Sofie HansenDen 1. januar 2026 udnævnte Kong Frederik X tre nye kammerherrer og én ny kammerdame ved det danske kongehus. Blandt de udnævnte er økonomi- og slotschef Dan Folke Pedersen, hofjægermester og godsejer greve Kim Vincens Bille Brockenhuus-Schack til Vennerslund samt personale- og driftschef Pernille Flarup. Bag de kongelige titler gemmer sig et billede af Danmark i skæringspunktet mellem arvegods, store formuede familier og en politisk virkelighed, der er ved at ændre arveafgiftsreglerne markant — netop nu.
Kongehusets udnævnelse sætter arv på dagsordenen
Titlen kammerherre uddeles i Danmark to gange om året: på kongens fødselsdag den 26. maj og ved nytår den 1. januar. Den er udelukkende æresbaseret og giver i sig selv ingen juridiske rettigheder eller særlige skattemæssige fordele. Men de, der modtager den, befinder sig som regel allerede i toppen af dansk formue- og erhvervsliv.
Ifølge det officielle kongehus har en fast gruppe af store godsejere, erhvervsledere og hofembedsmænd stået på listerne over udnævnte kammerherrer i generationer — en tradition, der afspejler kongehusets tætte relationer til velhavende danske familier. Greve Kim Vincens Bille Brockenhuus-Schack til Vennerslund er netop den type profil: en godsejer med store ejendomsaktiver i det sydlige Danmark, der i forvejen bar titlen hofjægermester — det normale trin, inden man udnævnes til kammerherre.
Det er præcis denne gruppe — formuende familier med arveaktiver på mange millioner kroner — der nu befinder sig i centrum af en politisk debat, der kan koste dem markant mere i skat.
Regeringen vil fordoble arveafgiften på store formuer
I det seneste regeringsgrundlag er der varslet en mærkbar ændring i boafgiften i Danmark. Forslaget går ud på at fordoble arveafgiften på beløb over 10 millioner kroner — fra de nuværende 15 procent til 30 procent. Ændringen er pr. august 2026 endnu ikke vedtaget som lov og er stadig under politisk behandling, men den er gået fra luftig valgkampsretorik til et konkret punkt i regeringsgrundlaget.
De nuværende regler for 2026 lyder: Nære arvinger — børn, børnebørn og ægtefælle — betaler 15 procent i boafgift af det beløb, der overstiger bundfradraget på 392.300 kroner. Fjernere slægtninge som søskende og venner betaler op til 36,25 procent. Livsgaver til voksne børn er skattefrie op til 74.100 kroner om året pr. forælder.
Disse regler har ligget stabilt i mange år. Men den foreslåede fordobling til 30 procent på arv over 10 millioner kroner har skabt en ny virkelighed for formuende danskere: det er ikke længere tilstrækkeligt at have et testamente. Det kræver en aktiv plan.
En formuerådgivers blik på kammerherrernes verden
En formuerådgiver, der specialiserer sig i generationsskifte og arveplanlægning, vil hurtigt se, hvad de kongelige udnævnelser den 1. januar 2026 symboliserer: en gruppe familier, der traditionelt er vant til at overlevere gods, virksomheder og aktiver fra generation til generation — og som nu ser på en regulatorisk virkelighed, der er fundamentalt anderledes end for 10 år siden.
"Det, vi ser hos vores kunder med formuer over 10 millioner kroner, er en kombination af bekymring og handlingslammelse," forklarer en erfaren formuerådgiver. "Mange ved godt, at de burde handle nu, mens de gamle regler stadig gælder. Men de er usikre på, hvad konkret handling ser ud som."
Rådet fra specialisterne er klart: Vent ikke på, at forslaget vedtages endeligt. Lovgivningsprocessen kan gå hurtigt, og der vil næppe blive indført en lang overgangsperiode. De familier, der allerede har igangsat et generationsskifte eller opdateret deres arveplan pr. foråret 2026, er langt bedre stillet end dem, der venter til lovteksten er godkendt af Folketing.
Den kongelige titel kammerherre koster i sig selv ingenting at modtage. Men de formuer, der typisk ledsager den, koster rigtig meget at overdrage til næste generation — medmindre der er planlagt grundigt og i god tid.
Regnestykket: Godsejeren med 22 millioner i aktiver
Tag den konkrete situation, som mange af landets formuende familier befinder sig i. Lad os kalde ejeren Peter, 67 år, far til to voksne børn. Peter ejer en landejendom med tilhørende landbrugsjord i Jylland, en aktieportefølje og en sommerejendom ved Nordsjælland. Den samlede formue er vurderet til 22 millioner kroner pr. januar 2026.
