Inger Støjberg vender tilbage: hvad det betyder for din familiesammenføring i 2026

Inger Støjberg er tilbage midt i dansk politik, og debatten om familiesammenføring blusser op igen i 2026. Her er hvad en advokat siger om dine rettigheder.

Støjberg vender tilbage — og familiesammenføring er igen i fokus

Inger Støjberg, leder af Danmarksdemokraterne, er i foråret 2026 en af de mest omtalte stemmer i dansk indvandringsdebat. Hendes parti har i Folketing-sessionen 2025-2026 fremsat en række forslag om at stramme reglerne for familiesammenføring — og det får direkte konsekvenser for tusindvis af familier i Danmark.

Ifølge tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet behandlede Danmark i 2025 over 12.000 ansøgninger om familiesammenføring. En betydelig andel af disse ansøgninger afvises eller trækker i langdrag på grund af skiftende fortolkninger af loven. Det er en virkelighed, der rammer både danske statsborgere med udenlandsk partner og udlændinge, der ønsker at blive genforenet med deres familie.

Hvad er familiesammenføring egentlig?

Familiesammenføring er retten til at bo med sin nærmeste familie i Danmark, når man enten er dansk statsborger, har opholdstilladelse eller er EU-borger med bopæl i landet. Reglerne er komplekse og afhænger af en række faktorer:

• Din status i Danmark — statsborger, flygtning, arbejdstager eller studerende
• Din ægtefælles eller partners nationalitet
• Tilknytningskravet — at parret samlet set har større tilknytning til Danmark end til noget andet land
• Forsørgelseskravet — at du kan forsørge din familie uden offentlig hjælp
• Boligkravet — at du råder over en selvstændig bolig af passende størrelse

Særligt tilknytningskravet er omdiskuteret. Det er her, Inger Støjberg som minister i 2016 indførte den absolutte 24-årsregel. Den betød, at ægtepar, hvor den ene part var under 24 år, automatisk fik afslag. Reglen er siden blevet lempet, men debatten om tilknytningskravets rækkevidde fortsætter i 2026.

Rigsretssagen og dens juridiske efterspil

I december 2021 blev Inger Støjberg idømt 60 dages ubetinget fængsel af Rigsretten for at have givet en ulovlig instruks om at adskille asylpar, herunder mindreårige. Det var første gang i over 40 år, at en dansk minister blev stillet for Rigsretten.

Sagen var principielt vigtig: Den slog fast, at selv ministre er underlagt loven — og at instrukser til embedsværket skal have hjemmel i loven. En advokat med speciale i forvaltningsret forklarer konsekvensen:

"Rigsretsdommen satte en klar grænse for, hvad en minister kan pålægge forvaltningen at gøre. Den er stadig juridisk relevant, når vi vurderer om aktuelle forslag til stramninger er inden for rammerne af dansk og EU-ret."

Støjbergs tilbagevenden til Folketing-toppen giver debatten nyt liv — og skaber usikkerhed hos mange familier, der allerede er i et ansøgningsforløb.

Hvad ændrer Danmarksdemokraternes forslag i 2026?

Danmarksdemokraterne har i 2025-2026 fremsat en række lovforslag, der potentielt vil skærpe adgangen til familiesammenføring markant:

1. Skærpet selvforsørgelseskrav — Forsørgelsesbeløbet øges til 150 procent af kontanthjælpssatsen
2. Udvidet tilknytningsvurdering — Obligatorisk sprogtest og kendskab til danske samfundsforhold for ægtefæller fra ikke-EU-lande
3. Hurtigere afvisning — Kortere frist for at appellere afslag på familiesammenføring
4. Øget dokumentationskrav — Krav om mere omfattende dokumentation for parforholdets ægthed

Forslagene er endnu ikke vedtaget i Folketinget i deres nuværende form, men de afspejler en politisk stemning, der allerede påvirker sagsbehandlingen hos Udlændingestyrelsen.

Hvornår bør du søge juridisk rådgivning?

Hvis du eller din familie er berørt af reglerne om familiesammenføring, er der en række situationer, hvor det kan være afgørende at tale med en advokat med speciale i udlændingeret:

• Du har fået afslag på en ansøgning om familiesammenføring og ønsker at klage til Udlændingenævnet
• Din sag trækker i langdrag — mere end 6 måneder uden afgørelse
• Du er usikker på tilknytningskravet og om din situation lever op til det
• Du er EU-borger og er i tvivl om dine rettigheder under EU-retten, som på visse punkter giver bredere adgang end dansk lovgivning
• Du er flygtning og overvejer at søge familiesammenføring under de særlige regler for den gruppe
• Din partner er statsborger i et tredjeland og du ønsker at forstå, hvilke dokumentationskrav der gælder

Ifølge Udlændingenævnets statistik fra 2025 omgøres eller hjemvises cirka 15 procent af alle klagede sager om familiesammenføring. Det viser, at en professionel gennemgang kan gøre en reel forskel.

EU-retten som modspil til nationale stramninger

Et vigtigt aspekt, som Danmarksdemokraternes forslag ikke fuldt ud tager højde for, er EU-retten. Danmark har forbeholdet over for EU's retlige samarbejde — det såkaldte retsforbehold — men er fortsat underlagt EU-domstolens praksis på familiesammenføring, når den ene part er EU-borger.

I praksis betyder det, at hvis du som dansker er gift med en EU-borger, der har boet og arbejdet i et andet EU-land, har I under visse omstændigheder ret til at flytte til Danmark på gunstigere betingelser end dem, der gælder for danskeres partnere fra tredjelande. Dette er den såkaldte Surinder Singh-doktrin, og den er hyppigt brugt i klagesager.

"Mange familier kender ikke til EU-rettens muligheder. En advokat kan vurdere, om EU-retten giver jer en alternativ vej, selv hvis den nationale ret stiller sig i vejen," forklarer en advokat med erfaring i udlændingeret.

Det er en mulighed, der ofte overses — men som kan være afgørende for, om en familie kan bo samlet i Danmark.

Hvad kan du gøre nu?

Uanset om Støjbergs partis forslag vedtages i deres nuværende form eller ej, er det vigtigt at forstå sine rettigheder i dag. Reglerne er allerede komplekse, og de ændres jævnligt som følge af politiske forhandlinger.

Ændringer i familieretten kan også påvirke dit samliv i Danmark — se f.eks. hvad de nye regler i Familieloven 2026 betyder for skilsmisse og børnebidrag.

Officielle oplysninger om regler og ansøgningsprocedurer finder du hos Udlændingestyrelsen.

Har du spørgsmål om din konkrete situation, anbefaler eksperter på ExpertZoom at søge rådgivning hos en advokat med speciale i udlændingeret. En indledende samtale kan give dig et klart billede af dine muligheder — og om det kan betale sig at klage over et afslag eller søge en alternativ vej via EU-retten.

YMYL-ansvarsfraskrivelse: Denne artikel giver generel information om dansk udlændingeret og er ikke juridisk rådgivning. Kontakt en advokat for vejledning i din specifikke sag.