?
Dit digitale bo: En ny kategori af formue
Zakrzewska var ikke blot en person med mange følgere. Hun var et brand. Hendes Instagram-konto repræsenterede potentielle reklameindtægter, et arkiv af betalt indhold og et personligt udtryk, som hun havde opbygget over år. For stadig flere danskere gælder det samme: vi ejer digitale aktiver — fra monetiserede YouTube-kanaler og Substack-abonnementer til domænenavne, kryptovaluta og NFT'er — som ikke automatisk indgår i det traditionelle arveregnskab.
I Danmark fastsætter arveloven reglerne for, hvordan aktiver fordeles efter et dødsfald. Ifølge Arveregler og afgifter på borger.dk skal boet betale 15% boafgift af arv over 392.300 kr. (2026) til nærmeste pårørende — og 25% yderligere for fjernere arvinger. Men loven er skrevet i en tid, hvor digitale aktiver næsten ikke eksisterede. Det skaber en juridisk gråzone, som mange endnu ikke har taget stilling til.
Hvad sker der rent faktisk med dine konti?
For de fleste platforme er svaret overraskende forskelligt:
Meta (Facebook og Instagram): Pårørende kan anmode om at memorialisere profilen eller slette den. Annonce- og samarbejdsindtægter ophører imidlertid øjeblikkeligt, og indholdet overdrages ikke automatisk til arvingerne uden dokumenterede instrukser.
Google og YouTube: Via Google Inactive Account Manager kan du på forhånd bestemme, hvem der skal have adgang til din konto. En kanal kan bevares og vedligeholdes af en arving — men det kræver aktiv forudgående planlægning fra din side.
Kryptovaluta og NFT'er: Hvis de private adgangsnøgler til en wallet ikke er nedskrevet og opbevaret sikkert, er aktiverne i praksis tabt for evigt. Der er ingen "glemt adgangskode"-funktion på en blockchain.
Domænenavne og hjemmesider: Disse kan overdrages, men kræver adgang til registrantkonti og aktiv handling inden forfaldsdato — ellers udløber de og kan erhverves af fremmede.
"Vi ser stadig oftere, at pårørende kontakter os efter et dødsfald og opdager, at afdødes digitale aktiver hverken er registreret i testamentet eller tilgængelige," siger en rådgiver inden for formue- og arveplanlægning. "Det er en situation, der kan undgås med forholdsvis enkel planlægning."
Fem konkrete ting du kan gøre i dag
En formuerådgiver vil typisk anbefale følgende skridt for at sikre dit digitale bo:
1. Lav en digital aktivoversigt. Notér alle konti med digital eller finansiel værdi: betalingsplatforme som PayPal og Stripe, kryptobørser, monetiserede sociale mediekonti, abonnementssites og domænenavne. Opbevar listen sikkert — for eksempel i en krypteret fil med en betroet persons adgang, eller i en forseglet kuvert i bankboksen.
2. Udpeg en digital eksekutor i dit testamente. I Danmark kan du i dit testamente specificere, hvem der skal håndtere dine digitale aktiver. Det behøver ikke at være den samme som den generelle bobestyrer. Vær specifik om, hvad der skal ske med hvert aktiv: slettes, bevares eller overdrages til en bestemt person.
3. Brug platformenes egne posthume værktøjer. Google, Apple og Meta tilbyder alle mulighed for at opsætte instrukser for, hvad der sker med din konto efter din død. Google Inactive Account Manager er gratis og tager under 10 minutter at opsætte. Det er én af de nemmeste investeringer, du kan gøre for at beskytte dine arvinger.
4. Sikr adgang til kryptovaluta og wallets. Skriv private nøgler ned på papir og opbevar dem i en bankboks eller forseglet kuvert hos en notar. Alternativt kan en hardware wallet med klare instrukser til arvingen løse problemet. En rådgiver kan hjælpe med at strukturere dette sikkert.
5. Tal med en formuerådgiver om digital arveplanlægning. Digitale aktiver udgør en stadigt større del af mange danskeres formue. En specialiseret formuerådgiver kan hjælpe med at integrere dem i din samlede arveplan og sikre, at ingen aktiver falder i glemmebogen — hverken nu eller om 20 år.
En sag, der rammer bredere end influencer-industrien
Zakrzewskas sag minder os om, at pludseligt dødsfald ikke er forbeholdt kendte. Enhver med en aktiv social medieværdi, en kryptopung eller blot betalingsoplysninger knyttet til digitale tjenester har et digitalt bo, der fortjener opmærksomhed. Ifølge en analyse fra 2024 har over 60% af danskere aldrig overvejet, hvad der sker med deres digitale konti efter deres død — og endnu færre har gjort noget ved det.
Der er ingen "rigtig" eller "forkert" plan — men der er en stor forskel på at have en plan og ikke have nogen. Konsekvensen ved ikke at handle kan betyde, at ens digitale arbejde, opsparing og identitet går tabt for arvingerne.
Tag de første skridt nu
Hos ExpertZoom kan du komme i kontakt med formuerådgivere og eksperter i arveplanlægning, der kender de digitale udfordringer og dansk arvelovgivning. En samtale kan sikre, at dine digitale aktiver — uanset om de er store eller små — behandles, som du ønsker.
Dette indhold er alene til orientering og erstatter ikke juridisk eller finansiel rådgivning. For vejledning om testamente og digital arv bør du søge professionel rådgivning tilpasset din situation.