Under de nuværende regler (gældende i 2026):
- Samlet formue: 22.000.000 kr.
- Bundfradrag: 392.300 kr.
- Skattepligtigt grundlag: 21.607.700 kr.
- Boafgift (15 %): 3.241.155 kr.
Peters to børn vil altså samlet arve 18.758.845 kr. efter skat — svarende til ca. 9.379.422 kr. per barn.
Hvis regeringens forslag om 30 % over 10 mio. kr. vedtages:
- De første 10.000.000 kr. (efter bundfradraget): 15 % = 1.500.000 kr.
- Beløbet over 10.000.000 kr. (11.607.700 kr.): 30 % = 3.482.310 kr.
- Samlet boafgift: 4.982.310 kr.
Det er præcis 1.741.155 kr. mere i skat til staten — penge, der ellers ville gå til Peters børn. Hvert barn modtager 870.577 kr. mindre sammenlignet med de nuværende regler.
Det er et regnestykke, der viser, at forskellen ikke er marginal. For en familie med 22 millioner i aktiver svarer meromkostningen til mere end én gennemsnitlig dansk årsindkomst per arving. Og for familier med formuer på 40-50 millioner kroner — ikke usædvanligt for godsejere med landbrugsjord — er beløbet markant større.
Hvis Peter derimod allerede nu igangsætter et systematisk generationsskifte, mens de nuværende regler gælder — for eksempel ved at overføre ejendomsaktiver til en holdingstruktur, udnytte de årlige skattefrie gavemuligheder eller tilrettelægge en del af arveoverdragelsen som virksomhedsoverdragelse med succession — kan en stor del af den potentielle merafgift undgås.
Du kan læse mere om, hvad arveoverdragelse og royale familieforhold betyder for formuer i Danmark i artiklen om Prins Vincent og Josephines konfirmation og gaveafgiftsregler.
Tre konkrete skridt inden loven ændres
Formuerådgivere peger på tre handlinger, der bør overvejes nu — uanset om du ejer et gods eller en villa til otte millioner kroner:
1. Opdater dit testamente straks. Et forældet testamente kan resultere i, at arvingerne placeres i en ugunstig skattemæssig kategori, eller at arven fordeles på en måde, der udløser unødvendig boafgift. Et testamente bør som minimum revideres, når der sker større lovændringer eller livshændelser.
2. Udnyt skattefrie livsgaver systematisk. Voksne børn kan i 2026 modtage 74.100 kroner skattefrit fra hver forælder om året. For en forælder med to børn og en stor formue svarer det til, at 148.200 kroner hvert år kan flyttes til næste generation uden boafgift. Over 10 år udgør det 1.482.000 kroner — penge, der aldrig indgår i boopgørelsen.
3. Overvej en holdingstruktur for erhvervsaktiver. Godsejere og erhvervsdrivende med aktiver i virksomheder, landbrug eller ejendomme bør undersøge, om overdragelse med succession — der giver arvingerne mulighed for at overtage virksomheden til en skattemæssigt favorable pris — kan benyttes i tide.
Kongehusets officielle bekendtgørelse om dekoreringer og udnævnelser pr. 1. januar 2026 beskriver alle årets udnævnelser i detalje og er udgangspunktet for at forstå, hvem der i dag bærer titlen kammerherre. Skattestyrelsens officielle satser og fradragsregler for boafgift kan findes på skat.dk og borger.dk.
Handling nu — ikke når titlen er givet
Juridisk og finansiel ansvarsfraskrivelse: Denne artikel er journalistisk og informativ og udgør ikke personlig juridisk, skattemæssig eller finansiel rådgivning. Enhver disposition i forbindelse med arveplanlægning bør ske efter rådgivning hos en autoriseret formuerådgiver, advokat eller revisor.
De kongelige kammerherreudnævnelser den 1. januar 2026 er ceremonielle. Men de minder os om, at store formuer og godser fortsat er en del af dansk virkelighed — og at det politiske ønske om at lade staten tage en større andel ved arveoverdragelse er meget reelt.
Den kammerherre, der netop er udnævnt, har allerede sine aktiver og sin arveplan på plads. Spørgsmålet er, om du har det. Uanset om din formue er ti eller tredive millioner kroner, er det nu — i august 2026, mens forslaget stadig forhandles — det rette tidspunkt at booke en samtale med en specialiseret formuerådgiver. Muligheden for at handle under de gamle regler lukker, den dag loven vedtages.
